A.C.2.1.1.5 Oplysningspligt efter SKL § 8 D

Indhold

Dette afsnit handler om hvem som er oplysningspligt efter SKL (skattekontrolloven) § 8 D.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Undtagelse
• Hvem skal modtage pålægget
• Pligtens omfang
• Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
• Navngivne og ikke navngivne personer
• Offentlige myndigheders tavshedspligt
• Pengeinstitutters oplysningspligt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Alle juridiske personer, herunder

• offentlige myndigheder
• bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber
• kommanditselskaber
• kommanditaktieselskaber
• partrederier
• foreninger
• stiftelser
• legater
• andre institutioner

er oplysningspligtige efter SKL (skattekontrolloven) § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, hvis samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 8 D, dvs. selvstændige juridiske personer.

Efter sin ordlyd skal offentlige myndigheder og private juridiske personer, fx banker, teleselskaber *), advokatfirmaer, der drives i selskabsform, efter anmodning give SKAT oplysninger om navngivne skattepligtige. Bestemmelsen giver SKAT vide rammer, hvad angår omfanget af de oplysninger, der kan forlanges. Oplysningspligten er alene begrænset af, at oplysningerne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd eller forarbejder anden begrænsning af oplysningspligten.

Væsentlighedskriteriet betyder, at SKAT konkret skal tage stilling dette spørgsmål, førend de søges indhentet, ligesom oplysningerne i videst mulige omfang skal søges tilvejebragt hos skatteyderen selv, inden der rettes henvendelse til tredjemand. Se mere om væsentlighed og proportionalitet i afsnit A.C.2.1.1.3 Indhentelse af oplysninger fra tredjemand efter skattekontrolloven.

Oplysning om unavngivne personer kan kun gives efter Skatterådets bestemmelse. Se SKL (skattekontrolloven) § 8  D, stk. 1, sidste punktum.

Undtagelse

Undtaget fra oplysningspligten efter er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Se SKL (skattekontrolloven) § 8 D.

Værdipapircentralen kan dog afkræves oplysninger af SKAT om, hvilket pengeinstitut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se SKL (skattekontrolloven) § 8 D, stk.3, som ændret ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015. I disse tilfælde er kravet om, at indhentelse af oplysninger om unavngivne skatteydere kræver Skatterådets tilladelse fraveget.

*) Skatteministeren har besluttet, at SKAT ikke skal anvende hjemlen i SKL (skattekontrolloven) § 8 D over for teleselskaber.

Hvem skal modtage pålægget

Et pålæg om oplysningspligt skal rettes til den pågældende juridiske persons bestyrelse eller øverste daglige ledelse.

For pengeinstitutters vedkommende er det fx det pågældende pengeinstituttets hovedsæde og ikke den lokale filial.

Pligtens omfang

SKL (skattekontrolloven) § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder efter lovens andre indberetnings- og oplysningsbestemmelser, idet pligten omfatter enhver oplysning, der antages at være af væsentlig betydning for skatteligningen. 

Det forudsættes, at der er tale om oplysninger, som den oplysningspligtige er i besiddelse af som et normalt led i virksomheden. Oplysningspligten gælder også oplysninger til bedømmelse af spørgsmål om eventuel skattepligt her til landet.

Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning, dvs. oplysninger af samme art som efter SKL (skattekontrolloven) § 8 C, kan disse oplysninger ikke kræves i videre omfang end der er hjemmel til i SKL (skattekontrolloven) § 8 C. Se SKL (skattekontrolloven) § 8 D, stk. 2. Erhvervsdrivende er underlagt samme oplysningspligt om indbyrdes omsætning uanset, i hvilken form virksomheden drives. Om SKL (skattekontrolloven) § 8 C henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1.1.4 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning efter SKL § 8 C.

Navngivne og ikke navngivne personer

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af SKAT, således at navnet kan anføres i begæringen. Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL (skattekontrolloven) § 8 D. Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som SKAT ikke kender fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv.  

SKAT kan uden Skatterådets tilladelse kræve oplysninger fra pengeinstitutter om underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, på en navngiven kontohaver samt oplysninger om hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågældende oplysninger.

SKAT har ligeledes adgang til at få oplyst på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagtsforhold vedrørende konto tilhørende en navngiven person. 

Kender SKAT fx alene telefonnummeret uden at vide hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil SKAT dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret. Tilsvarende gælder, hvis SKAT alene kender IP-adressen uden at vide hvem hjemmesiden eller IP-adressen tilhører, så kan der ikke anmodes om oplysninger efter kriteriet navngivne personer.

Offentlige myndigheders tavshedspligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL (skattekontrolloven) § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om tavshedspligt.

Oplysningspligten efter SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte. Det kommer an på en konkret fortolkning af tavshedspligtsbestemmelsen, om skattekontrollovens oplysningsbestemmelser viger. Oplysning om at SKAT forgæves har forsøgt at tilvejebringe oplysningerne hos skatteyder selv, er ikke i strid med tavshedspligten.

Tavshedspligter, som nævnt i straffelovens §§ 152-152 e, viger også for skattekontrollovens oplysningspligter. Se også det anførte om tavshedspligt i afsnit A.C.2.1.1.1 Generelt om oplysningspligter efter opfordring.

Om udveksling af oplysninger generelt med andre offentlige myndigheder, se FVL §§ 27 - 32 (juridiske personer) og PDL §§ 6 - 8 (fysiske personer).

Pengeinstitutters oplysningspligt

Pengeinstitutter er for så vidt egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende og juridiske personer. 

Pengeinstitutters oplysningspligt blev ved lov nr. 1113 af 21. december 1994 samlet i skattekontrollovens § 8 D, hvor den tidligere var delt over både § 8 D og 8 G. I lovbemærkningerne hertil anføres det:

"Hensigten med forslaget er ikke fremover at afkræve pengeinstitutter oplysninger om indskud, lån, depot eller boks i videre omfang end hidtil efter skattekontrollovens § 8 G, stk. 1, dvs. oplysninger om størrelsen af lån og indestående eller forvaltede midler og disses afkast, om bevægelser på indskud- eller indlånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter."

SKAT kan uden Skatterådets tilladelse kræve oplysninger fra pengeinstitutter om underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, nå en navngiven kontohaver samt oplysninger om hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågældende oplysninger.

SKAT har ligeledes adgang til at få oplyst på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagtsforhold vedrørende konto tilhørende en navngiven person. 

Der henvises til en byretsdom. Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger mv., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. SKL (skattekontrolloven) § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i RSL § 10. Se SKM2014.209.BR.

Se også Ombudsmandens udtalelse i sag FOU nr. 2014.0010 om indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 D og daglige bøder efter lovens § 9.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre