F.A.10.2.3.7 Transport- og leveringsomkostninger til indførselsstedet
Ved leveringsomkostninger forstås omkostninger til varernes transport samt forsikring og omkostninger ved lastning og håndtering ved transporten af de indførte varer.
Omkostninger ved lastning og håndtering, som sker uden for EU i forbindelse med transporten af varerne, skal også medregnes i toldværdien.
I tilfælde af at varerne transporteres til et sted længere inde i EU, end der hvor varerne passerer EU's grænse, skal transportomkostningerne fastsættes i forhold til afstanden til det sted, hvor varerne blev bragt ind i EU.
Luftfragtsomkostninger, herunder omkostninger ved ekspresluftfragt, som skal medregnes i toldværdien, fastsættes i overensstemmelse med GF bilag 23-01. Den procentdel som er angivet, er den andel af luftfragtsomkostningerne, som skal medregnes i toldværdien.
Når en toldangivelse består af mere end en varepost, skal der ske en fordeling ud fra de konkrete forhold, herunder særligt hvorledes sammensætningen af fragten er sket.
Når transporten er vederlagsfri eller varetages af køberen, beregnes de transportomkostninger, der skal medregnes i varernes toldværdi, i overensstemmelse med den fragttarif, der sædvanligvis anvendes for samme transportform.
Se afsnit F.A.10.3 Indførselssted og transportomkostninger om indførselssted og transportomkostninger.
Se EUTK art. 71, stk. 1, litra e, og GF art. 138.
Afsnittet indeholder
- Afgifter på postforsendelser (F.A.10.2.3.7.1 Afgifter på postforsendelser)
- Særligt for Tyrkiet (F.A.10.2.3.7.2 Særligt for Tyrkiet)
Eksempel
EU-Domstolen har i sag C-11/89, Unifert, fastslået, at begrebet transportomkostninger skal forstås som omfattende samtlige omkostninger både hoved- og biomkostninger i forbindelse med transporten af varerne til EU's toldområde. Demurrageomkostninger, som er en godtgørelse til rederen for forsinkelse med skibets lastning, skal derfor anses som værende en del af transportomkostningerne. Se dommens præmis 30.
I sag C-75/20, Lifosa UAB, som vedrører transportomkostninger har en importør bosat i EU købt varer fra en producent fra et tredjeland. Det er aftalt i salgsbetingelserne, at producenten betaler for transportomkostningerne, indtil varen ankommer til EU´s grænse. I salgsbetingelserne står der, at varens salgspris omfatter transportomkostningerne. Transportomkostningerne kommer efterfølgende til at overstige den aftalte pris. Prisen, der er blevet betalt for varen, svarer til varens reelle værdi. Tvisten omhandler, om der skal betales told af de faktiske betalte transportomkostningerne afholdt af producenten, eller om der skal betales told af den aftalte salgspris for varen, som også omfatter transportomkostninger.
EU-Domstolen fastslår, at transportomkostningerne ikke skal tillægges transaktionsværdien iht. EUTK artikel 71, stk. 1, litra e, nr. i), hvis det i salgsbetingelserne er fastsat, at disse varers salgspris omfatter transportomkostningerne, idet transportomkostningerne allerede er inkluderet i den faktiske pris for varen. Hvis transportomkostningerne skal inkluderes i toldværdien og tillægges transaktionsværdien, vil transportomkostningerne i sådanne tilfælde blive betalt to gange. (Der henvises til reglerne i blandt andet EUTK artikel 70, stk. 1, jf. artikel 71, stk. 1, litra e) nr. i) samt GF artikel 138, stk. 3.). Se dommens præmis 36.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
