Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.10.4.8.3 Beregning og opkrævning

Indhold

Dette afsnit handler om beregning og opkrævning af henstandsbeløbet.

Afsnittet indeholder:

  • Beregning af henstandsbeløbet
  • Forfaldstidspunkt
  • Morarente
  • Ophør
  • Misligholdelse af ordningen.

Beregning af henstandsbeløb

Henstandsbeløbet fremkommer som forskellen mellem:

  • skatteberegningen af den skattepligtige indkomst inklusiv den skattepligtige fortjeneste opgjort efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, og
  • skatteberegningen af den skattepligtige indkomst eksklusiv den skattepligtige fortjeneste.

At henstandsbeløbet ikke forrentes indebærer, at henstandsbeløbet skal indgå i skatteberegningen efter lempelsesberegning, men før beregning af restskattetillæg i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 4, og godtgørelse af overskydende skat efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 5.

Hvis der ikke indgår lempelser i skatteberegningen, vil henstandsbeløbet være den skattepligtige fortjeneste af afståelsen gange skatteprocenten dog maximalt selskabsskatten i året.

Forfaldstidspunkt

Henstandsbeløbet gøres op på afståelsestidspunktet, men afdrages i takt med, at sælger modtager de løbende ydelser.

Modtagne ydelser til at dække henstandsbeløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Henstandsbeløbet kan dog tidligst have forfald 1. november i året efter indkomstårets udløb.

Der kan gives henstand i op til syv år efter aftalens indgåelse. Er skatten ikke betalt inden for dette tidsrum, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Skatten kan ikke fordeles lineært over de syv år.

Morarente

Ved for sen betaling pålægges en morarente svarende til renten efter OPKL § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Morarenten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Renten er variabel.

Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for rykkerbreve vedrørende manglende betaling af afdrag på henstanden.

Ophør

Hvis Skattestyrelsen har givet henstand, og ydelserne endeligt ophører, inden modtageren/sælger har fået tilstrækkelige ydelser til at dække henstandsbeløbet, frafaldes den resterende del af henstandsbeløbet.

I den situation kan der derfor ikke foretages fradrag efter LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 4, for den del af saldoen, der svarer til grundlaget for ikke betalt henstandsbeløb efter AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 7.

I det tilfælde, hvor den løbende ydelse ophører, efter at modtageren/sælger har betalt den fulde avanceskat, er der ikke længere tale om en henstandssituation, og situationen behandles efter LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 4.

Misligholdelse af ordningen

Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen fra selskabets side ophører henstanden, og det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Der vil fra dette tidspunkt blive beregnet morarenter efter SEL (selskabsskatteloven) § 30.

Om der er tale om grov og gentagen misligholdelse afgøres på baggrund af en vurdering af både misligholdelsens omfang og grund.

Nogle få dages forsinkelse med et afdrag anses ikke for en grov misligholdelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.