D.A.12.7 Passage af fast Øresundsforbindelse ML § 45, stk. 18
Indhold
Dette afsnit handler om udmøntningen af skatteministerens bemyndigelse til at indgå en aftale med Sverige om momsopkrævning og momsgodtgørelse ved passagen af den faste forbindelse over Øresund.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Udmøntning.
Regel
Skatteministeren er bemyndiget til at indgå en aftale med Sverige om momsopkrævning og momsgodtgørelse ved passagen af den faste forbindelse over Øresund.
Se ML (momsloven) § 45, stk. 18. Bestemmelsen var tidligere stk. 16, men blev ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 stk. 18.
Udmøntning
Skatteministerens bemyndigelse efter ML (momsloven) § 45, stk. 18, er udmøntet sådan, at momsgodtgørelse ved passage af den faste vejforbindelse over Øresund administreres af Skatteverket i Sverige.
Spørgsmålet om momsgodtgørelse ved passage af den faste vejforbindelse over Øresund har kun relevans for afgiftspligtige personer i EU-landene uden for Danmark og Sverige og for afgiftspligtige personer i lande uden for EU.
Bemærk
Bemærk, at en afgiftspligtig person i Danmark ved opgørelsen af det indenlandske momstilsvar har adgang til fradrag for både dansk og svensk moms ved passage af den faste vejforbindelse over Øresund. Se især afsnit D.A.11.1.6.7 Svensk moms på passage af Øresundsbroen ML § 37, stk. 6 samt ML § 37, stk. 6, og ML (momsloven) § 42, stk. 7.
Se også
Se også om det folkeretlige og EU-retlige grundlag for momsopkrævning og momsgodtgørelse ved passage af den faste Øresundsforbindelse:
- BEK nr. 30 af 24. maj 2000 af aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om merværdiafgift vedrørende den faste vejforbindelse over Øresund.
- RBE 2000/91/EF af 24. januar 2000 om bemyndigelse af Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige til at anvende undtagelsesforanstaltninger fra artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter,
- senest forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/680/EU af 15. november 2013.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
