F.A.10.2.3.7.2 Særligt for Tyrkiet
Fragtomkostninger på varer fra Tyrkiet medregnes i toldværdien, medmindre der er tale om varer, der er omfattet af aftale nr. 1/2006, Toldunionsaftalen mellem EU og Tyrkiet, jf. aftalens artikel 22 eller aftale nr. 1/95, grundafgørelsen om toldunionen mellem EU og Tyrkiet, artikel 3. Dette skal dokumenteres af et A.TR-certifikat jf. Toldunionsaftalen artikel 5 og 6.
Hvis der er tale om varer i postforsendelse fra Tyrkiet, er disse undtaget fra kravet om fremlæggelse af et A.TR-certifikat, jf. aftalens art. 21.
Aftale nr. 1/2006, art. 22 | Transportomkostninger og omkostninger til forsikring, lastning og håndtering i forbindelse med transport af varer fra lande uden for EU, der påløber efter at varerne er ført ind i toldunionens område, medregnes ikke ved fastsættelsen af toldværdien. Dette gælder dog kun, hvis omkostningerne er særskilt angivet i forhold til den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne. |
Aftale nr. 1/2006, art. 21 | Postforsendelser (herunder postpakker) er omfattet af bestemmelserne om fri omsætning i grundafgørelsen, uden at der skal forelægges det certifikat i kapitel 2, forudsat at emballagen eller ledsagedokumenterne ikke bærer nogen angivelse af, at de indeholdte varer ikke opfylder betingelserne i grundafgørelsen. En sådan angivelse har form af en gul mærkat, jf. modellen i bilag IV, der i alle sådanne tilfælde anbringes af de kompetente myndigheder i udførselsstaten. |
Landbrugsvarer og varer, der er genstand for antidumpingtold, er ikke omfattet af afgørelsen.
Læs også:












,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed