C.D.9.9.1.4 Andre vedtægtsmæssige uddelinger, hvor modtageren er skattepligtig
Indhold
Dette afsnit handler om vedtægtsmæssige uddelinger, hvor modtageren er skattepligtig.
Afsnittet indeholder:
- Fradrag betinget af skattepligt for modtager
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Fradrag betinget af skattepligt for modtager
Fonde og de foreninger, der er nævnt i FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2, kan ved opgørelsen af indkomsten efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, også fradrage uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål end almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2. Denne fradragsret gælder derimod ikke for arbejdsmarkedssammenslutninger. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 9, stk. 1.
En betingelse for at få fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, er, at modtageren af uddelingen er skattepligtig heraf. Der kan enten være tale om skattepligt efter
- KSL (kildeskatteloven) §§ 1 eller 2,
- SEL (selskabsskatteloven) §§ 1 eller 2, eller
- FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4.
Uddelinger til arbejdsmarkedssammenslutninger kan derimod ikke fradrages. Det skyldes, at uddelingen er skattefri for arbejdsmarkedssammenslutningen. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om egentlige driftsomkostninger, som kan fradrages i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3-opgørelsen, fx kontingentindbetalinger fra en erhvervsdrivende fond til en arbejdsgiverorganisation.
For at bevise, at modtager er skattepligtig af uddelingen, kræves ingen særlig dokumentation. Det er desuden ikke en betingelse, at modtager rent faktisk beskattes af uddelingen. Skattefrihed for uddelingen kan, fx skyldes modtagers indtægtsforhold eller andre særlige fradragsregler mv. Skattepligt hos modtager anses at foreligge i de tilfælde, hvor en for modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift. Et tilfælde af denne art foreligger, fx hvor en forening som nævnt i FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2, vederlagsfrit tilbyder en konsulenttjeneste, som modtager kunne have fradraget udgiften til.
Det er modtagerens nærmere bestemte subjektive skattepligt, som er afgørende for, om fonden har fradragsret for uddelingen. Der var med andre ord ikke hjemmel til at nægte fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, selv om modtagerfonden opnåede skattefritagelse efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3. Se TfS 1995, 14 LSR.
Uddelinger fra en fond til dets 100 pct.-ejede datterselskaber kan fradrages efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2. Datterselskaberne er skattepligtig af den modtagne uddeling. Se fx SKM2007.382.LSR. Reglerne om skattefrihed af tilskud efter SEL (selskabsskatteloven) § 32 D, gælder ikke for tilskud fra en moderfond. Se afsnit C.D.2.4.3.3 Skattefri tilskud - SEL § 31 D om tilskud.
Hvis uddelingen består af en gave til en anden fond, og gaven ikke medregnes til den modtagende fonds skattepligtige indkomst efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, har den uddelende fond alligevel fradragsret for uddelingen efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger gensidige gaver mellem fondene. Se afsnit C.D.9.5.5.1 Gaver til fonde, der ikke er familiefonde om gaver til fonde.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddel- |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
SKM2007.382.LSR |
En moderfond ejede to datterselskaber. Fondens formål var bl.a. at fortsætte den virksomhed, som fondsstifteren hidtil havde drevet. Fondens virksomheder udøves gennem selskaber, som helt eller delvist ejes af fonden. Fonden påtænkte at uddele midler/aktiver til datterselskaberne. Landsskatteretten fastslog, at efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, kan fonde og visse foreninger foretage fradrag for uddelinger, der sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af disse er skattepligtig heraf. De påtænkte uddelinger til datterselskaberne må herefter anses for at ske til støtte af den i fundatsen anførte virksomhed og dermed til fyldestgørelse af et af fondens vedtægtsmæssige formål. Da datterselskaberne er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, anses de påtænkte uddelinger for omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2. |
|
|
SKM2005.188.LSR |
Efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, kan fonde og visse foreninger foretage fradrag for uddelinger, der sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingerne er skattepligtige heraf. Hvis fonden afholder udgifter til at forbedre de i fundatsen omtalte ejendomme, vil de begunstigede efter fondens fundats ikke være skattepligtige af uddelingen. Der kan dermed ikke indrømmes fradrag for uddelingen efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2. |
|
|
SKM2002.170.LSR |
En fond kunne ikke fradrage en uddeling til et erhvervsråd, idet betingelsen om, at uddelingen skal være skattepligtig for modtageren, ikke var opfyldt. Erhvervsrådet var en ikke-erhvervsdrivende forening omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. |
|
|
TfS 1995, 14 LSR |
Landsskatteretten fandt, at der ikke i FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, var hjemmel til at nægte fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger, selvom modtagerfonden opnår skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 3, for gaver til udvidelse af grundkapitalen. |
|
|
SKAT |
||
|
SKM2008.481.SR |
Skatterådet godkendte, at uddelinger fra en familiefond til selskaber ejet af de af fondens vedtægter begunstigede personer ville være skattepligtige for selskaberne. Skatterådet godkendte endvidere, at sådanne uddelinger ville være fradragsberettigede for fonden. Skatterådet godkendte også, at uddelingen alene vil udløse beskatning af de modtagne selskaber og ikke af de personer, der ejede anparter i selskaberne. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil