A.C.3.2.1.10 Straffeloven
Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de bestemmelser i straffeloven, der også kan anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet mod offentlige midler.
Afsnittet indeholder:
- Straffelovens § 289
- Straffelovens § 289 a
- Straffelovens § 302.
Straffelovens § 289
STRFL § 289 er en strafskærpelsesbestemmelse, der omfatter forsætlige overtrædelser med henblik på unddragelse af særlig grov karakter i hele skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen.
Der skal være en direkte henvisning til STRFL § 289, for at denne kan anvendes i den pågældende skatte- eller afgiftslov. Strafferammen er fængsel indtil 8 år.
Pr. 1. juli 2012 er tilføjet et nyt stk. 3: "Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1, skal der lægges vægt på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antal forbrydelser er begået."
Der er tale om en strafskærpelsesbestemmelse for så vidt angår tillægsbøden. Forhøjelse af tillægsbøden skal ikke modsvares af en mindre frihedsstraf. Der er ikke tale om en generel strafskærpelse af tillægsbøden for alle overtrædelser af § 289. Der skal være tale om særlig skærpende omstændigheder, hvilket som udgangspunkt bør medføre, at niveauet for tillægsbøden forhøjes med 20 pct. i forhold til det nuværende niveau.
Anvendelsesområde
Straffelovens § 289 anvendes, når unddragelsen er over 500.000 kr. Dette krav gælder for hver af overtrædelserne. Fx kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.
Ved flere overtrædelser af samme lovområde kan forholdene henføres samlet til STRFL § 289. Se fx SKM2014.287.VLR og SKM2015.35.VLR . Se dog SKM2017.259.ØLR, hvor et af to forhold vedrørende forsætlig momsunddragelse alene blev henført under momsloven, selv om der samlet forsætligt var unddraget ca. 1 mio. kr. i moms.
Bemærk
STRFL § 289 finder også anvendelse på juridiske personer.
Straffelovens § 289 a
STRFL § 289 a omfatter afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder eller EU eller andre fællesskabsorganer. Omfattet af bestemmelsen er også den, der undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre.
Efter bestemmelsen straffes også den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt ovenfor, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt ovenfor til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget til.
Det strafbare gerningsindhold er begrænset til forsætlige overtrædelser, og strafferammen er fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Bestemmelsen er subsidiær, så den kun anvendes, hvis der ikke i den relevante særlovgivning findes den fornødne strafferetlige beskyttelse.
Særlig grov overtrædelse af straffelovens § 289 a straffes efter § 289.
Straffelovens § 302
STRFL § 302 giver hjemmel til at straffe forsætlig overtrædelse af lovgivningens krav til regnskabsmateriale med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis forholdet begås af grov uagtsomhed er straffen bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Anvendelsesområde
I særlige grove tilfælde af uorden i regnskabsmateriale eller manglende regnskaber, kan denne bestemmelse således anvendes sammen med tilsvarende bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsretsdomme |
||
|
SKM2017.259.ØLR |
T var tiltalt for to forhold om grov regnskabsuorden efter straffelovens § 302, et forhold om skyldnersvig efter straffelovens § 283 og to forhold om momssvig efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81. Det ene momsforhold (sagens forhold 3) vedrørte et selskab G3, hvor T som den reelle og daglige leder ikke havde indsendt momsangivelser for perioden november 2011 til september 2013, hvorved der blev unddraget 338.413 kr. i moms. Det andet momsforhold (sagens forhold 4) vedrørte et andet selskab G4, hvor T tillige var den reelle og daglige leder. For dette selskab var der for januar 2012 afgivet urigtige oplysninger, idet der var angivet et negativt momstilsvar på 703.800 kr., selv om tilsvaret var 0 kr. Byretten henførte begge momsforhold under straffelovens § 289 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Landsretten stadfæstede byrettens dom og strafudmålingen, idet dog alene forhold 4 blev henført under straffelovens § 289. Forhold 3 blev "henset til det unddragne beløbs størrelse" alene henført under momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. |
Det fremgår ikke af landsrettens dom, om begrundelsen for ikke at henføre også forhold 3 under straffelovens § 289 er, at sagen vedrører unddragelser i to forskellige selskaber, eller om det skyldes, at sagens forhold 3 vedrørte manglende indsendelse af momsangivelser, og forhold 4 vedrørte en urigtig momsangivelse. Da T blev dømt for forsætlig momsunddragelse for begge forhold, og da de samlede unddragelser overstiger 500.000 kr., kunne også forhold 3 efter Skattestyrelsens opfattelse være henført under straffelovens § 289. |
|
SKM2015.35.VLR |
T var tiltalt for i årene 2005, 2006 og 2007, ikke inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, at have reageret på en for lav skatteansættelse, idet værdi af fri bil, fri bolig og honorarindkomst (Finders Fee) ikke var medtaget, hvorved der i alt var unddraget 1.570.512 kr. i skat. Byretten fandt T skyldig i den rejste tiltale. T havde erkendt, at have haft fri bil til rådighed og T havde ikke sandsynliggjort at der var betalt for benyttelsen. Vedrørende fri bolig fandt retten, at T, der efter skilsmisse blev boende i boligen, ikke havde betalt for benyttelsen og med forsæt til skatteunddragelse undlod at meddele skattemyndighederne oplysning herom. Byretten fandt, at straffelovens § 289 efter praksis, forudsætter unddragelser på 500.000 kr. eller mere. Det afgørende måtte være, om der for de enkelte indkomstår forelå unddragelser over denne grænse. Byretten fastsatte tillægsstraffen til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.500.000 kr. Ved Landsretten påstod anklagemyndigheden frifindelse for den del af forholdene, der vedrørte fri bolig. Herefter var skatteunddragelsen på 1.210.512 kr. Landsretten tiltrådte, at T forsætligt undlod at give underretning om, at hans indkomst var højere end de foretagne ansættelser. Landsretten fandt, at efter forholdenes karakter og unddragelsernes omfang, at forholdene samlet henførtes under straffelovens § 289. Byretten dom blev stadfæstet med en ændring, at tillægsbøden blev nedsat til 1.200.000 kr. |
Unddragelser for flere indkomstår bliver lagt sammen, når det skal vurderes, om forholdene samlet kan henføres under STRFL § 289. |
|
SKM2014.287.VLR |
T var tiltalt for at have selvangivet løn og bonus for lavt i sine selvangivelser for årene 2005-2009. T var ansat i Singapore, hvor hovedkontoret ligger, men arbejdede i den omhandlede periode i afdelingen i Danmark. T gjorde gældende, at straffelovens § 289 ikke fandt anvendelse, idet der ikke var tale om en fortsat forbrydelse, hvorfor den del af tiltalen der vedrørte årene 2005 og 2006 var forældet. Byretten fandt, at forholdene samlet kunne henføres under straffelovens § 289, da den samlede sum af de unddragne skatter og arbejdsmarkedsbidrag udgjorde mere end 500.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen. |
Unddragelser for flere indkomstår bliver lagt sammen, når det skal vurderes, om forholdene samlet kan henføres under STRFL § 289. Der sker også sammenlægning af unddragelser ved overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 13 og § 16. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil