A.B.1.2.8.6.6.4.2 Medlemsstaternes og herunder Danmarks forpligtelser
Danmark er i kraft af sit EU-medlemskab og sin konkrete implementering af DAC7 forpligtet til at deltage i den informationsudveksling, som er fastlagt ved DAC artikel 8ad som indsat ved DAC7. Udvekslingen foregår gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. DAC artikel 8ac, stk. 2.
De kompetente myndigheder er defineret i DAC artikel 3, stk. 1, og er tillagt en række forskellige kompetencer efter DAC. I Danmark er den kompetente myndighed Skatteforvaltningen. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.2 Den danske kompetente myndighed for udveksling af oplysninger.
DAC artikel 8ac, stk. 2, indeholder en liste over de oplysninger, som medlemsstaterne skal sende til hinanden. Listen afspejler de oplysninger, som skal indberettes efter de regler i DAC bilag V, som er udmøntet i dansk ret i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1.
DAC artikel 8ac, stk. 2, fastslår, at oplysningerne skal sendes til "den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende…" og "… under alle omstændigheder den kompetente myndighed, hvor den faste ejendom er beliggende". Tilføjelsen gælder kun, hvor den Relevante Aktivitet har bestået i udlejning af fast ejendom eller parkeringspladser.
Som hovedregel skal oplysningerne således kun sendes til det (eventuelt de) medlemsland(e), hvor Sælgeren er angivet som hjemmehørende ved indberetningen. Er der tale om udlejning af fast ejendom, skal oplysningerne dog også sendes til det land, hvor den faste ejendom er beliggende, hvis forskelligt fra Sælgerens hjemland. Se oversigten nedenfor over udveksling fra Danmark.
Oversigt over udveksling med Danmark som afsenderland
| Sælger (udlejer) bosat i | Ejendom beliggende i | Udveksling |
| Danmark | Danmark | Ingen |
| Land A | Land A | Land A |
| Land A | Danmark | Land A |
| Danmark | Land A | Land A |
| Land A | Land B | Land A + land B |
Bemærk, at alle oplysninger både om udlejer og om ejendommen sendes til land A og i givet fald også til land B.
Udvekslingen skal ske senest to måneder efter udløbet af den relevante Indberetningspligtige Periode, som normalt er et kalenderår. Det vil sige, at udveksling vedrørende et givet kalenderår skal ske inden udgangen af februar i det efterfølgende kalenderår. Se DAC artikel 8ad, stk. 3, som indsat ved DAC7.
Udvekslingen skal ske ved brug af et elektronisk standardformat. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.4 Udveksling af oplysninger til EU-medlemslandene.3 ►og Indberetningsvejledningen◄.
Se også
Se også afsnit
- A.B.1.2.8.6.4.4 om den Relevante Aktivitet udlejning af fast ejendom og parkeringspladser
- A.B.1.2.8.6.9 om den Indberetningspligtige Periode.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
