|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den Juridiske Vejledning 2011-2 (historisk) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
A.A.9.4 Forældelsesfristens længdeIndholdDette afsnit handler om forældelsesfristen i forældelsesloven og forældelsesregler i andre love samt om beregning af forældelsesfristen. Afsnittet indeholder:
A.A.9.4.1 Forældelsesfristens længde og beregningDen almindelige forældelsesfrist er tre år, medmindre der er fastsat en anden forældelsesfrist i loven. Se FORÆL § 3 stk. 1. Hovedreglen om den 3-årige forældelse gælder også for krav efter særlovgivning, hvis særloven ikke konkret angiver en anden forældelsesfrist. Undtagelser efter forældelseslovenDer er særlige forældelsesfrister for en række typer af fordringer. Se FORÆL §§ 4 - 14. Kravtyper og forældelsesfrist fremgår af dette skema
Absolut forældelsesfristEfter forældelsesloven gælder desuden en absolut forældelsesfrist på 10 år, se § 3, stk. 3 nr. 3 og § 14, stk. 2. Den absolutte forældelsesfrist sætter en grænse for, hvor længe den 3-årige forældelse kan være suspenderet. Hvis der er tale om et krav med almindelig 3 årig forældelse, kan den 3 årige forældelsesfrist i tilfælde af skyldners forsvinden forlænges i op til i alt 10 år, regnet fra forfaldstidspunktet. Den absolutte forældelsesfrist løber når fordringshaver er i undskyldelig uvidenhed om sit krav, eller når fordringshaver er afskåret fra at afbryde forældelsen, hvis hindringen ikke skyldes fordringshavers forhold. At forældelsesfristen er absolut betyder, at forældelsesfristen hverken kan afbrydes eller suspenderes. EksempelEt krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaveren er uden kendskab til kravet. Den 1. maj 2019 får han kendskab til kravet. Kravet er forældet efter den absolutte forældelsesfrist på det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet. EksempelEt krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaver er uden kendskab til kravet. Den 1. marts 2018 får fordringshaver kendskab til kravet. På det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet, er der forløbet 9 år og 10 måneder fra forældelsens begyndelsestidspunkt. I denne situation har fordringshaver to måneder til at inddrive sit krav eller foretage egentlig afbrydelse af forældelsen efter de almindelige regler. Det fremgår af bestemmelsen, at den absolutte forældelsesfrist har samme begyndelsestidspunkt som den almindelige forældelsesfrist. BemærkAt den absolutte forældelsesfrist på 10 år ikke betyder, at de almindelige forældelsesfrister ikke kan afbrydes, så krav kan holdes i live udover 10 år. Den absolutte forældelsesfrist er kun knyttet til suspensionstilfælde. Renter, gebyrer og lignendeKrav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er selvstændige krav, der er undergivet selvstændig forældelse. Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er som hovedregel omfattet af den 3-årige forældelse. Det gælder også, hvis det krav, som renter mv. knytter sig til, er undergivet en længere forældelsesfrist. For renter mv. af fordringer med særligt retsgrundlag er der indført en særlig ordning. Hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de under fogedforretningen opgjorte omkostninger og uforældede renter. Eksempel 1Krav på moms er omfattet af den 3-årige forældelse. Renter, der vedrører en momsrestance er omfattet af den 3-årige forældelse. Forældelsesfristen for renter begynder ved renternes forfaldstid. Eksempel 2Krav i henhold til dom er omfattet af den 10-årige forældelse. Renter mv., der er omfattet af dommen har også 10-årig forældelse. Renter, der påløber domskravet og forfalder efter dommen, er omfattet af 3-årig forældelse.
I de følgende afsnit vil alene de særlige forældelsesfrister og tillægsfrister, der vedrører krav som RIM inddriver blive omtalt
A.A.9.4.2 Forældelsesfrister efter særlovgivningenIndholdDette afsnit handler om forældelsesfrister efter særlovgivningen. Afsnittet indeholder:
RegelForældelsesloven gælder i det omfang andet ikke følger af forældelsesregler i anden lov. Forældelsesloven viger for specialregler i anden lovgivning. Se FORÆL § 1, 1. led. Særlovgivningen har i nogen udstrækning konkret fastsat forældelsesfrister for kravtyper, der inddrives af RIM. Skema over forældelsesfrister i særlovgivningen for typer af krav, der inddrives af RIM
Oplistningen er ikke udtømmende. Der kan således forekomme krav i særlovgivningen, hvor forældelsesfristen er fastlagt i særloven, og hvor typen ikke fremgår af ovenstående. Forældelsesfrister i forældelseslovenForældelsesregler i særlovgivningen kan suppleres af de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven. Se FORÆL § 28. Denne bestemmelse har ikke betydning, hvis særloven indeholder en fuldstændig regulering af forældelsen eller en delvis regulering med henvisning til forældelsesloven for så vidt angår resten. Hvis særloven kun har fastsat en særlig forældelsesfrist eller andre særlige bestemmelser om forældelse, og der ikke er taget stilling til alle aspekter, finder forældelseslovens regler anvendelse i den udstrækning, andet ikke følger af særloven eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ordet "lov" omfatter alle retsforskrifter, også EU-forordninger. Forældelsesfristen i særlovgivningenHvis forældelsesfristen i en anden lov afbrydes uden at der tilvejebringes et særligt retsgrundlag, vil der som udgangspunkt løbe en ny frist. Længden bestemmes af forældelseslovens regler. Se bemærkningerne til lovforslaget. A.A.9.4.3 Forældelsesfrister, forskellige sikkerhederIndholdDette afsnit handler om forældelsesfrister, når der er for forskellige sikkerheder. Afsnittet indeholder:
Forældelse af udlæg i løsøreUdlæg i løsøre forælder efter 1 år, medmindre udlægshaver har begæret tvangsauktion over aktivet eller har været forhindret i at begære tvangsauktion på grund af anke, kære eller tredjemands ret. Se RPL § 526, stk. 4. Bestemmelsen gælder fx traktorer, motorredskaber, traktorpåhængsvogne, påhængsvogne til motorredskaber, påhængsredskaber, knallerter og cykler. Den 1-årige forældelsesfrist løber fra udlæggets foretagelse og ikke fra anmodningen om udlæg, uanset om udlægget er foretaget af en pantefoged eller af fogedretten. Dette begyndelsestidspunkt gælder også, hvis udlægget er foretaget af en pantefoged og efterfølgende stadfæstet af fogedretten som følge af klage over udlægget. Forældelsen omfatter den sikkerhed i løsøret, som udlægget er udtryk for, uanset om RIMs fordring stadig består efter 1-årsfristens udløb. Forældelsen betyder, at skyldner, når 1-årsfristen er overskredet frit kan råde over løsøret uden at risikere at blive straffet for skyldnersvig. Det gælder uanset om RIMs fordring stadig består efter 1-årsfristense udløb. 1-årsfristen kan ikke afbrydes ved at foretage nyt udlæg i samme løsøre for samme fordring med den virkning, at det oprindelige udlæg opretholdes. Hvis RIM vælger at forny udlægget i løsøreaktivet, bortfalder det oprindelige udlæg, og det nye udlæg får prioritet fra det tidspunkt, hvor det nye udlæg er foretaget. Se RPL § 526, stk. 2, jf. stk. 1. RIM kan foretage flere udlæg i det samme aktiv - på forskellige tidspunkter og for forskellige krav - uden at det første udlæg dermed falder bort. Hvis et efterfølgende udlæg vedrører samme krav og samme aktiv, så falder det første udlæg bort. Se RPL § 526, stk. 2. jf. stk. 1. EksempelHvis pantefogeden fx har foretaget udlæg den 1. juli 2006 i et bestemt løsøre for A-skat/AM-bidrag for marts 2006, så kan pantefogeden foretage udlæg i samme løsøre den 1. oktober 2006 for momsrestance vedr. 2. kvartal 2006, uden at det første udlæg bortfalder. Tvangsauktion over løsøreRIM kan afbryde den 1-årige forældelsesfrist ved at begære tvangsauktion over løsøret. Begæringen indgives til fogedretten. Er der flere udlægshavere i samme løsøreaktiv, kan enhver af disse begære tvangsauktion over aktivet. Se RPL § 551, stk. 1. RIM skal være opmærksom på, at auktionsbegæringen kun afbryder forældelsesfristen for det pågældende udlæg, og ikke for de øvrige udlæg, der fx er i løsøret. Se betænkning nr. 634 af 1971, side 100. I en sag blev det fastslået, at en tvangsauktionsbegæring kun afbryder forældelsesfristen for auktionsrekvirentens udlæg og ikke for andre udlæg. Se UfR 1994, 921 VLK. Fristen afbrydes ved, at RIM overfor fogedretten begærer tvangsauktion afholdt. Derfor er det ikke tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen, at pantefogeden tager det udlagte løsøreaktiv fra skyldneren. Se RPL § 523. Hvis tvangsauktionsbegæringen er indgivet inden 1-årsfristens udløb er det tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen. Det kræves ikke, at auktionen skal være afholdt inden 1-årsfristens udløb, eller at det udlagte er fjernet fra skyldner. Hvis tvangsauktionen forsinkes i væsentlig grad på grund af RIMs forhold, fx fordi RIM ikke har fulgt op på fogedrettens krav om nærmere dokumentation mv. indenfor en fastsat frist, må det antages, at begæringen om tvangsauktion ikke vil afbryde1-årsfristen, selvom den er indgivet inden udløbet af 1-årsfristen. Hvis RIM derimod er forhindret i at afholde tvangsauktion over løsøret på grund af kære af udlægsforretningen eller af tredjemands bedre ret vil udlægget bestå også ud over 1 år, når hindringen er berettiget. Se RPL § 526, stk. 4, 1. pkt. Suspension af 1-års fristen og udløb af suspensionRIM har ikke pligt til at indgive auktionsbegæring, når tvangsauktion alligevel ikke kan gennemføres herunder når 1-årsfristen er suspenderet. RIM skal være opmærksom på, at udlægget bortfalder 8 uger efter, at hindringen for afholdelse af tvangsauktionen er bortfaldet. Se RPL § 526, stk. 4. 8-ugersfristen gælder, hvis hindringen for auktionen bortfalder efter udløbet af 1-årsfristen, men hvis auktionshindringen ophører fx 3- uger før 1-årsfristens udløb, gælder 8-ugersfristen også. Det vil sige, at udlægshaver, uanset hvornår auktionshindringen bortfalder, har i hvert fald 8 uger fra hindringens ophør til at indgive begæring om tvangsauktion. 8-ugersfristen er absolut og kan ikke fraviges ved aftale. Den gælder også, selv om udlægshaver var i god tro, dvs. ikke bekendt med hindringens ophør. RIM skal derfor selv holde sig orienteret om, hvornår auktionshindringen ophører. Det kan i praksis være vanskeligt, fx har RIM ikke krav på, at fx en sælger med ejendomsforbehold eller fogedretten orienterer RIM om ophøret. RekonstruktionHvis skyldner har anmeldt rekonstruktion, og der er tale om
suspenderes 1-årsfristen som udgangspunkt ikke. Hvis RIM derimod har udlæg i et løsøreaktiv, suspenderes 1-årsfristen mens rekostruktionen løber, hvis KL § 16, stk. 2 er opfyldt. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse af løsøre. Løsøret ikke kan sættes på tvangsauktion på grundlag af udlæg, hvis udlægget vil falde bort i tilfælde af konkurs (konkurslovens § 71), eller hvis der er tale om et udlæg for en omstødelig pantefordring. Det antages, at 1-årsfristen suspenderes, hvis skifteretten træffer afgørelse om, at der ikke kan foretages fyldestgørelse i løsøret på grundlag af udlæg for en pantefordring, som ikke vil kunne omstødes ved konkurs. Udlæg kan derimod ikke realiseres når virksomheden er under rekonstruktion, hvis udlægget vil tabe sin retsvirkning, når rekonstruktionen er gennemført. Modsætningsvis kan udlæg realiseres for fordringer, der ikke omfattes af akkorden. Se KL § 12c. Det betyder, at hvis der før indledning af en rekonstruktion er foretaget udlæg i et løsøreaktiv for en fordring, der vil blive omfattet af rekonstruktionen, vil dette udlæg ikke kunne danne grundlag for en tvangsauktion. Når tvangsauktion er udelukket, er 1-årsfristen suspenderet. Suspensionen varer indtil rekonstruktion er stadfæstet eller opgivet. KonkursVed afsigelse af konkursdekret suspenderes 1-årsfristen for alle udlæg i løsøret, som ikke allerede er bortfaldet. Udlæg falder typisk bort ved konkurs, hvis det er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Se KL § 71, stk. 1, sammenholdt med KL § 73. Det betyder, at hvis der kræves en sikringsakt, regnes der tre måneder fra tidspunktet for sikringsakten. Se UfR 1994, 921 VLK. Hvis udlægget ikke er bortfaldet, hindrer skyldnerens konkurs tvangsauktion af det udlagte løsøre, fordi udlægshaveren (fx RIM) ikke har status som separatist. Se KL § 85 sammenholdt med § 90. Det betyder, at hvis auktionen ikke er afholdt på tidspunktet for konkursdekretet, kan tvangsauktion over løsøreaktivet kun afholdes med konkursboets samtykke. Det gælder også, selvom tvangsauktionen var begæret inden dekretets afsigelse. Har konkursboet ikke begæret tvangsauktion over aktivet inden 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse, kan enhver panthaver, herunder også udlægshaver (fx RIM) forlange, at konkursboet uden ophold gennemfører tvangsauktion over løsøret. Se KL § 86, og KL § 90. GældssaneringVed indledning af gældssanering suspenderes 1-årsfristen for at realisere udlæg, hvis udlægget taber sin retsvirkning, når der afsiges kendelse om gældssanering. Se KL § 207. Insolvent dødsboFra dødsfaldet og indtil boets berigtigelse kan tvangsauktion over løsøre kun afholdes med samtykke fra skifteretten eller en (midlertidig) bobestyrer. 1-årsfristen er derfor suspenderet. Gyldigt ejendomsforbeholdHvis det udlagte løsøre er behæftet med et gyldigt ejendomsforbehold, hindrer ejendomsforbeholdet som hovedregel afholdelse af tvangsauktion. Se inddrivelsesvejledningen afsnit G.8.3 om muligheden for indfrielse af mindre gæld i forbindelse med ejendomsforbehold. Ugyldigt ejendomsforbeholdHvis udlægshaver ved eller burde vide, at ejendomsforbeholdet er ugyldigt, suspenderes 1-årsfristen ikke. Foranstående underpanteretDet har hidtil været opfattelsen, at en foranstående underpanteret som udgangspunkt er til hinder for tvangsauktion. Det vil sige, at udlægget skal respektere en foranstående underpanteret, fx et løsørepantebrev, med den virkning, at der ikke kan afholdes tvangsauktion uden underpanthaverens samtykke. Se UfR 1993, 214 VLK, hvor retten fandt, at der ikke var grundlag for at fravige det sædvanlige udgangspunkt. En forpanthaver kunne derfor modsætte sig, at en udlægshaver ville realisere det udlagte. Der blev herved lagt vægt på, at underpantsætningen angik et reelt gældsforhold, hvis afviklingsvilkår var overholdt. Flere juridiske forfattere giver dog udtryk for, at det er tvivlsomt, om denne antagelse kan opretholdes, og at der formentlig må anerkendes en ret for udlægshaver (fx RIM) til at få tvangsauktion afholdt mod at stille betryggende sikkerhed for panthavers krav. Hvis en sådan situation opstår, og RIM vurderer, at det er fornuftigt at afholde tvangsauktion, skal sagen forelægges for Jura og Samfundsøkonomi. RIM's udlæg forælder ikke, hvis man vælger at vente på den foranstående panthaver, i de tilfælde, hvor RIM kunne have valgt at fremme sagen til tvangsauktion. Retten fastslog i en sag, at underpanteretten suspenderer 1-årsfristen, uanset om udlægshaver havde haft mulighed for under visse nærmere betingelser og med respekt af underpanteretten at få afholdt tvangsauktion. Se UfR 1985, 962 VLD. Håndpanteret eller tilbageholdelsesretEn håndpanteret eller en tilbageholdsret i løsøre er ikke til hinder for afholdelse af tvangsauktion, men tvangsauktionen skal afholdes med respekt af håndpanteretten og tilbageholdsretten. Vestre Landsret fastslog i en afgørelse, at en håndpanteret i pantebreve ikke var til hinder for, at en efterstående udlægshaver kunne have krævet tvangsauktion over pantebrevene. Se UfR 1995, 324 VLK. I denne situation er 1-årsfristen ikke suspenderet. Foranstående udlægEt eller flere foranstående udlæg i et løsøreaktiv ikke hindrer tvangsauktion over aktivet. Se RPL § 551 og UfR 1994, 384/1 Ø. Kære af udlægKære af udlæg i løsøre er ikke til hinder for, at tvangsauktionsbegæring indgives til fogedretten, Tvangsauktionen kan dog ikke gennemføres, før kæren er afgjort. Se RPL § 542, stk. 2. AuktionsforbudHvis fogedretten har truffet bestemmelse om, at tvangsauktion ikke kan finde sted, før en bestemt afgørelse er truffet, suspenderes 1-årsfristen. Se RPL § 502. Bestemmelsen i RPL § 502 omfatter ikke sager om skattekrav. Se UfR 1996, 168 ØLK. AfdragsordningHvis RIM har foretaget udlæg i et løsøreaktiv i tilknytning til en afdragsordning efter RPL § 525 dvs. en afdragsordning over max 10 måneder er 1-årsfristen ikke suspenderet. Afdragsordningens længde er fastsat af hensyn til, at udlægshaver skal kunne nå at sætte det udlagte på tvangsauktion, hvis afdragsordningen misligholdes. Forældelse af udlæg i fordringer Der skal skelnes mellem forskellige typer af fordringer. Nogle udlæg forælder efter den 1-årige forældelse i RPL § 526, stk. 4, 3. pkt., dvs. på samme måde som udlæg i løsøre. Forældelse af udlæg i fordringer omfattet af 1-års forældelsesfrist efter RPL § 526Der gælder en 1-årig forældelsesfrist for udlæg i
Det vil sige udlæg i danske aktier, investeringsbeviser og børsnoterede obligationer (præmieobligationer er ikke registrerede fondsaktiver).
Det vil sige omsætningsgældsbreve efter gældsbrevslovens kapitel 2. Se lovens § 11, stk. 2. Det vil sige, at der ikke kan drages analogislutninger til andre gældsbreve. Hvis et gældsbrev ikke falder ind under definitionen i gældsbrevslovens § 11, stk. 2, er det et simpelt gældsbrev. Definition af omsætningsgældsbreveOmsætningsgældsbreve er:
Pantebreve i løsøre kan også være omsætningsgældsbreve, hvis de tydeligt indeholder bemærkning om det:
Forældelse af udlæg i motorkøretøjer omfattet af bilbogenUdlæg i biler og motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne skal tinglyses i bilbogen, der for hele landet føres ved Tinglysningsretten i Hobro. Tinglyste rettigheder herunder udlæg udslettes af bilbogen, når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning, hvis der ikke inden udløbet af denne frist er anmeldt fornyet tinglysning. Se TL § 42g, stk. 2. Der skal kun anmodes om forlængelse af denne frist, hvis RIMs underliggende skyldforhold er holdt i live, og i det omfang, det udlagte køretøj kan antages at udgøre betryggende sikkerhed for restancen. Forældelse af udlæg i fast ejendomUdlæg i fast ejendom forælder ikke, så længe den fordring, som udlægget skal sikre, holdes i kraft. Vestre Landsret fastslog i en sag, at et udlæg, som var tinglyst for mere end 20 år siden, ikke kunne udslettes i medfør af TL § 20, stk. 1, da det var uafklaret, om de underliggende fordringer helt eller delvist bestod. Se UfR 1980, 251 VLK. Forældelse af udlæg i andele i andelsboligforeningerUdlæg i andele i andelsboligforeninger forælder ikke, så længe den fordring, som udlægget skal sikre, holdes i kraft. Forældelse af udlæg i registrerede skibe og luftfartøjerUdlæg i registrerede skibe og registrerede luftfartøjer forælder ikke, så længe den fordring, som udlægget skal sikre holdes i kraft. Skibe, der ikke er registreret er løsøre. Se inddrivelsesvejledningens afsnit G.5.9.6 om afgrænsningen mellem hvilke skibe der skal eller kan registreres, og afsnit G.5.9.7 om luftfartøjer. A.A.9.4.4 Udløb af forældelsesfristenForældelsesfristen udløber på dagen, der svarer til den dag, hvor fristen regnes fra. EksempelHvis 3-årsfristen begynder at løbe den 12. august 2008, udløber fristen med udgangen af den 12. august 2011. Hvis der i fristens udløbsmåned ikke findes en månedsdag, der svarer til dagen, som fristen regnes fra, udløber fristen på den sidste dag i måneden. EksempelHvis afbrydelseshandlingen er skyldnerens erkendelse af kravet, skal skylderkendelsen foreligge inden udløbet af døgnet den 12. august 2011. Hvis afbrydelseshandlingen er sagsanlæg, skal stævning være indleveret til retten inden for åbningstiden den 12. august 2011, medmindre dette er en weekend, og fristen derfor strækkes til første hverdag. Hvis en årsfrist begynder at løbe den 29. februar i et skudår, indebærer reglen, at fristen udløber den 28. februar. Hvis en månedsfrist, fx en proklamafrist, begynder at løbe den 31. marts og udløber 6 måneder senere, vil reglen indebære, at fristen udløber den 30. september. Hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24 eller den 31. december strækkes fristen til den førstkommende hverdag. Reglen gælder både lovens almindelige forældelsesfrister og andre frister efter loven. Reglen gælder som udgangspunkt også særlige forældelsesfrister i andre love. Se FORÆL § 28. Ved beregning af frister efter forældelsesloven skal den månedsdag, der svarer til dagen, som fristen regnes fra, medregnes. Hvis forældelsesfristen udløber på en dag, hvor retterne holder lukket, kan det ikke kræves, at kreditor indleverer stævningen den forudgående dag. På dette område indebærer den nye forældelseslov en ændring af tidligere praksis. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området :
A.A.9.5 Afbrydelse af forældelsenIndholdDette afsnit handler om afbrydelse af forældelsen. Afsnittet indeholder:
A.A.9.5.1 Egentlig afbrydelse af forældelseIndholdDette afsnit handler om egentlig afbrydelse af forældelse efter forældelsesloven. Afsnittet indeholder:
A.A.9.5.1.1 Regel om egentlig afbrydelse af forældelsenEfter en egentlig afbrydelse af forældelsesfristen løber der en hel ny forældelsesfrist. Den nye forældelsesfrist har som udgangspunkt samme længde som den forældelsesfrist, der blev afbrudt. Se FORÆL §§ 15-19. For at egentlig afbrydelse af forældelsen sker kræves, enten
Andre former for afbrydelse af forældelsen anerkendes ikke. Erkendelsen eller de retslige skridt skal foretages inden udløbet af en forældelsesfrist eller inden udløbet af en tillægsfrist efter FORÆL §§ 3-14 for at undgå, at forældelsen indtræder. Forældelsen kan afbrydes for alle typer af krav og for alle typer af forældelsesfrister, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der ikke kan ske afbrydelse af forældelsen. Efter DL og 1908-loven var der andre muligheder for afbrydelse af forældelsen. Dette har bevirket, at retten sag, SKM2011.362.BR har besluttet, at underholdsbidrag for årene 1985-2009 ikke var forældet. Kravet var anmeldt i skyldnerens gældssanering i september 2004. Retten fastslår, at påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter DL.
A.A.9.5.1.2 Skyldners erkendelseIndholdDette afsnit handler om skyldners erkendelse af forpligtelsen overfor fordringshaveren. Afsnittet indeholder:
RegelForældelsesfristen afbrydes, når skyldneren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse over for fordringshaveren. Se FORÆL § 15. I modsætning til "anerkendelse af gælden" efter FORÆL § 5, behøver "erkendelse af gælden" hverken at være skriftlig eller ske som en ubetinget erklæring om at skylde et bestemt pengebeløb. Der stilles altså lempeligere krav til skyldnerens indrømmelse af forpligtelsen for at afbryde forældelsen ved erkendelse af gælden, end for at etablere et særligt retsgrundlag ved anerkendelse af gælden. Skyldner kan erkende forpligtelsen "udtrykkeligt eller ved sin handlemåde". Med denne formulering er der ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retspraksis om, hvad der ligger i erkendelsesbegrebet. Det afgørende er, at skyldner i ord eller gerninger giver fordringshaver grund til at tro, at der ikke er tvist om kravet, og at retlige skridt ikke er nødvendige. Betingelser for erkendelse af gældenTo betingelser er afgørende for, om der foreligger en erkendelse af gælden:
Det betyder, at erkendelsen nævner gældens størrelse eller i det mindste, at der ikke mellem parterne består nogen rimelig tvivl om størrelsen af den erkendte fordring. Erkendelsen behøver ikke udtrykkeligt at angive kravets størrelse, når det tydeligt fremgår, hvilken fordring skyldneren erkender. Hvis skyldner fx henviser til restskat for 2008, er det tilstrækkeligt, hvis restskatten er pålignet og dermed er gjort op. Erkendelsen kan også omfatte en del af skylden. I en række domme er det statueret, at debitors omtale af eller henvisning til gælden har udgjort en erkendelse, fordi der ikke har været tvivl om, hvilken gæld debitor har henvist til. Se fx UfR 1932, 1104 ØLD, UfR 1956, 900 ØLD, UfR 1958, 407 ØLD og TfS 2000, 234 ØLK. Om skyldner har erkendt sin gæld afgøres ud fra en konkret bedømmelse af omstændighederne i hver enkelt sag, herunder om det er sket på så klar en måde, at der er sket afbrydelse af forældelsen. SKAT har medio 2010 erstattet de tidligere anvendte suspensionserklæringer med gældserkendelser. Gældserkendelserne er en erkendelse af den gæld, der er redegjort for i erkendelsen. Den opfylder forældelseslovens krav til at afbryde forældelsen og giver derfor en ny forældelsesfrist. Gældserkendelsen er ikke et særligt retsgrundlag og giver ikke en ny, længere forældelsesfrist efter § 5, men kun en forældelsesfrist efter de almindelige regler. Suspensionserklæringen afbrød ikke forældelsen, men var udtryk for en skriftlig aftale mellem skyldner og SKAT om ikke at gøre indsigelse om forældelse gældende. Uenigheder om suspensionserklæringer reguleres derfor af aftalelovens bestemmelser og ikke forældelsesloven. Eksempler på udtrykkelig erkendelse
Eksempler på erkendelse ved handlemådeBetaling af renter i almindelighed vil indebære en stiltiende erkendelse af hele gælden. Se UfR 1977, 1010 VLD. Betaling af hovedstolen indebærer derimod ikke i sig selv en erkendelse af skyldige renter.
SKAT har medio 2010 etableret en proces om aftale om afdragsordninger på personområdet for at sikre, at betaling på en afdragsordning afbryder forældelsen. For at betaling af afdrag kan anses for en erkendelse af gælden ved handlemåde, er det en betingelse, at skyldner har fuldt overblik over restancen, og at der ikke hersker nogen uenighed om denne. Se ovenstående afgørelser. For at opfylde dette har SKAT besluttet, at der ved iværksættelse af en afdragsordning på personområdet sendes en opgørelse over den fulde restance samtidig med oplysning om afdragsbeløbet. Dette giver skyldner det fulde overblik over restancen, og giver ham/hende muligheden for at beregne, hvornår restancen er indfriet, bortset fra rentetilskrivningen. Under forudsætning af, at der herefter ikke fremkommer yderligere krav, vil skyldners løbende indbetalinger herefter afbryde forældelsen. Hvis der kommer yderligere restancer til inddrivelse, kan skyldner miste overblikket med den virkning, at forældelsen ikke længere afbrydes. Hvis skyldner henvender sig og ønsker den nye restance indarbejdet i aftalen, og SKAT accepterer at videreføre en afdragsordning med samme månedlige afdrag,vil skyldners betaling af afdraget ikke i sig selv være en erkendelse af den nye gæld ved handling. Indbetaling i henhold til afdragsordningen vil derfor ikke afbryde forældelsen for den nye del af gælden. I en sag har Østre Landsret afgjort, at skattekrav for en årrække ikke var forældet. Østre Landsret fastslår,:"Det er ubestridt, at A.i henhold til aftale fra 2003 med Kommunen i perioden fra juni 2003 til marts 2008 løbende har betalt afdrag på 2.500 kr. først til Kommunen og senere til SKAT vedrørende skatterestancer for tiden forud for 2003. Det er endvidere ubestridt, at der ikke i perioden har været uenighed om skatterestancernes størrelse. Landsretten finder, at der ved As løbende betalinger af afdrag foreligger en sådan erkendelse af skatterestancerne, at forældelsesfristen er afbrudt"...Se SKM2010.74ØLR. Bestemmelsen omfatter også skyldners erkendelse af kravet hvis han/hun indleder tvangsakkordforhandlinger eller indleder gældssaneringssag. I de tilfælde anmeldes fordringerne ofte ikke, hvis de i forvejen er taget med i en udsendt kreditorliste. Derfor sker afbrydelsen i disse tilfælde ved erkendelsen og ikke ved anmeldelse. FORÆL § 15. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.5.1.3 Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelseIndholdDette afsnit handler om af afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse. Afsnittet indeholder:
RegelForældelsesfristen afbrydes ved afgørelse om lønindeholdelse. Se FORÆL § 18, stk. 4. Fra 1. januar 2009 afbryder RIMs afgørelse om lønindeholdelse forældelsen. I perioden fra 1. januar 2008 og indtil 31. maj 2008 var det pålæg til skyldners arbejdsgiver om at foretage lønindeholdelse, der afbrød forældelsen. I perioden fra 1. juni 2008 til 31. december 2008 afbrød lønindeholdelsen ikke forældelsen. Lønindeholdelse var ikke afbrydende for forældelsen efter 1908-loven. Det er i SKM2010.376.SKAT præciseret, hvornår en afgørelse om lønindeholdelse har afbrudt forældelsen. Betingelser for at forældelsen afbrydes ved lønindeholdelseForældelsen afbrydes ved RIMs underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn mv. Se inddrivelsesvejledning afsnit I.2.4 om RIMs fremgangsmåde ved lønindeholdelse. For at afbryde forældelsen skal to betingelser være opfyldt a) der skal være truffet en afgørelse om lønindeholdelse b) underretning om afgørelsen skal være kommet frem til skyldner Ad a) Det har ingen betydning i forhold til forældelse, om lønindeholdelsen er fastsat
BemærkVed varsel om lønindeholdelse bliver forældelsen ikke afbrudt. Det betyder, at hvis SKAT sender varsel om lønindeholdelse, og skyldner henvender sig og får lønindeholdelsen ændret til en afdragsordning, er der ikke sket afbrydelse af forældelsen ved lønindeholdelse, men det er der måske ved erkendelse i handlemåde. Se afsnit A.A.9.5.1.2. Det skal fremgå af brevet, at afgørelsen afbryder forældelsen. Det forudsættes, at skyldner opfylder betingelserne for, at der kan foretages lønindeholdelse. RIM kan ikke træffe en afgørelse om lønindeholdelse over for en skyldner uden betalingsevne kun med det formål at afbryde forældelsen. I denne situation må forældelsen afbrydes på anden måde. Forældelsen er afbrudt for alle restancer, der er omfattet af afgørelsen, når skyldner er underrettet om afgørelsen. Vær dog opmærksom på, at også den nye forældelsesfrist af hensyn til reglen for berostillelse skal beregnes på rateniveau/fordringsneivau, selv om de omfattes af samme afgørelse. Skema vedr lønindeholdelse som forældelsesafbrydelse
EksempelHer er tre eksempler på, at forældelsen er afbrudt
Forældelsen afbrydes ved afgørelsen, hvis underretningen er kommet frem, se nedenfor. Forældelsen afbrydes herefter løbende ved hver afregning, men kun for de restancer, der nedbringes med den løbende afregning. Det betyder, at der for krav, der er omfattet af afgørelsen, men som ikke bliver nedbragt indenfor det første år, begynder en ny 3 års forældelsesfrist. EksempelHvis RIM den 3/2 2009 træffer afgørelse om lønindeholdelse for en restance
Alle indbetalinger på lønindeholdelsen i perioden fra afgørelsen og indtil 3/2 2010 anvendes til nedbringelse af restskatten for 2007, rate 1. På dette tidspunkt begynder en ny 3-årig forældelsesfrist for de øvrige krav, omfattet af afgørelsen. I løbet af den nye 3-årige forældelsesfrist dækkes restancen for restskattens rate 2, og rate 3 er under nedbringelse. Da der afregnes til rate 3, sker der løbende afbrydelse af forældelsen for dette krav. Der er hverken afregnet til boligstøttekrav, gæld til kommunen eller uretmæssige sygedagpenge. I denne situation skal der inden udløbet af disse 1+ 3 år tages stilling til en ny afbrydelse af forældelsen for de tre krav, der stadig er i (fuld) restance. Forældelse ved flere afgørelser om lønindeholdelseEfter forældelsesloven begynder der en ny forældelsesfrist, når lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Forældelseslovens bero, svarer ikke til Det fælles lønindeholdelsesregisters (DFLS) benævnelse. Det fælles lønindeholdelsesregister bruger benævnelserne aktiv, booket og bero. Forældelseslovens "bero" svarer i DFLS til
Begrebet bero kan omfatte
Når RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse hos en skyldner, hvor der allerede er en igangværende lønindeholdelse kan der ske følgende:
Underretning af skyldner om afgørelse om lønindeholdelseForældelsen afbrydes, når brevet med afgørelsen om lønindeholdelse er kommet frem til skyldner. Der stilles hverken krav om, at skyldner har set eller læst afgørelsen. Afgørelsen anses for at være kommet frem, når afgørelsen er kommet så vidt, at skyldner kan gøre sig bekendt med afgørelsen ved at foretage de handlinger, som han efter almindelig skik og brug bør foretage, fx tømme postkassen på folkeregisteradressen. Det er RIM, der har bevisbyrden for, hvornår en afgørelse om lønindeholdelse er kommet frem, og derved har afbrudt forældelsen, men normalt vil det blive lagt til grund, at afgørelsen er kommet frem til skyldner dagen efter afgørelsens datering, forudsat at brevet er sendt som A-post. Overgangsregler vedrørende lønindeholdelseSKAT foretog konvertering af samtlige aktive og bookede lønindeholdelser pr 1. juni 2008, således:
Eksempel 1Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i og har et eSkattekort. SKAT har i forbindelse med konverteringen af lønindeholdelser pr. 1. juni 2008 den 5. juni 2008 truffet afgørelse om konvertering af lønindeholdelsen og underrettet skyldner herom. Den konverterede lønindeholdelse, der vedrører et kategori 3 krav, bliver booket, fordi der allerede lønindeholdes for et kategori 1 krav. Der begynder ikke at løbe en ny forældelsesfrist for kategori 3 kravet fra den 5. juni 2009, hvor kravet har været i bero i 12 måneder, fordi underretningen om afgørelsen er fremsendt før 1. januar 2009. Underretningen var derfor ikke forældelsesafbrydende. Forældelsesfristen for dette krav løber derfor fra det tidspunkt, hvor der er sket afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens anvisninger. Eksempel 2Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i og har et eSkattekort. SKAT har i forbindelse med konverteringen af lønindeholdelser pr. 1. juni 2008 den 5. juni 2008 truffet afgørelse om konvertering af lønindeholdelsen og underrettet skyldner herom. Den konverterede lønindeholdelse bliver aktiv. Det begynder ikke at løbe en ny forældelsesfrist for kravet fra den 5. juni 2008, fordi underretningen om afgørelsen er fremsendt før 1. januar 2009. Underretningen var derfor ikke forældelsesafbrydende. Forældelsesfristen for dette krav løber fra det tidspunkt, hvor SKAT i forbindelse med konvertering af lønindeholdelse tilbagekaldte pålægget om lønindeholdelse hos arbejdsgiveren. A.A.9.5.1.4 Afbrydelse af forældelse ved udlægIndholdDette afsnit handler om afbrydelse af forældelsen ved udlæg efter FORÆL § 18. Afsnittet indeholder:
Anmodning til fogedretten om udlægForældelsen afbrydes ved kreditors indgivelse af anmodning om udlæg, hvis han/hun søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18. Denne bestemmelse fandtes tidligere i RPL§ 527. Forældelsen afbrydes uanset udlægsgrundlagets karakter, dvs. uanset om grundlaget for udlæg er dom, betalingspåkrav med påtegning efter RPL§ 477 e, stk. 2, forlig, gældsbrev, pantebrev, veksel eller check mv. Se RPL§ 478, stk. 1. De fleste retsgrundlag udgør et særligt retsgrundlag efter FORÆL § 5. Det gælder domme, påtegnede betalingspåkrav, forlig, gældsbreve og pantebreve, der samtidig er gældsbreve. Fordringer, der hviler på sådanne udlægsgrundlag, har 10 års forældelse. Se FORÆL § 5. Hvis forældelsesfristen bliver afbrudt, løber der en ny frist på 10 år fra fogedforretningens afslutning på hovedstolen. En opgørelse i fogedretten i forbindelse med, at der foretages udlæg, etablerer som udgangspunkt ikke et særligt retsgrundlag for påløbne renter og omkostninger. Men hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger, der er opgjorte under fogedforretningen. Det samme gælder uforældede renter. Se FORÆL § 19, stk. 7. Løbende renter forælder efter hovedreglen på 3 år. Fogedforretningen skal fremmes inden for rimelig tid, for at indbringelsen for fogedretten har virkning som egentlig afbrydelse af forældelsen. Se forældelsesloven § 18. Det samme var gældende efter den tidligere bestemmelse i RPL § 527. I forbindelse med vedtagelse af den nye forældelseslov har RPL § 490 fået et nyt stk. 3. Efter denne bestemmelse er det muligt for en fordringshaver at anmode fogedretten om en fogedforretning også indenfor det tidsrum, hvor skyldner normalt er fredet pga. insolvenserklæring, hvis kreditors begrundelse for ønsket er at afbryde forældelsen. Se UfR 2009, 1671 ØLD. Gennemførelse af RIM udlægsforretningForældelsen afbrydes på det tidspunkt, hvor RIM foretager udlægsforretningen. Se FORÆL§ 18, stk. 2. Dette er udtryk for lovfæstelse af den tidligere retspraksis. Se UfR 2000, 1504 H. Det gælder også her, at forretningen skal fremmes inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18, stk. 1. Pantefogedens udlægsforretning indebærer egentlig afbrydelse af forældelsen, uanset om udlægsforretningen resulterer i udlæg i aktiver, eller kun i et forgæves udlæg, dvs. at skyldner erklærer, at han ikke ejer aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg. Det svarer til insolvenserklæringen overfor fogedretten. Den forældelsesafbrydende virkning, der er knyttet til gennemførelsen af udlægsforretningen bortfalder ikke, fordi sikkerheden bortfalder fx fristen for tvangssalg i RPL § 526, stk. 4. Hvornår afbryder pantefogedens udlægsforretning forældelsenSKAT er forpligtet til at inddrive restance til det offentlige. Det betyder blandt andet, at SKAT er forpligtet til at sikre, at der sker rettidig afbrydelse af forældelse af en fordring, uanset fordringens type og størrelse og uanset hvem, der er skyldner. Det betyder, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i visse situationer skal foretage udlæg med henblik på afbrydelse af forældelsen, selvom SKAT er bekendt med, at skyldner intet ejer til genstand for udlæg. Det er navnlig tilfældet, når afbrydelse af forældelse ikke kan ske ved lønindeholdelse, fordi skyldner
Hvornår en pantfogeds gennemførelse af en udlægsforretning afbryder forældelsen er præciseret i SKM2008.201.SKAT. Udlæg på skattecentretUdlægsforretninger foretaget på skattecentret, hvor skyldner er mødt, afbryder forældelsen, uanset om der foretages udlæg i aktiver, eller der konstateres insolvens i form af et forgæves udlæg. Hvis skyldner bliver politifremstillet, gennemføres udlægsforretningen og forældelsen afbrydes. Udgående fogedforretningerHvis skyldner er til stede gennemføres udlægsforretningen, og forældelsen afbrydes.
PolitifremstillingHvis det anses for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning for restancen, bør der ikke bør ske politifremstilling. Se RPL§ 494, stk. 3. Det samme gælder, hvis fremstilling ved politiets foranstaltning ikke vil stå i rimeligt forhold til gældens størrelse. Anvendelse af politifremstilling skal begrænses, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at SKAT anvender politifremstilling, selvom formålet kun er at afbryde forældelse af en fordring. Hvis SKAT ikke kunne anvende politifremstilling i denne situation, ville skyldner kunne hindre udlægsforretningens gennemførelse ved ikke at møde på tilsigelse, og dermed hindre SKAT i at afbryde forældelsen. Det lægges til grund, at SKAT har en legitim og nødvendig interesse i at kunne afbryde forældelsen af en fordring, og SKAT kan derfor iværksætte politifremstilling også når det kun sker for at afbryde forældelse efter FORÆL§ 18, stk. 2. Politifremstilling skal kun anvendes, hvor en udgående udlægsforretning ikke kan gennemføres på skyldners bopæl, hvor skyldner ikke har en kendt bopæl eller hvor andre tvingende forhold føre det nødvendigt at politifremstille skyldner for at sikre, at der sker afbrydelse af forældelse af fordringen. De formelle krav til tilsigelsen, der kan danne baggrund for en politifremstilling fremgår af SKM2008.123.SKAT. Anmodning til fogedretten om arrest og andre retsskridtForældelse afbrydes ved:
Disse retsskridt afbryder forældelsen på samme måde som indgivelse af udlægsbegæring. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.5.1.5 Retssag og ligestillede foranstaltningerForældelsen kan afbrydes ved sagsanlæg og andre foranstaltninger, der foretages med henblik på at opnå en bindende afgørelse, der fastslår kravets eksistens og størrelse. Se FORÆL§ 16. Forældelseslovens § 16Forældelse afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldner med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Se FORÆL § 16, stk. 1. Gøres fordringen gældende ved en domstol, sker afbrydelsen
Er det aftalt, at tvist om fordringen skal afgøres ved voldgift, eller hvis der er hjemmel til en anden særlig afgørelsesmåde, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der skal gøres for at sætte sagen i gang. Se FORÆL§ 16, stk. 3. A.A.9.5.1.6 Dom, betalingspåkrav, anden bindende afgørelse mv.Forældelsesfristerne afbrydes hvis fordringshaveren foretager retslige skridt med henblik på at opnå en bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse. Se FORÆL § 16, stk. 1. Det retslige skridt skal foretages med henblik på at opnå:
Udtrykket "anden bindende afgørelse" skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i FORÆL § 5, stk. 1, nr. 3., der sigtes bl.a. til en administrativ afgørelse, som bliver bindende for parterne, hvis den ikke indbringes for en anden administrativ myndighed eller for domstolene inden en vis frist. Det er en betingelse, at afgørelsen fastslår "fordringens eksistens og størrelse". Dette er fx ikke tilfældet, hvis der er tale om et anerkendelsessøgsmål, der alene vedrører grundlaget for fordringen fx et erstatningsansvar, som ikke angår anerkendelse af fordringens eksistens og størrelse. Klage i en skattesag til fx Landsskatteretten angår typisk kun ansættelsen af indkomst eller fradrag mv. og ikke et skattekrav af en bestemt angivet størrelse. En sådan afgørelse vil ikke være en "anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse " Hvis det retslige skridt består i at fordringshaveren indbringer sagen for en administrativ myndighed eller for et klage- eller ankenævn vil afbrydelsen ske ved myndighedens/nævnets modtagelse af fordringshaverens krav/klage. Opnås der ikke en bindende afgørelse, der fastslår kravets eksistens og størrelse, vil det retslige skridt kun medføre foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se afsnit A.A.9.5.2. En egentlig retssag (eller anden egentlig forældelsesafbrydelse) skal i disse tilfælde anlægges inden 1 år efter afgørelsen, med mindre den almindelige forældelsesfrist først udløber på et senere tidspunkt. Se FORÆL§ 20, stk. 1, der omhandler sagsanlæg, som ikke fører til forlig eller realitetsafgørelse. Se ogsåSe også FORÆL § 21, stk. 2 og 3 om indbringelse for administrative myndigheder og private klagenævn i de tilfælde, hvor afgørelsen ikke bliver bindende og/eller ikke vedrører kravets eksistens og størrelse. Indenfor rimelig tidDe retslige skridt skal "forfølges inden for rimelig tid " Se FORÆL § 16. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af praksis i forhold til den tidligere formulering "uden fornødent ophold". A.A.9.5.1.7 UniversalforfølgningVed indgivelse af konkursbegæring og ved anmeldelse af fordringen i konkurs-, tvangsakkord- eller dødsbo eller i forbindelse med gældssanering sker der afbrydelse af forældelsen. Se FORÆL § 17. Forældelseslovens § 17Forældelse afbrydes ved
Hvis afbrydelsen sker ved indgivelse af en konkursbegæring, der er støttet på en fordring eller ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo, har afbrydelsen også virkning i forhold til skyldner personligt. Se FORÆL § 17, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis afbrydelsen sker ved anmeldelse af fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama har afbrydelsen også virkning i forhold til skyldnerens arvinger. Se FORÆL § 17, stk. 1 nr. 4. Er en ikke-forældet fordringen anmeldt
indtræder forældelse ikke før udløbet af forældelsesfristen henholdsvis afholdelse af det i KL § 169 omhandlede møde. Se FORÆL § 17, stk. 3. Det er en betingelse for, at der sker en egentlig afbrydelse af forældelsen ved anmeldelse af krav, at kravet anerkendes eller prøves, ellers sker der kun foreløbig afbrydelse. Se afsnit A.A.9.5.2. Bestemmelsen i konkurslovens § 241 er ophævet, men forældelseslovens regler, herunder § 17 finder som udgangspunkt også anvendelse i relation til specielle forældelsesregler i anden lovgivning. Se FORÆL § 28. Dødsboskiftelovens § 82, stk. 5, der ikke alene regulerer anmeldelsens betydning i relation til forældelse, men også i andre henseender, herunder i relation til renter er også ændret. A.A.9.5.1.8 Oversigt over egentlig afbrydelse ved retlige skridt
A.A.9.5.1.9 HenstandEfter inddrivelsesbekendtgørelsen har RIM mulighed for at give skyldner henstand, når skyldner ikke aktuelt har betalingsevne, eller hvis særlige omstændigheder taler derfor. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af den foreliggende praksis med hensyn til fastlæggelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, heller ikke i de tilfælde, hvor skyldner efter anmodning har fået henstand. Se bemærkningerne til FORÆL § 2. Efter praksis afbrydes forældelsen, når en anmodning om henstand imødekommes. En ny forældelsesfrist løber en fra udløbet af henstandsperioden. Det er kun henstand, der gives efter skyldners anmodning, der medfører, at forældelsesfristen afbrydes. Grunden er, at parterne har indgået en aftale om henstand, indtil et bestemt tidspunkt eller indtil en bestemt begivenhed indtræffer. På den måde udskydes kravets forfaldstid til udløbet af henstandsperioden, fordi dette er det aftalte tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt. Hvis RIM ensidigt giver henstand, uden ansøgning, afbrydes forældelsen ikke. A.A.9.5.2 Foreløbig afbrydelse af forældelseIndholdDette afsnit handler om foreløbig afbrydelse af forældelse. Afsnittet indeholder:
Regel om den foreløbige afbrydelse af forældelsenEfter forældelsesloven kan der ske en foreløbig afbrydelse af forældelsen, for at give kreditor mulighed for at foretage en egentlig afbrydelse af forældelsen. Den foreløbige afbrydelse bevirker, at forældelse tidligst indtræder 1 år efter "den foreløbige foranstaltnings" ophør. Se FORÆL §§ 20-22. Den foreløbige afbrydelse skal ske inden udløb af den aktuelle forældelsesfrist, og giver kreditor en periode på 1 år til at foretage en egentlig afbrydelse af forældelsen. Hvis der er mere end 1 år tilbage af den ordinære forældelsesfrist, giver 1-årsfristen ikke nogen forlængelse af fristen. Oversigt over de skridt, der ikke fører til egentlig afbrydelse, men giver kreditor et år til at afbryde forældelsen
Der kan ske flere foreløbige afbrydelser efter hinanden, og der kan kombineres til suspension. Se afsnit A.A.9.3 om suspension og afsnit A.A.9.5.3 om tillægsfrist. Hvis fordringshaver har foretaget retslige skridt, og det er åbenbart, at dette ikke vil føre til en realitetsafgørelse, udløses der ikke en 1-års frist. Det gælder også, hvis fordringshaver på anden måde er årsag til, at der ikke træffes en realitetsafgørelse,. Betingelsen om, at fordringen skal være anmeldt i fx et konkursbo "inden forældelsesfristens udløb", er opfyldt, hvis anmeldelsen sker inden udløbet af anmeldelsesfristen efter proklamaet. Det gælder også, hvis forældelse efter de almindelige regler vil udløbe i anmeldelsesperioden. Se FORÆL § 17, stk. 3. Se ogsåSe også afsnit A.A.9.6 om foreløbig afbrydelse ved skattekrav og den særlige bestemmelse i SFL § 34 a, stk. 2, om tillægsfrist. Eksempel på flere foreløbige afbrydelserHvis der indledes forhandlinger mellem parterne, sker der foreløbig afbrydelse af forældelsen. Der begynder en 1års forældelsesfrist på det tidspunkt, hvor forhandlingerne bliver afbrudt. Hvis kravet indenfor dette år indbringes for en administrativ myndighed sker der igen foreløbig afbrydelse af forældelsen, mens sagen verserer. Når afgørelsen foreligger, eller hvis sagen afsluttes uden afgørelse, begynder en ny 1 års frist fra dette tidspunkt. Eksempel på kombination af suspension og foreløbig afbrydelseEn skyldner er udrejst uden at efterlade adresse, og der er udløst en tillægsfrist efter § 14 på 1 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaver bliver eller burde blive bekendt med skyldners opholdssted. Hvis der indenfor dette år indledes forhandlinger med skyldner, vil disse forhandlinger udløse en 1 års frist, der begynder på det tidspunkt, hvor forhandlingerne afsluttes. A.A.9.5.3 Tillægsfrist på 1 årIndholdDette afsnit handler om den tillægsfrist på 1 år, der er indført i den ny forældelseslov. Afsnittet indeholder:
RegelVed den ny forældelseslov er der som noget nyt indført en tillægsfrist på 1 år for fordringshaver i de tilfælde, hvor fordringshaver på grund af forskellige typer af hindringer er afskåret fra at afbryde forældelsen. Hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldners opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde få kendskab til skyldners opholdssted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør. Se FORÆL § 14 stk. 1. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ikke en forlængelse af fristerne efter § 3, stk. 3 og kan højest forlænge andre frister eller tillægsfrister med 10 år. Se afsnit A.A.9.4.1 om absolut forældelse. Hvornår er der tillægsfristFordringshaver er afskåret fra at afbryde forældelsen på grund af
I disse to situationer forældes fordringen tidligst 1 år efter hindringens ophør. Praksis om ukendskab til skyldners opholdsstedMed den nye forældelseslov er der ikke nogen ændring af praksis om, hvad der kan kræves af fordringshaver med hensyn til at undersøge debitors opholdssted. Dvs. den nye lov svarer til, hvad der var gældende efter 1908-lovens § 3. Uvidenhed om debitors opholdssted kan navnlig forekomme i de tilfælde, hvor skyldner i en periode har opholdt sig i udlandet. Kreditor skal udfolde rimelige bestræbelser for at opspore skyldners opholdssted. Det betyder opslag i CPR-registeret eller anvendelse af andre oplysningskilder, som kreditor er bekendt med. Kreditor har ikke pligt til at kontakte andre, som muligt kunne give oplysning om skyldners opholdssted. Kreditor skal altså foretage sig nogle aktive skridt for at finde ud af, hvor skyldner er. Efter loven er kreditor ikke forpligtet til løbende at gennemføre undersøgelser af hvor debitor befinder sig. Hvis kreditor således én gang har konstateret, at hans undersøgelser ikke bar frugt, vil hans uvidenhed om skyldners opholdssted formentlig ikke blive lagt ham til last. Afgørelsen beror imidlertid på en konkret vurdering. SKATs holdning er, at RIM hvert halve år bør undersøge om debitor kan opspores, for at være på den sikre side med hensyn til at få udløst en tillægsfrist. I en sag om, hvorvidt sagsøgerens skatterestance var ophørt på grund af forældelse, eller på grund af passivitet fastslog Østre Landsret at forældelsesfristen var suspenderet. Sagsøgeren havde ikke siden 1993 haft fast bopæl eller opholdssted, men havde opholdt sig kortvarigt i flere forskellige lande, og var ikke på noget tidspunkt tilmeldt noget register eller havde på anden måde over for myndighederne tilkendegivet, hvor han opholdt sig. Sagsøgeren havde ejet ejendomme i Sverige og i Spanien, og skattemyndighederne forsøgte flere gange forgæves via de svenske og spanske myndigheder at finde frem til sagsøgerens opholdsted. Retten udtalte, at skattemyndighederne havde udfoldet rimelige bestræbelser på at finde frem til sagsøgerens opholdssted, og derfor var skattemyndighederne i utilregnelig uvidenhed om sagsøgerens opholdssted. Retten fandt, at forældelsesfristen var suspenderet, og at skatterestancen ikke var forældet. Se SKM2010.39.ØLR. Ved flyttemeddelelse underskrevet den 3. januar 2000 havde en person oplyst, at han var på rundrejse i Europa og var fraflyttet permanent. Der var ikke angivet nogen kontaktperson for skyldner, ligesom det ikke af sagen fremgik, at skyldner havde opgivet en adresse til kurator eller andre myndigheder i landet. Østre Landsret lagde til grund, at da Frederiksberg Kommune ikke ved henvendelse til folkeregisteret kunne få oplyst skyldners adresse i udlandet, var kommunen i utilregnelig uvidenhed om skyldners opholdssted. Se TfS 2003, 718 ØLD. En sag drejede sig om, hvorvidt et krav i et dødsbo for skyldig moms mv. for en periode i 1987 og 1988 var forældet ved anmeldelsen i 1994. Den skattepligtige var meldt savnet fra marts 1988 til februar 1994, hvor han blev fundet druknet. Skattemyndighederne havde holdt sig orienteret om, hvorvidt den skattepligtige fortsat var meldt savnet i CPR-registeret. Landsretten fandt, at toldvæsenet i hvert fald indtil oktober 1992, hvor der var indgivet selvangivelser for de pågældende år, havde været ude af stand til at gøre sit krav gældende. Kravet på betaling af moms mv. fra januar kvartal 1987 og indtil januar kvartal 1988, der blev anmeldt i dødsboet i oktober 1994, var derfor ikke forældet. Se TfS 1999, 544 VLD. I en sag, hvor skyldners bopæl i Spanien var ukendt havde ToldSkat i 1983 anmodet politiet om at eftersøge skyldner. Politiet oplyste, at skyldner var flyttet til Spanien. I 1983 blev sagen via Den Danske Ambassade i Madrid sendt til det danske konsulat med anmodning om at fremskaffe oplysninger om skyldners økonomiske forhold. Konsulatet oplyste, at skyldner ikke besvarede konsulatets henvendelser, og at den pågældende ikke var indskrevet i konsulatets register over fastboende danskere. I 1985 blev sagen på ny sendt til konsulatet, da skyldner på dette tidspunkt var indskrevet i register over fastboende danskere. Konsulatet kunne imidlertid ikke få kontakt med skyldner. Vestre Landsret fandt, at ToldSkat havde foretaget sig, hvad der med rimelighed kunne foretages for at forfølge kravet, og at det skyldtes utilregnelig uvidenhed om skyldners opholdssted, at ToldSkat ikke kunne gøre kravet gældende. Kraver var derfor ikke forældet. Se TfS 1991, 153 VLD. Hvis kreditor derimod intet har foretaget sig for at skaffe oplysning om skyldners bopæl, vil hans uvidenhed kunne lægges ham til last, og der gives ikke tillægsfrist. I en sag om skyldig skat for 1992 - 1993 var der ikke tale om suspension af forældelse. Skyldner rejste i sommeren 1992 til Malaysia for at tage varigt ophold der. I forbindelse med afrejse til Malaysia meddelte skyldner sin nye adresse til kommunen. Skyldner blev tillige registreret som udrejst i folkeregisteret. I november 2002 foretog kommunen udlæg hos skyldner for skattegæld for årene 1992- 1993. Udlægget blev ophævet af fogedretten, der anså kravet for forældet. Landsretten stadfæstede kendelsen og lagde vægt på, at kommunen havde kendt skyldners adresse i Malaysia indtil den blev ændret i 1996, og kommunen havde ikke, foretaget sig noget for at fremskaffe oplysninger om skyldners opholdssted, udover at henvende sig til skyldners tidligere repræsentant i Danmark. Kommunen var i øvrigt bekendt med, at skyldner efterfølgende var i kontakt med ToldSkat i forbindelse med en anmodning om eftergivelse af momsgæld. Derfor var kommunen ikke i utilregnelig uvidenhed om skyldners opholdssted. Se SKM2003.326.ØLR. I et tilfælde, hvor en skattepligtig i 1981 fik udbetalt en rateforsikring og bosatte sig i England i 1982, forfaldt kravet om tillægsskat til betaling i 1982. Den skattepligtige vendte tilbage til Danmark i 1989 og blev afkrævet skatten. Vestre Landsret fandt, at 1908-lovens forældelsesfrist alene suspenderes i de tilfælde, der var opregnet i 1908-loven. Forældelsesfristen var derfor ikke suspenderet, da skattemyndighederne havde kendskab til den skattepligtiges opholdssted, selvom det havde været umuligt at inddrive skattegælden under opholdet i England. Se TfS 1992, 213 VLK. I en sag havde toldmyndighederne i 1981anmeldt krav i skyldners konkursbo, som blev afsluttet med boregnskab i november1984. Skyldner udvandrede i 1983 til USA. I 1988 fremsendte toldvæsenet et brev til skyldner i USA til en adresse som toldvæsenet havde fået kendskab til i 1985. Brevet kom imidlertid retur efter flere omadresseringer og med påtegning fra de amerikanske postmyndigheder om, at adressaten ikke længere findes på den sidst påtegnede adresse. Herefter foretog inddrivelsesmyndigheden sig ikke videre før i 1990, hvor skyldner på ny kom til Danmark. Toldvæsenets uvidenhed om skyldners opholdssted blev ikke anset for utilregnelig og forældelsesfristen var derfor ikke suspenderet. Kravet var derfor forældet. Se UfR 1990, 650 VLD. En skyldner var flyttet til Canada, da det daværende toldvæsen prøvede at foretage udlæg. Skyldners far havde oplyst, at skyldner var udvandret til Canada, og at hans adresse kunne oplyses, men SKAT foretog sig intet, før skyldner 6 år senere flyttede tilbage til Danmark. Retten fandt på den baggrund, at kravet var forældet, og en påstand om indtrådt suspension blev ikke taget til følge, da skyldners adresse blev anset for at være kendt. Se UfR 1982, 872 BR. Virkning af tillægsfristTillægsfristen kan ikke forlænge forældelsesfristen ud over den absolutte forældelsesfrist og kan højest forlænge frister med 10 år. Se FORÆL § 14, stk. 2. Tillægsfristen på 1 år regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaver fik eller burde få kendskab til skyldners opholdssted, eller til 1 år efter hindringens ophør. Tillægsfristen får ikke betydning, hvis hindringer er ophørt mere end 1 år forud for forældelsesfristens udløb. En meget kortvarig hindring mod at gøre kravet gældende indenfor det sidste år af forældelsesfristen, vi ikke kunne betragtes som en hindring, der udløser tillægsfrist. Tillægsfrist kan også kombineres til de særlige forældelsesfrister som fx krav, der hviler på et særligt retsgrundlag, hvor der er 10 års forældelse. Det betyder, at hvis der foreligger en hindring mod at afbryde forældelsen indenfor det sidste år af forældelsesfristen, vil tillægsfristen give fordringshaver en udskydelse af forældelsesfristen indtil 1 år efter hindringens ophør, men stadig kun indenfor den absolutte forældelsesfrist. EksempelFordringshaver har et krav på skyldner. Kravet er omfattet af 3-årig forældelse og forfaldt til betaling den 1. april 2008. Fordringshaver er uden kendskab til skyldners opholdssted. Den 1. marts 2018 får fordringshaver kendskab til skyldnerens opholdssted. I denne situation skal fordringshaver afbryde forældelsen af kravet inden den 1. april 2018. Der kan ikke gives tillægsfrist på grund af den absolutte forældelsesfrist, der medfører forældelse den 1. april 2018. Fordringshaver er derfor nødt til at afbryde forældelsen inden 1. april 2018. Den absolutte forældelsesfrist gælder ikke kun i de tilfælde, hvor kravet er omfattet af de almindelige forældelsesfrister, men også hvor kravet er omfattet af de særlige forældelsesfrister i loven eller andre tillægsfrister. Disse frister kan ikke forlænges med mere end i alt 10 år. EksempelFordringshaver har et krav på skyldner. Kravet, der forfaldt til betaling den 1. april 2008, er omfattet af 10-årig forældelse. Fordringshaver er forhindret i at afbryde forældelsen indtil 1. januar 2018. Fordringshaver har 1 år til at afbryde forældelsen fra 1. januar 2018. Kombination af tillægsfristerVed fordringer i form af erstatningskrav som følge af strafbart forhold, har fordringshaver en tillægsfrist på 1 år efter endelig afslutning af straffesagen, hvis skyldner er fundet skyldig, eller efter vedtagelse af en bøde. Se FORÆL § 13, 2. pkt. Der kan også gives tillægsfrist efter FORÆL § 14 i denne situation. Tillægsfrist kan også forekomme i forbindelse med foreløbig afbrydelse af forældelsen. Se afsnit A.A.9.5.2 og A.A.9.6 om foreløbig afbrydelse ved skattekrav. EksempelSkyldner er forsvundet, og der er udløst en tillægsfrist på 1 år. I løbet af dette år indledes forhandlinger med skyldner. Dette er en foreløbig afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens kapitel 6. Hvis forhandlingerne slutter uden resultat, får kreditor en ny tillægsfrist på 1 år regnet fra forhandlingernes afslutning. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.6 Særligt om forældelse af skattekrav-hovedregler, undtagelser, forfaldstidspunkt og foreløbig afbrydelseIndholdDette afsnit handler om hovedregler og undtagelser om forældelse af skattekrav og om forfaldstidspunktet og foreløbig afbrydelse. Afsnittet indeholder:
Skattekrav og lovgrundlagUdtrykket "skattekrav" anvendes i det følgende såvel om krav på indkomstskatter som krav på moms og afgifter. Udtrykket "forældelse af skattekrav" omfatter tilsvarende forældelse af såvel krav på de direkte skatter som krav på de indirekte skatter. Reglerne om forældelse af skattekrav findes i forældelsesloven og i følgeloven hertil. Se lov nr. 522 af 6. juni 2007 og lov nr. 523 af 6. juni 2007. Ved følgeloven blev der indsat særlige regler om forældelse af skattekrav. Se skatteforvaltningslovens §§ 34 a og 34 b. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2008. De tidligere gældende regler i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer kan fortsat have betydning. Se om overgangsregler afsnit A.A.9.12. Hovedregler om forældelse af skattekravHovedreglen er, at skattekrav forældes tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Se FL § 3, stk. 1, og SFL § 34 a, stk. 1. Løbedage udsætter dog forældelsens begyndelsestidspunkt. Se FL § 2. Når der er tale om Transfer Pricing (TP) krav, eller når der er tale om krav afledt af en ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombygning, spaltning eller tilførsel af aktiver, er hovedreglen om 3-år forlænget til 5-års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 3. Den korte 3-års (5-års) frist kombineres med en længere, almindelig 10-års frist. Se forældelseslovens § 3, stk. 3. 10-årsfristen får kun betydning, hvis 3-års fristen suspenderes. 10-års fristen begrænser den tidsmæssige grænse for, hvor længe 3-års fristen kan være suspenderet. Hovedreglerne om skattekravs forældelse bygger på et to-strenget system med en 3-års regel kombineret med en 10-års regel. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt. Se ogsåSe også afsnit
Undtagelser om forældelse af skattekravDer gælder i udvalgte tilfælde nogle særlige forældelsesregler, hvorved det to-strengede system erstattes af et en-strenget. Ved forældelse af skattekrav skal man navnlig være opmærksom på to tilfælde, hvor en særregel om 10-års forældelse erstatter hovedreglen. Dette er tilfældet, hvis der foreligger "et særligt retsgrundlag", eller hvis kravet er afledt af en ekstraordinær ansættelse. Se nærmere om de to tilfælde i "Særligt retsgrundlag" og "Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse". Særligt retsgrundlagHvis der foreligger et særligt retsgrundlag, forældes skattekravet først ti år fra forfaldstidspunktet. Se Forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Der foreligger et særligt retsgrundlag, hvis kravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Baggrunden for, at der gælder en 10-års regel, når der foreligger et særligt retsgrundlag er, at kravets størrelse og eksistens er klarere bevissikret end tilfælde, der omfattes af hovedreglen. Kravet om, at "kravets eksistens og størrelse skal være fastslået ved .... anden bindende afgørelse", omfatter formentlig afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende moms- og afgiftskrav, men formentlig ikke afgørelser fra et skatteankenævn eller Landsskatteretten om krav vedrørende indkomstskatter. Sidstnævnte afgørelser tager ikke stilling til kravets størrelse. Se ogsåSe også afsnit A.A.9.4.1 særlige forældelsesfrister ved bestemte fordringer. Inddrivelsesvejledningen afsnit F.8.1.2. Krav afledt af en ekstraordinær ansættelseHvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter SFL §§ 27 eller 32, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 4. Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Der er alene fastsat en 3-måneders frist fra varslingen/anmodningen om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet. Fristen i SFL § 34 a, stk. 4, suppleres af en regel om et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, hvis den ekstraordinære ansættelse er foretaget inden for skatteforvaltningslovens ekstraordinære frister i SFL §§ 27 og 32. Se SFL § 34 a, stk. 2 og FORÆL § 21, stk. 2. Se ogsåSe også afsnit
Forfaldstidspunkt og forældelsesfristens begyndelsestidspunktForældelsesfristen løber også ved skattekrav fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Tidspunktet kaldes forfaldstidspunktet. Se FL § 2, stk. 1. Hvis skyldneren har løbedage eller i øvrigt er indrømmet en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes fristen først fra betalingsfristens udløb. Løbedage og andre betalingsfrister udsætter derfor forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Se FORÆL § 2, stk. 1, og 2. Løbedage og yderligere betalingsfrister er ikke udtryk for et udskudt forfaldstidspunkt. De er udtryk for, at kreditor ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende mod debitor, hvis betalingen sker inden for løbedagene/betalingsfristen. Forfaldstidspunktet tillagt eventuelle løbedage eller betalingsfrister er afgørende for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, uanset om kravet forældes efter den almindelige 3-års frist eller efter en af de særlige 10-års frister. Hvis skyldner har fået henstand med betalingen, udskydes forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Fristen løber fra udløbet af henstandsperioden. >Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en aftale mellem en skyldner og en kommune om, at klageren efter anmodning var bevilliget inddrivelsesmæssig henstand med betaling af kravet, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse om grundlaget for kravet, var en bindende aftale. Aftalen bevirkede, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage inddrivelsesmæssige skridt vedrørene kravet i perioden, hvor aftalen var gældende. Det ændrede ikke herpå, at aftalen anvendte udtrykket "berostillelse" i stedet for "henstand. Kravet var således ikke forældet, hvorfor klageren i den konkrete sag ikke fik medhold i sin påstand herom. Se SKM2010.659.LSR.< Forfaldstidspunktet for skattekrav er fastsat i særloven for de enkelte krav. Se ogsåSe også afsnit A.A.9.3 om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Begyndelsestidspunkt for SKATs kravEksempel på begyndelsestidspunktet for forældelse af SKATs krav på indkomstskatterForældelsesfristen for myndighedens krav på yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskatter. Tillagt løbedage betyder det, at fristen løber fra den 20/9, 20/10, 20/11 i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet for personlige skatter i kildeskattelovens § 61, stk. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4. Hvis SKATs tilbagesøgningskrav er en følge af, at en lønmodtager fejlagtigt er blevet godskrevet indeholdt A-skat, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidspunktet for den fejlagtige udbetaling af overskydende skat. Tidspunktet for den fejlagtige godskrivning er ikke afhørende. Se SKM2008.812.BR. Eksempel på begyndelsestidspunktet for forældelse af SKATs momskravHvis SKAT rejser et momskrav mod en virksomhed i et tilfælde, hvor der er indsendt en negativ angivelse, men SKAT efterfølgende ændrer det samlede momstilsvar, vil det afhænge af de konkrete omstændigheder, hvornår fristen løber fra. Se de to følgende eksempler: Eksempel 1 - SKAT har udbetalt for meget momsHvis SKAT i det omhandlede tilfælde allerede har udbetalt for meget moms, foreligger der en tilbagesøgningssituation. Det må antages, at fristen for forældelse af SKATs krav løber fra det tidspunkt, hvor SKAT fejlagtigt udbetalte afgiften. Eksempel 2 - SKAT har ikke udbetalt for meget momsHvis SKAT i det omhandlede tilfælde ikke allerede har udbetalt for meget moms, er der ikke tale om et tilbagesøgningskrav, men et selvstændigt krav fra SKAT. Fristen for forældelse af SKATs krav løber her fra angivelsesfristens udløb. Hvis en afgift således forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen indgives, skal den indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Sidstnævnte tidspunkt er det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Forældelsen løber fra dette tidspunkt. Se ogsåSe også afsnit A.A.9.7 med eksempler på forældelse af ordinære og ekstraordinære skattekrav. Begyndelsestidspunkt for borgerens/virksomhedens kravEksempel på begyndelsestidspunkt for borgerens/virksomhedens krav på indkomstskatterFristen for borgerens tilbagesøgningskrav ved personlige skatter løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Kravet løber derfor fra den 1. oktober i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet i kildeskattelovens § 62, stk. 3. Selskabers tilbagesøgningskrav er reguleret i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5. Hvis borgerens tilbagesøgningskrav relaterer sig til en efterfølgende ansættelsesændring, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget betalte skat. Se SKM2008.71.SKAT. Eksempel på begyndelsestidspunkt for virksomhedens krav på udbetaling af negativ momsFristen for forældelse af en virksomheds tilbagesøgningskrav løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Se SKM2008.71.SKAT. Hvis en virksomhed derimod oprindelig har indsendt en negativ angivelse og efterfølgende har anmodet om genoptagelse, hvorved der på ny indsendes en negativ angivelse, foreligger der ikke et egentlig tilbagesøgningskrav. Fristen for forældelse af kravet på udbetaling af negativ moms løber fra angivelsesfristens udløb, tillagt eventuelle lovpligtige løbedage. Hvis der i henhold til den relevante afgiftslovgivning er fastsat en frist inden for hvilken udbetaling er rettidig, regnes forældelsesfristen først fra dette tidspunkt. Se ogsåSe også afsnit
Foreløbig afbrydelseDer findes to former for afbrydelse, egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse. Se om egentlig afbrydelse afsnit A.A.9.5.1. Foreløbig afbrydelse er udtryk for, at visse udvalgte retsskridt udløser en tillægsfrist på et år, således at egentlig afbrydelse - fx et sagsanlæg - kan ske inden for tillægsfristens udløb. Se herom afsnit A.A.9.5.2. Reglerne om foreløbig afbrydelse findes i forældelseslovens §§ 20-22. Reglerne suppleres ved forældelse af myndighedens skattekrav af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2. Ved borgerens afledte tilbagesøgningskrav udløses en tillægsfrist i flere situationer. Der udløses en tillægsfrist, hvis borgeren har rejst en sag over for en administrativ myndighed. Det kan eksempelvis være, at borgeren anmoder om, at en ansættelse skal genoptages efter SFL § 26, stk. 2. Foreløbig afbrydelse sker endvidere, hvis en sag påklages til en højere administrativ myndighed, fx skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Endelig udløses en tillægsfrist, hvis der foretages udenretligt syn og skøn, eller hvis der mellem skyldner og kreditor er indledt forhandling om fordringen. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter det afbrydende skridt. Se forældelseslovens§ 21. Ved myndighedens krav på yderligere skatter udløses en tillægsfrist på et år ved varsling af skatte ansættelsen inden for den ordinære eller ekstraordinære frister i SFL §§ 26, 27, 31 og 32. Varslingen afbryder forældelsen midlertidig og tilknytter en tillægsfrist på et år, således at forældelse tidligst indtræder et år efter afgørelsestidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 2. Forældelseslovens § 21 og SFL § 34 a, stk. 2, kobler fristreglerne sammen med forældelsesreglerne. Ved myndighedens ordinære ansættelser efter SFL § 26 og 31, betyder tillægsfristen, at såfremt myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte krav eller til at afbryde forældelsen. Det er en forudsætning, at ansættelsesfristerne overholdes. Ved myndighedens ekstraordinære ansættelser efter SFL§§ 27 eller 32, gælder der en regel om ti års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 4. Ved de ekstraordinære ansættelser betyder reglen i SFL § 34 a, stk. 2, at der udløses en tillægsfrist, hvis varslingen eller ansættelsen er foretaget inden forældelsesfristens udløb. Tillægsfristen udløses i alle tilfælde kun, hvis der er kortere tid end et år tilbage af forældelsesperioden på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Se ogsåSe også afsnit
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.7 Særligt om skattekrav - afgrænsning og samspil med fristreglerneIndholdDette afsnit handler om forholdet mellem forældelsesreglerne og fristreglerne. Afsnittet indeholder:
SkattekravUdtrykket "skattekrav" anvendes i det følgende såvel om krav på indkomstskatter som krav på moms og afgifter. Udtrykket "forældelse af skattekrav" omfatter tilsvarende forældelse af såvel krav på de direkte skatter som krav på de indirekte skatter. Generelt om forholdet til fristreglerneRegler om forældelse af skattekrav angår selve skattekravet og har primært betydning i forbindelse med inddrivelse af skatterne. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et skattekrav kan gøres gældende. I modsætning til forældelsesreglerne fastsætter fristreglerne i skatteforvaltningsloven den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår ansættelser kan varsles, foretages eller ændres, og for, hvornår der kan anmodes om genoptagelse. Fristreglerne kan dermed hindre nye krav i at opstå. Se SFL §§ 26-27 og §§ 31-32. Se om ansættelsesfristerne i afsnit A.A.8.2. Ved iagttagelse af forældelsesreglerne skal man være opmærksom på fristreglerne og ved iagttagelse af fristreglerne skal man være opmærksom på forældelsesreglerne. Det giver ikke mening at forholde sig til et muligt skattekrav, hvis fristreglerne forhindrer den forudgående ansættelse, ligesom det ikke giver mening at foretage en ansættelse, hvis kravet på forhånd er forældet. Ved ordinære ansættelser er fristreglerne afstemt med forældelsesreglerne på den måde, at såfremt fristreglerne i SFL §§ 26 og 31 er overholdt, vil der altid være mindst et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet indtil kravet forældes. Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Der er alene fastsat en 3-måneders frist fra varslingen/anmodningen om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Hverken de formueretlige forældelsesfrister eller skatteforvaltningslovens fristregler kan ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. Se om forældelse forældelseslovens § 26, stk. 1. Skyldneren kan dog efterfølgende give afkald på forældelsen, fx ved at frafalde forældelsesindsigelsen eller ved at aftale en udskydelse af forældelsen. SKAT har taget stilling til afkald på indsigelse om forældelse i forbindelse med et genoptagelsestilsagn. Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at hvis en klagemyndighed har givet et genoptagelsestilsagn, vil dette samtidig rumme et afkald på skattemyndighedernes mulighed for at gøre forældelsesindsigelse gældende vedrørende et eventuelt tilbagebetalingskrav. Se SKM2009.240.SKAT. Krav afledt af en ordinær ansættelseEr der foretaget en ordinær ansættelse inden for 3-års fristen i SFL §§ 26 og 31, reguleres det afledte kravs forældelse af reglen i forældelseslovens§ 3, stk. 1, sammenholdt med SFL § 34 a, stk. 1. Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL § 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen. Hvis myndigheden har foretaget en varsling af en ordinær ansættelse rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen. Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte skattekrav eller til at afbryde forældelsen. Det er en forudsætning, at ansættelsesfristerne overholdes. Tilsvarende gælder, hvis borgeren har anmodet om ordinær genoptagelse rettidigt efter fristreglerne. Forældelse indtræder tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen. Se ogsåSe også afsnit
Eksempel på forældelse af SKATs ordinære krav - indkomstskatterHvis SKAT foretager en ordinær ansættelse for indkomståret 2009, skal den være varslet senest den 1. maj 2013, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2013. Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af kravene for indkomståret 2009 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober og 20. november 2013. Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Hvis SKAT har truffet afgørelse om ordinære ansættelser for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravene 1. juli 2014. Eksempel på forældelse af SKATs ordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperiodenHvis SKAT foretager en ordinær fastsættelse for december måned 2010, er angivelsesfristen den 15. januar 2011, og ansættelsen skal være varslet senest den 15. januar 2014 og foretaget senest den 15. april 2014. Forældelsen af krav for december måned 2010 indtræder som udgangspunkt 3 år fra sidste rettidige indbetalingsdag, hvilken dag er den samme som angivelsesfristen. Forældelsen indtræder som udgangspunkt den 15. januar 2014. Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristen udskydes i dette tilfælde. Hvis SKAT har truffet afgørelse om ordinær fastsættelse af afgiften den 15. marts 2014, forældes kravet først den 15. marts 2015. Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ordinære krav - indkomstskatterHvis en borger/virksomhed ønsker genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2009, skal der anmodes senest den 1. maj 2013. Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober i 2013. Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse. Forældelsesfirstens udløb udskydes i dette tilfælde. Hvis SKAT har truffet afgørelse om ordinær ansættelse for indkomståret 2009 den 1. juli 2013, forældes kravet 1. juli 2014. Eksempel på forældelse af virksomhedens ordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperiodenHvis en virksomhed ønsker genoptagelse af en fastsættelse af afgift for december måned 2010, skal anmodningen være indgivet senest den 15. januar 2014. Resulterer anmodningen i et tilbagebetalingskrav, løber forældelsen 3 år fra det faktiske indbetalingstidspunkt. Tidspunktet for kravets forældelse vil variere afhængigt af, hvornår indbetalingen er sket. Er indbetalingen sket på angivelsesfristen den 15. januar 2011, forældes kravet som udgangspunkt den 15. januar 2014. Hvis der på det tidspunkt, hvor virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Hvis SKAT har truffet afgørelse om tilbagebetalingskrav den 15. marts 2014, forældes kravet 15. marts 2015. Krav afledt af en ekstraordinær ansættelseEr der foretaget en ekstraordinær ansættelse uden for 3-års fristen i SFL §§ 27 og 32, reguleres det afledte kravs forældelse efter reglen om ti års forældelsesfrist i SFL § 34 a, stk. 4. Reglerne suppleres af reglerne om tillægsfrister. Se SFL § 34 a, stk. 2, og forældelseslovens § 21, stk. 2. Tillægsfristerne udløses ved foreløbig afbrydelse af forældelsen. Ved ekstraordinære ansættelser efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en ansættelse eller anmodes om genoptagelse. Der er alene fastsat en 3-måneders frist fra varslingen/anmodningen om genoptagelse. Det betyder, at reglen i SFL § 34 a, stk. 4, om ti års forældelse af kravet reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse. Det giver ikke mening at foretage ansættelsen, hvis kravet på forhånd er forældet. Ved ekstraordinære ansættelser skal man derfor være opmærksom på, at afgørelsen skal varsles/anmodning om genoptagelse fremsættes eller afgørelsen skal træffes inden kravets forældelse. Er kravet opfyldt, er der mulighed for at udløse et års tillægsfrist. Hvis der er kortere tid tilbage end et år af den 10-årige forældelse på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, får myndigheden hermed et års tillægsfrist til at gøre kravet gældende. Tillægsfristen regnes fra afgørelsestidspunktet. Se SFL§ 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2. Se ogsåSe også afsnit
Eksempel på forældelse af SKATs ekstraordinære krav - indkomstskatterHvis SKAT efter 1. august 2009 foretager en ansættelse af indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring af momsgrundlaget for samme år, skal genoptagelsen varsles med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Ved krav på personlige skatter indtræder forældelsen af krav for indkomståret 2005 som udgangspunkt på løbedagene 20. september, 20. oktober, 20. november 2016. Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen eller truffet afgørelsen inden forældelsesfristens udløb. Hvis SKAT træffer afgørelse om ekstraordinær ansættelse den 1. juli 2016, forældes kravene for indkomståret 2005 den 1. juli 2017. Eksempel på forældelse af SKATs ekstraordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperiodenHvis SKAT efter den 15. april 2011 foretager en fastsættelse for december måned 2007, under henvisning til, at der foreligger grov uagtsomhed fra virksomheden, skal fastsættelsen varsles med hjemmel i SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Forældelsen af krav for december måned 2007 indtræder som udgangspunkt 10 år fra angivelsesfristen. Angivelsesfristen er 15. januar 2008. Forældelsen indtræder som udgangspunkt den 15. januar 2018. Hvis der på det tidspunkt, hvor SKAT ønsker at gøre kravet gældende, er mindre end et år tilbage til det tidspunkt, hvor kravet forældes, udløses et års tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelsen. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen eller truffet afgørelsen inden forældelsesfristens udløb. Hvis SKAT træffer afgørelse om ekstraordinær fastsættelse den 1. oktober 2017, forældes krav på afgift den 1. oktober 2018. Eksempel på forældelse af borgerens/virksomhedens ekstraordinære krav - indkomstskatterHvis borgeren/virksomheden efter 1. maj 2009 anmoder om ekstraordinær genoptagelse af en ansættelse for indkomståret 2005, fordi der er indtrådt en ændring i momsgrundlaget for samme år, skal anmodningen begrundes i SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Ved krav på personlige skatter, der har grundlag i en årsopgørelse af de løbende indbetalinger af foreløbige skatter, indtræder forældelsen af kravet som udgangspunkt den 1. oktober 2016. Hvis der på det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden ønsker at gøre kravet gældende er mindre end et år tilbage af forældelsesfristen, udløses et års ekstra tillægsfrist fra det tidspunkt, hvor SKAT træffer afgørelse. Forældelsesfristens udløb udskydes i dette tilfælde. Det er en forudsætning for udløsning af tillægsfristen, at anmodningen om genoptagelse indgives inden udløbet af forældelsesfristen. Hvis der indgives anmodning om genoptagelse for indkomståret 2005 den 1. juni 2016 og afgørelse træffes den 1. juli 2016, forældes kravet for indkomståret 2005 den 1. juli 2017. Eksempel på forældelse af virksomhedens ekstraordinære krav - afgift med angivelsesfrist den 15. I den første måned efter udløbet af afregningsperiodenHvis virksomheden efter 15. januar 2011 anmoder om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for december periode 2007, under henvisning til, at der foreligger særlige omstændigheder, skal anmodningen begrundes i SFL§ 32, stk. 1, nr. 4. Krav på tilbagebetaling af afgift, hvor der foreligger et tilbagesøgningskrav, der er begrundet i særlige omstændigheder, forældes 10 år fra det tidspunkt, hvor beløbet er opgjort og indbetalt til SKAT. Indbetaling kan fx være sket på angivelsesfristen, den 15. januar 2008. Tilbagesøgningskravet forældes som udgangspunkt den 15. januar 2018. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.8 Kompetence og klageIndholdDette afsnit indeholder en oversigt over kompetence og klage.
Kompetence og klage i opkrævnings- og inddrivelsesfasenI opkrævningsfasen har opkrævningsmyndigheden, fordringshaveren, kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse. I inddrivelsesfasen har RIM kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse. Se INDOG § 3. Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt, at RIM indhenter oplysninger hos fordringshaveren eller foretager høring hos fordringshaveren. Det kan være i nødvendigt, hvor indsigelse eller spørgsmålet om forældelse vedrører begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen eller fx spørgsmålet om henstand ydet af fordringshaveren. Afgørelse om forældelse, der er truffet af RIM i inddrivelsesfasen, kan påklages til Landsskatteretten. Hvis indsigelse om forældelse fremsættes under en udlægsforretning, er fogedretten klageinstans. Se INDOG § 17 og SKINDL § 6. Kompetence og klage ved skattekravSKAT er kompetent til at træffe afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav. Udgangspunktet er, at en afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav kan påklages til Landsskatteretten. Se SFL § 41, nr. 5. Hvis afgørelsen vedrører indkomst- og ejendomsværdiskat for fysiske personer kan afgørelsen vedrørende forældelse af ansættelsen påklages til skatteankenævnet. Se ogsåSe også afsnit A.A.10.2 om klage. A.A.9.9 Forældelse af toldkravIndholdDette afsnit handler om forældelse af toldkrav. Afsnittet indeholder:
LovgrundlagForældelse af toldkrav reguleres primært i Toldkodeksen (TK). Forældelsesloven supplerer toldkodeksen i de tilfælde, hvor toldkodeksen ikke gør udtømmende op med forældelsesspørgsmålene. Forældelse af toldmyndighedens kravUdgangspunktet er, at toldmyndigheden må efteropkræve told inden for en 3-års frist. Fristen kan forlænges, hvis der foreligger svig, og toldmyndigheden derfor ikke har kunnet beregne det skyldige beløb eller ikke har kunnet fastslå, hvem der er debitor. Se TK art. 221. Hvis toldgodtgørelse eller toldfritagelse er indrømmet med urette, giver toldkodeksen adgang til at efteropkræve sådanne beløb. Se TK art. 242. Sådanne krav forældes efter hovedreglen om 3-års forældelse. Se forældelsesloven § 3, stk. 1. Se ogsåSe også afsnit A.A.9.6 særligt om forældelse af skattekrav. Forældelse af den toldpligtiges kravUdgangspunktet er, at den toldpligtige har adgang til toldgodtgørelse-/fritagelse inden for en 3-års frist. Det er en forudsætning herfor, at tolden viser sig ikke at være skyldig efter lovgivningen på det tidspunkt, hvor varen blev bragt i fri omsætning. Se TK art. 236, stk. 2, 1. pkt. >Højesteret har bekræftet dette i en sag, hvor den toldpligtige ikke havde krav på godtgørelse, idet der var forløbet mere end tre år fra det tidspunkt, hvor angivelserne af told var antaget og frigivet. Se SKM2011.7.HR hvor Højesteret stadfæstede Østre Landsrets tidligere afgørelse om spørgsmålet.< 3-års fristen kan kun forlænges, hvis det har været umuligt at anmode om genoptagelse på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure. Se TK art. 236, stk. 2, 2. afsnit Der er i ekstraordinære tilfælde adgang til inden for en frist af 12 måneder at opnå toldgodtgørelse eller fritagelse vedrørende told, der har været skyldig efter lovgivningen. Der stilles krav om behørig begrundelse for overskridelse af fristen. Se TK art. 239. Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et tilbagesøgningskrav kunne gøres gældende efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 1. pkt. eller ved anvendelse af TK art. 239. Tilbagesøgningskravet var begrundet i, at afgifterne var blevet opkrævet i henhold til en tariferingsforordning fra EU-kommissionen, der senere var blevet underkendt af EU-domstolen. Højesteret slog fast, at det forhold, at en forordning var blevet erklæret ugyldig, ikke var en hændelig omstændighed eller force majeure. Der var derfor ikke adgang til tilbagesøgning efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Højesteret fastslog videre, at forholdet heller ikke var omfattet af TK art. 239, idet bestemmelsen forudsætter, at ansøgeren sættes i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet. Det var der ikke tale om i den konkrete sag. Tilbagesøgningskravet kunne derfor ikke gøres gældende. Se SKM2006.401.HR. Landsskatteretten har tilsvarende afvist anvendelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. i et tilfælde, hvor et selskab krævede tilbagebetaling af told for netværksudstyr som følge af to domme fra EU-domstolen. Da toldmyndighederne først ved afsigelsen af disse domme kunne konstatere, at de af selskabet betalte toldbeløb ikke var skyldige efter lovgivningen på betalingstidspunktet, var der ikke grundlag for at tilbagebetale told længere end tre år tilbage. Landsskatteretten slog fast, at retlige omstændigheder ikke omfattes af kravet om hændelige omstændigheder eller force majeure i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Se SKM2005.132.LSR. Landskatteretten har desuden tilkendegivet, at opfyldelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. forudsætter tilstedeværelse af helt usædvanlige og uforudsigelige konsekvenser, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne være afværget, også selv om den erhvervsdrivende havde udvist den størst mulige påpasselighed. Der kunne ikke ske tilbagebetaling af told efter 3-års fristens udløb. Se SKM2004.50.LSR Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.10 Særlige forholdIndholdDette afsnit handler om særlige forhold i relation til forældelse. Afsnittet indeholder:
Modregning ved forældelseHvis en fordring er bortfaldet ved forældelse, kan den normalt ikke gøres gældende ved modregning. Der gælder to undtagelser til dette udgangspunkt. Se FL § 24. Uanset at en fordring er forældet, bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret. Hvis de modstående fordringer udspringer af den samme faktiske omstændighed (konnekse fordringer) bevares retten til modregning ligeledes. Vestre Landsret har truffet afgørelser herom. Se TfS 2000, 748.VLD, hvor der ikke forelå konneksitet og TfS 2000, 749 VLD, hvor fordringerne var konnekse. Hvis der foreligger konnekse fordringer, er det en forudsætning for modregning, at det krav, der modregnes overfor, er stiftet inden der indtrådte forældelse af modfordringen. Se ogsåSe også inddrivelsesvejledningen 2011-1, afsnit K5. Tvivl om et kravs identitet - ændret begrundelseDet er det oprindelige forfaldstidspunkt for et krav, der er afgørende for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, uanset om begrundelsen for et krav efterfølgende er ændret. I en sag for Østre Landsret var det omhandlede krav for 1992 oprindelig begrundet i maskeret udlodning. Ved klagebehandlingen for Landsskatteretten i 1999 blev begrundelsen frafaldet, idet kravet blev anset for skattepligtigt efter kursgevinstloven. Landsretten slog fast, at kravet bevarede sin identitet, uanset den ændrede begrundelse for det. Forældelsesfristen var ikke udløbet i 1999. Se SKM2003.259.ØLR. Forældelse af krav om omkostningsgodtgørelseSe afsnit A.A.13.10 om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse. Særlig regel om forældelse i forbindelse med straffesagDer gælder en særlig regel om forældelse i forbindelse med en straffesag. Se SFL § 34 b. Se ogsåSe også afsnit A.A.2.3.15. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.11 Konsekvensen af forældelseDer er i SKM.2008.535.SKAT fastlagt retningslinjer for SKATs behandling af forældede krav, herunder
Hvis forældelse er indtrådt for et krav, er hovedreglen, at fordringshaver mister retten til at kræve opfyldelse, selv om kreditor har en form for sikkerhed. Det betyder for RIM, at fordringen er bortfaldet. Hvis kravet er bortfaldet ved forældelse, bortfalder også krav på renter og gebyrer, der knytter sig til kravet, uanset om disse ikke selvstændigt er forældet. Se FORÆL § 23. Undtagelse, se afsnit A.A.9.7 om andre særlige forhold. Hvis RIM har inddrevet beløb efter forældelse er indtrådt fx ved lønindeholdelse eller ikke-konneks modregning, skal beløbet udbetales uden modregning. Forrentning af tilbagebetalinger.Skyldner har som alt overvejende hovedregel krav på tilbagebetaling, hvis der er inddrevet beløb til dækning af en forældet fordring. Denne tilbagebetaling betragtes som beløb, der er indbetalt efter påkrav fra en myndighed. Det fremgår derfor af den juridiske vejledning, afsnit Juridisk information" href="SKAT.aspx?oId=1600666&chk=204266#pos">A.A.12.3, at beløbet skal forrentes. Forrentningen skal ske fra indbetalingsdagen, dvs. tidspunktet for inddrivelsen
Forrentningen skal ske med den til enhver tid gældende rentesats efter rentelovens § 5. SKAT er kun forpligtet til at betale rentegodtgørelse for beløb som SKAT har inddrevet. Pant og udlægHovedreglen er, at når den fordring, der er sikret ved pant eller udlæg i skyldners aktiver, er bortfaldet, er retten til at fyldestgøre sig i aktivet også bortfaldet. Se FORÆL § 25, stk. 1. Bortfald af sikkerheden, når den underliggende fordring er forældet, gælder for
Bemærk, at der i disse situationer oftest er tale om fordringer med særligt retsgrundlag og derfor 10 års forældelse. Højesteret har fastslået i en sag, at en panteret, der var skabt gennem et tinglyst udlæg i fast ejendom ikke kunne opretholdes, fordi den underliggende fordring var forældet. Se UfR 2001, 1275 HD. Det betyder, at RIMs tinglyste udlæg skal aflyses, når kravet er forældet. Undtagelsen, dvs. sikkerheden kan bevares som fyldestgørelse i pant, når nedenstående krav til pantet er opfyldt
Dette er en videreførelse, uden realitetsændringer, af TL § 42, der er ophævet. Det gælder altså kun for hovedstolen, ikke panteret for renter. Herudover bevares sikkerheden, selv om den underliggende fordring forældelse, når der er tale om
Se FORÆL § 25, stk. 2. Bortset fra udlæg i løsøre efter RPL § 526 forælder panterettigheder ikke selvstændigt. Subsidiær udlægsret og subsidiær modregningsretRetten til at foretage subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn efter INDOG § 12 forælder ikke på noget tidligere tidspunkt end kravets forældelse mod skyldneren. Dette spørgsmål var forelagt Vestre Landsret, hvor en ægtefælle forlangte udlæg for restskatter ophævet under henvisning til, at skattekravet var forældet over for hende som subsidiært hæftende. Vestre Landsret fastslog, at adgangen til at foretage udlæg hos en ægtefælle forælder ikke på noget tidligere tidspunkt, end skattekravet mod den primære skyldner. Se TfS 1990, 72 VLD. Underretning om forældelseSKAT skal skriftligt underrette skyldner, hvis en fordring er forældet, fx hvis
Det gælder i alle situationer, at SKAT ved underretningen skal identificere fordringen. Det skal ske for at skyldner ikke skal være i tvivl om, hvilken fordring, der er forældet. Det skal også ske for at SKAT ikke giver skyldner indtryk af, at alle eventuelle fordringer, der er til inddrivelse i SKAT er ophørt på grund af forældelse. Det bør tydeligt fremgå af underretningen, hvis der stadig er retskraftige fordringer til inddrivelse i sKAT, at disse ikke er ophørt ved forældelse, og at SKAT vil fortsætte inddrivelsen af disse krav. SKAT underretter fordringshaver om, at kravet er ophørt ved forældelse. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.9.12 OvergangsreglerForældelsesloven gælder for krav
Det betyder at afbrydelser af forældelsesfristen, der har fundet sted før lovens ikrafttræden har virkning efter den nye lov, selv om afbrydelsen ikke er sket i overensstemmelse med de nye regler, fx afbrydelse af forældelse efter Danske Lov ved påmindelse. Det fremgår af en sag, SKM2011.362.BR, at et krav på underholdsbidrag for årene 1985-2009 ikke var forældet, fordi det i september 2004 var anmeldt i skyldners gældssanering. Der var senest indbetalt på restancen i november 2010. Retten anfører, at "Da påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter den tidligere gældende regel i DL 5-14-4, kan ingen del af kravet på underholdsbidrag anses for forældet". Herudover har overgangsreglerne på nuværende tidspunkt betydning for krav, hvor forældelsesdatoen efter såvel de gamle regler som efter den nye forældelseslov ligger efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde forælder kravet efter reglerne i den nye forældelseslov. EksempelEn dom afsagt i oktober 2007, forælder efter Dansk Lov i oktober 2027. Efter forældelsesloven vil kravet forælde i oktober 2017. Kravet forælder i oktober 2017. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
