A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager

Indhold

Dette afsnit handler om omkostningsgodtgørelse til fysiske eller juridiske personer for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klagesag over skatter, told og afgifter.

• Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse (A.A.13.1)
• Omkostningsgodtgørelsens størrelse (A.A.13.2)
• Hvem kan få godtgørelse? (A.A.13.3)
• Godtgørelsesberettigede udgifter (A.A.13.4)
• Godtgørelsesberettigede sagstyper (A.A.13.5)
• Vurdering af graden af medhold (A.A.13.6)
• Udtalelse fra den administrative myndighed (A.A.13.7)
• Udbetaling af godtgørelsen (A.A.13.8)
• Overdragelse af kravet om omkostningsgodtgørelse (A.A.13.9)
• Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse (A.A.13.10)
• Vurdering af salærkrav (A.A.13.11)
• Administration af ordningen om omkostningsgodtgørelse (A.A.13.12)
• Dokumentation i forbindelse med ansøgning (A.A.13.13)
• Den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse (A.A.13.14)
• Indberetning af tredjemandstilskud (A.A.13.15)

A.A.13.1 Lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om lovgrundlaget for omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningsloven (SFL).

Regel

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med klagesager over skatter, told og afgifter. Reglerne findes i skatteforvaltningslovens (SFL) kapitel 19. Se lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 og lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev tilføjet stk. 2 til SFL § 53 hvorefter skattepligtige selskaber efter selskabsskattelovens § 1 eller 2 og fonde efter fondsbeskatningslovens § 1 ikke er godtgørelsesberettigede for udgifter til sagkyndig bistand mv. i sager der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009.

Dette gælder både nye sager og sager der indbringes for en ny instans efter den 14. juni 2009.

Genoptages en sag efter den 14. juni 2009 af den instans, der afgjorde den før skæringsdagen, er der ikke tale om indbringelse for en ny instans.

Retten til omkostningsgodtgørelse er ikke betinget af, at man er skattepligtig her til landet.

A.A.13.2 Omkostningsgodtgørelsens størrelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for omkostningsgodtgørelsens størrelse efter SFL § 52.

Afsnittet indeholder:

• Omkostningsgodtgørelse med 50 %
• Omkostningsgodtgørelse med 100 %
• Omkostningsgodtgørelse når SKAT eller skatteministeren går videre med sagen

Omkostningsgodtgørelse med 50 %

Der gives 50 % omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. til den godtgørelsesberettigede når klager

• taber sagen eller
• opnår medhold i mindre grad dvs. 50 % og derunder i forhold til den nedlagte påstand.

Se SFL § 52, stk. 1, 1.pkt.

Omkostningsgodtgørelse med 100 %

Der gives 100 % omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. når klager får

• fuldt medhold eller
• medhold i overvejende grad dvs. medhold med mere end 50 % i forhold til den nedlagte påstand i sagen. Se SFL § 52, stk.1, 2. pkt.
• i syns- og skønssager (isoleret bevisoptagelse) hvor skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet har givet tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 52, stk. 3.

Omkostningsgodtgørelse når SKAT eller skatteministeren går videre med en sag

Der gives 100 % omkostningsgodtgørelse uanset medholdgraden ved den pågældende instans, når SKAT eller skatteministeren går videre med en sag. Se. SFL § 52, stk. 2.

Det sker ved at SKAT

• forelægger en afgørelse fra skatteankenævnet for Skatterådet til ændring. Se SFL § 2, stk. 3.

Eller at skatteministeren

• indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten. Se SFL § 40, stk. 2.
• indbringer en kendelse fra Landsskatteretten for domstolene. Se SFL § 49, 1. pkt.
• anker en dom til en højere instans.

Omkostningsgodtgørelse med 100 % gives kun til dækning af de udgifter til sagkyndig bistand m.v. som klager afholder ved den højere instans, hvor SKAT eller skatteministeren har indbragt sagen til prøvelse.

Eksempel

Her er et eksempel på at skatteministeren har indbragt en sag, som den godtgørelsesberettigede anker til en højere instans.

Indbringer skatteministeren fx en kendelse fra Landsskatteretten for byretten, gives der 100 % omkostningsgodtgørelse til den godtgørelsesberettigede for udgifterne til sagkyndig bistand mv. uanset udfaldet i forbindelse med sagen for byretten. Anker den godtgørelsesberettigede byretsdommen til landsretten er det udfaldet dvs. medholdgraden i landsretsdommen der er afgørende for, om der gives 100 % eller 50 % omkostningsgodtgørelse.

A.A.13.3 Hvem kan få godtgørelse?

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvem der kan få godtgørelse. Se SFL § 53.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Betingelser/Krav til personen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Personer omfattet af reglen

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer

• der klager,
• der er part i en klagesag eller
• der af en myndighed er inddraget i en klagesag

kan få omkostningsgodtgørelse.

Selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 er ikke godtgørelsesberettigede for udgifter til sagkyndig bistand mv. i sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009.

Betingelser/Krav til personen

For at være omfattet af reglen skal den fysiske eller juridiske person være enten den:

• der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag som nævnt i SFL § 55 eller indbringer en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL § 53 stk.1, nr. 1
• som i øvrigt må anerkendes som part i en sag. Se SFL § 55, og § 53 stk. 1, nr. 2
• som en myndighed inddrager i en sag omfattet af SFL § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald, eller den
• der har direkte interesse i at en sag føres.

Hvem er klageberettiget

Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over afgørelsen i en sag, som nævnt i SFL § 55 eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL § 53.

Hvornår er man part i en sag?

Om man kan anses for at være part i en sag, afgøres efter almindelige forvaltningsretlige regler, dvs. om man har væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald.

Eksempel

En aktionær anses som part i selskabs skattesag, når aktionæren i forbindelse med selskabs likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabs skattesag således, at aktionæren får ret til det evt. provenu, der kommer ud af skattesagen.

Eksempel

En sælger af tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, idet størrelsen af SKATs erstatningskrav mod sælgeren har direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.

Eksempel

Foretager et selskab omstrukturering f.eks. skattefri ophørsspaltning anses selskabet som part. Godtgørelsesmæssigt anses en eller flere af aktionærerne ikke for at være part.

Eksempel

>Et selskab anses som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, nr. 2. Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag anses for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet har partsstatus. Der er herved henset til, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR.<

Eksempel

Et selskab anses ikke for godtgørelsesberettiget i forbindelse med klage til skatteankenævnet for ansatte i selskabet. Selskabets afledte interesse i udfaldet af de ansattes skattesager anses ikke for så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses som part i de ansattes skattesag. Udgifter til sagkyndig bistand vil være godtgørelsesberettiget for de ansatte, hvis der udstedes nye fakturaer til de pågældende ansatte, og at disse søger SKAT om godtgørelse. Se SKM2010.658.LSR.

Hvordan bliver man inddraget i en sag?

Landsskatteretten kan i henhold til sin forretningsorden § 7 stk. 2 inddrage tredjemand, ligesom SKAT og skatteankenævnene kan inddrage tredjemand når det skønnes, at denne kan have væsentlig interesse i den materielle afgørelse i en skatte- eller afgiftssag.

Direkte interesse i at en sag føres

Det sker, at en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartet sager går sammen om, at få prøvet én af sagerne ved klage eller ved at indbringe sagen for domstolene. I et sådant tilfælde har de alle en direkte retlig interesse i sagens førelse og udfald.

Derfor kan de få omkostningsgodtgørelse for en egen klagesag og for udgifter i forbindelse med prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse afhænger af graden af den enkeltes deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og udgifternes tilknytning til sagen.

En sådan retslig interesse er der, når skattemyndighederne har givet tilsagn om, at afgørelsen i prøvesagen vil blive lagt til grund i ansøgerens klagesag. Om dokumentationskrav i sådanne sager, se afsnit A.A.13.13 dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Biintervention

Biintervention finder sted hvis, fx en fagforening indtræder i en sag til støtte for arbejdstager eller en part, fordi den har en retlig interesse i retssagens udfald.

En biintervenient anses som udgangspunkt ikke for at være part i en sag og derfor ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af klients skattesag anses ikke for så væsentlig, at rådgiver anses som part i klientens skattesag. Derfor er en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Se SKM2008.135.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.13.4 Godtgørelsesberettigede udgifter

Indhold

Dette afsnit handler om de udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Se SFL § 54.

Afsnittet indeholder

• Sagkyndig bistand
• Ikke-sagkyndig bistand
• Krav til udbetalingstidspunkt
• Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger
• Udgifter til rejser m.m.
• Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)
• Udgifter til sagkyndige erklæringer og udtalelser
• Udgifter til afsluttende arbejde
• Udgifter til henstand i forbindelse med klagesag
• Udgifter i forbindelse med hjemvisning.
• Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede
• Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse
• Oversigt overafgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Sagkyndig bistand

Klager kan få godtgørelse for udgifter til sagkyndige i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.

Sagkyndige er

• advokater
• statsautoriserede - og registrerede revisorer
• konsulenter i driftsøkonomi
• medlemmer af Foreningen af Danske Revisorer, eller
• personer der kan ligestilles med ovenstående.

Se § 1, stk. 1, 1.pkt. i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Det er en konkret bedømmelse, om en person kan ligestilles med en advokat, revisor m.fl. En person, der ikke udøver erhverv som advokat, revisor m.fl., men som opfylder betingelserne eller som kan dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaringer i behandling af skatte-, told- og afgiftssager, vil normalt blive betragtet som sagkyndig.

Ikke-sagkyndig bistand

Omkostningsgodtgørelse gives kun til udgift til sagkyndig bistand. Det betyder, at der ikke kan gives godtgørelse til udgifter når borgeren/virksomheden selv fører klagesagen.

Det gælder

• beregnet tidsforbrug, fx udmålt som tabt arbejdsfortjeneste
• udgifter til porto, telefon, rejser eller lignende
• udgifter til bistand i en klagesag ydet af en person, ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Her er tre eksempler på, at der ikke er tale om sagkyndig bistand

Eksempel

Landsretten fandt ikke, at revisor der var eneanpartshaver i revisionsselskab ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, at have opfyldt udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Se SKM2006.624.ØLR.

Eksempel

Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Se SKM2006.191.ØLR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkreds i bekendtgørelsens § 1, stk.1, 1.pkt. Se SKM2006.183.LSR.

Krav til udbetalingstidspunkt

Skal udgifterne være betalt?

Det er ikke en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv., at udgifterne er betalt. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgifterne skal betales ifølge en regning. Se afsnittet A.A.13.13 dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Skal der være truffet afgørelse i klagesagen?

Nej, det er ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at der en formel afgørelse i klagesagen. I den situation hvor den godtgørelsesberettigede kan se, at sagen vil blive tabt, er man ikke tvunget til at føre sagen igennem til formel afgørelse.

Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger

Der gives omkostningsgodtgørelse til retsafgifter.

Der gives derimod ikke godtgørelse til rettergangsbøder og klagegebyr til Landsskatteretten.

Se SFL § 42, stk. 4.

Der gives omkostningsgodtgørelse til pålagte sagsomkostninger. Udgangspunktet er, at den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter/sagsomkostninger, som retssagen har påført denne. Det er domstolene der træffer bestemmelse om sagsomkostningerne. Se retsplejelovens kapitel 30.

Udgifter til rejser m.m.

Der gives omkostningsgodtgørelse for rejseudgifter for sagkyndige og vidner.

Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)

Syn og skøn kan anvendes i sager for skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet.

Følgende omkostninger er typisk forbundet med sagkyndig bistand under syns- og skønssagen. Dvs. udgifter til gennemgang af sagen

• udarbejdelse af syns- og skønstema
• valg af syns- og skønsmand
• materiale til syns- og skønsmanden
• deltagelse i møder, retsmøder, syns- og skønsforretningen
• gennemgang af syns- og skønserklæringen
• udarbejdelse af evt. tillægsspørgsmål, indlæg til skatteankenævn, Landskatteretten, Skatterådet i forbindelse med fremsendelse af syns- og skønserklæringen.
• salær til syns- og skønsmanden, herunder rejse- og øvrige udgifter.
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT - meddelelser med videre

Syns- og skønsmandens salær godkendes af byretten efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet kan træffe bestemmelse om, at der gives fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn.

Hvis skatteankenævnet, Landskatteretten eller Skatterådet ikke giver tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, gives der omkostningsgodtgørelse efter de almindelige regler herom. Det samme gælder for de øvrige udgifter i klagesagen, der ikke vedrører syn og skøn.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 er ikke berettigede til godtgørelses for udgifter i forbindelse med syn og skøn i sager, der er indbragt for Landsskatteretten eller Skatterådet efter den 14. juni 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Sagkyndige erklæringer og udtalelser

Udgift til sagkyndig erklæring, herunder retslige responsum og andet bevismateriale er berettiget til godtgørelse i det omfang, der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Se SKM2009.87.LSR.

Udgifter til sagkyndig udtalelse om en klagesag eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene gives der omkostningsgodtgørelse til. Udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en 1. instans behandling bør påklages eller indbringes er ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra SKAT burde påklages til Landsskatteretten. Se SKM2008.669.LSR.

Udgifter til afsluttende arbejder

Udgifter til gennemførelse af en afgørelse dvs. afsluttende arbejder, der er udført af en sagkyndig, og som direkte relaterer sig til klage- eller domstolssagen er godtgørelsesberettiget. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår, der er godtgørelsesberettigede.

Udgifter til henstand i forbindelse med klagesag

Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da de betragtes som en integreret del af klagesagen.

Udgifter i forbindelse med hjemvisning

Hvis der i en klagesag sker hjemvisning til fornyet behandling hos den myndighed, der traf afgørelsen, gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse ved den myndighed, der traf afgørelsen.

Udgifter til anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er ikke godtgørelsesberettiget

Eksempel

>Det forhold, at Landsskatteretten har pålagt SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse, kan ikke anses for en hjemvisning. SKATs efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse anses således som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 55. Se SKM2011.375.LSR.<

Eksempel

>Det forhold at Landsskatteretten pålægger vurderingsmyndigheden at genoptage sin afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, kan ikke anses for hjemvisning. Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med efterfølgende behandling af sagen i 1. instans kan ikke anses for udgifter omfattet af skatteforvaltningslovens § 55 og er således ikke godtgørelsesberettigede. Se SKM2010.769.LSR.<

Eksempel

Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand, som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Se SKM2008.253.LSR.

Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettiget

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til

• udarbejdelse af skatteregnskab og
• transfer pricing

uanset om opgaven er udført af en sagkyndig.

Udarbejdelse af skatteregnskab

Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen.

Eksempel

>Udarbejdelse af årsregnskaber eller skatteregnskaber og selvangivelser kan ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Se SKM2008.986.LSR.<

Transfer pricing

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, når der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner. Se skattekontrollovens § 3B.

Denne begrænsning har betydning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sag, der påklages til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene efter den 2. marts 2005 eller senere, jf. lov nr. 408 af 1.juni 2005.

Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse

De udgifter, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, skal reduceres med følgende omkostninger før godtgørelsen kan udbetales:

• De sagsomkostninger, som domstolene tilkender.
• Retshjælp og fri proces efter retsplejelovens kapitel 31.
• Afgiftstilsvar der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven). Det er uden betydning for adgangen til momsfradrag om en sag vindes eller tabes. Det afgørende for fradrag er, at udgiften er afholdt. Er sagsøgeren i en skatte- og afgiftssag momsregistreret og kan opnå fuldt fradrag for udgifterne til den sagkyndig bistand m.m. skal omkostningsgodtgørelsen opgøres ekskl. moms. Hvis en sag vedrører både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter er der kun er delvis fradragsret for momsen til den sagkyndige bistand m.m. Se nærmere om afgiftstilsvar i Momsvejledningen.

Eksempel

Her er et eksempel på, at der skal ske udbetaling af omkostningsgodtgørelse ekskl. moms

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Se SKM2009.462.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

A.A.13.5 Godtgørelsesberettigede sagstyper

Indhold

Dette afsnit handler om de godtgørelsesberettigede sagstyper. Se SFL § 55.

Afsnittet indeholder

• Klagesager til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
• Sager som Skatteministeren indbringer for Landskatteretten
• Genoptagelse af skatteankenævnet eller Landskatterettens afgørelse
• Sager for EU-Domstolen
• Sager omfattet af EU-Voldgiftskonventionen
• Sager, hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse
• Domstolssager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Klagesager til skatteankenævn eller Landsskatteretten

Der gives godtgørelse ved klage til skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Eksempel

Her er et eksempel på, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.

Landsskatteretten præciserede, at de udgifter et selskab har afholdt til sagkyndig bistand efter, at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt, kan der ikke gives omkostningsgodtgørelse til. Se SKM2006.116.LSR.

Remonstrationssager

En klage, over en årsopgørelse skal indgives til SKAT, hvis klageren ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen og klagen omfatter forhold heri. Se SFL§ 5, stk. 4. Selvom klagen indgives til SKAT, er der tale om en klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Derfor gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i remonstrationssager.

Klage over skattetillæg

Der gives omkostningsgodtgørelse for klage over afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen.

Eksempel

Eksemplet viser, at klager fik omkostningsgodtgørelse for udgift i forbindelse med klage over afslag på fritagelse for skattetillæg.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. ved påklage af SKATs afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 55, stk. 2 omfatter ikke skattetillæg. Se SKM2008.77.LSR.

>Klagesag om henstand<

>Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand.<

>Eksempel<

>Ved forlig, som fremgår af Østre Landsrets Retsbog ved nr. B-3172-10, tog skatteministeriet bekræftende til genmæle over for sagsøgers påstand om, at sagsøger var berettiget til omkostningsgodtgørelse af udgifterne i en sag om henstand med betaling af registreringsafgift, da sagen ikke drejede sig om registreringsafgift men om skatteforvaltningslovens § 51 om henstand, herunder sikkerhedsstillelse.<

Sager som Skatteministeren indbringer for Landsskatteretten

Skatteministeren kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, som indeholder stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er godtgørelsesberettiget. Da afgørelsen indbringes af skatteministeren, gives der 100 % omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 52, stk. 2.

Genoptagelse af skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Se SFL § 37 og§ 46.

Genoptagelse i forbindelse med høring

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. når SKAT i forbindelse med en klagesag for skatteankenævnet, ved høringen fra skatteankenævnet vælger at genoptage og give medhold i klagen på det foreliggende grundlag. Dette skyldes, at genoptagelsessagen er opstået i kraft af klagen for skatteankenævnet.

Sager for EU- domstolen

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i sager vedrørende skat, told og afgifter for EU-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Der kan være tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med følgende:

• Præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen

det sker fx, hvor dansk ret ved en konkret tvist mellem skatte- og afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge EU-domstolen om, hvordan en eller flere EU- bestemmelser af betydning for sagens afgørelse skal forstås.

• Annullationsspørgsmål

det sker fx, hvor en virksomhed finder, at en retsakt (beslutning/forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning overfor den pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold.

• Passivitetsspørgsmål

det sker fx, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en klage til EU-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil. Se EF-traktaten artikel 232.

• Erstatningsspørgsmål

det sker fx, hvis en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at anlægge et annullationsspørgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære præjudiciel forelæggelse for EU- domstolen, men ønsker at anlægge et erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den pågældende omtvistede retsakt. Se EF-traktaten artikel 235.

Sager omfattet af EU-Voldgiftskonventionen

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen), hvor den godtgørelsesberettigede er part. Med EU-voldgiftskonventionen er det muligt at undgå en økonomisk dobbeltbeskatning, der opstår når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en armslængdejustering uden, at der tilsvarende gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.

Hvornår opnås der omkostningsgodtgørelse?

Omkostningsgodtgørelsen gives fra det tidspunkt et dansk foretagende bliver involveret i konventionssagen, enten fordi det selv indbringer en sag for den kompetente danske myndighed eller som følge af, at det forbundne foretagende i det andet involverede land indbringer sagen for det pågældende lands kompetente myndigheder, med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se SKM2008.951.SKAT.

Hvilke udgifter?

Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. I det tilfælde det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter der er knyttet til det udenlandske selskab for de udgifter, der er knyttet op på det udenlandske selskab er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag.

Klagesager indbragt efter 14. juni 2009

I klagesager der er indbragt efter den 14. juni 2009, er udgifterne kun godtgørelsesberettigede, hvis sagen der er omfattet af EU-voldgiftskonventionen, er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Sager hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter SFL § 55 stk. 1, nr. 1 til Landsskatteretten. Se SFL§ 55, stk. 2.

Klager til Landsskatteretten vedrørende

• told
• afgifter
• arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager og
• sager om registrering af køretøjer

er ikke godtgørelsesberettigede, når retspræsidenten efter SFL § 13, stk. 3, 1. pkt. bestemmer, at sagen afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 med senere ændringer om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Told, afgifter og sager om registrering af køretøjer

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til Landsskatteretten i sager vedrørende told, afgifter og sager om registrering af køretøjer, hvor sagen afgøres uden at, der deltager læge retsmedlemmer. Det forekommer i sager, der ikke vedrører selve told- eller afgiftsgrundlaget og, som tidligere ikke kunne påklages til Landsskatteretten men til Told- og Skattestyrelsen. Der er tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs. sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning.

Eksempel

Eksemplet viser, at udgiften til sagkyndig bistand ikke kunne godtgøres, når der i klagesagen vedrørende afgifter ikke havde deltaget læge retsmedlemmer

Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, at forholdet er omhandlet af SFL § 55, stk. 2. Derfor gives der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. Se SKM2008.667.LSR.

Eksempel

>En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. registreringsafgiftslovens § 10 er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1 og er således godtgørelsesberettiget, idet skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. pkt. kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Se SKM2011.325.LSR.<

A-skat og arbejdsgiverkontrol

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand mv. i klager til Landskatteretten i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager.

Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre praktiske gennemførelsesforanstaltninger. Sådanne sager afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Opkrævning og inddrivelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndigbistand m.v. i klager til Landsskatteretten over afgørelser efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se SFL § 52, stk. 4.

Det er en følge af kommunalreformen, at al restanceinddrivelse vedrørende offentlige fordringer er overført og samlet hos en statslig myndighed, Restanceinddrivelsesmyndigheden, under Skatteministeriet.

Klager over Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v. kan indbringes for Landsskatteretten. Lovgiver har i forbindelse med ændring af klagestrukturen på skatteområdet og samlingen af restanceinddrivelsen ikke ønsket at ændre ved, hvilke sagstyper der er godtgørelsesberettigede.

Klager over Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser er derfor ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Aktindsigt

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse i sager om aktindsigt.

Eksempel

Eksemplet viser, at klager ikke fik omkostningsgodtgørelse for udgift til aktindsigt.

Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten over afgørelse om aktindsigt er godtgørelsesberettiget efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.814.LSR.

Afvisning af klage

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. vedrørende en klage eller en stævning, hvis klagen eller stævningen afvises på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen eller klagen. Afvises en klage som følge af fx overskridelse af klagefristen eller hvis klagen ikke er begrundet, gives der ligeledes ikke omkostningsgodtgørelse.

Eksempel

>Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag, der afvises med den begrundelse, at tillægsafgiften for anke ikke blev betalt. Se SKM2011.324.LSR.<

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da klagen var for sent indgivet. Se SKM2005.534.LSR

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en klage over en afvisning.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og behandling af anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved SKAT.

Klage til Landsskatteretten over SKAT afgørelse om omkostningsgodtgørelse gives der omkostningsgodtgørelse til.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans. Se SKM2005.526.LSR.

Domstolssager

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. ved domstolsprøvelse af sager der er godtgørelsesberettigede efter SFL § 55 stk. 1, nr. 1- 3 og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnet iSFL § 55 stk. 2. Se SFL § 55 stk. 3.

Domstolssager vedrørende told, afgifter, arbejdsgiverkontrol eller sager om registrering af køretøjer

Udgifter til påklage til domstolene i sager vedrørende told, afgifter, arbejdsgiverkontrol eller sager om registrering af køretøjer er således godtgørelsesberettigede.

Efter den tidligere gældende skattestyrelseslov § 33 D, stk. 3, blev der givet omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, der var godtgørelsesberettiget efter skattestyrelseslovens§ 33 D stk. 1, nr. 1- 3 og, stk. 2. Udgifter til påklage til domstolene af Told- og Skattestyrelsens afgørelser i sager vedrørende told, afgifter og arbejdsgiverkontrol var således ikke godtgørelsesberettiget, idet klager til Told- og Skattestyrelsen ikke var godtgørelsesberettiget efter stk. 2.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til at give omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i sager omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 2, hvor domstolssagen verserede den 1. november 2005.

Skatteministeriet har tidligere i SKM2006.48.DEP meddelt, at der gives omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, dog under forudsætning af, at domstolssagen var verserende den 1. november 2005 eller senere. Se SKM2008.254.LSR.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Momsnævnet. Momsnævnet var klageinstans og klager kunne ikke på daværende tidspunkt påklage sagen til Landsskatteretten. Sagen var derfor ikke godtgørelsesberettiget. Landsskatteretten fandt heller ikke, at klager kunne støtte ret på SKM2006.48.DEP allerede fordi, den omhandlede sag ikke verserede ved domstolene den 1. november 2005. Se SKM2009.579.LSR. Landsskatteretskendelsen er anket til byretten. Byretten afviste sagen, da underskriver af stævningen ikke var mødeberettiget. Se SKM2010.566.BR. Landsretten stadfæstede senere byrettens dom. Se SKM2010.721.ØLR.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt a contogodtgørelse, da SKAT havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Klager kunne derfor ikke gøre krav på forventning om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.457.LSR.

Sager uden bemyndigelse fra skatteministeren

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter bestemmelser, der ikke indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse.

Efter den tidligere skattestyrelseslov § 33 D, stk. 1, nr. 2 blev der givet omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over afgørelser, som var truffet efter bemyndigelse fra ministeren. Udgifter til påklage af afgørelser, som skatteministeren ikke havde bemyndigelse til at træffe, var således ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse, fordi den påklagede afgørelse ikke var truffet efter bestemmelser, der indeholdt bemyndigelse til skatteministeren.

Skattemyndighedernes afgørelse vedr. modregning havde hjemmel i kildeskattelovens§ 62, stk. 3 og § 72, stk. 1. Da disse bestemmelser ikke indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, fandt byretten ikke, at betingelsen for at opnå omkostningsgodtgørelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs§ 33 D, stk. 1, nr. 2 var opfyldt, idet bestemmelsen forudsætter, at ministeren har delegeret sin kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans. Se SKM2010.360.BR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.13.6 Vurdering af graden af medhold

Indhold

Dette afsnit handler om vurderingen af, om klager har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i den materielle sag, eller om klager har fået medhold i mindre grad eller tabt den materielle sag.

Afsnittet indeholder:

• Graden af medhold
• Kriterier for vurdering
• Andre kriterier
• Vejledende udtalelse
• SKATs vurdering
• Vurdering af graden af medhold instans for instans
• Klageinstans stadfæster afgørelse fra tidligere instans
• Oprindelig påstand
• Efterregulering
• Sagkyndig udtalelse
• Genoptagelse ved skatteankenævn eller Landsskatteretten
• Flere indkomstår behandlet under ét i klagesagen
• Flere skattesubjekter
• Forskudsvis udbetaling
• Tvivlstilfælde
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Graden af medhold

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50 %, har vedkommende som udgangspunkt fået medhold i overvejende grad. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med præcis 50 %, er det derfor ikke medhold i overvejende grad.

Har den skatte- eller afgiftspligtige fået beløbsmæssigt medhold med 50 % eller derunder, eller kan den beløbsmæssige værdi ikke eller kun vanskeligt opgøres, kan en række andre forhold m.m. dog betyde, at den skatte- eller afgiftspligtige efter en skønsmæssig vurdering af sagen må anses for at have fået overvejende eller fuld medhold.

Kriterier for vurdering

Hovedreglen for vurderingen af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag.

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået beløbsmæssigt medhold med over 50 %, kan en række andre kriterier tillægges vægt og medføre, at den skatte- eller afgiftspligtige må vurderes til at have opnået medhold i overvejende grad

Eksempel

Her er et eksempel på vurdering af graden af medhold.

Landsskatteretten finder, da klagesagen vedrører indkomståret 2001 og klageren beløbsmæssigt har fået 100 % medhold for dette år, at der skal gives 100 % omkostningsgodtgørelse. Det er uden betydning for sagen, da klagesagen ikke vedrører indkomståret 2002, at den skattepligtige for indkomståret 2002 vil blive beskattet med det tilsvarende beløb, som der er sket nedsættelse med for år 2001. Se SKM2008.668.LSR.

Andre kriterier

Andre kriterier der kan indgå i vurderingen er:

• Niveau i klagesystemet
• Principiel betydning
• Punktets tyngde
• Udfald i forhold til påstand

Niveau i klagesystemet

Det niveau, en sag er afgjort på i det administrative klagesystem eller ved domstolene, kan have betydning for vurderingen, da det siger noget om punktets betydning for den samlede sag.

Er en sag, hvor et enkelt punkt af flere fx gået helt til Højesteret før den skatte- eller afgiftspligtige får medhold og, der ikke er givet medhold i de øvrige klagepunkter ved tidligere instanser, kan klagepunktet for Højesteret evt. tillægges større vægt i den samlede vurdering.

Jo højre oppe i det administrative klage- eller domstolssystem punktet er prøvet, jo større vægt må det tillægges ved vurderingen.

Principiel betydning

Hvis en sag er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre indkomstår for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige - men også generelt for retstilstande på området, må dette moment også tillægges vægt ved vurderingen.

Punktets tyngde

Udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på et pågældende punkt kan indikere punktets vægt i vurderingen af medhold.

Udfald i forhold til påstand

Udfaldet af sagen skal sættes i forhold til den skatte- og afgiftspligtiges påstand ved den pågældende instans. Bliver der f.eks. under behandlingen af sagen i klageinstansen tale om, at klageinstansen vil foretage en højere skatteansættelse end den, der er påklaget, skal udfaldet af sagen sættes i forhold til den højere skatteansættelse, når den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i forhøjelsen.

Inddrager klageinstansen på eget initiativ forhold, som den tidligere instans har givet den skatte- eller afgiftspligtige medhold i, eller helt nye forhold, bør disse som hovedregel ikke påvirke medholdsvurderingen af de påklagede forhold, hvis den skatte- eller afgiftspligtige er enig med instansen om de forhold, som instansen har taget op. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke er enig i de nye forhold, bør forholdene indgå i den samlede medholdsvurdering på linje med de øvrige forhold, som den skatte- eller afgiftspligtige har påklaget for instansen.

Afskrivninger

Vedrører en sag afskrivningsgrundlaget m.m., skal de fremtidige provenuer af ændringerne indgå i vurderingen af graden af medhold.

Frafald af klage

Det er ikke et krav for at opnå omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede gennemfører sagen til en formel afgørelse.

Frafaldes en klage i en skatte- eller afgiftssag helt eller delvist, skal vurderingen af medhold foretages på grundlag af resultatet af frafaldet i forhold til påstanden ved instansen.

Indgås der forlig ved domstolene i en skatte- eller afgiftssag, skal indholdet af forliget sættes i forhold til påstanden.

Medhold i den subsidiære påstand

Får den skatte- eller afgiftspligtige alene medhold i den subsidiære påstand, så er der ikke tale om fuldt medhold.

Om der eventuel er tale om overvejende medhold beror på en konkret vurdering af sagen, hvor den beløbsmæssige værdi, jf. hovedregel vejer tungt, men hvor andre kriterier ligeledes indgår.

Vejledende udtalelse

Den instans, der træffer afgørelse i den materielle skatte - eller afgiftssag, kommer med en vejledende udtalelse om graden af medhold. Se SFL § 56, stk. 1. Se afsnittet A.A.13.7 udtalelse fra den administrative myndighed.

Eksempel

Landsskatteretten afviste en klage, idet skatteankenævnets nægtelse af at afgive en udtalelse om medholdsgrad ikke kunne anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Se SKM2010.602.LSR.

SKATs vurdering

I forbindelse med en ansøgning om omkostningsgodtgørelse foretager SKAT en selvstændig vurdering af graden af medhold og denne fremgår i afgørelsen om omkostningsgodtgørelse.

Vurderingen af graden af medhold instans for instans

Vurderingen af graden af medhold foretages instans for instans. Opnår den skatte- eller afgiftspligtige overvejende eller fuldt medhold ved en instans, godtgøres udgifterne til sagkyndig bistand m.v. ved den pågældende instans med 100 %. Se afsnit A.A.13.11 om vurdering af salærkrav.

Eksempel

Landsretten fastslog, at vurderingen af, om en skattepligtig havde vundet sagen i overvejende grad, skulle foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige oprindeligt nedlagde for den pågældende instans. Se SKM2005.358.ØLR.

Klageinstansen stadfæster en afgørelse fra tidligere instans

Stadfæstes en afgørelse fra den tidligere instans, vil der som udgangspunkt alene blive givet omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand m.v. ved klageinstansen. Dette på trods af, at den skatte- eller afgiftspligtige har fået overvejende medhold ved den tidligere instans.

Eksempel

Her er et eksempel på vurdering af medhold ved stadfæstelse af afgørelse fra tidligere instans.

En skattepligtig klager over et punkt i skatteansættelsen til skatteankenævnet, som giver medhold med 60 %, og der gives 100 % i omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. ved klagen for skatteankenævnet. Den skattepligtige klager over samme punkt til Landsskatteretten, der stadfæster skatteankenævnets afgørelse. Ved stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse anses sagen for tabt for Landsskatteretten og der gives 50 % omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. til behandlingen i Landsskatteretten.

Oprindelig påstand

Ændrer den skatte- eller afgiftspligtige sin påstand undervejs, er det forsat den oprindelige påstand i klagen til den pågældende instans, der sammenholdes med afgørelsen ved vurderingen af medholdsgraden og ikke de ændrede påstande.

Eksempel

Eksemplet viser, at det er den oprindelige påstand der indgår i vurderingen af medholdsgraden

Landsskatteretten fandt, at det er den oprindelige påstand ved indgivelse af klagen der skal lægges til grund ved vurderingen af medholdsgraden, og ikke en evt. ændret påstand efter en behandling i klageinstansen var påbegyndt. Se SKM2009.573.LSR.

Efterregulering

SKAT skal foretage en samlet vurdering af graden af medhold, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde af, at sagen finder sin afslutning ved domstolene. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der evt. skal foretages en efterregulering af allerede udbetalt omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand mv. ved sagens førelse ved de forudgående instanser.

Har en skatte- eller afgiftspligtig fået fuldt medhold ved en instans og udgifterne til sagkyndig bistand er godtgjort med 100 %, er det ikke ensbetydende med, at der skal foretages en efterregulering af udbetalt omkostningsgodtgørelse for tidligere instanser.

Indgår det/de vundne klagepunkter med en tilstrækkelig tyngde, således at den skatte- eller afgiftspligtige ud fra en samlet vurdering af sagen, ved den tidligere instans må anses for at have vundet i overvejende grad, vil der skulle foretages en efterregulering af tidligere godtgørelser, så dækningsgraden samlet set bliver på 100 %.

Ved opgørelse af graden af medhold, skal der i det samlede medhold medregnes alle de påstande, der er fremført og vundet ved den pågældende instans. Både medhold vundet ved den pågældende instans og senere klageinstanser medregnes.

Eksempel

Skemaet viser opgørelse af graden af medhold

Medholdsgraden er opgjort således:

• Skatteankenævnet

Påstanden på 100.000 kr. i forhold til medhold på. 87.500 kr.(50.000 + 25.000 + 12.500). Det giver medhold i overvejende grad (87,5 %).

• Landsskatteretten

Påstanden på 50.000 kr. i forhold til medhold på 37.500kr.(25.000 + 12.500). Det giver medhold i overvejende grad (75 %).

• Byretten

Påstanden på.25.000 kr. i forhold til medhold på 12.500 kr. Det giver medhold i mindre grad (50 %).

I sagen ved skatteankenævnet gives godtgørelse med 100 %, idet der i påstanden overfor skatteankenævnet på de 100.000 kr. er givet medhold med 87.500 kr. ved den pågældende klageinstans og senere klageinstanser.

Ved Landsskatteretten gives der ligeledes godtgørelse med 100 %, da der i påstanden på 50.000 kr. er givet medhold med 37.500 kr. ved Landsskatteretten og byretten. Medhold ved skatteankenævnet skal ikke medregnes, da det ikke er en del af påstanden over for Landsskatteretten.

Ved byretten gives der kun godtgørelse med 50 %, da der kun er givet medhold i mindre grad. Medhold ved skatteankenævnet og Landsskatteretten skal ikke medregnes, da det er tidligere klageinstanser og ikke en del af klagen for byretten.

Bemærk

Der kan ikke foretages efterregulering til skade for den skatte- eller afgiftspligtige.

Har en skatte- eller afgiftspligtig fået medhold i overvejende grad ved første klageinstans og kun fået medhold i mindre grad eller tabt sagen i den næste klageinstans, kan der ikke ske efterregulering i allerede udbetalt omkostningsgodtgørelse ved den tidligere klageinstans

Renter

Efterregulering af omkostningsgodtgørelse sker uden beregning af renter.

SKATs afgørelse, evt. efterregulering

Finder SKAT ved sin vurdering af graden af medhold, at den skatte- eller afgiftspligtige har tabt sagen eller fået medhold i mindre grad, vejleder SKAT om muligheden for efterregulering ved den efterfølgende klagebehandling.

Eksempel

Her er et eksempel på vejledning om muligheden for efterregulering.

Opnås fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved en efterfølgende klagebehandling af sagen eller ved indbringelse af sagen for domstolene, vil godtgørelseberettigede efter ansøgning og under visse betingelser kunne få godtgjort alle udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved samtlige klageinstanser.

Sagkyndig udtalelse

Der gives omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand m.v. om hvorvidt en afgørelse i en klage eller domstolssag skal påklages eller prøves ved domstolene. Den sagkyndige udtalelse følger godtgørelsesmæssigt den klagesag, hvis resultat udtalelsen vedrører.

Genoptagelse ved skatteankenævn eller Landsskatteretten

Genoptagelsessagen og ansættelsessagen anses godtgørelsesmæssigt som to selvstændige sager.

Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med anmodning om genoptagelse af skatteankenævnets eller Landsskatterettens egen tidligere afgørelse godtgøres med 100 % hvis sagen bliver genoptaget.

Flere indkomstår behandlet under ét i klageinstansen

Hvis klagen indeholder flere indkomstår og klageinstansen behandler alle indkomstår under en sag, skal medholdsvurderingen ske samlet for alle indkomstårene.

Eksempel

Her er et eksempel på, at flere indkomstår er behandlet under et i klageinstansen

Skatteforvaltningen havde forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1998 - 2001 ved 4 separate afgørelser. Samtlige afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, der tog stilling ved en afgørelse, der omfattede alle de 4 indkomster. Ved bedømmelsen af, om klageren har fået medhold i overvejende grad i skatteankenævnet, antoges der at have foreligget en sag for skatteankenævnet omfattende alle 4 indkomster. Se SKM2008.157.LSR.

Flere skattesubjekter

Ved vurdering af graden af medhold skal der ikke tages hensyn til betydningen for andre skattesubjekter end det skattesubjekt klagesagen direkte vedrører.

Eksempel

Her er et eksempel på flere skattesubjekter.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at ved vurderingen af, om interessentskabet havde fået medhold i overvejende grad i en momssag, kunne det ikke tillægges vægt, at en af interessenterne som en konsekvens af klagesagen efterfølgende fik nedsat sin skatteansættelse. Se SKM2009.279.LSR.

Forskudsvis udbetaling

Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at undersøge spørgsmålet om medholdsgraden, kan SKAT forskudsvis udbetalte omkostningsgodtgørelse med 50 %. Se afsnit A.A.13.11 om vurdering af salærkrav.

Tvivlstilfælde

I det tilfælde SKAT efter nærmere undersøgelser m.m. er i tvivl om, hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har fået medhold i overvejende eller mindre grad, skal tvivlen komme den skatte- eller afgiftspligtige til gode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.13.7 Udtalelse fra den administrative myndighed

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om udtalelse om graden af medhold fra den instans, der træffer afgørelse i klagesagen. Se SFL. § 56.

Afsnittet indeholder:

• Udtalelse om medholdsgraden fra klageinstansen
• Vurdering af medholdsgraden
• Afvises en klagesag
• Udtalelsen om medholdsgraden skal være begrundet
• Delegation af kompetencen til sekretariatet
• Udtalelsen er vejledende.

Udtalelse om medholdsgraden fra klageinstansen

Den administrative klageinstans skal i sin afgørelse afgive en udtalelse til den skatte- eller afgiftspligtige om, hvorvidt denne må anses for at have tabt sagen, fået medhold i mindre grad, fået medhold i overvejende grad eller fået fuldt medhold.

Vurdering af medholdsgraden

Vurderingen af medholdsgraden sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans.

Afvises en klagesag

Hvis en sag afvises enten som følge af overskridelse af tidsfrist eller manglende begrundelse, skal der ikke afgives en udtalelse.

Udtalelsen om medholdsgraden skal være begrundet

Stadfæstes en af afgørelse fra tidligere instans, kan begrundelse være summarisk.

Vindes en sag på alle punkter af den skatte- eller afgiftspligtige, kan begrundelsen være summarisk.

Delegation af kompetencen til sekretariatet

Både Skatteankenævnet og eller Landsskatteretten kan vælge at delegere kompetencen til at afgive udtalelse til det respektive sekretariat. Tilsvarende kan Skatterådet delegere kompetencen til at afgive udtalelse til Koncerncentret, der er sekretariat for Skatterådet. Se SFL § 56, stk.2.

Skatterådet, Landsskatteretten og skatteankenævnet er ansvarlig for vurderingen af graden af medhold.

Udtalelsen er vejledende

Udtalelsen fra den administrative klageinstans indgår i SKATs vurdering af graden af medhold.

Udtalelsen fra den administrative klageinstans er dog kun vejledende.

SKAT vil typisk følge den vejledende udtalelse, når man er enig i vurderingen af medholdsgraden.

Supplerende oplysninger fra den administrative klageinstans

SKAT kan til brug for stillingtagen til graden af medhold indhente supplerende oplysninger fra den administrative klageinstans, der har afgivet den vejledende udtalelse.

A.A.13.8 Udbetaling af godtgørelsen

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 57.

Afsnittet indeholder:

• Ansøgningstidspunktet
• Viderefører myndighederne en sag
• Forskudsvis udbetaling
• Udbetaling med forbehold om tilbagebetaling
• Henstand ved påklage
• Renter

Ansøgningstidspunktet

Den skatte- eller afgiftspligtige kan ansøge om omkostningsgodtgørelse efter hver behandling i klageinstansen eller vente med at søge, til sagen er endeligt afgjort.

Det er muligt at få udbetalt acontobeløb. Da udfaldet af sagen endnu ikke kendes, kan der kun udbetales godtgørelse med 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter ved ansøgning om udbetaling af acontobeløb.

I tilfælde, hvor sagen er videreført på myndighedernes initiativ, kan hele det ansøgte godtgørelsesberettigede beløb dog udbetales. Se afsnit A.A.13.2 om omkostningsgodtgørelsens størrelse

Viderefører myndighederne en sag

Viderefører myndighederne en sag, som den skatte- og afgiftspligtige har vundet i de tidligere klageinstanser og, som den skatte- og afgiftspligtige nu taber, skal der udbetales 100 % godtgørelse for de instanser, hvor der er vundet, selvom ansøgningen først indgives efter den instans, hvor sagen tabes.

Forskudsvis udbetaling

SKAT kan udbetale det ansøgte godtgørelsesbeløb med 50 % forskudsvis, hvis SKAT finder, at medholdsgraden skal undersøges nærmere. Se SFL § 57, stk.1.

I forbindelse med forskudsvis udbetaling meddeler SKAT ansøgeren, hvorpå sagen beror.

Indhenter SKAT supplerende oplysninger fra den administrative klageinstans, der har afgivet den vejledende udtalelse, skal der forinden, der træffes en afgørelse, gives den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere de supplerende udtalelser fra klageinstansen, i overensstemmelse med de almindelige regler om parthøring i forvaltningsloven.

Udbetaling med forbehold om tilbagebetaling

I forbindelse med en udbetaling af omkostningsgodtgørelse kan SKAT tage forbehold om eventuel tilbagebetaling. Se afsnit A.A.13.11 om vurdering af salærkrav.

I forbindelse med forbeholdet skal SKAT meddele ansøgeren om, hvorpå sagen beror.

Henstand ved påklage

Er godtgørelsesbeløbet mindre end det, der er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget udbetalte.

Påklager eller indbringer den godtgørelsesberettigede afgørelsen om tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse, har den godtgørelsesberettigede ret til at få henstand med tilbagebetalingen. Se SFL § 57, stk. 4, 1.

Der tillægges ikke renter af det beløb, der er givet henstand med.

Renter

Bortset fra de tilfælde der er nævnt i SFL§ 57, stk. 2 og stk. 5, skal SKAT ikke betale renter af omkostningsgodtgørelse efter SFL. Kap. 19.

Forskudsvis udbetaling

I det tilfælde SKAT i forbindelse med medholdsvurdering har udbetalt den ansøgte omkostningsgodtgørelse forskudsvis med 50 % og efterfølgende udbetaler restbeløbet, skal restbeløbet forrentes efter kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Renten beregnes fra dagen for modtagelsen af ansøgning om omkostningsgodtgørelse til udbetalingstidspunktet.

Tilbagebetalt omkostningsgodtgørelse

Har den godtgørelseberettigede ikke udnyttet sit ret til henstand men tilbagebetalt det for meget udbetalte og det viser sig, at godtgørelsen er større end det SKAT har fastsat, udbetales det tilbagebetalte med tillæg af renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Renten beregnes fra dagen for indbetalingen af det opkrævede godtgørelsesbeløb.

Rentesatsen efter kildeskattelovens § 62, stk. 3 er for >2011< fastsat til >0,5 %< pr. måned.

Renterne er ikke skattepligtige for modtageren og medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

A.A.13.9 Overdragelse af kravet om omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om overdragelse og retsforfølgning i krav på omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 52,stk.5.

Afsnittet indeholder:

• Overdragelse
• Sagkyndige
• Ansøgningsblanket
• Retsforfølgning og modregning
• Overdragelse ved konkurs

Overdragelse

Krav på omkostningsgodtgørelse kan som udgangspunkt ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages.

Sagkyndige

Kravet på omkostningsgodtgørelse kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige og det skal fremgå af ansøgningen.

Ansøgningsblanket

SKAT ansøgningsblanket (02.008) indeholder rubrik til angivelse af evt. overdragelse.

Er rubrikken på blanketten ikke afkrydset, kræves særskilt dokumentation for overdragelsen, inden udbetaling kan ske.

Overdragelsen skal attesteres, ved en underskrift, af den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige.

Retsforholdet mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede skal være afklaret før, end der kan ske udbetaling.

Retsforfølgning og modregning

Den godtgørelsesberettigedes krav på omkostningsgodtgørelse kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning og modregning.

Ved overdragelse af kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige, gælder de almindelige obligationsretlige regler om overdragelse af fordringer.

Erhververen af simpel fordring kan ikke opnå bedre ret til fordringen end den, overdrageren havde. Se gældsbrevslovens § 27.

Forudsætningsvis antages det af bestemmelsen, at erhververen heller ikke får ringere ret til fordringen.

Omkostningsgodtgørelse, der er overdraget til den sagkyndige, kan således ikke gøres til genstand for retsforfølgning og modregning.

Overdragelse ved konkurs

Ved konkurs indgår omkostningsgodtgørelse ikke i konkursboets aktivmasse. Se konkurslovens § 36.

Godtgørelsesberettigede personer og selvstændige kan modtage og overdrage omkostningsgodtgørelse også efter en konkurserklæring. Se konkurslovens § 29.

Erklæres godtgørelsesberettigede selskaber konkurs, er selskabets tidligere ledelse ikke længere tegningsberettiget. Kurator er tegningsberettiget for konkursboet. Har kurator underskrevet en ansøgning om omkostningsgodtgørelse, hvor kravet er overdraget til den sagkyndige, kan SKAT udbetale omkostningsgodtgørelsen til den sagkyndige.

A.A.13.10 Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse
• Overgangsregel.

Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse

Krav på omkostningsgodtgørelse er omfattet af forældelseslovens 3 års-frist.

Inden den 1. januar 2008 var krav på omkostningsgodtgørelse omfattet af den 20-års forældelsesfrist.

Krav stiftet før den 1. januar 2008 er også omfattet af 3 års-fristen.

3 års-fristen løber fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag er endeligt afsluttet.

Har den godtgørelsesberettigede sag været påklaget eller indbragt for domstolene, anses sagen først for endeligt afsluttet, når klage- eller domstolssagens afgørelse eller dom foreligger og fristen for prøvelse for næste instans er udløbet og 3 års-fristen løber først herfra. Se SKM2008.298.SKAT.

Overgangsregel

Krav på omkostningsgodtgørelse, der ikke var forældet efter de tidligere forældelsesregler den 1. januar 2008, indtræder forældelsen tidligst den 1. januar 2011, medmindre kravet både efter de nugældende og de tidligere regler anses for forældet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.13.11 Vurdering af salærkrav

Indhold

Dette afsnit handler om SKATs muligheder for at foretage vurderinger og skønsmæssigt ændre salærkravene. Se SFL § 57.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Vurdering af rimelighed
• SKAT udøver skøn
• SKATs beføjelser
• Tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse
• Påklage af SKATs afgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT - meddelelser med videre

Regel

SKATs udgangspunktet er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Vurdering af rimelighed

Finder SKAT imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere kriterier i vurderingen. Det drejer sig om

• sagens karakter, genstand og kompleksitet
• størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche
• om der er ydet specialistbistand
• antallet af timer, der er anvendt
• sagens resultat og
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Kompleksiteten m.m.

Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx. sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

Specialviden

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Sagens resultat

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse.

SKAT udøver skøn

SKAT kan udøve et skøn, hvis honorartimesats og antal timer ikke findes rimeligt.

Ved udøvelse af skønnet kan anvendes de gennemsnitstimesatser, der kan udledes af de redegørelser, som SKAT årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. på området.

Eksempel

Landsskatteretten tiltræder SKATs vurdering af advokats honorarkrav, hvor honoraret nedsættes med ca. 72 %. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til det registrerede tidsforbrug, advokatens normale timesats og sagens resultat. Landsskatteretten lægger som udgangspunkt ikke vægt på, at honoraret er fastsat til det beløb, som Skatteministeriet fik tilkendt i sagsomkostninger. Se SKM2009.812.LSR.

Eksempel

Landsretten finder, at SKAT kan foretage rimelighedsvurdering og skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Se SKM2008.115.VLR.

Eksempel

Byretten finder, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort og, at SKAT på egen hånd kan tage stilling til et honorarkrav. Se SKM2009.111.BR.

Eksempel

Sagen vedrørte rimeligheden af et faktureret honorar fra sagkyndig. Den sagkyndige var ikke medlem af en brancheorganisation. SKAT havde udbetalt godtgørelse svarende til 30 % af det ansøgte honorar. En syns- og skønsmand vurderede et rimeligt honorar til 29 % af det ansøgte honorar, men at store vanskeligheder med fremskaffelse af dokumentation eller lignende kunne forøge tidsforbruget væsentligt. Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, idet det ikke var godtgjort, at der havde foreligget sådanne ekstra vanskeligheder i forhold til de oplysninger, som havde været forelagt for syns- og skønsmanden. Se SKM2010.657.LSR.

Supplerende oplysninger

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan SKAT indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

Krav til dokumentation

SKAT kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se § 4 i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005.

De yderligere oplysninger, som SKAT evt. kan indkalde, for at få sagen belyst tilstrækkeligt er fx timesagsregnskab og klagen.

Tavshedspligt/Juridiske redegørelser

SKAT kan ikke forlange, at få den sagkyndiges juridiske redegørelser, da de er omfattet af den sagkyndiges tavshedspligt. Se SKM2008.216.SKAT.

SKATs beføjelser

Hvis en sags faktiske omstændigheder ikke er belyst i tilstrækkelig omfang, eller er SKAT ikke enig i godtgørelseskravet, kan SKAT

• foretage en rimelighedsvurdering af godtgørelseskravet og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb, eller
• forelægge godtgørelseskravet for den relevante brancheorganisation.

Partshøring

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet uden, at der inden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Forelæggelse af salærer for Brancheorganisationernes klagenævn og Advokatnævnet

Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer behandler forespørgsler fra SKAT om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

Advokatnævnet

Klager over advokatsalær skal indbringes for Advokatnævnet. Se retsplejelovens § 146.

Fristen for at indgive en klage over advokatsalær er et år efter retsplejelovens § 146 stk. 2, fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag.

Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet senere, hvis nævnet vurderer, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Afvises en salærklage på grund af fristoverskridelse, kan SKAT selv foretage en vurdering af om honorarkravet er rimeligt.

SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan indbringes for Landsskatteretten indenfor den sædvanlige klagefrist.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Advokatnævnet er ca. ½ år.

Revisororganisationernes responsumudvalg

Klager over revisorhonorarer skal forelægges for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved de respektive revisororganisationers responsumudvalg er typisk over et ½ år.

>Nedsættelse af godtgørelsesberettiget beløb<

Har Advokatnævnet nedsat honoraret eller finder revisororganisationernes responsumudvalg, at honoraret har været for stort, eller har SKAT foretaget en rimelighedsvurdering og skønsmæssigt nedsat honoraret, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt. Se SFL § 57, stk. 4, 1. pkt.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis SKAT ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, f.eks. rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

Eksempel på afgørelse fra revisororganisationernes responsumudvalg

Landsskatteretten tiltræder SKATs skønsmæssige nedsættelse af en statsautoriseret revisors honorar med ca. 40 %. SKAT havde anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg om en udtalelse om rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget havde udtalt, at honoraret ikke burde have oversteget et beløb, der svarede til ca. 60 % af det fakturerede. Se SKM2009.401.LSR.

Tilbagebetaling og renter

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse sker uden beregning af renter.

>Landsskatteretten har fastslået, at SKAT ikke har hjemmel til at kræve renter af beløb, der kræves tilbagebetalt i medfør af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, ej heller når et klagenævn i sin kendelse har pålagt renter. Se SKM2011.403.LSR.<

Påklage af SKATs afgørelse

SKATs afgørelse om tilbagebetaling af et udbetalt omkostningsgodtgørelsesbeløb kan påklages til Landsskatteretten og indbringes for domstolene.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.13.12 Administration af ordningen om omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om SKATs administration af ordningen om omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Ansøgning om omkostningsgodtgørelse
• Blanket til ansøgning
• Udbetaling af omkostningsgodtgørelse
• Klage over SKATs afgørelse på omkostningsgodtgørelse
• Stikprøvekontroller
• Prøveintensitet
• Årlig redegørelse om omkostningsgodtgørelse til Folketinget.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Omkostningsgodtgørelsesordningen administreres af SKAT og ansøgning om godtgørelse skal derfor indgives til SKAT.

Ansøgningen indsendes til Sagscenter Erhverv Bornholm, Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne.

Da SKAT er én landsdækkende skattemyndighed, kan ansøgningen dog indgives til SKAT hvor som helst i landet.

Blanket til ansøgning

Ansøgningen kan indgives på en blanket (02.008), der er udarbejdet af SKAT. Blanketten kan fås ved henvendelse til SKAT og ligger også på internettet på adressen www.skat.dk.

Udbetaling af omkostningsgodtgørelse

Godtgørelsen udbetales af SKAT til den godtgørelsesberettigede eller til den sagkyndige, som den godtgørelsesberettigede har overdraget kravet til. Godtgørelsen kan også udbetales til den, som den godtgørelsesberettigede har bemyndiget til at modtage betalingen på sine vegne.

Godtgørelsen udbetales til den godtgørelsesberettigedes NemKonto. Såfremt kravet er overdraget til den sagkyndige, udbetales godtgørelsen til den sagkyndiges NemKonto.

Oplysninger til brug for opgørelse af omkostningsgodtgørelse gives under strafansvar. Se SFL § 60.

Klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse

Indenfor en klagefrist på 3 måneder kan SKATs afgørelse påklages til Landsskatteretten. Se SFL § 42.

Klager over afgørelser om omkostningsgodtgørelse behandles i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, dvs. klagen kontorbehandles. Se bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 med senere ændringer om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Der skal ikke betales gebyr ved klage til Landsskatteretten for klager over afgørelser, der behandles uden medvirken af ordinære medlemmer. Se forretningsorden for Landsskatterettens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene.

Stikprøvekontroller

SKAT foretager stikprøvekontroller i den daglige administration af ordningen, bl.a. for at sammenligne og undersøge om honorarer er rimelige.

Prøveintensitet

SKAT sammenligner honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende medhold og derfor er berettiget til en godtgørelse på 100 %, med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår fuldt eller overvejende medhold, og derfor kun er berettiget til en godtgørelse på 50 %.

Ved sådanne sammenligninger vil man bl.a. kunne se, om niveauet for honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt eller overvejende medhold, og hvor der derfor skal ydes en godtgørelse på 100 %, stiger set i forhold til niveauet for honorarerne i de tilsvarende sager, hvor der ydes 50 % i godtgørelse.

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke-målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt. Se afsnittet A.A.13.11 vurdering af salærkrav.

Årlig redegørelse om omkostningsgodtgørelse til Folketinget

Skatteministeren skal årligt afgive en redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 59.

Stikprøvekontroller og prøveintensiteten vil indgå

• i den daglige administration af ordningen og
• til brug for de årlige redegørelser til Folketinget om udgiftsudviklingen på omkostningsgodtgørelse.

Til brug for den årlige redegørelse udarbejdes oplysninger, som gør det muligt at følge de enkelte dele af ordningen og deres anvendelse.

I den årlige redegørelse er der også oplysninger om antallet af de honorarkrav, der er forelagt for brancheforeningerne samt udfaldet heraf.

Til brug for den årlige redegørelse til Folketinget vil oplysninger vedrørende den skattepligtiges sag samt oplysninger vedrørende bistandsyder, som indgår i sagen, blive behandlet i SKAT. Oplysningerne indgår i statistik til brug for den årlige redegørelse.

A.A.13.13 Dokumentation i forbindelse med en ansøgning

Indhold

Dette afsnit handler om hvilken dokumentation, der skal være i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Dokumentationskrav
• Ikke blanketkrav til ansøgning
• Øvrig dokumentation
• Regninger m.m. fra før 24. juli 2002
• Acontoudbetaling
• Krav til regning
• Massesager
• Opdeling af udgifterne
• Attestation
• Overdragelse af kravet

Dokumentationskrav

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om hvilke oplysninger, der skal følge ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 58.

I bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 fremgår hvilke oplysninger, der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2005 med virkning for ansøgninger om omkostningsgodtgørelse indgivet den 1. november 2005 og senere. Se bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Ikke blanketkrav til ansøgningen

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at det ikke er nødvendigt at anvende blanket ved ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, når ansøgningen indeholder de oplysninger, som fremgår af SKATs blanket.

Øvrig dokumentation

Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal følge en kopi af

• den afgørelse, kendelse eller dom, som den pågældende instans har truffet i skatte- eller afgiftssagen for hver instans.
• udtalelsen fra den administrative instans om graden af medhold efter SFL § 56
• den regning, der søges godtgørelse for.

Regninger m.m. til ansøgning fra før 24. juli 2002

Hvis en ansøgning om omkostningsgodtgørelse er indgivet den 24. juli 2002 eller senere, og de pågældende regninger er skrevet inden bekendtgørelsen trådte i kraft, kan SKAT efterfølgende kræve en opdeling af udgifterne, som det fremgår af den nye bekendtgørelse, hvis SKAT skønner det nødvendigt i den konkrete sag. Regningerne skal dog ved indgivelsen af ansøgningen som minimum leve op til de tidligere gældende dokumentationskrav.

Acontoudbetaling

Er sagen uafsluttet, skal der vedlægges en kopi af den underretning, ansøgning, klage eller stævning, der ligger til grund for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se om muligheden for acontoudbetaling under afsnittet A.A.13.8 om udbetaling af godtgørelse.

Krav til regning

Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen der er stilet til den godtgørelsesberettiget fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering.

Regningen skal desuden være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver klageinstans pr. klagepunkt samt indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt).

Der skal tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet, fx om sagen er principiel.

Massesager

De investorforeninger, der er dannet med det formål at føre sager om 10-mandsprojekter ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, kan ansøge om og modtage omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i 10-mandsprojekterne efter fuldmagt fra den enkelte investor.

Ansøgningen skal være vedlagt en fuldmagtsblanket underskrevet af investor. Derimod behøver ansøgningen ikke at være underskrevet af ansøgeren.

Desuden skal ansøgningen være vedlagt kopi af de regninger, der søges omkostningsgodtgørelse for samt dokumentation for, at beløbet er betalt eller skal betales. Regningerne skal være bilagt en liste over samtlige de investorer, der betaler en andel af regningerne. Regningerne stiles til de på listen opførte investorer hver for den andel, der er opført på listen ud for hver investor.

Opdeling af udgifter

Indgår der i en sag spørgsmål, der ikke er omfattet af ordningen om omkostningsgodtgørelse, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter der er godtgørelsesberettiget og dem, der ikke er godtgørelsesberettiget.

Indgår der f.eks. i en straffesag spørgsmål om skatteansættelse, gives der omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. der kan henføres til klagesagen om ansættelsesspørgsmålet.

Attestation

Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige attesterer ved deres underskrifter på ansøgningen under strafansvar, at de afgivne oplysninger er korrekte. Se SFL §§ 60 og 61.

Det gælder også, selvom kravet på omkostningsgodtgørelse er transporteret til rådgiveren.

Underskrifterne kan afgives ved digital signatur, hvis der er mulighed for det.

Har den godtgørelsesberettigede anvendt flere sagkyndige til behandlingen af en godtgørelsesberettiget sag, skal alle de pågældende sagkyndige som udgangspunkt attestere på ansøgningen, at de afgivne oplysninger om den sagkyndiges egne forhold er rigtige.

Overdragelse af kravet

Er kravet på omkostningsgodtgørelse overdraget til den sagkyndige, herunder pantsat, efter SFL § 52, stk. 5, skal dette fremgå af ansøgningen. Den af SKAT udarbejdede ansøgningsblanket indeholder en rubrik til angivelse af evt. overdragelse, som attesteres af den godtgørelsesberettigede ved underskriften på blanketten. Har den godtgørelsesberettigede ikke krydset af i denne rubrik, kræves særskilt dokumentation for overdragelsen, inden udbetaling kan ske.

Er en anden blevet bemyndiget til at modtage beløbet, er det fortsat et krav, at den godtgørelsesberettigede skal fremlægge dokumentation for overdragelsen.

A.A.13.14 Den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Skattemæssig behandling for personer m.fl.
• Skattemæssig behandling for selskaber m.fl.
• Skattemæssig behandling af renter
• Skattemæssig behandling i forbindelse med evt. overskud
• Hvem har retlig interesse i sagen

Skattemæssig behandling for personer m.fl.

Omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52 skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se ligningslovens§ 7 Q, stk. 1, nr. 1.

>For selvstændigt erhvervsdrivende gælder det, at< udgifter til sagkyndig bistand m.v. som er fratrukket i regnskabet skal tilbageføres i den skattepligtige indkomst, når der tillige modtages omkostningsgodtgørelse for udgifterne. >Godtgørelsesberettigede udgifter kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.<

Skattemæssig behandling for selskaber m.fl.

Ikke godtgørelsesberettigede selskaber m.v. kan fradrage udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Se ligningslovens § 7 Q, stk. 3.

Bestemmelsen har virkning for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009.

Skattemæssig behandling af renter

Renter, der udbetales efter SFL § 57, stk. 2 og stk. 5, skal ikke medregnes i indkomstopgørelsen. Se ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 1. Herved behandles disse renter skattemæssigt på samme måde som selve godtgørelsesbeløbet.

Skattemæssig behandling af eventuelt overskud

Beløbet kan kun holdes uden for indkomstopgørelsen hos modtageren, hvis beløbet ikke overstiger den godtgørelsesberettigedes samlede udgifter til sagkyndig bistand mv., med tillæg af den udbetalte omkostningsgodtgørelse og andre godtgjorte udgifter (tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp).

Dækkes der mere end nettoudgiften til sagkyndig bistand (bruttoudgiften fratrukket eventuelt andre godtgjorte udgifter), er overskuddet skattepligtigt som andre tilskud/gaver fra tredjemand. Se afsnittet A.A.13.15 indberetning af tredjemandstilskud.

Hvem har retlig interesse i sagen

Det en betingelse for skattefriheden, at tilskuddet er ydet som følge af en retlig interesse i at sagen føres.

Denne retlige interesse vil som udgangspunkt være dokumenteret ved, at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er fradragsret hos yderen af tilskuddet.

Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en person, der vil yde et skattefrit ikke-fradragsberettiget tilskud til dækning af en skatte- eller afgiftspligtiges udgifter til sagkyndig bistand i en sag, højst sandsynligt vil have en retlig interesse i, at sagen føres.

Tilskuddet må derimod ikke være ydet som følge af et generelt interessesammenfald, således at tilskuddet reelt dækker over noget andet end ønsket om at støtte den skatte- eller afgiftspligtiges sag.

Der kan foreligge et generelt interessesammenfald i fx familieforhold, hovedaktionærforhold eller koncernforhold. Navnlig i tilfælde, hvor der foreligger et generelt interessesammenfald mellem yder og modtager, må det i forbindelse med ligningen påses, at tilskuddet ydes som følge af en konkret, retlig interesse i sagen.

A.A.13.15 Indberetning af tredjemandstilskud

Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler i tilfælde af, at der er givet beløb til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv.

Afsnittet indeholder:

• Tilskud til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv.
• Indberetning af tilskud
• Blanket til indberetning af tilskud fra tredjemand
• Ligning
• Manglende indberetning
• Skattemæssig behandling
• Kreditnota

Tilskud til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv.

Alle fysiske og juridiske personer, almennyttige fonde, sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere mv. kan som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Se ligningsloven § 7 Q, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at det ikke er fundet muligt at opstille klare kriterier, der generelt gør det muligt at yde et forhøjet tilskud til skatte- eller afgiftspligtige, der fører principielle sager.

Indberetning af tilskud

Fysiske og juridiske personer, som har givet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand mv. skal underrette SKAT om beløbets størrelse og modtagerens identitet. Se skattekontrollovens§ 7 H.

Blanket til indberetning af tilskud fra tredjemand

SKATs blanket 03.064 anvendes af tredjemand, når beløbet ydes til at oplyse beløbets størrelse og modtagerens identitet.

Ligningen

I forbindelse med ligningen må det påses, at der ikke ydes et større beløb fra tredjemand end de samlede godtgørelsesberettigede udgifter, som den skatte- eller afgiftspligtige har afholdt med fradrag af godtgjorte udgifter.

Manglende indberetning

Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde indberetningspligten, kan straffes med bøde. Se skattekontrollovens § 14, stk. 2.

Skattemæssig behandling

Tilskuddet fra tredjemand er skattefrit for modtageren og det reducerer ikke grundlaget for beregning af omkostningsgodtgørelse.

Hvis tilskuddet fra tredjemand og omkostningsgodtgørelsen tilsammen overstiger de samlede udgift til sagkyndig bistand mv., er det resterende beløb skattepligtigt, som andre tilskud fra tredjemand.

Tredjemand kan ikke fratrække tilskudsbeløbet i sin indkomstopgørelse.

Kreditnota

En kreditnota anses ikke for at være et skattefrit tilskud fra tredjemands men som en reduktion i omsætningen, der reducerer beregningsgrundlaget for omkostningsgodtgørelse.