C.C.5.2.2.1 Betingelser for at bruge virksomhedsordningen

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der kan anvende reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 om virksomhedsordningen, og hvad der kan indgå i virksomhedsordningen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelser
• Betingelser
• Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Skattepligtige personer kan benytte reglerne i virksomhedsordningen på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 1, 1. pkt.

Undtagelser

Reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 (virksomhedsordningen) kan ikke anvendes af eller på:

• Anpartsvirksomhed omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 9 eller nr. 11. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 1, 2. pkt.
• Konkursindkomst. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 1, 3. pkt.
• Dødsboer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 9, stk. 1, 1. pkt.

Anpartsvirksomhed og konkursindkomst er nærmere omtalt i de følgende afsnit.

Se også

Se også afsnit

• C.C.3, hvor reglerne om anpartsvirksomhed er nærmere beskrevet
• C.E.12 om virksomhedsskatteloven i forbindelse med dødsfald
• C.E.14 om definition af mellemperiode og bobeskatningsperiode.

Betingelser

Personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven, kan anvende virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1.

Det er en betingelse, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende, og at virksomheden er erhvervsmæssig. Visse honorarer med direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen. Lønindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i virksomhedsskatteloven, personskatteloven eller i anden skattelovgivning, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis jf. nedenstående afgørelser m.v. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer. 

Der henvises i øvrigt til afsnit C.C.5.2.13.1 Virksomhedsordningen i forbindelse med fuldstændig afståelse eller ophør om hvornår en selvstændig virksomhed må anses for afstået eller ophørt m.v. med den konsekvens, at opsparet overskud skal efterbeskattes.

Se også afsnit   

• C.C.1.1 Generelt om selvstændig erhvervsvirksomhed.
• C.C.1.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed i modsætning til lønmodtagere og honorarmodtagere.
• C.C.1.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed).

Virksomheden

Når den selvstændige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne bruges for hele virksomheden i hele indkomståret. Er virksomheden etableret eller ophørt i løbet af indkomståret, skal virksomhedsordningen bruges i den periode, hvor virksomheden eksisterer.

Hvis den selvstændige driver flere virksomheder og ønsker at anvende virksomhedsordningen, skal alle virksomhederne indgå i virksomhedsordningen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå i ordningen. I givet fald behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3.

I >SKM2016.604.BR< skulle en skatteyder, der drev virksomhed i flere lande, opgøre sin virksomhedsindkomst under ét, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3.  Da den samlede virksomhedsindkomst var negativ, kunne der ikke gives credit i dansk skat for betalt skat i et af landene.

Det er som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen.

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen, selvom de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 2.

Visse blandet benyttede aktiver kan efter den selvstændiges valg indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3.

Anpartsvirksomhed omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1 nr. 9 og 11, og konkursindkomst kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Afgrænsningen af disse aktiver er nærmere omtalt i afsnittene:

• C.C.5.2.2.2 om anpartsvirksomhed
• C.C.5.2.2.3 om konkursindkomst
• C.C.5.2.2.4 om erhvervsmæssige aktiver
• C.C.5.2.2.5 om aktier, andelsbeviser mv.

Interessentskab, kommanditselskab og partnerselskab

Interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter. Indkomsten i disse selskaber bliver derfor beskattet hos ejerne.

Hvis en fysisk person er medejer af et interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab, kan han eller hun bruge virksomhedsordningen. Ejerne kan uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsordningen. Se fx SKM2010.610.SR. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1 nr. 9 eller 11.

Virksomheden består af ejerens andel af aktiver og passiver i virksomheden.

Ægtefæller

Ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende reglerne i personskatteloven eller i virksomhedsskatteloven. De kan også uafhængigt af hinanden vælge, om de vil benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Selvom begge ægtefæller anvender virksomhedsordningen, behandles de hver for sig i forhold til ordningen.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.4 Ægtefæller om ægtefæller og virksomhedsordningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: