Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.F.8.2.2.26.1.3 Typer af bistand i artikel 26

Indhold

Dette afsnit handler om typer af bistand i modeloverenskomstens artikel 26.

Afsnittet indeholder:

  • Typer af bistand
  • Udveksling af oplysninger efter anmodning
  • Automatisk udveksling af oplysninger
  • Spontan udveksling af oplysninger
  • Samtidige undersøgelser - også kaldet simultane revisioner
  • Tilstedeværelse af embedsmænd
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Typer af bistand

Modeloverenskomstens artikel 26 fastslår, at landene skal give hinanden oplysninger. Men der står ikke noget om, hvordan det skal foregå. Igennem årtiers praktisk samarbejde mellem lande er der udviklet seks forskellige former for samarbejde, som nu er omtalt i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26. Det er:

  • Udveksling af oplysninger efter anmodning. Se pkt. 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
  • Automatisk udveksling af oplysninger. Se pkt. 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
  • Spontan udveksling af oplysninger. Se pkt. 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
  • Samtidige undersøgelser (også kaldet simultane revisioner). Se pkt. 9.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
  • Tilstedeværelse af embedsmænd på den anden parts område. Se pkt. 9.1. i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.
  • Sektoropdelt udveksling af oplysninger. Se pkt. 9.1. i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Listen er ikke udtømmende. Modeloverenskomstens artikel 26 udelukker ikke, at lande kan aftale at samarbejde på andre måder. Se pkt. 9.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Bemærk

Det er kun den første form for samarbejde - udvekslingen af oplysninger efter anmodning fra den anden part - som er obligatorisk for parter i en DBO. Danmark deltager også i de næste fire former for samarbejde, der er nævnt. Den sidste form for samarbejde, sektoropdelt udveksling af oplysninger, er ikke en fast indarbejdet samarbejdsform i Danmark.  

Udveksling af oplysninger efter anmodning

Den ene part i en DBO kan anmode den anden parts skattemyndigheder om oplysninger, der skal bruges i konkrete sager. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.1 Strukturen i modeloverenskomstens artikel 26 om, hvad der kan anmodes om. Skattemyndighederne i det land, der modtager anmodningen, ligger i nogle tilfælde selv inde med de pågældende oplysninger. I andre tilfælde findes oplysningerne ikke umiddelbart. I så fald skal det anmodede land søge at skaffe oplysningerne. Skattemyndighederne skal bruge de samme metoder, som man ville have brugt, hvis det var landet selv, der skulle bruge oplysningerne til brug for sin egen beskatning. Se SKL (skattekontrolloven) § 1, stk. 3.

Det sker, at der bliver anmodet om oplysninger, som ikke findes og ikke kan fremskaffes, eller som ikke må videregives. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.6 Tilfælde hvor oplysningerne ikke skal afgives om oplysninger der ikke må videregives.

Eksempel: Danmark som den anmodede part

Udenlandske kompetente myndigheder sender deres anmodninger om oplysninger fra Danmark til den danske kompetente myndighed, som er

Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. 

  • Kompetent Myndighed undersøger allerførst, om det formelle grundlag er i orden, herunder, om der er bedt om oplysninger, som kan forudses at være relevante for beskatning i det land, der anmoder om oplysningerne. Kompetent Myndighed laver ikke en juridisk vurdering af relevansen, men stoler i almindelighed på den vurdering, som det andet land har anlagt. Hvis det er åbenbart, at relevansen mangler, fx fordi der er bedt om oplysninger om en person, der ikke er omtalt i sagen, kontakter Kompetent Myndighed den kompetente myndighed, der har anmodet om oplysningerne, og søger eventuelle misforståelser rettet. Se Berlioz-dommen C-682/15.
  • Dernæst undersøger Kompetent Myndighed, om der er bedt om oplysninger, som skatteforvaltningen kan og må videregive. Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.6 Tilfælde hvor oplysningerne ikke skal afgives om oplysninger, der ikke må videregives.
  • Hvis oplysningerne findes i skatteforvaltningens systemer, trækker Kompetent Myndighed dem selv fra systemerne og sender dem til den kompetente myndighed, der har spurgt.
  • Hvis der er spurgt efter oplysninger fra pengeinstitutter (banker o.lign.), som ikke umiddelbart kan trækkes fra systemerne, skriver Kompetent Myndighed selv til det pågældende danske pengeinstitut og beder om oplysningerne.
  • I alle andre tilfælde sender Kompetent Myndighed anmodningen videre til den enhed i skatteforvaltningen, som den pågældende person eller virksomhed hører under. Kompetent Myndighed har kontaktpersoner i alle relevante enheder.
  • Den enhed i skatteforvaltningen, som den pågældende person eller virksomhed hører under, sørger for at indsamle de oplysninger, der er anmodet om. I nogle tilfælde ligger enheden i forvejen inde med oplysningerne, fx som led i en igangværende revisionssag. I andre tilfælde må skatteforvaltningen kontakte den pågældende person eller virksomhed eller andre, som forventes at ligge inde med de oplysninger, der er anmodet om, fx en arbejdsgiver eller en forretningspartner. De relevante danske kontrolregler, der findes i skattekontrolloven, momsloven m.fl., kan og skal anvendes. Det skal foregå på samme måde, som hvis skatteforvaltningen selv havde haft brug for oplysningerne til egne formål.
  • Når oplysningerne er indsamlet, sendes de til

    Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

  • Kompetent Myndighed tjekker, om oplysningerne svarer til, hvad der er anmodet om. Derefter videresendes oplysningerne til den kompetente myndighed, der har anmodet om dem.

Bemærk

Den person, som oplysningerne vedrører, har ikke krav på at blive underrettet. Hverken om, at et andet land har anmodet om oplysningerne, eller om, hvilke oplysninger der er indsamlet og afgivet. Hvis skatteforvaltningen er nødt til at skaffe oplysningerne fra den pågældende selv, er der selvsagt en kontakt, men den pågældende skal ikke underrettes om, hvilket land der har anmodet om oplysningerne, og til hvilket formål. 

Bemærk

Den enhed i skatteforvaltningen, som indsamler oplysningerne, må ikke selv sende oplysningerne til den udenlandske myndighed, der har anmodet om dem. Al kontakt skal foregå via de to kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og det andet land. Det gælder også, hvis den udenlandske myndighed har taget direkte kontakt til den pågældende enhed i skatteforvaltningen.    

Automatisk udveksling af oplysninger

Mange lande har indrettet deres skattesystemer sådan, at skattemyndighederne automatisk modtager en stor mængde oplysninger om deres skattepligtige fra tredjeparter som fx arbejdsgivere og pengeinstitutter, offentlige registre, aktieselskaber, der udbetaler udbytte, osv. De indberettede oplysninger bruges til kontrolformål. I flere og flere lande bruges de indberettede oplysninger også til at danne fortrykte selvangivelser, årsopgørelser el.lign. 

Blandt de indberettede oplysninger vil der være oplysninger, som vedrører personer med tilknytning til udlandet. Historisk består automatisk udveksling af oplysninger i, at den ene part i en DBO udskiller og sender oplysninger, som vedrører det andet land, automatisk til det andet land. Kriteriet er, at det er oplysninger, som afsenderlandet kan forudse kan være relevante for beskatning i det andet land.

I de senere år går den internationale udvikling hastigt i retning mod, at landene i højere og højere grad forpligter sig til at udveksle skatterelevante oplysninger indbyrdes, og at der indsamles oplysninger specielt til dette formål.   

Oplysningerne sendes elektronisk. Danmark anvender enten særligt sikrede mailsystemer eller krypterede CD-ROM'er, som afsendes med post. Danmark sender normalt oplysninger én eller to gange årligt til omkring 70 lande og områder.        

Se også

Automatisk udveksling af oplysninger sker via den kompetente myndighed, som i Danmark er 

Skattestyrelsen, Person, Udland, Udland 6, Toldbodgade 3, 8900 Randers.  

Spontan udveksling af oplysninger

Når to parter har indgået en DBO, har parterne mulighed for at sende oplysninger til hinanden, uden at der er anmodet om det. Danmark har indgået aftaler med nogle lande om at sende bestemte typer af oplysninger til det andet land i bestemte situationer. Sådan en aftale er dog ikke nogen betingelse for at sende oplysninger spontant. Det kan også gøres, hvor der kun er en DBO. Kriteriet er, at det skal være oplysninger, som afsenderlandet kan forudse kan være relevante for beskatning i det andet land. Se afsnit C.F.8.1.2.1 Grundlag for udveksling af oplysninger om, hvad en oplysning kan være. 

Bemærk

En enhed i skatteforvaltningen, som har oplysninger, som den mener kan være relevante for skattemyndighederne i et andet land, må ikke selv sende oplysningerne til udlandet. Heller ikke selv om man kender den myndighed eller enhed i det andet land, der kan bruge oplysningerne. Al kontakt skal foregå via de to kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og det andet land. Medarbejdere i skatteforvaltningen skal kontakte Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. 

Bemærk

Hvis en enhed i skatteforvaltningen får oplysninger direkte fra udlandet, må oplysningerne ikke bruges uden videre. I forhold til de skattepligtige kan oplysningerne kun bruges, hvis de er udvekslet gennem den korrekte kommunikationskanal, dvs. via de kompetente myndigheder i henholdsvis afsenderlandet og Danmark.

Hvis oplysningerne er passeret uden om de kompetente myndigheder, er fejlen dog ikke uoprettelig.  

Det er altså tilladt at bruge oplysningerne, hvis man sikrer sig, at de også - efterfølgende - bliver udvekslet gennem de kompetente myndigheder. I tvivlstilfælde kontaktes 

Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Samtidige undersøgelser - også kaldet simultane revisioner

En simultan revision vil sige, at skattemyndighederne i to eller eventuelt flere lande samtidig - hver på sit område - undersøger relevante skatteforhold. Det kan være den samme person, der får undersøgt sine forhold i mere end ét land. Det kan også være forskellige personer, der undersøges, hvor der er en sammenhæng mellem dem, som gør det relevant at undersøge dem samtidig. Når skattemyndighederne i de to - eller flere - lande har gennemført deres undersøgelser, sammenligner de resultaterne.

Bemærk

Simultane revisioner kan planlægges som en såkaldt Multilateral Kontrol (MLC).

Simultane revisioner gennemføres altid i nært samarbejde med den kompetente myndighed i Danmark (Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg).

Den kompetente myndigheds rolle er at sikre, at de oplysninger, som andre enheder i skatteforvaltningen indhenter, og udenlandske oplysninger, som de skal bruge, bliver udvekslet på den rigtige måde.

Tilstedeværelse af embedsmænd

DBO'erne giver mulighed for, at skattemyndighederne i det ene land kan anmode skattemyndighederne i det andet land om oplysninger - såkaldt udveksling af oplysninger efter anmodning som omtalt ovenfor. I sjældne tilfælde kan det dog være mere hensigtsmæssigt, at den pågældende skattemyndighed selv sender medarbejdere til det andet land for selv at undersøge sagen.

Tilstedeværelse af embedsmænd kræver altid tæt kontakt til den kompetente myndighed. Uanset om det handler om, at medarbejdere fra skatteforvaltningen ønsker at undersøge noget i udlandet, eller om embedsmænd fra et andet lands skattemyndigheder ønsker at undersøge noget i Danmark. Den kompetente myndigheds rolle er

  • at etablere de formelle rammer for kontakten mellem kollegerne i Danmark og det andet land
  • at vejlede de danske kolleger om, hvordan de skal forholde sig
  • at sørge for, at de oplysninger, der fremskaffes, bliver udvekslet formelt korrekt gennem de korrekte kanaler.

Bemærk

Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Kompleks Svig 1 - Kompetent myndighed, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, kan vejlede om, hvilke lande skatteforvaltningens medarbejdere har mulighed for at besøge. Danmark har samarbejdsaftaler med en række lande om, hvordan besøgene skal foregå. Det land, der besøges, bestemmer grundlæggende selv rammer og vilkår. Skatteforvaltningens medarbejdere er forpligtet til at følge de anvisninger, de får om, hvordan skatteforvaltningens medarbejdere skal forholde sig, når udenlandske embedsmænd besøger Danmark. Der findes faste retningslinjer, som er fastsat af hensyn til retssikkerheden for de skattepligtige og personer, som berøres af besøget. Retningslinjerne bestemmer fx,

  • at en undersøgelse, som fx et kontrolbesøg, skal gennemføres af skatteforvaltningen. De udenlandske embedsmænd må ikke gennemføre besøget alene,
  • at de udenlandske embedsmænd kun må være til stede ved den relevante del af undersøgelsen,
  • at de udenlandske embedsmænd ikke må blande sig i selve gennemførelsen af undersøgelsen,
  • at de udenlandske embedsmænd ikke må stille spørgsmål til personer, men kan anmode skatteforvaltningens embedsmænd om at stille spørgsmålene,
  • at skatteforvaltningens embedsmænd ikke må lade personer være alene med de udenlandske embedsmænd under gennemførelsen af et kontrolbesøg, medmindre dette udtrykkelig er aftalt både med den pågældende og med det andet lands kompetente myndighed, og
  • at skatteforvaltningen skal sikre sig kopi af eller fortegnelse over alle dokumenter, der udleveres til repræsentanterne fra det andet land. Det samme gælder for notater, referater mv., der udarbejdes i forbindelse med undersøgelsen. Hvis
  • materialet skal anvendes til brug for en skattesag i det andet land, skal materialet  officielt gennem de kompetente myndigheder. Det andet land kan ikke anvende materialet, før denne udveksling er sket.   
  •   

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.3.3.1.2 Retsbeskyttelsen mv. for udenlandske embedsmænd om retsbeskyttelsen for udenlandske embedsmænd,der befinder sig i Danmark.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-682/15

Et selskab var af den kompetente myndighed i selskabets hjemland, Luxembourg, blevet anmodet om at udlevere oplysninger om sine deltageres navne, adresser og deltagerandele. Disse oplysninger var efterspurgt af den kompetente myndighed i Frankrig, til brug for en skattemæssig undersøgelse af et der hjemmehørende datterselskab af det luxembourgske selskab. Selskabet havde nægtet at udlevere de efterspurgte oplysninger under henvisning til, at det ikke var godtgjort, at oplysningerne var forudseeligt relevante for undersøgelsen af det franske datterselskab. Selskabet var derfor blevet pålagt en bøde. Selskabet havde appelleret afgørelsen om bøden til en domstol i Luxembourg. Denne domstol havde forelagt Domstolen en række præjudicielle spørgsmål. Domstolen har ved dommen taget stilling til,

  • At afgørelsen om bøden kan appelleres,
  • At det adspurgte land kan kontrollere, om betingelsen om forudseelig relevans er opfyldt, men at dette ikke indebærer en fuld juridisk kontrol. Det adspurgte land kan i almindelighed lægge det anmodede lands vurdering af relevansen til grund. Dog bør det adspurgte lands kontrol indebære en kontrol af, om anmodningen er behæftet med åbenbare fejl.
  • At den instans, som skal tage stilling til appellen, skal kunne se det anmodende lands anmodning om oplysninger
  • At den tredjepart, som er anmodet om oplysningerne, skal have de oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgive oplysningerne, herunder oplysninger om identiteten af den, som forespørgslen omhandler, og det skattemæssige formål med forespørgslen. Tredjeparten har derimod ikke ret til at se selve anmodningen.  
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.