B.C.1.2 Betingelser for anvendelse af reglerne om uskiftede boer mv. - § 58

§ 58, stk. 1, indeholder en afgrænsning af, i hvilke tilfælde reglerne i kapitel 10 (§§ 59-66) om uskiftede boer i modsætning til reglerne i lovens afsnit II (§§ 2-57) om skiftede boer (selvstændige skattesubjekter) finder anvendelse.

En grundlæggende betingelse er, at afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet. Boets skiftemæssige status og eventuelle arvingers identitet fremgår af skifteretsattesten.

§ 58, stk. 1, nr. 1, angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får boet udleveret til uskiftet bo.

Etablering af uskiftet bo forudsætter, at der forud for dødsfaldet forelå fælleseje eller skilsmissesæreje hos mindst én af ægtefællerne. Skilsmissesæreje bliver ved dødsfaldet fælleseje efter bestemmelsen i § 28, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger. Skilsmissesæreje indgår derfor også i det uskiftede bo.

Den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje og rettigheder, der er udtaget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, indgår ikke i det uskiftede bo. Skattepligtigt afkast vil dog blive berørt af beregningsreglerne for indkomstskat i dødsåret i § 63, idet bestemmelsen omfatter hele ægtefællens skattepligtige indkomst. Det er ligeledes uden betydning for fremførslen af underskud efter § 59, stk. 5, hvordan den efterlevende ægtefælles indkomst er sammensat.

Det er tillige en forudsætning for uskiftet bo, at den førstafdøde ægtefælle efterlader sig livsarvinger. Efterlader førstafdøde sig ikke livsarvinger, eller giver alle livsarvinger arveafkald, kan § 58, stk.1, nr. 1, ikke finde anvendelse, men udlevering til den efterlevende ægtefælle som enearving har samme skattemæssige konsekvenser for ægtefællen, jf. § 58, stk. 1, nr. 3 og 4.

Endelig forudsætter udlevering til uskiftet bo, at der fremsættes anmodning derom, jf. arvelovens § 20. Skifteretten foretager således ikke udleveringen automatisk.

Der er ikke skiftet med personer, der har givet rettidigt og fuldstændigt; arveafkald. Dette gælder, uanset om der ydes vederlag for afkaldet, idet afkaldsgiveren ikke deltager i skiftet. Se afsnit B.B.1.1 Oversigt over selvstændige skattesubjekter - § 2 vedrørende partielt skifte.

Se nedenfor om virkningerne af en efterlevende ægtefælles afkald på arv til fordel for afdødes forældre, SKM2002.370.LSR.

§ 58, stk. 1, nr. 2, angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får udleveret boet efter førstafdøde efter reglen i DSL (dødsboskifteloven) § 22.

DSL (dødsboskifteloven) § 22, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor skifteretten skønner, at der under hensyn til de særligt begunstigende arveregler i arvelovens § 11, stk. 1 og 2

Efter arvelovens § 11, stk. 1 har den efterlevende ægtefælle ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

Efter arvelovens § 11, stk. 2, har den efterlevende ægtefælle altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 600.000 kr.(2008), jf. bekendtgørelse nr. 1093 af 7. november 2006 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger kan en ægtefælle forlange vederlag, bl.a. hvis den anden ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over fælleseje el.lign. i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, som den pågældende råder over.

Efter DSL (dødsboskifteloven) § 22, stk. 2, kan skifteretten i særlige tilfælde bestemme, at udlevering efter § 22, stk. 1, ikke må ske, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

§ 58, stk. 1, nr. 3, i DBSL (dødsboskatteloven) angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle som enearving får udleveret hele boet efter førstafdøde efter bestemmelsen i DSL (dødsboskifteloven) § 34 om forenklet privat skifte. Der gælder en række betingelser for denne udlevering til forenklet privat skifte:

1. betingelserne for privat skifte skal være opfyldt,
2. der må ikke i boet være legatarer,
3. afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret, og
4. den efterlevende ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

Hvis den efterlevende ægtefælle benytter adgangen efter § 59, stk. 2 og 3, til ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, vil betingelserne for udlevering efter DSL (dødsboskifteloven) § 34 imidlertid ikke være opfyldt

Udlevering efter DSL (dødsboskifteloven) § 34 kan omfatte såvel afdødes fælleseje og skilsmissesæreje som afdødes fuldstændige særeje.

§ 58, stk. 1, nr. 4, omfatter alle tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, dvs. alle tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger. Dødsbobeskatning kan således ikke opnås gennem indsættelse af testamentariske arvinger eller legatarer, se SKM2007.138.ØLR.

Se dog senere om ægtefællens valgmulighed efter § 58, stk. 5 til beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

En efterlevende ægtefælle gav afkald på arv til fordel for afdødes forældre. Der skulle ikke ske beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 10, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, af den efterlevende ægtefælle, idet hun ikke kunne anses for at være legal arving eller testamentsarving i boet, se SKM2002.370.LSR.

Efter § 58, stk. 2, 1. pkt., gælder reglerne i kapitel 10, hvad enten et uskiftet bo etableres umiddelbart i forbindelse med dødsfaldet, eller der i første omgang påbegyndes et skifte. Hvis der forud for udleveringen af boet til den efterlevende ægtefælle er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, kan reglerne dog ikke finde anvendelse, jf. § 58, stk. 2. 2. pkt. Sådanne kombinationer af skifte og uskiftet bo omfattes i stedet af reglerne i lovens afsnit II, §§ 3-57, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, således at det uskiftede bo skatteretligt udgør en udlodning til den efterlevende ægtefælle.

Kapitel 10 (§§ 58-66) gælder tilsvarende i situationer, hvor et påbegyndt egentligt skifte munder ud i udlodning af hele boet til den efterlevende ægtefælle efter bestemmelserne i arvelovens §§ 11, stk. 1 og 2, dvs. tilfælde, hvor DSL (dødsboskifteloven) § 22 kunne have været anvendt, hvis man umiddelbart havde haft overblik over boets størrelse.

I henhold til § 58, stk. 2, 3. pkt., ophæves en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde. Har dødsboet således indbetalt beløb, skal disse udbetales til ægtefællen, jf. § 58, stk. 2, 4. pkt. Har dødsboet modtaget beløb, som nu skal tilbagebetales, genopkræves disse hos den efterlevende ægtefælle, jf. § 58, stk. 2, 5. pkt.

Bestemmelsen i § 58, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor førstafdøde efterlader sig både fælleseje og/eller skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Ved afgørelsen af, hvilke beskatningsregler der skal finde anvendelse ved sådanne blandede formueordninger, tages udgangspunkt i, hvad der sker med fællesboet.

Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., (ikke nødvendigvis den samme regel for henholdsvis fællesboet og særboet), skal beskatningen af den efterlevende ægtefælle fuldt ud ske efter reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66), idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig ét bo. Hvis et af boerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet bo sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling i medfør af § 18 i DSL (dødsboskifteloven) (boudlæg) gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66), jf. § 58, stk. 3, 3. pkt., se dog § 80 og afsnit B.D.1.5 Beskatning af udlægsmodtageren - § 80.

Hvis fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) dog med de ændringer, der følger af §§ 67-70, se afsnit B.C.2 Skifte af førstafdødes særbo.

Som det fremgår af teksten ovenfor, finder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) i visse tilfælde anvendelse på førstafdødes fuldstændige særeje.

Det fremgår af § 58, stk. 4, at i tilfælde, hvor udlevering til uskiftet bo efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse skatteretligt som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje.

Den efterlevende ægtefælle kan fravælge universalsuccession i de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er den eneste legale arving efter afdøde, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1 nr. 4. Valget skal træffes under ét for hele boet.

Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal indgives samtidig med indgivelse af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Valgmuligheden efter § 58, stk. 5 gælder ikke efterlevende ægtefæller, hvor skifteretten har udleveret boet til forenklet privat skifte efter DSL (dødsboskifteloven) § 34, jf. § 58, stk. 1, nr. 3.