E.A.9.15 Generelle regler om regnskab og kontrol vedrørende spil
Indhold
Dette afsnit omhandler regler om regnskab og kontrol, der gælder for udbydere af spil omfattet af SPILAL.
Afsnittet indeholder:
- Generelle regnskabsbestemmelser
- Regnskab i forbindelse med udbud af specifikke spil
- Kontrolbestemmelser.
Generelle regnskabsbestemmelser
En spiludbyder, der er afgiftspligtig efter SPILAL, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse. Se SPILAL § 29.
Der er fastsat nærmere regler om regnskabsførelse vedrørende afgifter af spil i bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 2011 (Bekendtgørelse om afgifter af spil). Der er bl.a. regler om regnskab vedrørende indskud, gevinster og spil i fremmed valuta. Det fremgår også, at de afgiftspligtige skal følge reglerne om regnskabsførelse i bogføringsloven.
Regnskabsreglerne vedrørende afgifter af spil er nærmere beskrevet i afsnit A.B.3.5.3 Regnskab for afgift af spil. De generelle krav til regnskabsførelse i bogføringsloven er beskrevet i afsnit A.B.3.1 Erhvervsretlige regler for bogføring og regnskab.
Regnskab i forbindelse med udbud af specifikke spil
Regnskabet skal kunne danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftsbetalingen. Se SPILAL § 29. Afgiftsangivelsen skal endvidere indeholde oplysninger om de beløb, som har dannet grundlag for beregningen af afgiften. Se BEK nr. 1139 af 5. december 2011, § 14.
Endvidere skal regnskab for gevinstgivende spilleautomater i restaurationer og spillehaller føres særskilt for hvert spillested, og tilsvarende skal der for væddemål vedr. heste- og hundevæddeløb føres særskilt regnskab for hver bane eller spillested udenfor banerne. Se BEK nr. 1139 af 5. december 2011, § 10.
Spilleautomater
En tilladelsesindehaver, der har aktiviteter med drift af gevinstgivende spilleautomater (dvs. i spillehaller og på restaurationer), skal for hvert spillested føre regnskab over spilleindsatser og udbetalte gevinster fra automater. Der skal føres en konto over den samlede bruttospilleindtægt og en konto over den del af indtægten, der falder på den supplerende afgift. Der oprettes tilsvarende afgiftskonti. Disse oplysninger skal indberettes og skal kunne føres tilbage til regnskabet.
Heste- og hundevæddeløb
Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål skal i regnskabet have en opgørelse pr. løbsdag over summen af indskud og udbetalte gevinster fordelt på spiltype (vinderspil, pladsspil, kombineret spil, V5 og V6 spil) i de enkelte løb, der har været afviklet hen over dagen.
Danske Spil A/S skal som indehaver af tilladelse til puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb føre særskilt regnskab for hver bane. Regnskabet skal indeholde en opgørelse pr. løbsdag af summen af indskud og gevinster for hver indskudsbod. Der skal desuden ligesom for lokale puljevæddemål føres regnskab over de enkelte spiltyper.
Se også
- Afsnit A.B.3.5.3 om regnskab for afgifter af spil
- Afsnit A.B.3.1 om regler for bogføring
- Afsnit E.A.9.5 Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer om gevinstgivende spilleautomater.
Kontrolbestemmelser
Kontrolbestemmelserne findes i SPILAL § 30.
Reglerne svarer til de almindelige regler for Skatteforvaltningens kontrol af afgifter, som er nærmere beskrevet i afsnit A.C.2.5 Kontrolbestemmelser - punktafgifter, hvortil der henvises. Der gælder dog enkelte særlige kontrolbestemmelser vedrørende afgifter af spil.
Leverandører og udlejere af materiel mv., herunder software, til en registreringspligtig spiludbyder til dennes brug for et spil, har pligt til at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen på anmodning. Der vil kun være tale om specifikke oplysninger, som er nødvendige for kontrollen med afgiftsbetalingen. Se SPILAL § 30, stk. 4.
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give Skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder. Det vil sige, at der i konkrete sager skal gives oplysninger om størrelsen af midler modtaget til forvaltning fra en given registreringspligtig person eller selskab mv. Se SPILAL § 30, stk. 5.
Skatteforvaltningen har også adgang til materiale, når dette findes på elektroniske medier. Se SPILAL § 30, stk. 6.
Se også
Afsnit A.C.2.5 om kontrolbestemmelser - punktafgifter.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
