E.A.9.2 Lotteri udbudt af Danske Spil A/S
Indhold
Afsnittet handler om afgift af lotteri udbudt af Danske Spil A/S.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvem er afgiftspligtig?
- Afgiftens størrelse og beregning
- Afgiftsperiode
- Registrering, angivelse og betaling
Se også
Se også afsnit E.A.9.15 Generelle regler om regnskab og kontrol vedrørende spil for bestemmelser om regnskab og kontrol.
Regel
Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter § 6 i lov om spil skal betale gevinstafgift. Afgiften er på 15 pct., af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Se SPILAL § 2.
Hvem er afgiftspligtig?
Det er kun Danske Spil A/S, der kan få tilladelse til at udbyde lotteri, se SPILL § 6. Det er dermed dette selskab, som skal betale afgiften af lotterierne.
De lotterier, som Danske Spil A/S kan få tilladelse til at udbyde, omfatter fx:
- Lotto
- Joker
- Skrabespil
- Keno
- Boxen
- Trackside
Se også
Se også SPILL § 5 for en nærmere definition af lotterier.
Bemærk
- Danske Spil A/S kan ikke få tilladelse til at udbyde almennyttige lotterier. Regler findes i afsnit E.A.9.9 Almennyttigt lotteri (nye regler pr. 1. januar 2025).
Afgiftens størrelse og beregning
Der skal betales en afgift på 15 pct. af det gevinstbeløb, der overstiger 200 kr. Se SPILAL § 2.
Ved udbetaling af gevinster til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til nærmeste hele krone. Se SPILAL § 26, stk. 1. Afgiften fradrages i gevinstbeløbet ved udbetalingen til vinderen.
Eksempel
| Beregning | Beløb | |
| Gevinst | 1.825,50 kr. | |
| Afgiftsgrundlag | 1.825,50 - 200 kr. | 1.625,50 kr. |
| 15 % afgift | 1.625,50 x 0,15 kr. | 243,83 kr. |
| Nedrundet afgift hele kr. | 243,00 kr. | |
| Udbetalt gevinst | 1.825,50 - 243 kr. | 1.582,50 kr. |
Afgiftsbeløbet, der skal indbetales vedrørende gevinsten i eksemplet, er 243 kr.
Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb over 200 kr. uanset om gevinsten afhentes eller ej. Dog er gevinster på usolgte lodder afgiftsfri og skal derfor ikke medtages på afgiftsanmeldelsen. Se SPILAL § 26, stk. 4. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at Danske Spil A/S kan dokumentere, at gevinsterne er faldet på ikke solgte lodder. Dokumentationen kan fx bestå af de usolgte lodder samt gevinstlister. Se også afsnit E.A.9.15 Generelle regler om regnskab og kontrol vedrørende spil om regnskab og kontrol og afsnit A.B.3.5.3 Regnskab for afgift af spil om regnskab.
Der skal heller ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende bruges igen som gevinster i tilsvarende lotterispil. Se SPILAL § 26, stk. 4.
Afgiftsperiode
Afgiftsperioden er ugen (mandag til søndag). Se SPILAL § 22.
Registrering, angivelse og betaling
Danske Spil A/S skal anmelde sin virksomhed med udbud af lotteri til registrering. Se SPILAL § 19, stk. 1 og 2.
Ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering, skal meddeles Skattestyrelsen senest 8 dage efter ændringen.
Det er Danske Spil A/S, der er den afgiftspligtige person, og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten til vinderen.
Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske til Skattestyrelsen senest fem dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en banklukkedag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende bankdag. Se SPILAL § 22.
Danske Spil A/S skal som udgangspunkt tilmelde sig og bruge TastSelv til angivelse og betaling af afgiften.
Læs også:
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
