E.B.3.1.3.9 Gaveoverdragelse til den danske folkekirke mv. og godkendte fonde og foreninger mv.
Indhold
Afsnittet handler om nedsættelse af afgiften, når der tinglyses ejerskifte af fast ejendom, som er givet som gave til anerkendte kirkesamfund her i landet og til visse forhåndsgodkendte fonde, foreninger, institutioner mv.
Afsnittet indeholder:
- Den danske folkekirkes kirker mv.
- Fonde og foreninger mv.
- Testamente
- Kontant vederlag.
Den danske folkekirkes kirker mv.
Ved tinglysning af ejerskifte ved gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet, skal der kun betales 1.850 kr. i afgift. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 7, stk. 1, og § 10 stk. 2, 1. pkt.
Der skal afgives en erklæring, der har følgende ordlyd, jf. TALbek § 31, stk. 1, nr. 1:
"Ejendommen erhverves ved gaveoverdragelse eller i henhold til testamente. Gavemodtager tilhører den danske folkekirkes kirker; en dansk menighed eller præsteembede eller et i Danmark anerkendt trossamfund."
Fonde og foreninger mv.
Ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til
- fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er forhåndsgodkendt efter BAL (boafgiftsloven) § 3, stk. 2,
- fonde, foreninger og stiftelser og institutioner mv., der er godkendt efter LL (ligningsloven) § 8 A, stk. 2, eller LL (ligningsloven) § 12, stk. 3.
skal der også kun betales en afgift på 1.850 kr. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 7, stk. 1.
Der skal afgives følgende erklæring om afgiftsnedsættelsen, jf. TALbek § 31, stk. 1, nr. 2:
"Ejendommen erhverves ved gaveoverdragelse eller i henhold til testamente. Gavemodtager er en fond, forening, stiftelse, institution m.v. eller et religiøst samfund, der er godkendt af Skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Dato for told- og skatteforvaltningens godkendelse".
Testamente
Bestemmelsen i TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 2, gælder også på gaver efter testamentarisk bestemmelse.
Kontant vederlag
Afgiftsfritagelsen efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 2, omfatter den del af ejerskiftesummen, som berigtiges ved gave og overtagelse af prioritetsgæld i ejendommen. Skal gavemodtageren samtidigt betale et kontant beløb til gavegiveren, skal der betales fuld afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4 for denne del af ejerskiftesummen.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
