D.C Lempelsesregler og lempelsesberegning

LL (ligningsloven) §§ 33 og 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler finder anvendelse, når der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en DBO. I TfS 2000, 691 fremhæver Landsskatteretten således, at en skatteyder kan vælge at påberåbe sig lempelsesreglen i LL (ligningsloven) § 33 fremfor lempelse efter den pågældende DBO. Endvidere at skatteyderen ikke indirekte kan anses at have valgt exemptionmetoden efter DBO'en, som følge af at vedkommende ikke har selvangivet den lempelsesberettigede indkomst.

Det fremgår af afsnit D.C.3 Lempelsesberegning, efter hvilke principper opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal foretages, samt hvordan lempelsesberegningen foretages efter credit- og exemptionmetoden. Det gælder uanset, om lempelsen sker i henhold til interne lempelsesregler eller i henhold til en DBO.

KSL (kildeskatteloven) § 62 D ændrer reglerne om forskudsregistrering i forbindelse med lønindkomst for arbejde i udlandet, som er lempelsesberettiget efter LL (ligningsloven) § 33 A eller en DBO.

Formålet med KSL (kildeskatteloven) § 62 D er at mindske problemer med, at danske skattemyndigheder skal inddrive udenlandsk skat hos en dansk lønmodtager, der har arbejdet i udlandet, eller at danske arbejdsgivere kommer til at betale udenlandsk skat for deres medarbejdere, der har arbejdet i udlandet. Reglen gælder derfor kun, hvis lønmodtageren ikke betaler skat i arbejdsstaten, selv om denne stat kan beskatte lønindkomsten, eller hvis der ikke er taget skridt over for arbejdsstatens skattemyndigheder til betaling af denne stats skat. Reglen gælder også kun ved arbejde i bestemte stater, som har en aftale med Danmark om bistand til inddrivelse af skatter, og hvor aftalen omfatter lønindkomsten.

KSL (kildeskatteloven) § 62 D medfører alene en ændring af forskudsregistreringen i forbindelse med arbejde i udlandet, idet der i visse tilfælde skal ses bort fra reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A eller i DBO'erne om nedsættelse af dansk skat af udenlandsk lønindkomst. KSL (kildeskatteloven) § 62 D medfører derimod ikke en ændring af beregningen af slutskatten. Anvendelsen af LL (ligningsloven) § 33 A eller vedkommende DBO vil derfor medføre en overskydende skat, der eventuelt kan anvendes til dækning af arbejdsstatens skat.

§ 62 D, stk. 1, skal anvendes i tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig lønmodtager har lønindkomst ved arbejde på Færøerne, i Grønland eller i udlandet (arbejdsstaten), og lønmodtageren er omfattet af regler om skattenedsættelse i LL (ligningsloven) § 33 A eller i DBO'en med arbejdsstaten. Løn for arbejde på Færøerne eller i Grønland kan dog kun være omfattet af en DBO.

Under hensyn til formålet med loven (bl.a. at imødegå problemer med danske myndigheders inddrivelse af udenlandske skatter af løn for arbejde i udlandet) skal reglen kun anvendes for lønindkomst ved arbejde i bestemte fremmede stater, som har aftale med Danmark om bistand med inddrivelse af skattekrav. KSL (kildeskatteloven) § 62 D skal kun anvendes ved arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat, som er omfattet af EU's bistandsdirektiv eller OECD/Europarådets bistandskonvention, og som har en aftale med Danmark om administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

Ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, jf. Bekendtgørelse nr. 778 af 16/9 2002, er EU-bistandsordningen udvidet til at omfatte gensidig bistand til inddrivelse af direkte skatter. KSL (kildeskatteloven) § 62 D omfatter herefter samtlige EU-medlemsstater samt Island, Norge og USA (i det omfang lønmodtageren ikke er dansk statsborger) samt Færøerne og Grønland.

Efterhånden som flere lande bliver omfattet af disse internationale aftaler, vil området for reglens anvendelse blive udvidet.

KSL (kildeskatteloven) § 62 D skal derimod ikke anvendes i de tilfælde, hvor arbejdsstaten efter dens DBO med Danmark er afskåret fra at beskatte lønindkomsten, og hvor der efter LL (ligningsloven) § 33 A, stk. 3, gives halv nedsættelse af den danske skat af den udenlandske lønindkomst, jf. D.C.2.7.

Reglen gælder heller ikke for personer, der er udsendt af den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for riget, idet disse personer ikke kan beskattes af den stat, hvor de udfører deres tjeneste.

KSL (kildeskatteloven) § 62 D skal ikke anvendes, hvis de danske skattemyndigheder får dokumentation for, at lønmodtageren betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér.

Lønmodtageren kan mest direkte dokumentere skattebetaling til arbejdsstaten ved at forevise kvitteringer for betalt skat til arbejdsstaten eller lønsedler, som viser, at arbejdsgiveren har trukket skat til arbejdsstaten.

Dokumentation kan også ske ved, at den pågældendes arbejdsgiver attesterer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten. Lønmodtageren kan også opfylde kravet om dokumentation ved at godtgøre, at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdsstaten. Det forudsættes, at tilmeldingen indeholder de korrekte oplysninger om arbejdsforholdet i denne stat.

Det kræves således ikke ubetinget, at lønmodtageren rent faktisk betaler skat til arbejdsstaten, hvis det kan dokumenteres, at denne stats skattemyndigheder er bekendt med arbejdsforholdet.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdet udføres i et land, som først opkræver skat af lønnen i året efter, at den er optjent.

Det kan også være tilfældet, hvis lønmodtageren har søgt arbejdsstatens skattemyndigheder om at blive omfattet af særlige skatteregler, og arbejdsstatens skattemyndigheder har bevilget henstand med skattebetaling efter landets almindelige regler i den periode, ansøgningen behandles.

Hvis en lønmodtager ved påbegyndelsen af et arbejdsforhold i udlandet ikke kan dokumentere skattebetaling til arbejdsstaten, vil betingelserne for anvendelsen af KSL (kildeskatteloven) § 62 D være opfyldt for den pågældende, således at der ikke kan ske nedsættelse af de foreløbige skatter ved forskudsregistreringen. Dette forhindrer imidlertid ikke, at forskudsregistreringen kan ændres, hvis lønmodtageren forelægger den nødvendige dokumentation på et tidspunkt under arbejdsforholdet. Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af for meget betalt skat efter KSL (kildeskatteloven) § 55, hvis det i øvrigt følger af den normale praksis efter denne regel.

§ 62 D medfører, at der ved forskudsregistreringen (eller ved ændring af forskudsregistreringen) ikke skal tages hensyn til reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A eller i en DBO med arbejdsstaten. Det medfører, at de foreløbige skatter af udenlandsk lønindkomst ikke bliver nedsat efter disse regler.

På samme måde kan en lønmodtager i løbet af et indkomstår ikke anmode om tilbagebetaling af for meget betalt skat for samme indkomstår, jf. KSL (kildeskatteloven) § 55, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst, medmindre skattebetaling til udlandet dokumenteres.

KSL (kildeskatteloven) § 62 D medfører alene, at der ved forskudsregistreringen skal ses bort fra reglerne i LL (ligningsloven) § 33 A eller i en DBO om nedsættelse af dansk skat. Reglen medfører derimod ikke, at der ved forskudsregistreringen skal ses bort fra fradrag efter rejsereglerne, jf. afsnit D.B.2. Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet og A.F Fradrag i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag).

Når der ikke er taget hensyn til regler om skattenedsættelse ved forskudsregistreringen, vil de foreløbige skatter alt andet lige blive større end den endelige skat.

I de tilfælde, hvor der er en aftale mellem Danmark og arbejdsstaten om overførsel af foreløbige skatter, kan det beløb, der er blevet indeholdt for meget i foreløbige skatter, blive overført til skattemyndighederne i arbejdsstaten i overensstemmelse med aftalens regler. For tiden er der kun en sådan trækaftale mellem de nordiske lande, jf. afsnit D.E Indgåede overenskomster og aftaler. under Norden, men bestemmelsen i KSL (kildeskatteloven) § 88, stk. 2, giver hjemmel til indgåelse af flere aftaler.

Det beløb, der overføres til arbejdsstaten efter trækaftalen, vil blive modregnet i denne stats skattekrav mod lønmodtageren.

Hvis der ikke foreligger en trækaftale, vil det beløb, der er indeholdt for meget som foreløbige skatter, blive udbetalt (med godtgørelse efter de sædvanlige regler) til lønmodtageren ved årsopgørelsen.

Hvis arbejdsstatens myndigheder på tidspunktet for udbetaling af den overskydende skat har opgjort skattekravet mod den danske lønmodtager og anmodet de danske skattemyndigheder om bistand til inddrivelse af dette skattekrav, kan det beløb, der skal udbetales til lønmodtageren, anvendes til betaling af arbejdsstatens skattekrav.

De danske skattemyndigheder skal yde bistand til inddrivelse af arbejdsstatens skattekrav i overensstemmelse med reglerne i den eller de aftaler om administrativ bistand, som Danmark har med den stat, hvor arbejdet er udført. Hvis lønmodtageren har indsigelser mod arbejdsstatens skattekrav, afhænger det af den pågældende aftale om bistand, i hvilket omfang de danske skattemyndigheder skal afvente udfaldet af denne klage eller eventuelt foretage sikringsforanstaltninger.

Hvis arbejdsstatens myndigheder har opgjort skattekravet mod en dansk lønmodtager og pålagt den pågældendes arbejdsgiver at betale skattekravet, kan det beløb, der skal udbetales som overskydende dansk skat, dog i stedet blive overført til betaling af det beløb, som arbejdsgiveren har betalt, jf. KSL (kildeskatteloven) § 62 D, stk. 2.

Dette gælder også i tilfælde, hvor danske myndigheder har andre krav mod den pågældende lønmodtager som eventuelt ville kunne modregnes i overskydende skat.

Hvis derimod arbejdsgiveren har andre krav mod lønmodtageren (end den betalte udenlandske skat), kan den overskydende skat ikke overføres til arbejdsgiveren til dækning af disse krav.

Den overskydende skat for en lønmodtager kan kun overføres til den pågældendes arbejdsgiver, hvis denne først har dokumenteret over for de danske skattemyndigheder, at han har betalt lønmodtagerens skat til arbejdsstaten.