F.A.23.3.6 Velfærdsmateriel for søfolk
Dette afsnit beskriver reglerne for at importere velfærdsmateriel til brug for søfolk ind i EU's toldområde under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse.
Lovgrundlag
Der kan gives toldfritagelse for velfærdsmateriel bestemt for søfolk, når materiellet
- anvendes om bord på et skib i udenrigsfart
- bringes i land fra et skib i udenrigsfart og anvendes midlertidigt på landjorden af mandskabet, eller
- anvendes af mandskabet på et skib i udenrigsfart i kulturelle eller sociale institutioner, der forvaltes af organisationer, som ikke arbejder med gevinst for øje, samt på steder, hvor der regelmæssigt afholdes gudstjenester for søfolk.
Se DF art. 220.
Eksempler
Materiel omfattet bestemmelsen kan fx være følgende varer:
- Læsestof
- Audiovisuelt udstyr
- Sportsudstyr
- Udstyr til spil og fritidsbeskæftigelse
- Udstyr til afholdelse af gudstjenester
- Dele, reservedele og tilbehør til velfærdsmateriellet.
Toldangivelse
For velfærdsmateriel til brug for søfolk kan ansøgning om bevilling til midlertidig import afgives i form af en mundtlig angivelse eller ved enhver anden handling, der kan anses for at være en toldangivelse.
Tilsvarende kan afslutning af proceduren for midlertidig import afsluttes ved en tilsvarende angivelse i forbindelse med reeksport fra EU's toldområde.
Se DF art. 141, jf. DF art. 139 og 136, stk. 1, litra c), samt GF art. 218.
Frist for reeksport
Varerne skal reeksporteres i forbindelse med udrejsen.
Se også afsnit F.A.16.1.3.1 Toldangivelse af varer for nærmere oplysninger om de handlinger, der kan anses for at være en toldangivelse i henhold til DF artikel 141, samt de tilfælde, hvor der uanset art. 141 kræves enten mundtlig eller skriftlig toldangivelse.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
