A.C.2.1.3 Kontrolinformationsregister (KINFO)

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens kontrolinformationsregister (KINFO), der blev oprettet i 1999/2000 i medfør af SKL (skattekontrolloven) § 6 F.

• Regel
• Betingelser for registrering
• Afgørelse og klageadgang
• Oplysninger i KINFO
• Tavshedspligt og registersamkøring
• Registreringsperiodens længde og sletning af oplysninger
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Skatteforvaltningen er bemyndiget til at foretage en tidsbegrænset registrering af fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter eller told med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige. Se SKL § 6 F indsat ved lov nr. 388 af 2. juni 1999 samt ML (momsloven) § 46, stk. 11. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1344 af 19. december 2008, hvor der er indsat et nyt stk. 4 i SKL (skattekontrolloven) § 6 F, der giver mulighed for registersamkøring af oplysning i KINFO med oplysninger i Skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder - Erhvervssystemet.

Formålet med registret er at skabe et modspil til selskabstømmere, konkursryttere, udbydere af uholdbare skattearrangementer og lignende større skatteunddragere. Skatteforvaltningen vil med registret kunne blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter og lignende ydelser til det offentlige. Skatteforvaltningen får således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller selskaber er involverede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller forsøgt overtrådt.

Der blev ved udformningen af SKL § 6 F foretaget en afvejning mellem på den ene side virkningen af at blive registreret i et register som KINFO, og på den anden side Skatteforvaltningens behov for registret, herunder at det indeholder aktuelle oplysninger. En registrering vil indebære, at den pågældende kan blive fulgt nøjere af Skatteforvaltningen, men pågældende bliver ikke - som følge af registreringen - afskåret fra nogen rettigheder.

Se også

SKM2007.508.SKAT og Skatteministeriets cirkulære nr. 388 af 28. juli 1999.

Betingelser for registrering

For at foretage registrering i KINFO af fysiske og juridiske personer kræves enten, 

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt A og B - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - og at de generelle betingelser 1 - 3 er opfyldt,

eller

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt C - notifikationer - og at de generelle betingelser 1 - 2 er opfyldt. 

Generelle betingelser

De to første betingelser om formål og tab gælder for alle typer registreringsgrundlag A - C:

1. Registrering i KINFO kan kun foretages, hvis formålet er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

2. Det er derudover en betingelse for registrering, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, herunder moms.

Der skal være tale om et betydeligt tab for det offentlige, for at en registrering kan foretages. At tabet skal være betydeligt indebærer, at påførte tab samlet set skal være i en størrelsesorden på mindst 50.000 kr. Et tab anses i denne sammenhæng for påført, når kravet er overgivet til tvangsinddrivelse.

Den tredje betingelse om tilregnelse gælder alene for registreringsgrundlag A - B:

3. Registrering kan endvidere kun foretages, hvis pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab.

Fremgår det ikke af registreringsgrundlaget - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - at tabet er påført eller forsøgt påført forsætligt eller groft uagtsomt, må dette forhold afklares, før en registrering kan foretages.

A. Domme og endelige administrative afgørelser

Grundlaget for registrering er objektive kriterier i den forstand, at der som udgangspunkt skal foreligge en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvori det er konstateret, at pågældende forsætligt eller groft uagtsomt enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab.

Den pågældende skal være part i sagen, med deraf følgende partsbeføjelser, herunder beføjelse til at påklage en afgørelse i sagen. Der kan ikke foretages registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvor det kun indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige et betydeligt tab eller har forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Er tabet påført eller forsøgt påført af en juridisk person, vil der dog i et vist omfang kunne foretages en registrering af ejere mv. af den juridiske person. Se afsnittet nedenfor om oplysninger i KINFO.

Registrering kan finde sted på grundlag af domme såvel i straffesager som i civile sager, og registrering kan foretages, selvom dommen ikke er endelig. Registrering kan således foretages på grundlag af en byretsdom, uanset om ankefristen er udløbet, og uanset om dommen er anket. Hvis landsretten ændrer dommen, vil registreringen i KINFO skulle ændres i overensstemmelse landsretsdommens indhold.

B. Andre administrative afgørelser

Udover registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse vil der kunne foretages registrering i følgende tilfælde, uanset om afgørelsen er endelig/påklaget, og i tilfælde, der ganske kan sidestilles hermed:

1) En fysisk eller juridisk person, der administrativt har vedtaget en bøde for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen.

2) En udbyder eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved forskudsregistreringen eller ligningen er tilsidesat som værende uden reelt indhold. Et skattearrangement er karakteriseret ved, at der med det primære formål at spare eller udskyde skat er anskaffet et formuegode eller finansielt instrument, og at anskaffelsen helt eller delvis er finansieret ved lån.

3) En fysisk eller juridisk person, der har deltaget i momskarruselsvindel. Ved momskarruselsvindel forstås en svindelmetode, hvor der igangsættes transaktioner mellem en række momspligtige i to eller flere EU-lande med eller uden varer med henblik på misbrug af reglerne vedrørende momsfrit salg mellem momsregistrerede virksomheder i medlemslandene.

4) En fysisk person, der har deltaget i selskabstømning på køberside.

5) En fysisk eller juridisk person, der har fået inddraget en bevilling til særlige kreditvilkår til told- eller afgiftslempelse, fordi den pågældende har overtrådt de vilkår, som bevillingen var tildelt under.

6) En juridisk person, der mere end to gange er ansat skønsmæssigt på grund af manglende (selv-)angivelse af den skattepligtige indkomst/afgift.

7) En fysisk person, der står bag virksomheder, der mere end to gange er gået konkurs eller er tvangsopløst med tab for staten til følge.

Det ligger således udenfor intentionerne med bestemmelsen, at der kan foretages registrering alene på grundlag af en almindelig skattesag. Men som eksempelvis nævnt under nr. 2 kan der i visse tilfælde foretages en registrering af udbyder eller formidler, hvis det i forbindelse med forskudsregistreringen er konstateret, at et skattearrangement er uden reelt indhold.

C. Notifikationer

Skatteforvaltningen kan efter ML (momsloven) § 46, stk. 11, udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når Skatteforvaltningen vurderer, at virksomheden har deltaget i en momskarrusel. Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i OPKL § 11, stk. 4, nr. 1-3.

Registrering på grundlag af en notifikation kan finde sted, uanset om afgørelsen om notifikation er endelig/påklaget. Som anført ovenfor gælder de to betingelser om, at formålet med registrering skal være at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige, og at den notificerede skal have påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, også for registrering af notifikationer. Der stilles derimod ikke krav om tilregnelse, og registrering kan således foretages på objektivt grundlag, uden at det kan godtgøres, at den notificerede virksomhed/personkreds har udvist forsætlig eller uagtsom adfærd.

Afgørelse og klageadgang

Skatteforvaltningen træffer konkret afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person skal optages i KINFO, med klageadgang til Skatteankestyrelsen.

Fysiske personer har endvidere efter >persondatalovgivningen< mulighed for at klage til Datatilsynet for så vidt angår den elektroniske databehandling af personoplysninger, der finder sted i forbindelse med afgørelser om registrering i KINFO.

Oplysninger i KINFO

De oplysninger, der registreres, er oplysninger om den pågældendes identitet og oplysninger om grundlaget for registreringen. I forbindelse med registrering af identiteten af en juridisk person, der ejes eller beherskes af en eller få fysiske personer, fx et aktieselskab ejet af en hovedaktionær, vil der udover en registrering af identiteten af den juridiske person og den, der på den juridiske persons vegne forsætligt eller groft uagtsomt har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab, kunne foretages registrering af identiteten af den pågældende hovedaktionær.

Tavshedspligt og registersamkøring

Det fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 2, at registrerede oplysninger i KINFO og oplysninger hos Skatteforvaltningen, der ligger til grund for en registrering, er omfattet af samme tavshedspligt som den, der gælder for oplysninger omfattet af skatteforvaltningslovens § 17. Det er endvidere kun Skatteforvaltningen, som har direkte adgang til at søge i registret.

Af SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 4, fremgår, at Skatteforvaltningen med henblik på registreringskontrol kan foretage samkøring af oplysninger i KINFO med oplysninger i Skatteforvaltningens registreringssystem. Samkøring foretages teknisk således, at der vil fremkomme en teknisk markering i Erhvervssystemet, når en fysisk eller juridisk person, som er optaget i KINFO, anmoder om fx momsregistrering hos Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen vil ved anmodning om registrering herefter alene kunne se en markering, som bevirker, at en sag skal videregives til Skatteforvaltningen med henblik på nærmere kontrol, men ikke baggrunden for markeringen. Ved at gennemføre en registersamkøring på denne måde tilgodeses de retssikkerhedsmæssige aspekter, da resultatet af registersamkøringen indgår som en neutral måde i den allerede eksisterende maskinelle visitering af anmodninger om registreringer hos Erhvervsstyrelsen.

Registreringsperiodens længde og sletning af oplysninger

Den registrering, som Skatteforvaltningen kan foretage efter SKL (skattekontrolloven) § 6 F, er begrænset tidsmæssigt. Det fremgår direkte af SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 3, at registrering ikke kan foretages eller opretholdes mere end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret.

Det vil sige, at en registrering ikke kan foretages senere end fem år efter, at eksempelvis dommen er afsagt, eller den endelige administrative afgørelse er truffet.

Endvidere at registreringsperioden højst kan udgøre fem år. Fristen regnes fra konstateringstidspunktet, og det indebærer for eksempelvis domme som registreringsgrundlag, at fristen regnes fra dommen i 1. instans. Registreringsperiodens længde forlænges ikke, uanset om ankeinstansen ændrer eller stadfæster dommen. Hvis ankeinstansens behandling resulterer i en frifindelse, bortfalder registreringsgrundlaget, og registreringen af pågældende skal dermed slettes.

En registrering skal i øvrigt slettes, når der er forløbet fem år efter, at det forhold, der har begrundet registreringen, er konstateret, medmindre der forinden er fremkommet nye grunde for en registrering. Konstateres der efterfølgende nye forhold, der begrunder en registrering, løber der en ny femårig frist.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre