C.A.2.2.1 Personlig indkomst
Indhold
Dette afsnit handler om principperne for opgørelsen af den personlige indkomst.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvad omfatter personlig indkomst?
- Fradrag
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Personlig indkomst og kapitalindkomst udgør tilsammen den skattepligtige indkomst.
PSL (personskatteloven) § 3 handler om opgørelsen af den personlige indkomst.
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.
Om de udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2.
Hvad omfatter personlig indkomst
Personlig indkomst er først og fremmest
- lønindkomst, honorarer og lign.
- indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed
- private og sociale pensionsindtægter
- løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven
- arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn mv.
- dagpenge
- overskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed (såkaldt hobbyvirksomhed)
- kontanthjælp
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser
- uddannelsesstøtte og lign.
- genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige indkomst
- fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill mv.
- skattepligtige uddelinger fra fonde, foreninger, mv.
Listen er ikke udtømmende, fordi personlig indkomst defineres som al den indkomst, som indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.
Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst, er også personlig indkomst, fx værdi af fri kost, bolig, firmabil mv.
Personlig indkomst er enten A-indkomst eller B-indkomst.
Se også
Se også
- Afsnit A.B.4.1 Indberetning og betaling af indkomstskat og AM-bidrag. om afgrænsningen mellem indkomster, der er henholdsvis A-indkomst og B-indkomst.
- afsnit C.C.1.2 Selvstændigt erhvervsdrivende i modsætning til lønmodtager og honorarmodtager, afsnit C.C.8.2 Bidragspligten samt Indeholdelsesvejledningen om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
- Om ikke-erhvervsmæssig virksomhed (såkaldt hobbyvirksomhed) se afsnit C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afgrænsning mellem indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed og selskabsindkomst
I nogle tilfælde kan der være tvivl, om en indtægt er erhvervet i forbindelse med en persons drift af selvstændig erhvervsvirksomhed, eller om indtægten er selskabsindkomst. Se afsnit C.D.2.2 Afgrænsning af selskabsindkomsten overfor fysiske personers indkomst om afgrænsningen mellem fysiske personers indtægter og selskabsindkomst.
Se også
- C.A.1.2.1 om statstjenestemænd, der sidder i bestyrelsen for staten
- C.A.3.1.2 om beskatning af honorarer
- C.C.1.2.3 om honorarmodtagere
Selvstændig virksomhed - inden for eller uden for virksomhedsordningen
Indtægt ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3.
Indkomst ved visse passive virksomheder, fx anparter og udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler, som omhandlet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, henføres dog til kapitalindkomsten. Se afsnit C.C.3.1 Anpartsvirksomheder, herunder projekter.
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at vælge virksomhedsordningen, efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I, gælder der særlige regler for opgørelsen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Se afsnit C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen om reglerne for selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordninger.
Virksomhedens indtægter og udgifter (herunder renteindtægter og -udgifter), medregnes ved anvendelse af virksomhedsordningen til virksomhedens resultat. Det er herefter overførslerne fra virksomheden til privatøkonomien, der er afgørende for opgørelsen af den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den indkomst, som opspares i virksomheden og dermed beskattes som virksomhedsindkomst.
Fradrag
Visse nærmere afgrænsede udgifter kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1-12. Fra 1. juli 2016 nr. 1-11.
Ud over de udgifter, der giver fradrag efter personskatteloven, kan der i andre dele af skattelovgivningen være hjemmel til fradrag i den personlige indkomst.
Se også
Se også afsnit C.A.4.1 Fradrag i den personlige indkomst om en række udgifter, som kan fradrages i den personlige indkomst.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
||
|
SKM2011.208.HR |
Højesteret fandt det ikke efter de afgivne vidneforklaringer godtgjort, at en række indbetalinger på skatteyderens konto udgjorde lån fra skatteyderens far i Tyskland, jf. SL (statsskatteloven) § 4. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2010.553.HR |
Sagen vedrørte såkaldte transferindtægter, der knyttede sig til salg af spillerrettigheder. Højesteret fandt ikke, at sådanne beløb kunne anses for at være skattefri indtægter ved "salg af ejendele" i SL (statsskatteloven) § 5's forstand. Der var således tale om almindelig skattepligtige indtægter efter SL (statsskatteloven) § 4. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2007.183.HR |
Den skattepligtige fik ikke medhold i, at en del af et konsulenthonorar, skulle beskattes hos hans søn i udlandet, selv om sønnen havde udført en del af arbejdet, som honoraret var vederlag for. Aftalen var indgået mellem kunden og den skattepligtige, som derfor alene var den berettigede og forpligtede over for kunden. En indsigelse om, at han havde optrådt som fuldmægtig for sin søn ved aftalens indgåelse, blev ikke taget til følge. Skattepligtig indtægt. |
|
|
Landsretsdomme |
||
|
SKM2007.542.VLR |
Vestre Landsret fastslog, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var tale om skattefrit depositum eller lån, som påstået af skatteyderen, og landsretten fandt, at det havde formodningen imod sig, at skatteyderen havde solgt kontorinventar. Skatteministeriet blev derfor frifundet, idet det var ubestridt, at ingen del af beløbet var tilbagebetalt. Skattepligt. |
|
|
Byretsdomme |
||
|
>SKM2016.383.BR< |
>Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen, A, med rette var anset for skattepligtig af et beløb på 700.000 kr. i indkomståret 2009. Beløbet blev fundet over loftbeklædningen på A's værksted i forbindelse med en politiransagning. A gjorde gældende, at beløbet ikke var skattepligtigt, da det stammede fra salg af en række private genstande samt fra et beløb hævet på sin samlevers konto. Retten fastslog, at A ubestridt havde bevisbyrden for, at det omtvistede kontantbeløb på 700.000 kr. ikke var skattepligtigt eller stammede fra allerede beskattede midler. Retten fandt, at A ikke havde løftet denne bevisbyrde, og lagde navnlig vægt på, at de afgivne forklaringer ikke var understøttet af objektive beviser. For så vidt angik det beløb, som A havde hævet kontant fra sin samlevers konto, lagde retten endvidere vægt på, at handlingen forekom usædvanlig. Spørgsmålet var herefter, om en del af det skattepligtige beløb på 700.000 kr. burde have været beskattet i indkomståret 2008. Under hensyn til, at beløbet blev fundet i forbindelse med en ransagning i 2009, fandt retten, at det måtte have formodningen for sig, at beløbet var tilgået A i indkomståret 2009. Det påhvilede derfor A at godtgøre, at en del af det skattepligtige beløb var tilgået ham i indkomståret 2008. Retten fandt, at A ikke havde løftet denne bevisbyrde, og bemærkede i den forbindelse, at der ud over oplysningerne om det hævede kontantbeløb og købesummen fra en privat genstand ikke havde været nogen bevisførelse vedrørende hvordan, hvorfor og hvornår pengene var tilgået A. Skatteministeriet blev derfor frifundet. Skattepligt< |
|
|
SKM2011.265.BR |
Sagsøger skulle beskattes af værdien af et jordstykke som en gave. Erhvervelsen var tinglyst, men jordstykket blev faktisk betalt af sagsøgers fætter. Det var uden betydning, at der var indgået en aftale om, at fætteren kunne anvende jordstykket vederlagsfrit, ligesom han på et senere tidspunkt skulle have jordstykket overdraget vederlagsfrit. Gave. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2011.81.BR |
Sagen handlede om, hvorvidt en række overførsler til sagsøgerens bankkonto skulle anses for skattepligtig indkomst eller et lån. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren regelmæssigt havde overført penge til långiver, og at hun samlet havde tilbageført meget betydelige beløb til denne. Retten lagde derudover til grund, at sagsøgeren forud for bankoverførslerne havde erlagt kontante beløb til långiver, og at disse overførsler var i overensstemmelse med afdragsprofilen i lånedokumentet. Endelig lagde retten vægt på forklaringen afgivet af långiver. Uanset at lånet var ydet på særlige vilkår, fandt retten det herefter godtgjort, at der var tale om et lån. Skattefrit lån. |
|
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
SKM2010.416.LSR |
En privatperson måtte anses for skattepligtig af en "rabat", som han modtog fra en forsikringsformidler i forbindelse med tegning af en kapitalforsikring omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. Skattepligt. |
Skatterådets afgørelse er refereret i SKM2009.406.SR |
|
SKM2006.573.LSR |
Landsskatteretten fandt, at udveksling af arbejdskraft og naturalier i forbindelse med et timebankprojekt ikke kunne karakteriseres som vennetjenester, men medførte indkomstskattepligt for modtagerne. Skattepligt. |
|
|
SKAT |
||
| SKM2012.716.SR |
A og B var tidligere ægtefæller men nu skilt. Parterne ejede en fast ejendom i lige sameje. A påtænkte at bo i ejendommen og betale samtlige udgifter forbundet hermed. A kunne ikke overtage B's rentefradrag, da det forudsatte, at ejendommen og gælden blev overdraget enten ved skøde eller bodelingsoverenskomst. Skatterådet tog stilling til, hvordan A og B skulle beskattes, hvis B udlejede ejendommen til A og i den forbindelse lod ham betale en række udgifter på ejendommen. Det var afgørende for beskatningen, om den fastsatte leje var højere end, lavere end eller svarede til den objektive lejeværdi. Ikke overtagelse af fradrag. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2011.194.SR |
Skatterådet bekræftede, at kommunens medarbejderes deltagelse i motionshold, og benyttelse af svømmehaller var et skattepligtigt gode for medarbejderne. Til gengæld fandt Skatterådet, at aftaler, som kommunen har indgået med diverse leverandører og som indebærer, at der gives en rabat ved køb af varer hos leverandørerne, ikke var et skattepligtigt gode for medarbejderne. Skatterådet fandt heller ikke, at en ordning, hvor der gives gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til de ansatte over 55 år, anses for at være et skattepligtigt gode for medarbejderne. Skattefri og skattepligtige personalegoder. |
|
|
SKM2010.747.SR |
Amatørfotografer var skattepligtige af betalinger for udført arbejde, selvom opdragsgiverne donerede betalingen til nødhjælpsorganisationer. Fotografernes indkomstafkald blev anset som dispositivt, idet forudsætningen for arbejdets udførelse var, at opdragsgiver ved kvittering dokumenterede betaling af et minimumsbeløb til en velgørende forening. Fotograferne var desuden skattepligtige af udstyr modtaget fra et fotofirma til brug for arbejdet. Udstyret blev anset som gaver ydet udenfor gaveafgiftskredsen, og der var skattepligt efter SL (statsskatteloven) § 4. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2010.420.SR |
Skatterådet bekræftede, at forældre, der selv befordrer deres børn til skole, er skattepligtige af den godtgørelse, de efter reglerne i bekendtgørelse om godtgørelse for befordring af elever i folkeskolen, modtager fra kommunen. Udgifter kan modregnes efter et nettoprincip. Skattepligtig indtægt. |
|
|
SKM2010.388.SR |
Skatterådet bekræftede, at spørger skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Skatterådet fandt dog, at de omkostninger spørger havde afholdt, som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne fradrages i tilskuddet efter nettoprincippet. Skattepligtig indkomst. Fradrag efter nettoprincippet. |
|
|
SKM2010.146.SR |
Skatterådet bekræftede, at det vil udløse beskatning for medarbejderne i Region A, hvis regionen tegner en ulykkesforsikring, der dækker medarbejderne under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted, for eksempel et sted hvor der afholdes tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads ligger. Skattepligt. |
|
|
SKM2010.3.SR |
Skatterådet bekræftede, at forældre, der deltager i en ordning om levering af frokostmåltid til eget barn i dagtilbud, vil være skattefri af den udbetaling, som en kommune i den anledning foretager til forældrene, jf. SL § 4. Ikke skattepligt. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil