A.A.11.2.4 Valg af skønsmand
Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan der vælges en skønsmand.
Afsnittet indeholder:
- Valg af skønsmand.
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Valg af skønsmand
Rekvirenten samt rekvisitus/skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om valg af skønsmand. Enhver af parterne kan indstille til retten, hvem der bør udpeges som skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.
Opnås der enighed mellem parterne meddeles dette til byretten, der herefter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19 udmelder skønsmanden, se fx SKM2011.636.VLR.
>I SKM2016.594.VLR traf Byretten beslutning om, at der skulle udmeldes syn og skøn, og at dette skulle varetages af to skønsmænd med hver deres faglige kompetenceområde. Parterne ar enige om at anmode FSR - Danske Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Parterne var imidlertid ikke enige om, hvorvidt der i tillæg hertil skulle udmeldes endnu en skønsmand, der var branchekyndig indenfor militærindustrien. Byretten fandt, at der skulle udmeldes to skønsmænd.
SKAT kærede afgørelsen til landsretten. Landsretten gav SKAT medhold, idet landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal udpeges en eller flere skønsmænd, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren.af de spørgsmål, der ønskes stillet, og om der er behov for mere end en skønsmand.
Landsretten fandt ikke, at der var behov for ud over en regnskabskyndig skønsmand også at udpege en branchekyndig skønsmand.
Landsretten tog derfor SKATs påstand til følge.<.
Opnås der ikke enighed mellem parterne, træffer byretten afgørelse. Retten foretager i den forbindelse en samlet vurdering af, hvem der er bedst egnet til at foreslå en skønsmand, der både er kvalificeret og uvildig.
En skønsmand anses for at være inhabil, hvis han på grund af ansættelsesforhold, ejerskab eller lignende ikke med den krævede sikkerhed kan anses for at være uvildig. Der bliver stillet store krav til en skønsmands habilitet, se fx UfR2012.2795.VLK.
SKAT kan både som rekvirent og som skønsindstævnt komme med indstillinger til byretten om valg af syns- og skønsmand og komme med forslag til syns- og skønstemaet. Herudover vil SKAT være repræsenteret under besigtigelsen og under eventuelle retsmøder.
Retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten skal forinden udmeldelsen af skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.
Det fremgår af RPL § 201, at før en skønsmand udmeldes skal retten fremsende begæringen om syn og skøn og parternes spørgsmål til den skønsmand der overvejes udpeget og anmode denne om, at komme med et overslag over hvornår skønserklæringen kan forventes, at være udarbejdet samt hvad skønsmanden forventer, at dette koster. Skønsmandens overslag over både tid og pris kan ved en overskridelse få den konsekvens for skønsmanden, at honoraret beskæres jf. RPL § 208 eller, at skønsmanden helt afsættes.
Indtil videre har retterne i sagstyper der ofte ses fx sager om hvorvidt en landbrugsejendom i skattemæssig henseende er drevet erhvervsmæssigt, accepteret tids- og prisoverslag hvor skønsmanden har oplyst, at skønserklæringen kan forventes, at være udarbejdet 1 måned efter at de sidste oplysninger er kommet skønsmanden i hænde. Det vil naturligvis altid være en meget konkret bedømmelse fra rettens side hvor lang tid der kan accepteres. Det må forventes, at retten vil tage hensyn til parternes holdning til skønsmandens tids- og prisoverslag.
Selvom retsplejeloven forudsætter, at det er retten der både retter henvendelse til den potentiel institution eller andet relevant sted om, at komme med et forslag til egnet skønmand samt efterfølgende indhenter den foreslåedes tids- og prisoversalg vil den praktiske hovedregel blive, at det er parterne der sørger herfor, og det er normalt skønsrekvirenten der varetage dette.
Der kan ikke ske omvalg af en allerede udmeldt skønsmand, der utvivlsomt opfyldte alle betingelser for at være syns- og skønsmand, alene med en begrundelse om, at skønsmanden geografisk ikke havde kontor i umiddelbar nærhed af skønsrekvirenten, se SKM2012.700.BR.
I praksis anmodes en brancheorganisation om at pege på en person, som er egnet som skønsmand. Henvendelsen til brancheorganisationen skal ske i enighed, hvis den ikke er besluttet af retten. Se også SKM2013.853.BR hvor retten afviste, at der i henvendelsen måtte stilles særlige krav til skønsmandens kvalifikationer på et bestemt fagområde.
Når den relevante brancheorganisation eller institution efter anmodning er kommet med forslag til en egnet skønsmand, forudsættes det, at den foreslåede skønsmand har de efterspurgte faglige kvalifikationer og kompetencer. Domstolene tillader derfor ikke, at der bliver spurgt yderligere ind til vedkommendes kvalifikationer til varetagelsen af skønsforretningen, se fx SKM2012.706.ØLR. samt SKM2013.541.VLR
I en sag om drift af en hundekennel kom byretten frem til. at det skulle tillades rekvirenten, at stille særlige krav til kvalifikationerne hos den der blev bragt i forslag fra Københavns Universitet. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, jf. SKM2014.338.VLR
Byrettens afgørelse om skønsmand kan kæres til landsretten.
Eksempel 1: Københavns Universitet valgt i sag om stutterivirksomhed frem for Videncentret for Landbrug
Landsretten bestemte i en sag, om en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Institut (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Videncentret for Landbrug blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2011.700.VLR.
Eksempel 2: Som følge af bemærkninger fra skønsmand 1 og sagen i øvrigt skulle der udmeldes yderligere éen skønsmand.
Landsretten bestemt at der under hensyn til bemærkninger mv. fra skønmand 1 og sagens betydning samt værdi, skulle ske udmeldelse af yderligere éen skønsmand i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand og skønsrekvirentens mere subsidiære påstand. Se SKM2011.636.VLR.
Eksempel 3: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer valgt frem for anden brancheorganisation
SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Se SKM2009.774.VLR.
Eksempel 4: Københavns Universitet valgt i sag om fritidslandbrug
Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Se også SKM2007.565.BR.
Eksempel 5: Dansk Handel & Service valgt i sag om størrelse på direktørløn (købmandsforretning)
I en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning bestemte landsretten, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller blandt andet fordi sagsøgeren var medlem af denne organisation. Se SKM2005.205.VLR.
Eksempel 6: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut valgt i sag om stutteri
Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2005.116.VLR.
Eksempel 7: Ensidigt indhentet forslag til skønsmand afvist
En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå en skønsmand. Se TfS1999.686.VL.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
||||
Landsretsdomme |
||||||
SKM2016.594.VLR |
|
|
||||
SKM2014.338.VLR |
|
Det er en afgørelse hvor rekvirentens ønskede kravsspecifikation - i modsæting til den hidtidige faste praksis - blev tilladt. Dette på trods af, at der fra rekvirentens side bl.a. ikke var stillet spørgsmål der forudsætter, at skønsmanden skal have "den fornødne indsigt i de lovmæssige krav der stilles til erhvervsmæssigdrift af hundekennel" Et spørgsmål af denne karakter ville formentlig heller ikke kunne tillades da en skønsmand som bekendt ikke kan stilles spørgsmål af juridisk karakter. Der er i øvrigt tale om meget konkrete forhold og afgørelsen forventes ikke at være en væsentlig ændring af den øvrige praksis på området. |
||||
SKM2013.541.VLR
|
|
|||||
UfR2012.2795.VLK |
|
< | ||||
SKM2012.706.ØLR |
|
< | ||||
UfR 2012.834. Ø | Østre Landsret afviste begæring om udmeldelse af ny syns- og skønsmand. I forbindelse med udmeldelse af syns- og skønsmand opstod spørgsmålet, om denforeståede syns- og skønsmands habilitet.Skønsrekvirentens advokat gjorde gældende, at der ikke forelå inhabilitet, og retten udmeldte herefter den pågældende. Efter afgivelsen af skønserklæringen rejsteskønsrekvirentens advokat imidlertid indsigelse mod syns- og skønsmandens habilitet under henvisning til omstændigheder, som advokaten var bekendt med i forbindelse med udmeldelsen, og som hun ikke havde oplyst i forbindelse hermed. Adgangen til at gøre indsigelsen om inhabilitet gældende var under de foreliggende omstændigheder fortabt.
Habilitetsindsigelse fortabt |
Kendelsen viser, at indsigelse om syns- og skønsmandens habilitet skal gøres gældende straks en part bliver opmærksom på et eventuelt habilitetsproblem, og ikke først når konklusionerne i skønserklæringen foreligger.< | ||||
SKM2011.700.VLR |
Sagen drejer sig om, hvilken organisation, der skulle anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag. Parterne var enige om skønstemaet, som vedrørte den erhvervsmæssige karakter af en stutterivirksomhed. Rekvirenten påstod, at Videncentret for Landbrug, Heste, Århus (Videncentret for Landbrug) skulle foreslå en skønsmand, hvorimod SKAT påstod, at Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet, skulle foreslå en skønsmand. Byretten gav rekvirenten medhold, fordi retten - ud fra en samlet vurdering af organisationernes hovedområder og -opgaver sammenholdt med det fremlagte skønstema - fandt Videncentret for Landbrug bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag. Der var i øvrigt ikke konkrete forhold der talte for, at Videncentret for Landbrug som organisation kunne være inhabil i forhold til sagens parter. Landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå om de institutioner, som parter hver især ønskede udpeget til at bringe en skønsmand i forslag, at Københavns Universitet måtte anses for bedst egnet til opgaven. Valg af skønsmand |
SKAT gjorde blandt andet gældende, at Videncentret for Landbrug, som følge af sit almindelige engagement som repræsentant for landmænd, herunder også ejere af stutterivirksomheder, i skatte- samt syns- og skønssager om den erhvervsmæssige karakter af sådanne virksomheder, må anses for inhabil i forhold til at få opgaven med at bringe en skønsmand i forslag netop i en sådan sag. Det fremgår dog ikke af kendelsen fra landsretten, om retten har tillagt dette nogen betydning. Rekvirenten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Tilladelsen blev ikke givet, fordi nævnet fandt, at betingelsen om, at kæren skal vedrøre spørgsmål af principiel karakter, ikke var opfyldt. |
||||
SKM2011.636.VLR |
Medarbejder ved SKAT havde fornøden rettergangsfuldmagt til kære af byrettens kendelse om valg af skønsmand, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4. Efter omstændighederne fandt landsretten ikke grundlag for tilsidesættelse af udmeldelse af skønsmand, men fandt dog fornøden anledning til at udmelde yderligere en skønsmand i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande herom. Valg af flere skønmænd |
|
||||
SKM2009.774.VLR |
Der var tale om en sag, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende, at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand. Valg af skønsmand. |
Afgørelsen viser, at der lægges afgørende vægt på, at den foreslåede syns - og skønsmand besidder de for sagen afgørende faglige egenskaber, og at det ikke var pågældendes branche-organisation, der måtte formodes at være i besiddelse af de ønskede faglige kvalifikationer |
||||
SKM2005.205.VLR |
Landsretten bestemte i en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Valg af skønsmand. |
Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller, blandt andet fordi sagsøgeren er medlem af denne organisation. |
||||
SKM2005.116.VLR |
Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Valg af skønsmand. |
Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. |
||||
TfS1999.686.VL |
En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand. Valg af skønsmand. |
|||||
TfS1999.513.VL |
En skatteyder havde i forbindelse med en sag om, hvorvidt hans landbrug var drevet erhvervsmæssigt foreslået en konkret navngiven person som syns- og skønsmand. Told- og Skattestyrelsen ønskede, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole skulle forslå en syns- og skønsmand. Byretten udmeldte den af skatteyder foreslåede person. Landsretten udtalte, at det var rigtigst, at der ikke skete udmeldelse af en syns- og skønsmand, som alene en af parterne havde peget på. Udpegningen skulle i stedet ske efter forslag fra en institution, forening eller lignende. Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling ved byretten. Valg af skønsmand. |
|
||||
Byretsdomme |
||||||
SKM2013.853.BR |
|
Rettens beslutning viser, at det også i henvendelsen til den, der skal stille en egnet syns- og skønsmand i forslag er centralt, at dette sker på en helt neutral måde. Rettens beslutning er i øvrigt i overensstemmelse med formuleringer anvendt i de ledende kendelser i SKM2005.116.VLR og SKM2011.700.VLR.)
|
||||
SKM2012.700.BR |
Ikke omvalg af skønsmand. |
|
||||
SKM2007.565.BR |
Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Valg af skønsmand. |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil