D.A.4.3.10 Udtagning af varer og ydelser ved byggeri mv. ML § 5, stk. 6
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. til formål, som ikke vedrører den registrerede virksomheds leverancer.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Udtagning af varer og ydelser
- Indehavers eget arbejde.
Resumé
Det er kun virksomheder, der er registreringspligtige for levering af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. for fremmed regning eller for egen regning, der kan blive pligtige til at beregne moms ved udtagning af byggeydelser mv.
Hvis udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale skal værdien af indehavers eget arbejde ikke indgå i momsgrundlaget.
Regel
Udtagning af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer, er sidestillet med levering mod vederlag. Se ML (momsloven) § 5, stk. 6.
Udtagning af varer og ydelser
Reglerne om momspligt ved udtagning af byggeri mv., er nærmere beskrevet i afsnit D.A.21.4 Udtagning i forbindelse med byggeri mv. ML § 5, stk. 6 "Udtagning i forbindelse med byggeri mv."
Det er kun virksomheder, som er registreringspligtige for tilsvarende leverancer af varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. for fremmed regning eller for egen regning, som kan blive pligtige til at beregne moms ved udtagning af byggeydelser mv. Se ML (momsloven) §§ 4, 6 og 7.
Bestemmelsen omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse med
- opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse af fast ejendom, og
- byggeadministration samt
- anlægsarbejder, herunder byggemodning af jordarealer.
Hvis udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale, bliver udtagningsmomsen beregnet på grundlag af købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor udtagningen finder sted, eller de udgifter, som virksomheden har haft i forbindelse med udtagningen af ydelsen. Se ML (momsloven) 28, stk. 3 (modsat) (ML (momsloven) § 28, stk. 3, som affattet ved § 4, nr. 14, i lov nr. 1295 af 5. december 2019. Værdien af indehavers eget arbejde indgår ikke i opgørelsen af fremstillingsprisen.
Hvis udtagningen sker til andre formål end til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale bliver udtagningsmomsen beregnet på grundlag af virksomhedens normalværdi. Se ML (momsloven) § 28, stk. 3, som affattet ved § 4, nr. 14, i lov nr. 1295 af 5. december 2019.
Se også
Om opgørelse af momsgrundlaget, se afsnit D.A.8.1.3 Udtagning ML § 28 og ML § 29, stk. 4.
Indehavers eget arbejde
Hvis arbejdet bliver udført til brug for andre formål end til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale, skal der altid betales moms af indehaverens personlige arbejde:
- Når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde bliver her betragtet som hørende til samme fagområde.
- Når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.
Der skal altid beregnes moms af det arbejde, som bliver udført af virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for indehaverens eller de ansattes fagområder.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
