Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.15 Estland (Estonia)

Bekendtgørelse nr. 22 af 21. februar 1994 af DBO af 4. maj 1993.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO''en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO''en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Kapitalgevinster.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Pensioner, livrenter og lignende betalinger.

Artikel 19: Offentlige hverv.

Artikel 20: Studerende.

Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Artikel 22: Andre indkomster.

Artikel 23: Formue.

Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 25: Ikke-diskriminering.

Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 27: Udveksling af oplysninger.

Artikel 28: Bistand til opkrævning.

Artikel 29: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 30: Territorial udvidelse.

Artikel 31: Ikrafttræden.

Artikel 32: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 2Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO''en.

Artikel 3DBO''en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 4Det er præciseret, at begrebet skattemæssigt hjemmehørende også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et offentligt organ er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.

Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.

I brev af 18/3 2009 har Estlands Finansministerum oplyst, at der er fire regionale told- og skattecentre der kan attestere, at en person anses for at have bopæl i Estland (Certificate of Estonian Residence). Det er det østlige-, sydlige-, vestlige- og nordlige told- og skattecenter. Den estiske blanket til attestation af bopæl findes her.

Artikel 5Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør et fast driftssted.

En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.

Artikel 6Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.

Artikel 7Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme e.l. art som den, der udøves gennem det faste driftssted.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.

Artikel 8Beskatningsretten til fortjeneste ved drift af skibe og luftfartøjer i international trafik er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.

Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved transport i indre farvande, der derfor er omfattet af artikel 7.

Artikel 10Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder-/ datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.

Artikel 11Kildestaten kan beskatte renter med 10 pct.

Kildestaten kan dog ikke beskatte:

  • renter, der betales til en stat eller en af dens offentlige institutioner eller til nærmere angivne institutioner - for Danmarks vedkommende Nationalbanken, IFU, IFØ, Dansk eksportfinanseringsfond, Danmarks Skibskreditfond eller lignende, hvis det er aftalt mellem de kompetente myndigheder (stk. 3, litra a og b),
  • renter, der betales til en i den anden stat hjemmehørende person, hvis lånet er garanteret af en af de institutioner, der er omfattet af pkt. 1,
  • renter hidrørende fra salg på kredit af varer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art, medmindre salget er sket mellem forbundne personer. En person er forbundet med en anden person, når personen direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af den anden person, jf. i øvrigt protokolbestemmelse nr. 4.

Artikel 12Royaltydefinitionen er udvidet med betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, hvor kildestaten kan beskatte med 5 pct. Indkomst fra leasing af sådant udstyr er omfattet af bestemmelsen. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte royalties med 10 pct.

Ved protokolbestemmelse nr. 5 er det bestemt, at betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, ikke er royalties.

Stk. 7 indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der sikrer Danmark samme fordel, hvis Estland med andre OECD-lande aftaler en lavere kildestatssats eller en snævrere definition af royalties.

Artikel 13Fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.

Beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, som anvendes i international trafik, er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.

Kildestaten kan ikke beskatte en eventuel formueforøgelse på en boreplatform, der udgør fast driftssted efter artikel 21, stk. 2, - se i øvrigt artikel 21, stk. 5.

En person, der er fraflyttet en stat og beskattet dér på grundlag af aktiers værdi ved fraflytningen, kan i tilflytterstaten anvende denne værdi som anskaffelsessum, når aktierne senere sælges.

En stat kan beskatte fortjeneste ved afståelse af aktier mv. i selskaber i denne stat i en periode på maksimalt 10 år efter en fysisk persons flytning til den anden stat.

Artikel 14Der foreligger fast sted ved ophold i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode.

Artikel 15Det er i protokolbestemmelse nr. 7 præciseret, at 183-dages-reglen ikke finder anvendelse ved arbejdsudleje, og samtidig er der angivet retningslinier for, hvornår en arbejdstager skal anses for arbejdsudlejet.

Vederlag for arbejde, der udføres ombord på skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. Hvis arbejdet er udført for et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande (SAS), gælder dog, at vederlaget kun kan beskattes i den ansattes bopælsstat.

Artikel 17Den stat, hvor kunstneren eller sportsmanden optræder, kan ikke beskatte, hvis besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat. Det gælder dog ikke, hvis forholdet falder ind under artikel 7, 14 eller 15.

Artikel 18Artiklen omfatter sociale pensioner, der kun kan beskattes i udbetalingsstaten. Udbetalingsstaten kan også beskatte med 15 pct. af bruttobeløbet af pensioner, livrenter og andre lignende betalinger i tilfælde, hvor modtageren har været hjemmehørende der. Det gælder dog ikke, hvis modtageren er statsløs eller statsborger i den anden stat (uden samtidig at være statsborger i udbetalingsstaten).

Artikel 19Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.

Artikel 21Ved virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter foreligger der fast driftssted eller fast sted fra 1. dag. Det gælder ikke boreplatformsvirksomhed udøvet uden for kysten, der kun udgør fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved sådant fast driftssted for boreplatforme kan kildelandet ikke beskatte en eventuel formueforøgelse - se stk. 5.

Supply-virksomhed i forbindelse med aktiviteter uden for kysten kan kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for løn til de ansatte ved sådan virksomhed.

Artikel 22Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.

Artiklen finder kun anvendelse på indkomst fra fast ejendom, når indkomstmodtageren har fast driftssted eller fast sted i kildestaten, hvor så henholdsvis artikel 7 og 14 anvendes.

Artikel 23Formue bestående af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 24Lempelsesmetoden er almindelig credit. Som bopælsland skal Danmark give skattenedsættelse ved exemption (ny metode) for indkomst, der kun kan beskattes i Estland.

Danmark indrømmer matching-credit for indkomst fra fast driftssted i Estland, forudsat

  • at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
  • at ikke mere end 25 pct. af indkomsten består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller af indkomst fra tredjestater.

Endvidere er udbytte fra et estisk til et dansk selskab fritaget for dansk skat. Det er en betingelse,

  • at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det estiske selskab,
  • at datterselskabet driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
  • at højst 25 pct. af datterselskabets fortjeneste hidrører fra tredjestater.

Reglerne om matching credit og skattefritagelse for udbytte har foreløbig virkning til og med 2003.

Artikel 28Der ydes bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, der er omfattet af DBO''en, samt renter og bøder i forbindelse hermed. Anmodningen om bistand skal vedlægges bevis for, at de skyldige beløb er endelig fastsat. Herefter sker opkrævning og inddrivelse i den anden stat efter denne stats regler.

Hvis skattekravet ikke er endeligt fastsat, kan den anden stat anmodes om at foretage foreløbige foranstaltninger til sikring af kravet.

En anmodning om bistand må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke har tilstrækkelige aktiver i den stat, hvor skattebeløbet skyldes, til inddrivelse heraf.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.