G.A.3.4.2.3 Gennemførelse af rekonstruktion under forebyggende rekonstruktionsbehandling
Indhold
Dette afsnit omhandler, hvordan der kan ske rekonstruktion under en forebyggende rekonstruktion.
Afsnittet indeholder:
- Rekonstruktionsforslag
- Virksomhedsoverdragelse
- Skifterettens stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget.
Rekonstruktionsforslag
Når en forebyggende rekonstruktion er indledt, kan skyldner fremsætte et rekonstruktionsforslag. Reglerne i konkurslovens §§ 10-10 c , § 13, stk. 2-4, og §§ 13 b - 13 f finder også anvendelse ved fremsættelsen af et rekonstruktionsforslag under en foreløbig rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 f, stk. 1.
At konkurslovens §§ 10-10 c ligeledes finder anvendelse betyder, at indholdet af et rekonstruktionsforslag, fremsat under en forebyggende rekonstruktion, skal svare til indholdet af et rekonstruktionsforslag, fremsat under en almindelige rekonstruktion. Se derfor afsnit G.A.3.4.2.2 Retsvirkningerne af en forebyggende rekonstruktion Indholdet af en rekonstruktion.
At konkurslovens § 13, stk. 2-4 samt §§ 13 b - 13 f tillige finder anvendelse betyder, at de fleste af konkurslovens regler om, hvordan en rekonstruktion gennemføres, også gælder i en forebyggende rekonstruktion. Seksmåneders-reglen i konkurslovens § 13, stk. 1 og fristudsættelsesreglerne i konkurslovens § 13 a finder ikke anvendelse, da der gælder særlige regler for varigheden af en forebyggende rekonstruktion.
Skyldner kan fremsætte et rekonstruktionsforslag, selv om der ikke har været truffet beslutning om et fyldestgørelsesforbud. Hvis der ikke er udpeget en rekonstruktør, er det skyldners opgave at opfylde de ovenstående betingelser, fx. rettidig fremsendelse af materiale til kreditorerne.
Virksomhedsoverdragelse
Den særlige regel om hurtig virksomhedsoverdragelse i konkurslovens § 13 g kan også anvendes i forbindelse med en forebyggende rekonstruktion. Dette kræver dog, at der er truffet bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud. Se konkurslovens § 9 f, stk. 2.
Se også
Afsnit G.A.3.4.3.3 Indledning af rekonstruktionsbehandling Indledningen af rekonstruktionsbehandling for yderligere om muligheden for en hurtig virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens § 13 g.
Skifterettens stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget
Hvis skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, finder konkurslovens §§ 14-14 b, § 14 c, stk. 1 og §§ 14 d-14 e, tilsvarende anvendelse. Se konkurslovens § 9 g, stk. 1.
- §§ 14-14 b omhandler retsvirkningerne af, at et rekonstruktionsforslag indeholder en bestemmelse om tvangsakkord
- § 14 c omhandler retsvirkningerne af en virksomhedsoverdragelse
- § 14 d omhandler rekonstruktørens tilsyn med skyldner
- § 14 e omhandler muligheden for ophævelse af en rekonstruktion.
Ovenstående betyder, at konkurslovens regler om retsvirkningerne af et stadfæstet rekonstruktionsforslag tillige finder anvendelse, når et rekonstruktionsforslag i en forebyggende rekonstruktion vedtages.
Hvis skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelser om en tvangsakkord, finder konkurslovens §§ 12 h-12 m tilsvarende anvendelse. Ved anvendelse af konkurslovens § 12 h træder tidspunktet for skifterettens bestemmelse om fyldestgørelsesforbud i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Se konkurslovens § 9 g, stk. 2.
- § 12 h sidestiller indledningen af rekonstruktionsbehandlingen med afsigelsen af et konkursdekret ift. reglerne om sikringsakters foretagelse
- §§ 12 i-12 m omhandler anvendelsen af konkurslovens regler om omstødelse, herunder anlæggelse af omstødelsessag, og hvem der kan anlægge en omstødelsessag.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
