E.A.6.3.3 Virksomheder omfattet af reglerne
Indhold
Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet af reglerne, herunder hvordan disse skal anmelde sig til registrering.
Afsnittet indeholder:
- Forsikringsvirksomheder
- Anmeldelse til registrering
Forsikringsvirksomheder
Afgiften skal betales af forsikringsvirksomheder, der tegner de afgiftspligtige ansvarsforsikringer, som er beskrevet under afsnit E.A.6.3.2 Ansvarsforsikringer omfattet af reglerne, dvs. lovpligtige motoransvarsforsikringer. Se ANSAL § 2, stk. 1. Det gælder både danske og udenlandske forsikringsselskaber samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber.
Udenlandske forsikringsvirksomheder - herboende repræsentanter
Af ANSAL § 2, stk. 3 følger et krav om en herboende repræsentant for de afgiftspligtige selskaber, der er etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Det vil sige, at der i sådanne tilfælde skal ske registrering ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der er etableret her i landet. Det betyder, at forsikringsvirksomheder etableret i disse lande, og som udøver aktivitet med motoransvarsforsikringer i Danmark, har pligt til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant.
Der stilles derimod ikke krav om registrering ved en herboende repræsentant, hvis forsikringsvirksomheden er etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Dette vil for nuværende omfatte EU-landene, EØS-landene Norge og Island samt de nordiske lande, der ikke er omfattet af en af de foregående kategorier (Færøerne og Grønland). Se ANSAL § 2, stk. 5, hvor det fremgår, at virksomheder i disse lande kan lade sig repræsentere ved en herboende repræsentant.
Anvendelsen af en herboende repræsentant er dermed frivillig for forsikringsvirksomheder etableret i andre EU-lande, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, se forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (2015/1 - L56 som fremsat), at forskellene i reglerne skal ses i sammenhæng med, at det følger af EU's inddrivelsesdirektiv, at Danmark kan få bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter, herunder den omhandlende afgift. Dermed vil en skat eller en afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er etableret i et EU-land. Reglerne i medfør af den nordiske bistandsaftale sidestilles med de gældende regler i EU's inddrivelsesdirektiv.
En herboende repræsentant (fiskal repræsentant) er i ANSAL § 2, stk. 4, defineret som en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der er etableret her i landet, som afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1, lader sig repræsentere af.
Anmeldelse til registrering
Forsikringsvirksomheder og repræsentanter for udenlandske forsikringsvirksomheder skal anmelde sig til registrering hos Skatteforvaltningen. Se ANSAL § 2, stk. 6.
Registrering sker ved udfyldelse af blanket nr. 29.032.
Se også
Se også afsnit A.B.2 Registreringspligt om de generelle regler for virksomhedsregistrering.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
