C.D.11.15.2.2 Dobbeltbeskatningsaftaler

Indhold

Dette afsnit handler om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftaler vedrørende indkomst (og formue), når en genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven ikke kan løse en dobbeltbeskatningssituation.

Afsnittet indeholder:

• Regel.
• Indbringelse af sagen.
• Forhandlingsforpligtelse.
• Forhandlingsresultatet.

Regel

Danmark har indgået mange aftaler vedrørende ophævelse af dobbeltbeskatning vedrørende indkomst og for nogle af aftalernes vedkommende også vedrørende formue.

Langt hovedparten af aftalerne indeholder en bestemmelse om ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning - sædvanligvis artikel 9 om forbundne foretagender. Sammen med bestemmelsen om forbundne foretagender anvendes artiklen om gensidig myndighedsforhandling - sædvanligvis artikel 25.

Se også

• C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst.
• C.F.8.2.2.9 om forbundne foretagender.
• C.F.8.2.2.25 om gensidig aftaleprocedure (MAP).

Indbringelse af sagen

Hvis en virksomhed mener, at foranstaltninger truffet af det ene eller af begge landes skattemyndigheder vil medføre en økonomisk dobbeltbeskatning, kan virksomheden indbringe sin sag for den kompetente skattemyndighed i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Det er en betingelse, at Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale (der er gældende) med det pågældende andet land.

Ordet "foranstaltninger" fortolkes på den måde, at en sag sædvanligvis tidligst vil kunne rejses fra det tidspunkt, hvor der foreligger en agterskrivelse eller lignende. En indbringelsesfrist regnes derimod fra kendelsestidspunktet. Se om indbringelsesfrist den enkelte dobbeltbeskatningsaftale. 

I den enkelte dobbeltbeskatningsaftale kan der være indsat en frist for, hvornår sagen senest skal indbringes. I OECD's modeloverenskomst, artikel 25, stk. 1, er fristen angivet som "... inden 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatning, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst".

I Danmark regnes kendelsen, i denne forbindelse, for at være den første meddelelse.

Det forhold, at en skattepligtig rejser en klagesag efter en dobbeltbeskatningsaftale, fratager ham ikke muligheden for samtidigt at anvende de almindelige klageveje (Skatteankestyrelsen - domstole).

Det er told- og skatteforvaltningen, der er bemyndiget til at træffe afgørelser som kompetent myndighed efter dobbeltbeskatningsaftalerne. Kompetencen er administrativt tillagt SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Se BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed.

Har en udenlandsk skattemyndighed foretaget en transfer pricing indkomstforhøjelse af en udenlandsk part, vil SKAT efter anmodningens modtagelse først vurdere, om SKAT er enig i den udenlandske skattemyndigheds afgørelse, herunder vurdere, om den udenlandske skattemyndighed efter dansk opfattelse har anvendt armslængdepriser og -vilkår ved indkomstreguleringen. Er det tilfældet, vil SKAT uden videre selv kunne foretage en modsvarende (korresponderende) nedsættelse af den danske koncernforbundne parts skattepligtige indkomst, og den økonomiske dobbeltbeskatning er dermed ophævet.

Hvis SKAT derimod vurderer, at den udenlandske skattemyndighed ved sin forhøjelse ikke har anvendt armslængdepriser og -vilkår, skal SKAT som kompetent myndighed kontakte det andet lands kompetente skattemyndighed. De to landes kompetente myndigheder forsøger herefter via udveksling af oplysninger, forhandlinger mv. at nå til enighed om et resultat, der betyder, at den økonomiske dobbeltbeskatning ophæves. Denne proces betegnes som den gensidige aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure).

Den danske kompetente myndighed har også mulighed for at eliminere en dobbeltbeskatning, initieret af en forhøjelse foretaget af den danske skattemyndighed, uden den udenlandske kompetente myndighed kontaktes.

Se også

• Artikel 25 i OECD's modeloverenskomst.
• Afsnit C.F.8.2.2.25 om gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure)

Forhandlingsforpligtelse

Hvis de kompetente skattemyndigheder mener, at betingelserne for at iværksætte en gensidig myndighedsforhandling er til stede, er de kun forpligtede til at forsøge at opnå en løsning, der ophæver den økonomiske dobbeltbeskatning. De er derimod ikke forpligtede til rent faktisk at nå til enighed om at ophæve den opståede dobbeltbeskatning.

I enkelte danske dobbeltbeskatningsaftaler er der indsat en voldgiftsbestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst artikel 25, stk. 5. Danmark har imidlertid ikke for tiden intern lovhjemmel til at sætte en sådan voldgiftsprocedure i værk, og bestemmelsen er derfor hvilende.

Definitionen af interesseforbundne parter i OECD's modeloverenskomst artikel 9 er på visse punkter mere omfattende end definitionen i LL (ligningsloven) § 2. SKAT skal ved anvendelsen af en dobbeltbeskatningsaftale lægge definitionen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten til grund.

Se også

• Afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender om artikel 9 forbundne foretagender.
• Afsnit C.D.11.15.2.3 EF-voldgiftskonventionen om EF-voldgiftskonventionen.

Forhandlingsresultatet

Virksomheden vil altid blive anmodet om at godkende resultatet af forhandlingerne med den udenlandske kompetente myndighed.

Afviser virksomheden at anerkende resultatet, som ophæver dobbeltbeskatningen, fra SKAT eller fra begge de to landes kompetente skattemyndigheder, opretholdes ansættelsen, og det vil også sige dobbeltbeskatningen.

Anerkender virksomheden resultatet af forhandlingen, vil den blive gjort betinget af, at eventuelle igangværende klagesager i rent nationalt regi trækkes tilbage.