G.A.3.4.1.4.9.2 Omstødelse af gaver

Indhold

Afsnittet handler om omstødelse af gaver. 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Gavebegrebet
• Fuldbyrdelse
• Lejlighedsgaver og understøttelser
• Erstatningskrav som alternativ
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Regel

Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Se KL § 64, stk. 1. 

Det har i den forbindelse ingen betydning, om skyldneren ved gavedispositionen var eller blev insolvent, eller om gavemodtageren var i god eller ond tro med hensyn til skyldnerens insolvens. 

Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det af gavemodtageren godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. Se KL § 64, stk. 2, 1. pkt. 

For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Se KL § 64, stk. 2, 2. pkt.

>

Med lov nr. 550 af 30/05/2017 er der sket en udvidelse af området for omstødelse af gaver, idet der er indsat følgende betingelse i KL § 64, stk. 2, 1. pkt. for at afværge omstødelse: »og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser«. Skyldneren skal således efter tilføjelsen utvivlsomt have tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Tilføjelsen medfører, at afværgelse af omstødelse forudsætter, at modtageren både kan godtgøre, at skyldneren ved overdragelsen ikke var eller blev insolvent og beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Vurderingen af overdragerens insolvens skal herefter ske både ud fra en vurdering af om kreditorerne vil kunne betales til forfaldstid, såkaldt likviditet, og om passiverne overstiger aktiverne, såkaldt insufficiens.

Ifølge bemærkningerne til loven er det ikke tilstrækkeligt til at afværge omstødelse, at overdrageren efter overdragelsen opretholder en indtægt, der er stor nok til at dække dennes løbende forpligtelser. Det er desuden en betingelse for at afværge omstødelse, at overdragerens aktiver utvivlsomt oversteg dennes passiver.

Det er modtageren, der har bevisbyrden herfor, og det er ikke tilstrækkeligt blot at sandsynliggøre, at overdrageren forblev solvent.

<

Undtagelse

Lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår, er undtaget fra omstødelse. Se KL § 64, stk. 3. 

Gavebegrebet

Konkursrettens gavebegreb er formentlig noget mere objektivt end formuerettens, men der skal i alle tilfælde være tale om en vederlagsfri overdragelse af et formuegode. Gaver, der gives af den senere fallent, vil derfor pr. definition næsten altid være til skade for kreditorerne. 

Gaven behøver ikke at være et udslag af gavmildhed, men gavegiver og -modtager må være klar over, at den tilsagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel. 

Et misforhold mellem ydelserne i en forretningsaftale skaber ikke i sig selv en (delvis) gave, da "den kloge kan narre den mindre kloge", dvs. gøre en god handel. Et nært forhold mellem parterne kan dog skabe en formodning for, at en sådan overdragelse er ment som en (delvis) gave. 

Dispositionens betegnelse er ikke afgørende. Det reelle indhold er afgørende. 

Fuldbyrdelse

Muligheden for omstødelse gælder for gaver, der er fuldbyrdet. Selve gaveløftet er ikke afgørende. En løsøregenstand må normalt være overgivet til modtageren. I de situationer, hvor gavegiver og gavemodtager er samlevende, har modtageren en stor bevisbyrde. 

Hvis en sikringsakt kræves, er denne afgørende for fristberegningen. Se KL § 73 og afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

Lejlighedsgaver og understøttelser

Efter retspraksis kan lejlighedsgaver mv. som fx fødselsdagsgaver, normalt ikke omstødes. Der er en formodning for, at det er en lejlighedsgave, når gaven er givet i anledning af fx bryllup eller fødselsdag. Gaven må dog ikke stå i misforhold til skyldnerens økonomiske situation på det tidspunkt, hvor den blev givet. 

Se TfS 1997, 859 VLD om en gave, der uberettiget hævdedes at være løn for udført arbejde. 

For gaver givet mellem ægtefæller suppleres KL § 64 med § 33 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Se afsnit G.A.3.1.5.4 Dispositioner mellem ægtefæller Dispositioner mellem ægtefæller. 

Erstatningskrav som alternativ

Hvis skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab, der er under konkursbehandling, vil en erstatningssag mod selskabets ledelse mv. i mange tilfælde være et alternativ til en omstødelsessag efter KL § 64. Sælger et selskab et aktiv til en pris, der er lavere end prisen i handel og vandel, vil differencebeløbet udgøre en gave, der samtidig repræsenterer et tab for selskabet. Efter reglerne i selskabslovens §§ 361 og 362 vil personkredsen i et selskab (stifter, direktør, bestyrelsesmedlem, revisor, ejer mv.) kunne pålægges ansvar for skader tilføjet selskabet og evt. også fordringshavere og tredjemænd. Reglerne er en lovfæstelse af retspraksis og skal suppleres med culpareglen, hvorefter enhver kan pådrage sig erstatningsansvar for adækvate (påregnelige) skader, som man påfører nogen ved en forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse. 

Hvis kurator for et konkursramt selskab skønner, at

• gavemodtageren ikke vil kunne opfylde en omstødelsesdom efter KL § 64,
• der ikke er nogen berigelse efter KL § 75, eller
• fristen efter KL § 81 for at anlægge omstødelsessag er udløbet,

vil det være relevant at overveje, om der i stedet kan gennemføres en erstatningssag mod den eller de personer, der har foretaget eller medvirket til den gavedisposition, hvorved selskabet blev påført et tab svarende til gavens værdi. 

Hvis kurator opgiver at forfølge et sådant erstatningskrav, kan enhver kreditor i boet selv anlægge en sådan sag. Se KL § 137 og afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

En fordringshaver, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse, som er rettet direkte mod fordringshaver og ikke som en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod selskabet, vil kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet. Se selskabslovens § 361, stk. 1, 2. pkt., og § 362, stk. 1. 

Fordringshavere kan derfor vælge selv at rejse et erstatningskrav over for fx et bestyrelsesmedlem eller direktøren, fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden tilkommer et evt. omstødelsesbeløb boet og dermed alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen. Derimod går et erstatningsbeløb, som en forfordelt fordringshaver måtte få dom for, til denne fordringshaver, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, som kun gælder omstødelsessager. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: