Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.4.4.1 Ophør af sambeskatning ("skyggesambeskatning")

Det fremgår af lov nr. 426 af 6. juni 2005 § 15, stk. 8, 1. pkt., at hvis en sambeskatning med et udenlandsk datterselskab tilladt efter den hidtidige affattelse afSEL § 31 ophører i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandskedatterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Overgangsreglen benævnes i praksis "skyggesambeskatning".

De nye regler for genbeskatning af underskud i sambeskattede selskaber, jf. afsnit S.D.4.2.5 Genbeskatning, omfattersåledes kun sambeskatning efter de nye regler om international sambeskatning i SEL § 31 A. Følgelig fastslår lovens § 15, stk. 8, at genbeskatning af underskud, der vedrører tidligere indkomstår, sker på det tidspunkt, hvor der efter de tidligere gældende regler i LL § 33 E ville ske genbeskatning. Det fremgår således af lovens§ 15, stk. 8, 13. pkt., at dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i LL § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, fortsat udløser genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet.

Vedrørende de tidligere regler i LL § 33 E henvises til LV 2005-2 Selskaber og Aktionærer, afsnit S.D.6 Objektivering af reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber.

I forbindelse med de såkaldte skyggesambeskatninger er der ved likvidation af datterselskaber rejst tvivl om hvilken genbeskatningssaldo, der udløses efter LL § 33 E, samt hvorledes et eventuelt underskud fra det likviderede selskab skal videreføres i medfør af bestemmelsen i sambeskatningscirkulærets vilkår 2.11. SKAT har derfor udsendt en meddelelse om SKATs fortolkning af regelsættet, se SKM2007.25.SKAT. I meddelelsen anføres blandt andet, at det udtrykkeligt fremgår af LL § 33 E, stk. 1, at genbeskatningssaldoen er de i sambeskatningsperioden opståede underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud. Med andre ord udløses den genbeskatningssaldo, der er opstået i sambeskatningsperioden, og det vil sige perioden fra etableringen af sambeskatningen og frem til likvidationen. Endvidere anføres det blandt andet, at vilkår 2.11. i sambeskatningscirkulæret indebærer, at underskuddet fortsat kan fremføres efter likvidationen af datterselskabet, men vilkåret indebærer derimod ikke, at underskuddet overføres til et andet selskab. Underskuddet er således et selvstændigt underskud, der fortsat så at sige skal henføres til det likviderede selskab og dermed kan fremføres i sambeskatningen, idet det fortsat opfattes som et sambeskatningsunderskud, der derfor tilgår genbeskatningssaldoen. Dette udelukker dog ikke, at genbeskatningssaldoen rent praktisk administreres hos det selskab, der administrerer sambeskatningen, dvs. moderselskabet. Der er ifølge Skatteministeriets opfattelse ikke tvivl om, at efter vedtagelsen af loven bortfalder det, ifølge vilkår 2.11 i sambeskatningscirkulæret, fremførte uudnyttede underskud ved overgangen til skyggesambeskatningen efter lovens § 15, stk. 8. Denne opfattelse begrundes i Skatteministerens udtalelse i bilag 18, side 37 til loven.

Medregning af overskud

Ved opgørelsen af senere års overskud mv. benytter man følgende måde:

Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber, jf. lovens § 15, stk. 8, 3. pkt., herunder det seneste sambeskatningscirkulære TSS-cirkulære 2004-42. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet, jf. lovens § 15, stk. 8, 4. pkt.

I SKM2008.79.SR fandt Skatterådet, at løbende overskud i en filial (fast driftssted) i Y-land, som påtænkes oprettet og ejet af B A/S' datterselskab i X-land, skal medregnes ved opgørelsen af B A/S' skattepligtige indkomst, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005 § 15, stk. 8, 1. pkt. Skatterådet tiltræder i afgørelsen, at udtrykket "..skattelovgivningens almindelige regler..", som brugt i Lov 426 af 6. juni 2005 § 15,stk. 8, 3.pkt., i forhold til skyggesambeskatningen omfatter globalpuljeprincippet, og således ikke territorialprincippet som udtrykt i SEL § 8, stk. 2. Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets afgørelse i SKM2009.335.LSR. Det er Landsskatterettens vurdering, at lovens § 15, stk. 8 efter ordlyden, forarbejderne og sammenhængen med de tidligere gældende sambeskatnings- og genbeskatningsregler må forstås således, at bestemmelsen ikke indebærer en henvisning til SEL § 8, stk. 2.

Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset LL § 15 ikke fremføres, jf. lovens § 15, stk. 8, 5. pkt. Hvis eksempelvis en koncerns to datterselskaber i samme land samlet giver underskud i 2005, kan dette underskud således ikke anvendes til modregning i overskud, der opstår i 2006. Indkomsten i 2005 anses med andre ord for at være nul. Denne regel sikrer, at genbeskatningen normalt vil ske i samme takt som hidtil. Efter de tidligere regler genbeskattedes de ældste underskud således først.

Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter SEL § 2 kan fradrages i den danske skat efter LL § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, jf. lovens § 15, stk. 8, 6. pkt. Der gives med andre ord creditlempelse for eventuelle udenlandske skatter.

Skatteværdien af nettooverskuddet efter fradrag af eventuelle udenlandske skatter fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber, jf. lovens § 15, stk. 8, 7. pkt.

Opgørelse af genbeskatningssaldoen

Ved ophøret af sambeskatningen opgøres genbeskatningssaldoen pr. selskab, og ligesom i de nye regler omregnes genbeskatningssaldoen til skatteværdi, jf. lovens § 15, stk. 8, 8. pkt., hvorefter genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i SEL § 17, stk. 1, nævnte procent (dvs. 28 pct.) af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Omregningen af genbeskatningssaldoen til skatteværdi på tidspunktet for sambeskatningsophøret foretages med 28 pct., da selskabsskattesatsen var 28 pct. i både 2005 og 2006, som er de indkomstår, hvor reglerne kan træde i kraft afhængig af om selskabets indkomstår er påbegyndt før eller efter 15. december 2004.

Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, og selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne, jf. lovens § 15, stk. 8, 10. og 11. pkt.

Efter lovens § 15, stk. 8, 9. pkt., nedbringes genbeskatningssaldoen herefter med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelse for udenlandsk skat, se nedenfor.

Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 3 (begrænset genbeskatning), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i SEL § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker, jf. lovens § 15,stk. 8, 13. pkt.

Med lov nr. 344 af 18. april 2007 er der foretaget ændringer af § 15, stk. 8 og stk. 9 i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Ændringerne medfører, at genbeskatningssaldoen ikke nedbringes i det omfang, beskatningen af det udenlandske datterselskab skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på moderselskabet eller selskaber, som moderselskabet er sambeskattet med. Ændringerne har virkning for renter, der påløber, og gevinst og tab, der realiseres den 13. december 2006 eller senere, jf. § 7, stk. 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007.

Eksempler

Eksempel 1

Koncernen har tre selskaber i land X omfattet af dansk sambeskatning. De tre selskaber sambeskattes ikke efter lokale regler i land X. Koncernen fravælger international sambeskatning iindkomståret 2005. Genbeskatningssaldoen er på dette tidspunkt:

  • 200 for selskab I. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 56.
  • 400 for selskab II. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 112.
  • 700 for selskab III. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 196.

Selskaberne har følgende indkomster (indkomsten er ens efter danske og udenlandske regler):

2005

2006

2007

Indkomst

Indkomst

Indkomst

Selskab I

500

0

0

Selskab II

100

300

300

Selskab III

- 200

200

700

Samlet

400

500

1000

Det forudsættes, at selskabsskattesatsen også i det pågældende land er 25 pct.

Primo 2005 har selskaberne følgende fremførselsberettigede underskud i land X:

  • Selskab I har 200,
  • Selskab II har 100 og
  • Selskab III har 700.

Den udenlandske skat er derfor som følger:

2005

2006

2007

Skat

Skat

Skat

Selskab I

75

0

0

Selskab II

0

75

75

Selskab III

-

0

0

Samlet

75

75

75

I 2005 udløses der genbeskatning på 25, idet den danske skatteværdi af selskabernes indkomst er (400 x 0.25) er 100, og der gives creditlempelse for den udenlandske skat på 75. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab I får 20,83, mens selskab II får 4,83.

I 2006 udløses en genbeskatning på (500x0,25) - 75)) 50. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab II får 30; mens selskab III får 20.

I 2007 er den danske skatteværdi af selskabernes indkomst efter creditlempelse på (1000x0,25)-75)) 175. Fordelingen bliver selskab II får 52,5 og selskab III får 122,5.

Samlet dansk beskatning for Selskab I, Selskab II og Selskab III efter creditlempelse:

2005

2006

2007

Samlet

25

50

175

Fordeling af skatten efter creditlempelse:

Genbeskatning

2005

2006

2007

Selskab I

20,83

-

-

Selskab II

4,17

30

52,5

Selskab III

-

20

122,5

GenbeskatningssaldoPrimo 2005Ultimo 2005Ultimo 2006Ultimo 2007
Selskab I

56

35,17

35,8

35,83

Selskab II

112

107,83

77,83

25,53

Selskab III

196

196

176

53,5

Eksempel 2

Samme som i det forudgående eksempel, men det forudsættes, at selskabsskattesatsen i det pågældende land er 10 pct. Den udenlandske skat er derfor som følger:

2005

2006

2007

Indkomst

Indkomst

Indkomst

Selskab I

30

0

0

Selskab II

0

30

30

Selskab III

-

0

0

Samlet

30

30

30

I 2005 udløses der genbeskatning på 70, idet den danske skatteværdi af selskabernes indkomst er (400 x 0.25) er 100, og den udenlandske skat er på 30. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab I får 58,3, mens selskab II får 11,7.

I 2006 udløses en genbeskatning på (500x0,25) - 30)) 95. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab II får 57; mensselskab III får 38.

I 2007 er den danske skatteværdi af selskabernes indkomst efter creditlempelse på (1000x0,25)-30)) 220. Fordelingen bliver selskab II får 66 og selskab III får 154.

2005

2006

2007

Samlet

70

95

220

Fordeling af skatten efter creditlempelse:

Genbeskatning

2005

2006

2007

Selskab I

58,3

-

Selskab II

11,7

57

66

Selskab III

-

38

154

GenbeskatningssaldoPrimo 2005Ultimo 2005Ultimo 2006Ultimo 2007
Selskab I

56

-

-

-

Selskab II

112

100,3

43,3

-

Selskab III

196

196

158

4

Dispositioner, der udløser genbeskatning

Dispositioner, der ville udløse genbeskatning efter den tidligere LL § 33 E, udløser efter overgangsreglen fuld genbeskatning af selskabets genbeskatningssaldo. Opfylder det udenlandske selskab ikke længere betingelserne for sambeskatning efter de hidtidige regler, fordi moderselskabet ikke længere ejer alle aktierne i selskabet, men fortsat har bestemmende indflydelse på datterselskabet, udløses der fuld genbeskatning af det pågældende selskabs genbeskatningssaldo. Ved salg af aktier i datterselskabet til uafhængig tredjemand, således at moderselskabet m.fl. ikke længere har bestemmende indflydelse, er genbeskatningen dog begrænset efter den tidligere LL § 33 E, stk. 3, til - som udgangspunkt -likvidationsfortjenesten. Underskud, der ikke bliver genbeskattet efter LL § 33 E, stk. 3, kan efterfølgende blive genbeskattet, jf. LL § 33 E, stk. 4 og 5.

Efter de hidtidige regler kunne moderselskabet bringe sambeskatningen til ophør ved at give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskedes påbegyndt. På tilsvarende vis kan moderselskabet bringe medregning af overskud i et udenlandsk selskab til ophør mod fuld genbeskatning af genbeskatningssaldoen.

For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder de dagældende regler anvendelse, for så vidt angår hvornår der udløses genbeskatning, jf. lovens § 15, stk. 8, 14. pkt., hvoraf det fremgår, at for så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder LL § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. I tilknytning hertil er der indsat en bestemmelse i lovens § 15, stk. 8, 15. pkt., hvoraf det fremgår, at for transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996.

Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i LL § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab, jf. lovens § 15, stk. 8, 2. pkt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der efter de tidligere genbeskatningsregler på visse betingelser kunne ske overførsel afgenbeskatningssaldi ved koncerninterne omstruktureringer, jf. eksempelvis den tidligere bestemmelse i LL § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber mv., der er omfattet af overgangsreglen i lovens §15, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed, selv om det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i sambeskatningen for det seneste indkomstår under de hidtidige regler. For at undgå en skærpelse af reglerne er der derfor i lovens § 15, stk. 8, 2. pkt., indført hjemmel til, at overgangsreglen også kan finde anvendelse i situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen efter de tidligere regler kan gøres afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis til et selskab,der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet, og er betingelsen i den hidtidige LL § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger genbeskatningsforpligtelsen efter lovens § 15, stk. 8, herefter af indkomsten hos det erhvervende selskab.

Særligt om omstruktureringerEfter de tidligere regler i LL § 33 E, bliver genbeskatning udløst, hvis det udenlandske datterselskab udtræder af sambeskatningen med det danske moderselskab. Da et udenlandsk "skyggeselskab" allerede er udtrådt af dansk sambeskatning, anses betingelsen for opfyldt, hvis selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være sambeskattet med det oprindelige, danske moderselskab efter de tidligere sambeskatningsregler.

Efter de tidligere sambeskatningsregler i SEL § 31 og TSCIR 2004-42 (sambeskatningscirkulæret) var der 3 grundlæggende betingelser for sambeskatning mellem et moder- og datterselskab, nemlig

  1. at datterselskabet var ejet 100 % af moderselskabet og/eller andre sambeskattede datterselskaber,
  2. at ejerforholdet bestod i hele indkomståret, og
  3. at selskaberne havde samme regnskabsår

TSCIR 2004-42, betingelse 1.1 og 1.2, indeholdt dog særlige undtagelser for selskaber, der blev stiftet eller likvideret i det pågældende indkomstår.

TSCIR 2004-42, betingelse 1.1, lød således:

"Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne elleranparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår. Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabetsstiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som harværet uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen. Ejer moderselskabet aktierne eller anparterner indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt."

TSCIR 2004-42, betingelse 1.2, lød således:

"Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation."

Hvis et tidligere sambeskattet, udenlandsk datterselskab, som er omfattet af overgangsreglerne om "skyggesambeskatning", overdrages til et andet selskab, som ikke indgik i den oprindelige sambeskatning efter de tidligere sambeskatningsregler, skal der ske en vurdering af,

  1. om det erhvervende selskab kunne være inddraget i sambeskatningen med det danske moderselskab for det pågældende indkomstår efter de tidligere sambeskatningsregler, og
  2. om det udenlandske "skyggeselskab" fortsat kunne indgå i sambeskatningen med det danske moderselskab efter de tidligere sambeskatningsregler.

Hvis begge ovennævnte betingelser er opfyldt, vil overdragelsen ikke udløse genbeskatning af underskud i det overdragne selskab.

I SKM2003.57.LR fandt Ligningsrådet, at etableringen af et nystiftet "mellem-holdingselskab" midt i regnskabsåret ville medføre, at sambeskatningen med de underliggende datterselskabet ville blive afbrudt. Mellem-holdingselskabet og datterselskaberne havde således ikke samme regnskabsår, og undtagelsen i TSCIR 2004-42, betingelse 1.1, var ikke opfyldt i forholdet mellem mellem-holdingselskabet og de underliggende datterselskaber.

Hvis etableringen af et mellem-holdingselskab sker ved omplacering af i forvejen sambeskattede selskaber, er det uden betydning for opretholdelsen af sambeskatning, om transaktionen sker på regnskabsårets skæringsdato eller midt i regnskabsåret. Dette er fastslået i Ligningsrådets afgørelser i TfS 1994, 369, TfS 1995, 388 og SKM2001.321.LR.

I SKM2004.339.LR fastslog Ligningsrådet desuden, at omplaceringen af nogle datterselskaber i en sambeskatning, som først var etableret samme år, udgjorde en omstrukturering inden for en allerede etableret sambeskatningsenhed.

Eksempel 1:

Et dansk moderselskab (M) har til og med indkomståret 2004 været sambeskattet med det 100%-ejede, udenlandske datterselskab U1. U1 har en genbeskatningssaldo, som beskattes efter overgangsreglerne om "skyggesambeskatning". M har desuden et andet 100%-ejet, udenlandsk selskab (U2), som ikke har været omfattet af dansk sambeskatning. Alle selskaber har kalenderårsregnskab. I løbet af indkomståret 2010 overdrages aktierne i U1 til U2 ved en almindelig overdragelse, og ejerskabet fastholdes året ud. Da U2 efter de indtil lov nr.426 af 6. juni 2005 gældende sambeskatningsregler ville kunne være inddraget i sambeskatningen med M og U1 for indkomståret 2010, anses "skyggesambeskatningen" mellem M og U1 ikke for afbrudt, da der vil være tale om en omstrukturering inden for en allerede etableret sambeskatningsenhed, jf. SKM2004.339.LR. Overdragelsen af U1 til U2 vil derforikke i sig selv udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen i U1.

Eksempel 2:

Samme faktiske forhold som i eksempel 1. I løbet af indkomståret 2009 stifter M et nyt udenlandsk selskab (U3). I løbet af indkomståret 2010 overdrages aktierne i U1 og U2 til U3, og ejerskabet fastholdes året ud. Overdragelsen vil ikke i sig selv udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen i U1, jf. begrundelsen i eksempel 1.

Eksempel 3:

Samme faktiske forhold som i eksempel 1. I løbet af indkomståret 2010 stifter M et nyt udenlandsk selskab (U3) ved indskud af aktierne i U1 og U2, og ejerskabetfastholdes året ud. Efter de tidligere sambeskatningsregler ville U3 kunne inddrages i sambeskatningen med M, men sambeskatningen mellem M og U1 ville blive afbrudt, jf. SKM2003.57.LR. Etableringen af U3 vil derfor udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen i U1.

Afgørelser

Skatterådet kunne i SKM2011.682.SR ikke bekræfte, at en likvidation af 3 udenlandske datterselskaber kunne ske uden at genbeskatningssaldoen blev udløst. Derimod kunne det bekræftes, at den resterende genbeskatningssaldo ville bortfalde efter likvidationen af de 3 udenlandske datterselskaber, da det blev lagt til grund, at der herefter ikke var flere udenlandske datterselskaber tilbage i skyggesambeskatningen. Skatterådet tiltrådte iøvrigt Skatteministeriets indstilling om at likvidationsprovenuet skal opgøres selskab for selskab og ikke efter et nettoprincip, samt at selve likvidationsprovenuet skal indgå ved beregningen af, om der er modtaget skattefri aktieavancer og udbytter jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3.

I SKM2009.519.SR beskræftede Skatterådet, at overførsel af en viderefaktureringsaktivitet vedrørende lønadministration fra et udenlandsk "skyggeselskab" til et nystiftet koncernselskab i samme land, ikke ville udløse genbeskatning af underskud i det udenlandske "skyggeselskab". Viderefaktureringsaktiviteten var den eneste aktivitet i det pågældende selskab.

I SKM2009.115.SRbekræftede Skatterådet, at en lodret fusion mellem to udenlandske datterselskaber ikke ville udløse genbeskatning af genbeskatningssaldoen hos moderselskabet i Danmark.

I SKM2007.441.SR fandt Skatterådet, at en overførsel af virksomhed fra et selskab til en af selskabet oprettet filial ikke ville være at anse som en disposition, der ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E.

I SKM2006.712.SR fandt Skatterådet, at en påtænkt aktieoverdragelse og efterfølgende likvidation i samme indkomstår af tidligere moderselskab ikke ville udløse genbeskatning, da dispositionen ikke ville have udløst genskatning efter daværende ligningslovens § 33 E.

I SKM2007.675.SR fastslog Skatterådet, at en påtænkt omstrukturering ikke var omfattet af den tidligere LL § 33E, da de udenlandske datterselskaber ikke ved dispositionen udgik af den tidligere sambeskatningskreds med moderselskabet A A/S, hvorfor den påtænkte disposition ikke bevirkede, at der skete genbeskatning.

I SKM2007.711.SR fandt Skatterådet, at en påtænkt sammenlægning af to canadiske datterselskaber ikke udløste genbeskatning af skyggesambeskatningssaldoen, da virksomhederne i de sammenlagte selskaber tekniske set overføres til det nye selskab. Genbeskatningssaldoen videreføres af det amalgamated (fusionerede) selskab.

I SKM2006.717.SR bekræftede Skatterådet, at en afregistrering af A.i de græske selskabsregistre efter en konkret vurdering kunne sidestilles med en likvidation efter den tidligere LL § 33 E, stk. 3, således at afregistreringen ikke påvirkede genbeskatningssaldoen for B (UK) Ltd.

I SKM2006.320.SR havde Skatterådet lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt den tidligere bestemmelse i LL § 33 E, stk. 7, kunne finde anvendelse ved en fusion, uanset at selskaberne ikke, som det forudsattes efter ordlyden af bestemmelsen, ville være omfattet af en sambeskatning efter fusionen, idet selskaberne i stedet var udtrådt af international sambeskatning og var omfattet af lovens § 15, stk. 8. Skatterådet kom frem til, at en skattefri fusion mellem selskab A A/S og selskab B A/S ikke udløste genbeskatning af en genbeskatningssaldo fra en tidligere sambeskatning mellem A A/S og et udenlandsk datterselskab C AS til trods for, at C AS ikke efter fusionen er sambeskattet med det forsættende selskab. Forudsætningen herfor var dog, at datterselskabet i øvrigt efter de gamle regler ville kunne inddrages under sambeskatningen. Se i samme retning SKM2006.585.SR.

I SKM2008.699.SR fandt Skatterådet, at et koncerninternt salg af x-aktivitet fra B AS til C AS inden udgangen af 2008 ville udløse genbeskatning i A A/S' tidligere fratrukne skattemæssige underskud i udlandet, selvom x-aktiviteten var tilkøbt efter ophør af sambeskatningen mellem A A/S og B AS for indkomståret 2005. Baggrunden for ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt. er, at det sikres, at genbeskatningen ikke omgås ved, at et sambeskattet datterselskab udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter til et andet selskab i koncernen, der ikke indgår i sambeskatningen. Skatterådet fandt, at x-aktiviteten udgjorde en virksomhed, og da der var tale om et salg fra et selskab, som var omfattet af skyggesambeskatningen til et selskab inden for koncernen, men udenfor skyggesambeskatningen var der ikke hjemmel til, at salget ikke skulle udløse genbeskatning.

I SKM2008.202.SR kunne Skatterådet bekræfte, at C A/S ved en likvidation af sit britiske datterselskab D Ltd. inden udgangen af 2008 alene skal medregne overskud optjent af D Ltd. i perioden 1. januar 2008 til likvidationstidspunktet i relation til genbeskatningsforpligtelse i henhold til gammel saldo og alene medregne en indkomst på 434.560 kr. i relation til genbeskatningsforpligtelsen i henhold til ny saldo ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for 2008. Skatterådet har i SKM2008.802.SR bekræftet, at såfremt likvidationen af D ltd. foregår på følgende måde: 1) D ltd. omdannes til et "Unlimited Liability Company", 2) D udlodder herefter selskabskapitalen i form af dividende og tilbagekøb af aktier, 3) D anmoder om at at blive slettet fra selskabsregistret, vil dette ikke ændre på svaret i SKM2008.202.SR.

I SKM2007.815.SR bekræftede Skatterådet,at likvidationen af selskaber A og B.i land X og selskab C.i land Y medfører, at genbeskatningen bliver maksimeret til den ved likvidationen opnåede fortjeneste, samt at den resterende genbeskatningssaldo bortfalder.

I SKM2007.946.SR bekræftede Skatterådet, at skyggesambeskatningen mellem A A/S og B AS ophører pr. 1. januar 2007, hvis A A/S afstår alle aktierne i B AS til en ekstern tredjemand i kalenderåret 2007. Skatterådet bekræftede yderligere, at et eventuelt overskud i B AS i perioden 1. januar 2007 frem til det tidspunkt, hvor B AS ikke længere kontrolleres af A A/S ikke skal opgøres eller medregnes i A A/S' skattepligtige indkomst imedfør af lovens § 15, stk. 8.

Kilde: Skat

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.