Danske Mejeriers Mælkeudvalg er bemyndiget af Direktoratet for FødevareErhverv til at administrere kvoteordningen. Det er til Mælkeudvalget, at der skal ansøges om eksempelvis overdragelse af kvote, førstegangstildeling af kvote til nystartede producenter samt køb og salg af kvote på kvotebørsen. Alle bedrifter med mælkekvoter er registreret i Mælkeudvalget. Mælkeudvalget opkøber mælken fra producenterne. Herefter sælges mælken til mejerierne. Mælkeudvalget betaler producenten en basispris for mælken, men udbetalingen foretages af mejeriet. Eventuel efterbetaling, markedstillæg mv., fastsat af de enkelte mejerier, er alene en sag mellem mejeriet og producenten.
Alle mælkeproducerende landmænd er tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003, tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvoter.
Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte frimængde fordeles af Mælkeudvalget mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote.
Mælkeudvalget betaler tillægsafgiften (superafgiften) til Direktoratet for FødevareErhverv, som sender afgiften videre til EU. Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet tillægsafgiften i mælkeafregningen.
Tildeling, køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. .
Køb og salg af mælkekvoter, som ikke handles sammen med den faste ejendom, sker via Mælkekvotebørsen. Der kan handles på Mælkekvotebørsen 4 gange årligt.
Den momsmæssige behandling af mælkekvoter fremgår af JV D.A.4.1.4.
Gaveover- dragelse
Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Se SKM.2002.133.LSR.
En mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren. Afstås en mælkekvote derfor i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne. Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.
Udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter er momspligtig, uanset at bortforpagtning sker sammen med jorden, jf. SKM.2002.71 og
Kilde: Skat
Læs også:
Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
