G.A.3.7.3 Civilretlige krav

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke regler, fremgangsmåde og beføjelser, der gælder, når det offentlige har et civilretligt krav, som skal inddrives af RIM.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er et civilretligt krav?
• Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM
• Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav
• Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav
• Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament
• Retsafgift og sagsomkostninger.

Hvad er et civilretligt krav?

Civilretlige krav er en gruppe af forskellige kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende.

Når et offentligt krav karakteriseres som et civilretligt krav, er det typisk fordi, kravet ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

De civilretlige krav, der inddrives af RIM, er karakteriseret ved, at

• kravets kreditor skal være en offentlig myndighed
• kravet skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed.

Eksempler

Eksempler på et offentligt civilretligt krav kan være krav i forbindelse med:

• En aftale som fx et fakturakrav for leje af en stadeplads eller andet
• Et krav om erstatning som fx en regning for et ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende.

Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM

Hvis man vil overdrage et civilretligt krav til RIM, er det de almindelige regler, der gælder, herunder at

• betalingsfristen er overskredet
• kravet er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen.

Det er derimod ikke en betingelse, at der er et eksekutionsfundament for kravet.

Et eksekutionsfundament (herefter bare fundament) er fx

• en dom
• et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller
• skylderklæring (udenretlig skriftlig forlig), der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Se RPL § 478, stk. 1, nr. 4.

Bemærk:

Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 blev det bestemt, at skyldners underskrift i et gældsbrev eller et udenretlig skriftlig forlig kan være tilføjet digitalt.

Ved et udenretlige skriftlige forlig eller gældsbrev, der er underskrevet digitalt, vil kravet skulle dokumenteres ved en skriftlig repræsentation af dokumentet i forbindelse med en anmodning til fogedretten om udlæg. Se RPL § 488, stk. 2.

Se også

Se også afsnit G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet. om opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet.

Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav

Nedenstående skema viser, hvilke inddrivelsesmidler, der kan bruges ved et civilretligt krav.

Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav

Pantefogeden kan ikke afbryde forældelsen på et civilretligt krav ved at foretage udlæg, da disse krav som regel ikke er tillagt udpantningsret.

RIM kan derfor kun afbryde forældelsen på kravene ved at

• få skyldner til at erkende at skylde beløbet (skylderkendelse) eller
• indbringe sagen for retten. Fx ved at fremsende et betalingspåkrav til fogedretten eller
• hvis RIM har et fundament på kravet at anmode fogedretten om at foretage udlæg.

Bemærk:

Ved udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fogedretten. Se RPL § 488, stk. 2.

Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament

I de situationer, hvor et civilretligt krav er sendt til RIM, uden at kravet er fastslået i et eksekutionsfundament, skal RIM uanset fordringens størrelse forsøge at inddrive beløbet med de inddrivelsesskridt, der er til rådighed, som er:

• Rykkerskrivelser og/eller indgåelse af afdragsordninger
• Skyldner underskriver skylderkendelse (fysisk eller digitalt)
• Modregning i en eventuel udbetaling fra staten.

Hvis RIM ikke kan få skyldner til hverken at betale kravet, indgå i en frivillig afdragsordning eller underskrive en skylderkendelse, kan RIM selv fremskaffe et eksekutionsfundament i visse sager.

Krav under 100.000 kr.

I sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav under 100.000 kr. kan en part efter bl.a. reglerne i RPL kapitel 44 a (betalingspåkrav), og under udlægsforretninger i fogedretten, møde ved andre personer end advokater, ansatte og personer tilhørende samme husstand. Se RPL § 260, stk. 5.

Da RIM efter INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3, stk. 1, overtager kreditorbeføjelserne, vil RIM derfor, som "lovbestemt befuldmægtiget", kunne indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne. Se RPL § 260, stk. 5.

RIM skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når kravet er under 100.000 kr. Se RPL kapitel 44 a.

Bemærk

Renter og omkostninger regnes ikke med i opgørelsen af kravets størrelse.

Bemærk også

Fra 1. oktober 2011 er beløbet forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Se lov nr. 614 af 14. juni 2011.

Reglerne om betalingspåkrav

Inden RIM kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der dog være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen.

Påkravsskrivelsen skal også angive en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når fristen i påkravsskrivelsen er udløbet, uden at skyldneren har betalt. Se RPL § 477b, stk. 2.

Betalingspåkravet sendes til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter RPL kapitel 22, samt § 487, stk. 1.

Der er ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager indført regler, hvorefter borgerlige sager som udgangspunkt skal behandles via domstolenes digitale sagsportal. I den forbindelse er der indsat en undtagelse, hvorefter betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav, jf. kap. 44a, ikke indleveres på domstolenes sagsportal. Se RPL § 148a, stk. 3. Justitsministeriet er dog bemyndiget til efterfølgende at fastsætte regler herom. Se RPL § 148a, stk. 8. Bestemmelsen ses endnu ikke udnyttet.

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger. Se RPL § 477b, stk. 4. Betalingspåkravet skal udfærdiges på en særlig blanket. Se bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015, bilag 1. Blanketten kan også hentes på hjemmesiden www.domstol.dk. Blanketten skal ikke vedlægges dokumentation og oplysningspligten i blanketten kan ikke opfyldes ved at henvise til bilag, der vedlægges. Se §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015

Den forenklede procedure består i, at fogedretten sørger for at forkynde et betalingspåkrav for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om dette, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at fremskaffe eksekutionsfundament for kravet. I sager, hvor betalingspåkravet overstiger 50.000 kr., kan retten beslutte, at sagsøger inden 14 dage fra modtagelsen af underretning om indsigelsen skal indlevere et supplerende processkrift, der opfylder kravene i § 348, stk. 2, nr. 4-6. Se RPL § 477 f.

Bemærk

I blankettens rubrik 5 skal følgende fremgå:

• Hvem den oprindelige fordringshaver er
• Hvad beløbet skyldes for samt
• Grundlag for eventuel renteberegning.

I blankettens rubrik 7 skal RIM:

• sige ja til, at RIM ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg og
• nej til, at RIM automatisk ønsker at indlede en retssag om kravet, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

Krav over 100.000 kr.

Er kravet over 100.000 kr. kan den forenklede procedure ikke bruges. Skal der indhentes et eksekutionsfundament på et civilretligt krav over 100.000, skal dette ske på sædvanlig vis ved at anlægge retssag (indlevere en stævning).

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Se RPL § 348.

Da SKAT som inddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan RIM ikke være sagsøger i et sådant søgsmål.

Kan RIM anlægge retssag?

SKM2009.312.SKAT anfører: "Det fremgår af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3, stk. 1, at ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager RIM kreditorbeføjelserne. Dette medfører, at RIM indtræder i samtlige rettigheder, der er knyttet til de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Herunder falder de inddrivelsesredskaber, som det enkelte krav er tillagt i lovgivningen, men også de kreditorbeføjelser, som følger af praksis. Adgangen for RIM til at anlægge en civil sag afhænger af, om der ved overgivelse af fordringen til inddrivelse også er sket en overdragelse af retten til at gøre kravet gældende under en civil sag, der har til henblik at fremskaffe et udlægsfundament."

Kammeradvokaten har bl.a. anført, at "restanceinddrivelsesmyndigheden ikke (blot) som følge af den stedfundne overdragelse med henblik på inddrivelse vil have mulighed for at anlægge retssag med henblik på tilvejebringelse af et udlægsfundament, jf. herved også retsplejelovens § 255, stk. 1, der indebærer, at det må kræve særlig hjemmel, såfremt andre end den materielle fordringshaver skal kunne optræde som sagsøger i en sag, der har til hensigt at fastslå kravets eksistens.

På den ovenfor anførte baggrund er det således min vurdering, at SKAT ikke som restanceinddrivelsesmyndighed har mulighed for at anlægge en sådan sag.

Konklusionen er herefter, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed ikke har mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag." Se SKM2009.312.SKAT.

Sagen skal derfor sendes tilbage til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis.

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for kravet, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal kravet sendes til RIM igen med henblik på inddrivelse.

Se også

Se også SKM2009.312.SKAT om civilretlige krav og tilvejebringelse af eksekutionsfundament.

Retsafgift og sagsomkostninger

Skyldneren kan pålægges at betale eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, uanset om det er RIM eller fordringshaver, der indbringer sagen for domstolene.

Retssag anlagt af RIM

Når sagen er indbragt for domstolene, kan retten pålægge skyldneren at betale sagsomkostninger, og det er kun det beløb, som retten fastsætter, der skal opkræves fra skyldneren. Har RIM haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, må RIM betale disse.

I sager, hvor RIM ikke får medhold i retssagen og pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, skal RIM afholde disse. Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, som RIM har anlagt.

Retssag anlagt af fordringshaveren

Det er fordringshaver, der skal anlægge retssager:

• Hvor skyldner har fremsat indsigelser eller
• Hvor kravet er over 100.000 kr.

Har fordringshaveren anlagt en retssag, skal denne afholde retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand.

Når kravet efterfølgende er overgået til inddrivelse, skal de efterfølgende omkostninger, der er ved inddrivelse af kravet, afholdes af RIM