J.A.11.1 Tilladelse
Afsnittet indeholder følgende underafsnit:
- Specielt om gættekonkurrencer (J.A.11.1.1 Specielt om gættekonkurrencer)
- Specielt om onlinebingo (J.A.11.1.2 Specielt om onlinebingo)
- Specielt om onlinebingo udbudt på TV (J.A.11.1.3 Specielt om onlinebingo udbudt på TV)
Afsnittet indeholder derudover:
- Generelt
- Tilladelseslængde
- Fornyelse af tilladelse
- Hvad er et onlinespil?
- Eksempler på fjernkommunikation
Generelt
Tilladelse til at udbyde onlinekasino giver indehaveren mulighed for at udbyde følgende spil:
- roulette,
- baccarat,
- punto banco,
- black jack,
- poker,
- onlinebingo, og
- spil på gevinstgivende spilleautomater
Herudover omfatter det også alle andre spil, der har element af både færdighed og tilfældighed. Disse spil bliver kaldt kombinationsspil.
Se SPILL § 18, stk. 1 og 3.
Bemærkningerne til bestemmelsen nævner i øvrigt følgende specifikke kombinationsspil som omfattet af onlinekasinotilladelsen.
- Backgammon,
- whist,
- hjerterfri,
- yatzy, og
- ludo.
Det er tilladelsesindehavernes ansvar om et spil kan anses for at være et kombinationsspil. Dvs. at tilføjelsen af et nyt kombinationsspil ikke kræver en ny godkendelse af det konkrete spil.
Bemærk
Spillemyndigheden kan begrænse tilladelsesindehaverens udbud af spiltyper, hvis det vurderes, at ansøgerens forhold rejser tvivl om evnen til at udbyde spil økonomisk eller fagligt forsvarligt.
Se SPILL § 18, stk. 3.
Se også
- Afsnit J.A.2.2 Spiltyper om kombinationsspil
- Afsnit J.A.2.3 Tilladelsespligtigt spil om hvor et spil kræver tilladelse
Tilladelseslængde
En tilladelse til onlinekasino bliver som udgangspunkt udstedt for en periode af 5 år.
Spillemyndigheden kan konkret vælge at udstede en tilladelse af kortere varighed, hvis det vurderes, at ansøgerens forhold rejser tvivl om evnen til at udbyde spil økonomisk eller fagligt forsvarligt.
Se SPILL § 18, stk. 2, og bestemmelsens forarbejder.
Fornyelse af tilladelse
En tilladelse til onlinekasino bliver normalt udstedt for en periode af 5 år.
Inden tilladelsen udløber, skal der ansøges om fornyelse af tilladelse.
Onlinespil
Hvad er et onlinespil?
Onlinespil defineres som spil ved brug af fjernkommunikation. Dvs.at spillet udbydes, indgås og foregår uden at spilleren og spiludbyderen mødes fysisk. Se SPILL § 5, stk. 1, nr. 8 og 2009/1 LSF 202.
Omvendt vil udbud af spil, hvor spilleren og udbyderen mødes fysisk anses som landbaseret udbud af spil. Se SPILL § 5, stk. 1, nr. 9.
Eksempler på fjernkommunikation
Forarbejderne til spilleloven nævner internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon, videotekst (mikro-computer, fjernsynsskærm) med tastatur eller sensorskærm, elektronisk post (e-mail). Hertil kan blandt andet tilføjes tablets.
Se 2009/1 LSF 202.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
