A.C.3.2.1.2.7 Om passivitet ved skatteansættelse, SKL § 16
Indhold
Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL (skattekontrolloven) § 16 om passivitet, når der ikke er selvangivet, og skatteyder derfor har modtaget en for lav ansættelse.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Personer omfattet af reglen
- Retspraksis
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Regel
Skattepligtige, der uden at have selvangivet
- modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat
- skal underrette told- og skatteforvaltningen inden for 4 uger efter modtagelsen, hvis ansættelsen er for lav.
Se SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 1.
Meddelelsen skal således være modtaget, dvs. være kommet frem til den skattepligtige. Der er intet krav om, at den skattepligtige har læst den modtagne meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdi.
Bemærk
Der er tale om en materiel regel, hvori der fastsættes en reaktionsfrist, hvis nærmere angivne forhold er til stede.
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- overtræder SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 1,
straffes med bøde. Se SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 2.
Fuldbyrdelsestidspunkt
Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Gerningsindholdet er således alene, at man forsætlig eller groft uagtsomt har overskredet fristen for at reagere på ansættelsen.
Bemærk
Hvis overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsæt til unddragelse, men hvor unddragelsesrisikoen er åbenbar, kan stk. 2 anvendes. Se afsnit A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager om praksis for strafnedsættelse i bødesager.
Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 3.
Fuldbyrdelsestidspunkt
Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når fristen er overskredet, og der er forsæt til unddragelse.
Personer omfattet af reglen
Pligtsubjekt er alle skattepligtige, der ikke har selvangivet og som modtager en skatteansættelse, der er for lav.
Reglens kerneområde er skattepligtige, som skal selvangive, da Skattestyrelsen ikke har alle relevante oplysninger, og som ikke har selvangivet inden selvangivelsesfristens udløb og derfor modtager en skønnet ansættelse.
Hvis skatteyder ikke har tilføjelser til årsopgørelsen, fordi Skattestyrelsen er i besiddelse af alle relevante oplysninger, så betyder bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 1, at skatteyder alligevel har pligt til at reagere, hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, og dette fører til en for lav ansættelse. I praksis vil der ikke blive rejst en straffesag med mindre der er et åbenlyst misforhold mellem den ansættelse, skatteyder måtte forvente og den faktisk fremkomne ansættelse. Se dog nedenfor om feltlåsning.
Subjektive betingelser for strafansvar
Den forsætlige eller groft uagtsomme undladelse vedrører to forhold:
- at der er indtrådt en handlepligt, fordi ansættelsen er for lav
- at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.
Ved anvendelse af SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 3, er den subjektive betingelse yderligere, at der er forsæt til unddragelse.
Feltlåsning
Med hjemmel i SKL (skattekontrolloven) § 1 A, stk. 1, er der i bekendtgørelse nr. 685 af 20. juni 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 372 af 8. april 2015 fastsat regler, der begrænser adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen, som indberetningspligtige har indberettet til told og skatteforvaltningen med hjemmel i skattekontrolloven. Se afsnit A.B.1.2.1.1.
I det omfang en oplysning er omfattet af regler fastsat med hjemmel i SKL (skattekontrolloven) § 1 A, stk. 1, er urigtig og fører til en for lav ansættelse, finder SKL (skattekontrolloven) § 16 ikke anvendelse.
SKL (skattekontrolloven) § 16 finder endvidere ikke anvendelse, hvis en for lav ansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter skattekontrolloven. Se SKL (skattekontrolloven) § 1 A, stk. 3, vedrørende felter, der ikke er låst.
SKL (skattekontrolloven) § 1 A har virkning fra og med indkomståret 2013. Overtrædelser vedrørende indkomståret 2012 eller tidligere kan fortsat straffes. Se SKM2017.25.VLR.
Bemærk
Selv om SKL (skattekontrolloven) § 1 A medfører, at der ikke kan straffes for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 16, kan der efter omstændighederne straffes for overtrædelse af kildeskattelovens straffebestemmelser.
Se også
Se afsnit A.C.3.2.1.6.2 Lønmodtageres strafansvar, KSL § 75 om KSL (kildeskatteloven) § 75
Retspraksis
Spørgsmål om anvendelse af SKL (skattekontrolloven) § 13 eller SKL (skattekontrolloven) § 16
SKL (skattekontrolloven) § 13 og SKL (skattekontrolloven) § 16 kan i visse tilfælde realiseres vedrørende den samme skatteansættelse.
En sigtet eller en tiltalt kan imidlertid ikke straffes for overtrædelse af både SKL (skattekontrolloven) § 13 og § 16 vedrørende samme forhold, idet SKL (skattekontrolloven) § 16 i henhold til bestemmelsens ordlyd er udelukket, hvis forholdet er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 13.
Spørgsmålet er, hvad der sker, når en skatteyder efter, at betingelserne for straf i SKL (skattekontrolloven) § 16 er opfyldte, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger således, at betingelserne for straf i SKL (skattekontrolloven) § 13 også er opfyldte.
Der kan sigtes efter SKL (skattekontrolloven) § 16, hvis denne bestemmelse er fuldbyrdet før, der afgives urigtige oplysninger. Omvendt kan der sigtes efter SKL (skattekontrolloven) § 13, hvis SKL (skattekontrolloven) § 16 ikke er fuldbyrdet.
Det afgørende i forhold til § 13 er, at der enten er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til at unddrage det offentlige skat eller, at de afgivne urigtige eller vildledende oplysninger groft uagtsomt medfører en skatteunddragelse eller, at der er mulighed herfor.
Er skatteyder sigtet for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 16, har pågældende i kraft af en sigtets retsstilling ikke pligt til at udtale sig, jf. RPL § 752, hvorfor der som udgangspunkt ikke er tale om en strafbar overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 13, når skatteyderen efter en sigtelse for SKL (skattekontrolloven) § 16 afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.
I stedet vil de urigtige eller vildledende oplysninger kvalificere beviset for forsæt til unddragelse, så forholdet bliver omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 3. Se TfS 1996, 817 VLD.
Der kan dog sigtes for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 13, hvis denne bestemmelse er overtrådt efter overtrædelsen af SKL (skattekontrolloven) § 16, hvis afgivelsen af konkrete urigtige eller vildledende oplysninger afgives til Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skattenævn eller Landsskatteretten. Dette gælder uanset om pågældende er sigtet for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 16 eller ej, når pågældende afgiver urigtige eller vildledende oplysninger for at begå en ny selvstændig unddragelse af skat og ikke for at dække over SKL (skattekontrolloven) § 16 overtrædelsen.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Dette skema viser relevante domme på området.
| Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2017.25.VLR |
T var tiltalt for skattesvig. T havde undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne for 2010 og 2011 at underrette SKAT om, at årsopgørelserne var for lave, idet de ikke indeholdt løn udbetalt af to firmaer på henholdsvis 333.571 kr. (2010) og 157.616 kr. (2011). T havde derved unddraget for 156.068 kr. i skat. T forklarede at det var korrekt at han havde udført arbejde for de to pågældende firmaer. Han fik ikke lønsedler, selvom han rykkede flere gange. Han havde aldrig fået sin løn udbetalt i kontanter. Han havde ikke set sin årsopgørelse og havde ikke kontaktet SKAT. Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T idømtes en bøde på 250.000 kr. T var forpligtet til at oplyse om de for lave ansættelser. Ved ændringen af skattekontrollovens § 1A, stk. 1, er der ikke sket en omvurdering af strafværdigheden af at undlade at reagere på de for lave årsopgørelser. Der var ikke grund til at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da dette hovedsageligt skyldtes, at T havde påklaget forhøjelserne til Landsskatteretten. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Sagen vedrører indkomstår før 2013. SKL (skattekontrolloven) § 1 A bevirker ikke straffrihed for overtrædelser begået for indkomstår før 2013, jf. STRFL § 3. Sagen vedrører SKL (skattekontrolloven) § 16, men resultatet ville være blevet det samme, hvis det var SKL (skattekontrolloven) § 13, der var overtrådt. Hvis sagen havde vedrørt indkomståret 2013 eller efterfølgende indkomstår, kunne der ikke straffes for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven), jf. SKL (skattekontrolloven) § 1 A. Der kunne i stedet være straffet efter KSL (kildeskatteloven) § 75. |
| SKM2013.506.ØLR | T var tiltalt for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, ved med forsæt til unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2006-2008 at have selvangivet sine indkomster for lavt med i alt 754.950 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 397.514 kr. i skat og 60.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
T havde afgivet urigtige oplysninger i sine selvangivelser for indkomstårene 2006-2008 henholdsvis den 14. marts 2007, den 8. februar 2008 og den 2. februar 2009. Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig, og idømte T ubetinget fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 450.000 kr. |
Dommen >viser<, at SKL (skattekontrolloven) § 13 også kan anvendes ved indberetning før selvangivelsesfristen.
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil