Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der alene fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2 og LRSM 1973,96. Den begrænsede skattepligt omfatter også tilfælde, hvor skatteyder først erhverver ret til en indtægt efter at hans virksomhed her i landet er ophørt. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSRM 1984,159 analogt. Derimod kan A-kassebidrag, efterløns- og fleksydelsesbidrag som hovedregel ikke fradrages, jf. henholdsvis PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54 og KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2.
Ved lov nr. 560 af 7. juni 2006 om ændring af PBL (pensionsbeskatningsloven), PSL (personskatteloven) og KSL (kildeskatteloven) blev der mulighed for, at begrænset skattepligtige i visse tilfælde kan indrømmes fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, såfremt disse udgifter efter udenlandske skatteregler ikke kan fradrages i anden indkomst, der ikke er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2.
Af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54 følger ligeledes, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19.
Landsskatteretten fastslog ved SKM2006.364.LSR at der ikke var fradrag for A-kassebidrag for en begrænset skattepligtig bosat i Sverige, som ikke opfyldte reglerne for at være omfattet af grænsegængerreglerne. Kendelsen vedrører indkomståret 2001.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 1975.32.32.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. TfS 1988,677 LSR.
KSL (kildeskatteloven) § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 2, og hvor den pågældende ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1. Se afsnit D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden om KSL (kildeskatteloven) § 9.
Det følger af LL (ligningsloven) § 9 F, at personer, der er skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 (indtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan fradrage et beløb på 42.900 kr. i 2009 (41.000 kr. i 2008). Fradraget gives kun i indkomst efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, eller såfremt ægtefællen er afgået ved døden i indkomståret havde samme bopæl ved dødfaldet, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL (personskatteloven) § 10.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige hele året af indtægter som omhandlet i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13 eller stk. 2, 1.-3. pkt., får de hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL (personskatteloven) § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.
Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud.
Fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F skal således kompensere for, at personskatteloven ikke giver begrænset skattepligtige, der er gift, et personfradrag for ægtefællen.
>Hvis den skattepligtige, der er begrænset skattepligtig i f.eks. perioden 1/1 til 31/8, bliver fuldt skattepligtig fra 1/9 og ægtefællen flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtig fra 1/9, kan den skattepligtige få fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 F i perioden 1/1 til 31/8, uanset om ægtefællen selv bruger sit personfradrag fra 1/9. Den skattepligtige har to indkomstår, hvor det ene udgør perioden 1/1 til 31/8 og det andet udgør 1/9 til 31/12 jf. KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 1. Da ægtefællen ikke udnytter personfradrag i det indkomstår, der afsluttes 31/8, er den skattepligtige berettiget til fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 F<
Fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Fradraget gives som nævnt i indkomst omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan indkomst.
En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning efter kildeskatteloven afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5 C. Det følger af KSL (kildeskatteloven) § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 F fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL (kildeskatteloven) afsnit I A.
LL (ligningsloven) § 9 F finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages. Dette betyder bl.a., at SL (statsskatteloven) § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af udlejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje. Se Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende E.K.1.3 Indtægter ved udlejning i øvrigt.
Landsskatteretten bestemte i SKM2008.524.LSR, at en begrænset skattepligtig ejer af fast ejendom i Danmark ikke kunne fradrage renter på lån, der ikke var pantsikret i ejendommen. Landsskatteretten anså ikke den >dagældende< faste danske administrative praksis for ikke-hjemmehørende personer vedrørende begrænsning i fradragsretten for så vidt angår ikke-pantsikrede lån for en ulovlig forskelsbehandling efter EU-retten. >Europa-Kommissionen har ved åbningsskrivelse nr. 2008/4885 kritiseret den praksis, som Landsskatteretten tiltrådte ved afgørelsen, idet Kommissionen anser en sådan praksis for at være uforenelig med EF-traktatens artikel 56. Dette begrundes med, at den anførte praksis medførte, at investorer, der ikke var fuldt skattepligtige til Danmark blev afskrækket fra at købe fast ejendom i Danmark, fordi de - i modsætning til personer, der er fuldt skattepligtige - skulle opfylde et krav om offentlig tinglysning af et lån for at kunne få fradrag for renteudgifterne. Dette er efter Kommissionens opfattelse udtryk for en vilkårlig forskelsbehandling af personer, der befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, og en sådan praksis er derfor i strid med EU-retten. Desuden fandt Kommissionen, at den dagældende praksis udgjorde en hindring efter EF-traktatens artikel 43 og 39, da den kunne få danske skatteydere til at afholde sig fra at flytte til en anden medlemsstat for at bo eller arbejde der.<
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 5, skal beskattes af en eventuel avance ved salg af ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.J Afståelse af fast ejendom.
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i KSL (kildeskatteloven) § 2, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne, med mindre skattepligten er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat, jf. § 2, stk. 4-6. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst således at der også bliver tale om skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter.
Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsen, BEK nr. , i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer SKAT bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.
Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544 TSS.
Udbytteindtægt
Udbytte beskattes med en endelig skat på 28%, jf. KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 5 og kan ikke modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Sømænd
Der henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.3 Sømænd m.v..
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
