Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

Cypern

Bekendtgørelse nr. 15 af 11. februar 1983 af DBO af 26. maj 1981. Skd.cirkulære nr. 77 af 26. januar 1982 (vejledning).

Selskabsskatteprocenten i Cypern er 10 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO''en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO''en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Kapitalgevinster.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Pensioner.

Artikel 19: Offentlige hverv.

Artikel 20: Studerende.

Artikel 21: Andre indkomster.

Artikel 22: Formue.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 24: Ikke-diskriminering.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger.

Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 28: Territorial udvidelse.

Artikel 29: Ikrafttræden.

Artikel 30: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3

DBO''en finder alene anvendelse på den del af Cypern, som er kontrolleret af Nicosiaregeringen. (Den græsk/cypriotiske del). Den øvrige del af Cypern er ikke omfattet af nogen DBO.

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO''en.

Artikel 5

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 6 måneder.

Artikel 8

Bestemmelsen omfatter også brug og drift af containere i international trafik. I stk. 6 er givet en særlig regel for at hindre skattefritagelse i begge stater, når den cypriotiske lovgivning (Merchant shipping) finder anvendelse. I disse tilfælde bliver der under visse omstændigheder tale om dansk beskatning. Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, der erhverves af SAS.

Artikel 10

Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct., dog kun 10 pct., hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet.

Artikel 11

Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct. Dog forhindrer artikel 11, stk. 3, normalt Cypern i at udnytte denne beskatningsret.

Artikel 15

183-dages-reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS''s luftfartøjer i international trafik.

Artikel 17

Danmark kan ikke beskatte optrædende cypriotiske kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg her i landet helt eller væsentligst er støttet af offentlige midler fra Cypern.

Artikel 18

Både offentlige og private pensioner, livrenter og sociale ydelser er omfattet af denne artikel. Private pensioner behøver ikke at knytte sig til tidligere ansættelsesforhold. Kildelandet har beskatningsretten.

Artikel 19

Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.

Artikel 23

Lempelsesmetoden er credit.

Dog er der matching credit på renter og udbytte. Der er en særlig bestemmelse om nedslag for den underliggende selskabsskat for cypriotiske moderselskaber med et datterselskab i Danmark.

Indkomst omfattet af artiklerne 18 og 19 lempes efter exemption (ny metode).

Beskatningsafkaldet er begrænset i visse tilfælde, hvor den anden stat alene beskatter den del, der er indført i landet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.