J.A.10.2.2 Krav vedrørende adgang til kasinoet, åbningstider mv.
Afsnittet indeholder:
- Adgang til kasinoet
- Åbningstider
- Indretning af lokaler
- Nærtstående lokale
Der findes en række krav vedrørende adgang til kasinoet, åbningstider og indretning af lokaler.
Adgang til kasinoet
Landbaserede kasinoer skal være offentligt tilgængelige. Dog må kun personer over 18 år få adgang til kasinoerne. Se SPILL § 15.
Det må ikke stilles som betingelse, at man skal være medlem af et bestemt selskab, en forening eller lignende for at få adgang til et kasino eller spillene.
En gæst kan dog afvises efter en konkret vurdering, eksempelvis fordi gæsten tidligere har udvist en adfærd, hvorefter det må antages at vedkommende vil forstyrre den almindelige ro og orden i kasinoet. Derudover kan registrering af falskspil eller andre strafbare handlinger ved spillenes afvikling medføre afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i kasinoet i registreringsperioden.
Se BEK nr. 1290/2019 § 8.
Se også
- Afsnit J.A.10.2.10 Registrering af falskspillere mv. om registrering af falskspillere mv.
Åbningstider
Kasinoer kan som hovedregel holde åbent dagligt mellem kl. 10.00 og 05.00.
Der kan dog i den enkelte tilladelse til kasinodrift fastsættes særlige regler om kortere eller længere åbningstid end ovenfor nævnt, hvis det ikke strider mod ordensmæssige hensyn.
Se BEK nr. 1290/2019 § 1.
Indretning af lokaler
Kasinoet skal udgøre et sammenhængende entréområde. Spillemyndigheden kan dog tillade, at der i særlige, enkeltstående tilfælde afholdes turneringer i et nærtstående lokale.
Se BEK nr. 1290/2019 § 2 og § 42.
Nærtstående lokale
Definition
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om Spillemyndigheden kan give tilladelse til afholdelse af turneringer i et nærtstående lokale. Det er i den forbindelse vigtigt at fastslå, at Spillemyndigheden ikke har beføjelse til at meddele tilladelse til afholdelse af cash games i et nærtstående lokale.
Et nærtstående lokale kan defineres, som et lokale, der ligger ved siden af eller lige over/under eller i forlængelse af et kasino. Er to lokaler eksempelvis forbundet via en vindeltrappe vil disse således, uanset niveauforskel, blive betragtet som nærtstående.
Vilkår i tilknytning til en tilladelse
Giver Spillemyndigheden tilladelse til afholdelse af turneringer i et nærtstående lokale, vil det i så fald blive meddelt på følgende vilkår:
- Afviklingen af spil på spillebordene i kasinoet og i det nærtstående lokale sker i overensstemmelse med de af Spillemyndigheden godkendte spilleregler for poker.
- Indgang til og udgang fra det nærtstående lokale skal ske udelukkende via kasinoet.
- Alle indbetalinger og præmieudbetalinger skal foregå i kassen i selve kasinoet.
- Spilleloven og kasinobekendtgørelsens regler, herunder reglerne om registrering af spillere, optælling af spilleborde og elektronisk overvågning skal overholdes.
Se også
- Afsnit J.A.10.2.9 Særligt om turneringer om afholdelse af turneringer
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
