Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.B.2.2.3.1.2 Børsnoterede aktier, hvor der er tildelt syntetisk indgangsværdi

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om syntetisk indgangsværdi for visse børsnoterede aktier, erhvervet før den 1. januar 2006. Reglen betyder, at skatteyderen i visse tilfælde kan vælge eller skal bruge værdien på en nærmere angiven dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?
  • Hvornår blev der taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi?
  • Hvad var beløbsgrænsen?
  • Hvilke værdipapirer skulle medregnes ved opgørelsen af beholdningen af børsnoterede aktier mv.?
  • Hvornår blev der fastsat en syntetisk indgangsværdi?

Regel

Skatteydere, der har fået tildelt en syntetisk indgangsværdi for børsnoterede aktier efter reglerne i den tidligere ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 7, stk. 1, kan vælge at bruge denne værdi som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 1. Valget af, hvilken anskaffelsessum der skal bruges, skal foretages samlet for alle aktier i hvert selskab. Et modregnings- eller fradragsberettiget tab kan ikke overstige differencen mellem afståelsessummen og den syntetiske anskaffelsessum. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Overgangsreglen gælder uden tidsbegrænsning.

Efter de regler, der var gældende i perioden fra den 19. maj 1993 til den 31. december 2005, var gevinst ved salg af børsnoterede aktier normalt skattefri, hvis skatteyderen havde ejet aktierne i tre år eller mere, og kursværdien af skatteyderens samlede beholdning af børsnoterede aktier på nærmere angivne tidspunkter ikke oversteg den såkaldte 100.000 kr.s grænse. Se § 4, stk. 2, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Hvis kursværdien af beholdningen steg fra under til over 100.000 kr.s grænsen, skulle kursværdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen blev overskredet, anvendes som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum, når visse betingelser var opfyldt. Se § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005). Det var uden betydning, om stigningen i kursværdien skyldtes erhvervelse af nye aktier, eller om stigningen skyldtes en stigning i kursen på de aktier, som skatteyderen allerede havde.   

Baggrunden for reglen er at sikre, at værdistigninger på aktier, der efter de tidligere regler kunne sælges skattefrit, fortsat ikke beskattes.

Det bemærkes, at skatteyderen ved afståelse af aktier før den 1. januar 2006 havde pligt til at anvende en eventuel syntetisk anskaffelsessum, medens skatteyderen ved afståelse den 1. januar 2006 og senere kan vælge mellem en syntetisk anskaffelsessum og den faktiske anskaffelsessum. Et modregnings- eller fradragsberettiget tab kan dog ikke overstige differencen mellem afståelsessummen og den syntetiske anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 1, samt § 7, stk. 1 i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).  

Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?

Kursværdien af beholdningen skulle opgøres på følgende måletidspunkter:

  • Ved udgangen af hvert indkomstår
  • Umiddelbart før hvert salg af børsnoterede aktier
  • Umiddelbart efter hvert køb af børsnoterede aktier.

Kursværdiens størrelse på andre tidspunkter var uden betydning. Se § 4, stk. 2, og § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005).

Hvornår blev der taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi?

Der er kun taget stilling til en eventuel syntetisk indgangsværdi, når/hvis det havde betydning for opgørelse af skattepligtig gevinst eller fradrags- eller modregningsberettiget tab. Har en syntetisk indgangsværdi ikke haft betydning, er der derfor ikke taget stilling til, om der kunne fastsættes en syntetisk indgangsværdi.

Reglen om syntetisk indgangsværdi gælder uden tidsbegrænsning og uanset, at der eventuelt ikke tidligere er taget stilling til en syntetisk indgangsværdi.   

Hvad var beløbsgrænsen?  

Beløbsgrænsen blev reguleret hvert år efter reglerne i PSL (personskatteloven) § 20.

Ved opgørelsen af kursværdien af skatteyderens beholdning af børsnoterede aktier skal der anvendes den beløbsgrænse, der var gældende for det pågældende år.

Med virkning fra den 1. marts 2000 udgør beløbsgrænsen for ægtefæller tilsammen omtrent det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige. Se lov nr. 105 af 14. februar 2000. 

Som følge af afrundingsreglerne er beløbsgrænsen for ægtefæller tilsammen i nogle år 100 kr. lavere end det dobbelte af beløbsgrænsen for enlige.

Der gælder i visse tilfælde særlige overgangsregler i forbindelse med overskridelse af beløbsgrænsen for ægtefæller i perioden fra 1. marts 1997 til 29. februar 2000. Se § 8 i lov nr. 105 af 14. februar 2000 samt bemærkningerne til § 8 i det lovforslag, der blev gennemført som lov nr. 105 af 14. februar 2000 (L 154, fremsat den 16. december 1999).

Beløbsgrænsen har udgjort følgende beløb:

Indkomstår

Beløbsgrænse for enlige (indtil den 29.2.2000 gjaldt beløbsgrænsen også for ægtefæller tilsammen)

Beløbsgrænse for ægtefæller tilsammen (gældende fra 1.3.2000)

1993

kr. 100.000

 

1994

kr. 103.000

 

1995

kr. 103.800

 

1996

kr. 106.600

 

1997

kr. 107.300

 (kr. 214.500)

1998

kr. 110.200

 (kr. 220.300)

1999

kr. 113.300

 (kr. 226.600)

2000

kr. 117.300

kr. 234.600

2001

kr. 121.400

kr. 242.800

2002

kr. 125.100

kr. 250.100

2003

kr. 129.500

kr. 258.900

2004

kr. 133.700

kr. 267.300

2005

kr. 136.600

kr. 273.100

Hvilke værdipapirer skulle medregnes ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier mv.?

Ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier blev skatteyderens samlede beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser regnet med. Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der var omfattet af særlige regler og derfor aldrig kunne sælges skattefrit, skulle derfor også medregnes.

Værdipapirer der blev medregnet

Kursværdien af følgende værdipapirer skulle medregnes:

  • Børsnoterede aktier
  • Børsnoterede investeringsforeningsbeviser
  • Børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab
  • Børsnoterede medarbejderaktier (inklusive båndlagte medarbejderaktier).

Værdipapirer der ikke blev medregnet

Kursværdien af følgende værdipapirer skulle ikke medregnes:

  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en pensionsordning
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en børneopsparingsordning
  • Aktier og investeringsforeningsbeviser, der var indlagt i en boligopsparingsordning
  • Unoterede aktier
  • Unoterede investeringsforeningsbeviser.

Hvornår blev der fastsat en syntetisk indgangsværdi?

Der blev kun fastsat en syntetisk indgangsværdi, hvis aktierne efter de tidligere regler kunne sælges skattefrit umiddelbart før det tidspunkt, hvor 100.000 kr.s grænsen blev overskredet. Se § 7, stk. 1, i den tidligere aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005). Der blev derfor kun fastsat en syntetisk indgangsværdi, hvis følgende betingelser alle var opfyldt:

  • Kursværdien af beholdningen skal overstige 100.000 kr.s grænsen på et af de måletidspunkter, der er nævnt i afsnittet "Hvornår skulle kursværdien af beholdningen opgøres?"
  • Skatteyderen skal have ejet aktierne i tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien oversteg 100.000 kr.s grænsen.
  • Kursværdien af beholdningen skal have været lig med eller under 100.000 kr.s grænsen på alle måletidspunkter inden for de sidste tre år før det tidspunkt, hvor kursværdien af beholdningen oversteg 100.000 kr.s grænsen.
  • Aktierne skal have været børsnoterede på det senest forudgående måletidspunkt.

Eksempel

En aktionær har i 2000 købt en post børsnoterede aktier for 100.000 kr. I 2000 var beholdningsgrænsen for de skattefrie børsnoterede aktier 117.300 kr. På tidspunktet for anskaffelsen var aktierne derfor omfattet af skattefriheden.

Ved udgangen af 2003 var aktiernes værdi steget til 130.000 kr. Grænsen for skattefriheden var på det tidspunkt 129.500 kr.

Aktionæren overgik derfor fra skattefrihed til skattepligt, da det ved udgangen af 2003 blev konstateret, at grænsen var overskredet. På tidspunktet for overskridelsen blev der fastsat syntetiske indgangsværdier, således at det kun er værdistigninger/tab efter konstateringen af overskridelsen, der skal beskattes eller kan fradrages.

Den syntetiske indgangsværdi for aktierne er derfor 130.000 kr.

Det er denne syntetiske indgangsværdi, som aktionæren kan vælge at bruge som anskaffelsessum ved afståelser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.