D.A.16.3.2 Særligt om Ikke-EU-ordningen
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Hvem kan anvende ordningen
- Omfattede leveringer
- Momssats
- Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Hvem kan anvende ordningen
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, og som leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted i EU, kan vælge at tilslutte sig ikke-EU-ordningen. Se ML § 66 b, stk. 1, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 359 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Bemærk
Bemærk, at tredjelandsvirksomheder, der opfylder betingelser for at anvende Ikke-EU-ordningen, frit kan vælge identifikationsmedlemsland. Se omtalen af begrebet "Identifikationsmedlemsland" i D.A.16.3.1.4 Definitioner Definitioner.
Omfattede leveringer
Når en afgiftspligtig person har tilsluttet sig ikke-EU-ordningen, finder ordningen anvendelse på alle dennes leverancer af ydelser, der kan omfattes af ordningen. Se ML (momsloven) § 66 b, stk. 4, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 359 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Momssats
De leveringer, der er omfattet af ikke-EU-ordningen, beskattes med forbrugsmedlemslandets afgiftssats. Se ML (momsloven) § 66 b, stk. 5.
Momsgodtgørelse eller fradrag i den ordinære angivelse
Den afgiftspligtige person kan få godtgjort købsmoms efter reglerne i ML (momsloven) § 45, stk. 1, om godtgørelse til tredjelandsvirksomheder. Se ML (momsloven) § 66 c, og artikel 368 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455. Den afgiftspligtige person har derimod ikke ret til fradrag. Se artikel 368 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455 samt ML § 66 c, 1. pkt. (modsat).
Har den afgiftspligtige person aktiviteter her i landet, som ikke er omfattet af ikke-EU-ordningen, og for hvilke der kræves momsregistrering her i landet, skal moms af udgifter i forbindelse med aktiviteterne i særordningen dog fradrages i momsangivelsen, der skal indgives i forbindelse med denne momsregistrering. Se ML (momsloven) § 66 c, 2. pkt., som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 368 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.
Se også
Se også afsnit:
- D.A.12.2 om momsgodtgørelse til tredjelandsvirksomheder
- D.A.16.3.1.4 om de anvendte definitioner i forbindelse med særordningen.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
