G.A.3.5.2 Indberetning til kreditoplysningsbureauer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår RIM kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, når den pågældende skylder penge til det offentlige.

 Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Betingelser for at indberette skyldnere til et kreditoplysningsbureau
• Nærmere beskrivelse af de enkelte betingelser for indberetning til et kreditoplysningsbureau
• Indberetning af solidarisk hæftende personer
• Skyldnere uden betalingsevne
• Underretning til skyldneren om indberetning
• Hvilke oplysninger må videregives?
• Klager
• Sletning af indberetningen

Lovgrundlag

RIM er ikke forpligtet til at videregive oplysninger om skyldnere til et kreditoplysningsbureau, men har efter persondatalovens regler mulighedfor det, hvis en række betingelser er opfyldt.

Reglerne for, hvornår RIM kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, findes i persondataloven kapitel 5, §§ 15-18.

Datatilsynet har herudover udarbejdet vejledning nr. 17 fra 19. januar 2001 om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til kreditoplysningsbureauer.

Der kan indberettes oplysninger både vedrørende virksomheder mv. og vedrørende privatpersoner.

Reglerne om registrering i et kreditoplysningsbureau gælder for:

• Alle former for erhvervsvirksomheder
• Erhvervsdrivende institutioner
• Foreninger og lignende
• Fysiske personer, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed, men som eksempelvis er lønmodtagere.

Bemærk

Den enkelte myndighed har pligt til at behandle alle borgere lige. En eventuel forskelsbehandling på skyldnere skal derfor kunne begrundes sagligt af myndigheden.

Betingelser for at indberette skyldnere til et kreditoplysningsbureau

Inden RIM kan videregive oplysninger en borger eller en virksomhed til et kreditoplysningsbureau, skal skyldneren varsles om det, så skyldner får mulighed for at reagere og evt. afværge indberetningen.

RIM er ansvarlig for korrekt videregivelse og kan blive erstatningsansvarlig for tab, som en skyldner må lide som følge af RIMs fejlagtige videregivelse eller manglende afmeldelse.

RIM kan videregive oplysninger om en skyldner til et kreditoplysningsbureau, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

RIM kan herudover videregive oplysninger om skyldner til et kreditoplysningsbureau, når følgende betingelser er opfyldt:

• Den samlede gæld er forfalden
• Gælden overstiger 7.500 kr.
• Gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Se persondataloven § 16, stk. 1.

Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter persondataloven § 16, stk. 1, nr. 2, at

1. gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren
2. der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet
3. kravet er fastslået ved endelig dom eller
4. det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

Se persondataloven § 16, stk. 3.

Bemærk

• Bestemmelsen er en minimumsregel, og derfor har den enkelte myndighed mulighed for at fastsætte yderligere betingelser. Se persondataloven § 18.
• Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene.

Nærmere beskrivelse af de enkelte betingelser for indberetning til et kreditoplysningsbureau

Den samlede gæld er forfalden

Gælden er forfalden, når betalingstidspunktet er forpasset.

Gælden skal overstige 7.500 kr.

Gælden skal være på mere end 7.500 kr. og kan bestå af en hovedstol, eventuelle renter og gebyrer mv. og udspringer af et konkret retsforhold, der vedrører en bestemt form for ydelse, betaling mv. Renter og gebyrer kan også indberettes særskilt, hvis hovedstolen er betalt. Men løbende renter, der tilskrives på en hovedstol, der er mere end 5 år gammel, kan dog ikke indberettes særskilt.

Gælden behøver ikke at vedrøre ét retsforhold. Det er muligt at kumulere flere, mindre krav, forudsat at den samlede gæld administreres af den samme inddrivelsesmyndighed. Se persondataloven § 16, stk. 2. Modsat har RIM ikke pligt til at kumulere flere gældsposter, men kan frit vælge, hvilke gældsposter der skal danne grundlag for indberetningen. Blot skal den enkelte gældspost selvstændigt opfylde kravene.

Har RIM indberettet alle skyldners gældsposter, betyder det bl.a., at en ny gældspost selvstændigt skal opfylde betingelserne for indberetning efter persondataloven § 16, stk. 1, nr. 2, selv om skyldneren allerede er indberettet for en gæld på mere end 7.500 kr.

Modsat er RIM ikke forpligtet til at trække indberetningen tilbage, selv om skyldneren har afdraget på sin gæld, så gælden er på indberetningsgrænsen på 7.500 kr. eller under.

Bemærk

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at RIM kan videregive oplysninger til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restancer for de typer af krav, der er omfattet af særskilt lønindeholdelse. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3, stk. 2. Efter denne bestemmelse vil der kunne fastsættes regler, således at der kan ske indberetning af en selvstændig erhvervsdrivendes kontrolafgifter, selv om restancen er under beløbsgrænsen på 7.500 kr. Regelsættet er endnu ikke udarbejdet.

Gælden må ikke være omfattet af en afdragsordning eller aftale om henstand

Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene til indberetning. Ingen af gældsposterne må derfor på tidspunktet for indberetningen være omfattet af en aftale om henstand eller en overholdt afdragsordning.

Inden RIM kan indberette skyldner, skal der ske en underretning til denne. Se mere i afsnittet  om underretning til skyldneren om indberetning nedenfor.

Hvis skyldner på baggrund af underretningen indgår og overholder en afdragsordning, vil han kunne forhindre at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau.  Denne begrænsning er ifølge forarbejderne til persondataloven i overensstemmelse med lovens formål, nemlig at tilskynde skyldneren til at betale gælden, herunder afdragsvist. Ved misligholdelse af en sådan kan RIM uden yderligere varsel indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau.

Forhandlinger med skyldner om en afdragsordning forhindrer ikke, at RIM må videregive oplysningerne til et kreditoplysningsbureau. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde indberetningen, når RIM skønner, at der inden for kort tid vil blive indgået en aftale om afdragsvis betaling.

Det er RIM, der afgør, om en tilbudt afdragsordning er tilstrækkelig til at forhindre indberetningen. Hvis RIM ikke kan acceptere en tilbudt afdragsordning, set fx i forhold til gældens størrelse, kan RIM meddele skyldneren dette. Det betyder, at RIM kan indgå en aftale med skyldneren, der kun får den virkning, at gælden nedbringes men ikke medfører, at skyldneren undgår at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. RIM skal blot have gjort det klart for den pågældende, på hvilke vilkår aftalen indgås, ligesom RIM i den forbindelse har pligt til at behandle virksomhederne/borgerne ens.

Hvis en skyldner først indgår en afdragsordning efter at være indberettet til et kreditoplysningsbureau, skal RIM ikke trække indberetningen tilbage, men kan dog gøre det, hvis RIM efter en konkret vurdering finder det hensigtsmæssigt.

Ad. a): gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere.

Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene. Det betyder derfor, at hvis RIM kumulerer flere krav som grundlag for indberetningen, skal hvert enkelt krav have modtaget 2 rykkere / være omfattet af 2 rykkere.

Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse og en underretning om fordringens overdragelse til RIM med henblik på inddrivelse kan anses som rykkere i relation til persondataloven § 16, stk. 3, nr. 1. Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at de omtalte breve indeholder en specifikation af gældens størrelse samt anvisning på, hvordan betaling med frigørende virkning kan ske, fx i form af et vedlagt indbetalingskort.

I forbindelse med en konkret klage over en offentlig myndigheds indberetning til et kreditoplysningsbureau har Datatilsynet i øvrigt anset en tilsigelse til møde med henblik på foretagelse af udlæg for det skyldige beløb som en rykker i relation til persondataloven § 16, stk. 3, nr. 1. Tilsigelsen indeholdt bl.a. en specifikation af gældens størrelse og et girokort. Se nærmere om dette i SKM2007.564.SKAT.

Ad. b): der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg

Med hensyn til betingelsen om, at der skal være foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, er det en forudsætning, at skyldneren har været til stede under udlægsforretningen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at RIM har tilsagt skyldneren til en udlægsforretning, hvis skyldneren ikke er mødt, eller at denne ikke er truffet hjemme ved en udgående udlægsforretning.

Ad. c) og d): gælden er endelig fastslået ved dom eller ved skyldners erkendelse

Hvis

• kravet ikke er tillagt udpantningsret, eller
• RIM hverken har foretaget eller forsøgt foretaget udlæg

kan en skyldner kun indberettes til et kreditoplysningsbureau, hvis kravet er fastslået ved endelig dom, eller hvis skyldneren skriftligt har erkendt at skylde gælden. Dette kan blive aktuelt, hvis RIMs krav er et erstatningskrav, hvor eksempelvis direktøren og ejeren i et konkursramt og ophørt selskab er blevet dømt til at betale erstatning for fx indeholdte A-skatter eller skriftligt har erkendt at skylde beløbet.

Indberetning af solidarisk hæftende personer

Er der flere personer, der hæfter for et krav, må der kun ske indberetning, når den solidarisk hæftende person isoleret set opfylder samtlige betingelser for indberetning.

Skyldnere uden betalingsevne

RIM har administrativt fastsat følgende:

Hvis RIM kan få fyldestgørende oplysninger om skyldner og husstandens økonomiske forhold og på den baggrund vurderer, at skyldneren mangler betalingsevne, bør RIM undlade at indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau. Skyldneren kan normalt ikke anses for at have nogen betalingsevne, hvis vedkommendes nettoindkomst ligger under minimumsgrænsen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5.

Hvis det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkelige økonomiske oplysninger, kan RIM indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau på de almindelige betingelser efter persondataloven.

Hvis RIM vurderer, at en skyldners betalingsevne er opbrugt i forbindelse med lønindeholdelse, bør en indberetning undlades.

Når en skyldner har fået indledt rekonstruktionsbehandling i skifteretten og fået beskikket en rekonstruktør, bør RIM undlade at indberette vedkommende til et kreditoplysningsbureau, fordi skyldneren ikke i den situation må betale sin gæld uden at få rekonstruktørens samtykke. Se KL § 12, stk. 1.

Underretning til skyldneren om indberetning

Mindst 4 uger før indberetningen skal skyldneren have skriftlig besked om den påtænkte videregivelse af oplysningerne. Se persondataloven § 17, stk. 1.

Skyldneren får herved mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser. Varslet giver også skyldneren mulighed for at undgå indberetningen ved at betale gælden eller indgå i en aftale om afdragsvis betaling af gælden.

Underretningen kan først sendes, på det tidspunkt, hvor alle betingelserne for indberetning er opfyldt.  Se mere i afsnittet om betingelserne for indberetning af skyldner til et kreditoplysningsbureau

Underretningen skal indeholde oplysninger om

• hvilke oplysninger, der vil blive videregivet
• hvilke(t) kreditoplysningsbureau(er) oplysningerne vil blive videregivet til
• hvornår oplysningerne vil blive videregivet
• at oplysningerne ikke vil blive videregivet, hvis skyldner
  • betaler gælden inden 4 uger
  • opnår henstand med betalingen eller
  • indgår og overholder en aftale om afdragsvis betaling.

Se persondataloven § 17, stk. 2.

Underretningen til skyldner skal tydeligt indeholde oplysninger om, hvilke gældsposter RIM vil videregive oplysninger om til kreditoplysningsbureauet. Gælden skal angives i beløb og art.

Det skal også fremgå af underretningen, at RIM vil foretage indberetning til et kreditoplysningsbureau uden yderligere varsel, hvis skyldneren misligholder en afdragsordning, som han indgår netop med henblik på at afværge at blive indberettet.

Hvis RIM udsender en underretning, der ikke opfylder kravene i persondataloven § 17, er RIM forpligtet til midlertidigt at slette registreringen og udsende en ny meddelelse, der opfylder lovens krav.

Når der er forløbet 4 uger fra underretningen, uden at der er kommet en aftale om betaling af gælden i stand, kan RIM uden videre indberette skyldner til et kreditoplysningsbureau.

Indberetningen skal foretages uden ugrundet ophold, dvs. umiddelbart efter, at 4-ugers fristen er udløbet. I modsat fald skal RIM give skyldner en ny varselsskrivelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor underretningen er kommet frem til skyldner, da skrivelsen efter aftalelovens systematik anses for et påbud.

Indberetning af skyldnere uden kendt adresse eller med adresse i udlandet

Datatilsynet har i skrivelse af 19. marts 2002 til RKI, j.nr. 2001-2211-0049 oplyst: "at det ikke vil være i overensstemmelse med persondataloven at behandle oplysninger om en debitor (opretholde en registrering), hvis den pågældende ikke har fået en meddelelse som nævnt i § 21 (nu persondataloven § 17)".

Hvis en skyldner er flyttet til udlandet, forsvundet eller registreret i Folkeregistret med ukendt adresse, kan videregivelse således ikke ske, med mindre skyldner har en postadresse, hvortil underretning kan ske. Datatilsynet har dog supplerende anført, at: "Hvis det fortsat er sædvanlig praksis i kommunerne for så vidt angår forsvundne personer, at der kan fremsendes post til et kontor på den pågældende kommunes rådhus, har Datatilsynet dog umiddelbart ikke nogen bemærkninger til, at kreditoplysningsbureauet opfylder oplysningspligten ved at sende registreringsmeddelelsen hertil.".

Hvilke oplysninger må videregives?

Oplysninger, som er nævnt i persondataloven §§ 7, stk. 1, eller 8, stk. 1, må ikke videregives. Se persondataloven § 15, stk. 2. Det betyder, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold ikke må indberettes til kreditoplysningsbureauet, fx oplysninger om gældens art. At der ikke må gives oplysninger om gældens art, fremgår også af § 6 a i Datatilsynets vejledning.

Dette medfører, at RIM kun må indberette oplysninger om gældens størrelse, men ikke hvoraf gælden udspringer, eksempelvis om gælden vedrører moms, afgifter eller skat.

Hvad må oplyses til et kreditoplysningsbureau?

• Skyldners navn, adresse og fødselsdato (identitet) ? ved beskyttet adresse, skal dette markeres særskilt 
• CVR-nummer, hvis der er tale om virksomhed
• Telefonnummer, hvis dette ikke er hemmeligt
• Gældens størrelse.
• Cpr. nummer
• Hemmeligt telefonnummer
• Oplysninger om afdøde personer
• Gældens art - fx. moms eller skat

Hvad må ikke oplyses til et kreditoplysningsbureau?

Bemærk

Det er en betingelse, for at videregive oplysninger om en beskyttet adresse, at RIM i underretningen oplyser, at også en eventuel beskyttet adresse vil blive videregivet til et kreditoplysningsbureau, og at den beskyttede adresse ikke vises i kreditoplysningsbureauets svarbillede til abonnenterne. RIM skal i forbindelse med indberetningen pålægge kreditoplysningsbureauet at sørge for, at svarbilledets oplysninger begrænses i sådanne tilfælde.

Fortrolige oplysninger, der er givet videre til et kreditoplysningsbureau, kan ikke af den grund anses for offentligt tilgængelige i øvrigt. Se persondataloven § 15, stk. 3. Det betyder, at oplysninger om gæld til det offentlige ikke mister deres karakter af at være fortrolige, selv om oplysningerne er givet videre til et kreditoplysningsbureau og dermed ikke kan forårsage, at der gives aktindsigt i dokumenter med de pågældende oplysninger.

Kreditoplysningsbureauers abonnenter, herunder RIM, er kontraktligt forpligtede til at holde de oplysninger, de har fået fra bureauet, hemmelige og behandle oplysningerne som fortrolige.

Klager

Klage over kravets eksistens og størrelse

RIM må ikke indberette krav, som ved en nærmere undersøgelse viser sig ikke at bestå.

Klage over kravets eksistens eller størrelse forhindrer ikke at oplysning om gælden må videregives, hvis kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes. Se persondatalovens § 16, stk. 3. Men ofte vil det være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om videregivelse, indtil klagesagen er behandlet og afgørelsen meddelt skyldneren, med mindre klagen er åbenbar grundløs.

Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarrest muligt slettes eller berigtiges. Se persondataloven § 24.  Som eksempel på vildledende oplysninger, kan nævnes oplysninger, der bevirker, at to personer kan forveksles med hinanden på grund af navnelighed. I dette tilfælde skal oplysningerne ændres, så det er muligt at skelne personerne fra hinanden.

I tilfælde af, at en oplysning eller bedømmelse er givet videre, og den senere viser sig at være urigtig eller vildledende, skal  kreditoplysningsbureauet straks give skriftlig underretning om berigtigelsen til den indberettede og til alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før kreditoplysningsbureauet er blevet bekendt med forholdet. Den indberettede skal tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget underretning, og hvorfra den urigtige eller vildledende oplysning stammer. Se persondataloven § 25.

Klage over indberetningen

Når RIM har indberettet en skyldner til et kreditoplysningsbureau, meddeler kreditoplysningsbureauet skyldneren, at han er blevet registreret. RIM skal derfor ikke orientere skyldneren om, at man nu har videregivet sine oplysninger til et kreditoplysningsbureau. Ud over at meddele skyldner, at han er registreret, giver kreditoplysningsbureauet klagevejledning, herunder oplysning om, at Datatilsynet er klageinstans.

RIMs beslutning om at videregive oplysninger til et kreditoplysningsbureau, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. RIMs beslutning om videregivelse, kan derfor ikke påklages i det administrative rekurssystem.

Det skal pointeres, at skyldner i sædvanligt omfang kan indgive en klage til en overordnet myndighed i kraft af over-/underordnelsesforholdet. En registreret person kan endvidere klage til rette tilsynsmyndighed, dvs. Datatilsynet, over behandling af oplysninger vedrørende den pågældende. Se persondataloven § 40.

Datatilsynet vil i videst muligt omfang behandle en klage over en offentlig myndigheds videregivelse af oplysninger, som en sag mellem Datatilsynet og den pågældende myndighed, dvs. RIM. Se punkt 8 i vejledning nr. 17 af 19. januar 2001.

Sletning af indbretningen

Oplysninger som er mere end 5 år gamle, må ikke registreres eller videregives. Se persondataloven § 20, stk. 3. Dette betyder, at en registrering skal slettes senest 5 år efter det tidspunkt, hvor betingelserne for indberetning i persondataloven § 16, stk. 3 første gang var opfyldt.  I de tilfælde, hvor en indberetning er blevet udskudt på grund af en klage fra skyldneren over fordringens eksistens eller størrelse, løber 5-års fristen dog først fra det tidspunkt, hvor klagesagen er blevet afgjort.

Såfremt det beløb, som skyldneren er registreret for, senere korrigeres - hvad enten det sker ved betaling, indregning i forskudsskatten, fuld henstandsindberetning i KOBRA, eftergivelse, forældelse eller bortfald mv. - skal RIM omgående give kreditoplysningsbureauet meddelelse herom, således at kreditoplysningsbureauet kan slette registreringen.

RIM kan dog til enhver tid anmode kreditoplysningsbureauet om at slette oplysninger om en indberettet skyldner straks, også selv om skyldner ikke har betalt den gæld, den pågældende er registreret for.