A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte- og afgiftsstraffesager
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan normalbøden beregnes ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og opkrævningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Regel
Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr.
Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.
Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Se SKM2010.435.ØLR og SKM2017.135.VLR
Eksempel 1
En person har forsætligt unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:
(60.000 x 1) + (20.000 x 2) = 100.000
Eksempel 2
En person har ved en grov uagtsom handling unddraget 80.000 kr. i skat. Bøden bliver:
(60.000 x ½) + (20.000 x 1) = 50.000
Skattekontrollovens § 16
Ved grov uagtsom overtrædelse af skattekontrollovens SKL § 16, stk. 2, er normalbøden 1/3 af den unddragne skat. Progressionsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke ved beregningen.
Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter SKL § 16, stk. 2 . Dette gælder særligt i sager, hvor Skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen. Er overtrædelsen af mere ordenspræget karakter, gøres der ikke ansvar gældende.
Ansvar for overtrædelse af SKL § 16, stk. 2 gøres gældende, hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor
- skatteyderen er skyld i den for lave ansættelse, og der ikke er bevis for en forsætlig skatteunddragelse
- skatteyderen burde have forstået, at en udbetalt stor overskydende skat ikke kunne være rigtig, selvom den er opstået ved en fejl hos Skatteforvaltningen.
Foreligger der forsætlig skatteunddragelse omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 16, stk. 3, beregnes normalbøden som i eksempel 1 ovenfor under afsnittet, Regel. Se herom SKM2013.292.VLR.
Se afsnit
- A.C.3.2.1.2.7 om passivitet ved skatteansættelsen
- A.C.3.2.4 om begreberne forsæt og uagtsomhed
- A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænser
- A.C.3.5.6 om strafskærpelse
- A.C.3.5.5 om strafnedsættelsesgrunde
- A.C.3.5.2.4 om bøde for flere overtrædelser
- A.C.3.5.2.5 om afrunding af bøder
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsretsdomme |
||
| SKM2012.69.VLR |
T, som var direktør og reel indehaver af to selskaber, kontrollerede ikke om den af en ansat medarbejder foretagne indberetning af 0-angivelser var korrekt. Der blev derved unddraget 574.812 i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T blev dømt som ansvarlig for, at der groft uagtsomt blev afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet tiltalte ikke sikrede sig, at der skete korrekt indberetning. Der blev lagt vægt på, at der var tale om betydelige beløb i en periode med anstrengt likviditet. |
Dommen (og på linje hermed en række ikke offentliggjorte byretsdomme) fastslår, at bødeberegningen for urigtige eller vildledende angivelse af A-skat efter kildeskatteloven, jf. opkrævningsloven, skal foretages på samme måde som normalbøder for unddragelse efter SKL § 13. |
|
SKM2010.435.ØLR |
T havde i 2003 udeholdt to fakturaer benævnt konsulenthonorarer mv. på 380.000 kr. plus moms til et selskab, hvor hans hustru var hovedanpartshaver. T, som ikke var momsregistreret, undlod at selvangive indtægten og betale momsen. Derved unddrog T skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 247.238 kr. Byretten idømte T fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 247.000 kr. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 430.000 kr. |
Ved dommen ændredes den hidtidige praksis, hvor forsætlige unddragelser på over 100.000 kr. medførte frihedsstraf. Grænsen blev fastsat til 250.000 kr. Grænsen for den del af unddragelsen op til 30.000 kr., hvoraf bøden kun blev beregnet som 1 gange af det forsætligt unddragne beløb, blev ændret til 60.000 kr. Ved anvendelse af grænsen på 60.000 kr. sammenlægges unddragelserne af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Dommen har ikke taget stilling til om unddragen lønsumsafgift skal sammenlægges med skat og moms mv. |
|
Skatteforvaltningen |
||
|
SKM2006.702.SKAT |
Beskriver retningslinjer for fastsættelse af administrative bøder, hvor overtrædelse af kildeskatteloven indgår i beregningsgrundlaget. |
Grænsen for anlæggelse af sager ved domstolene er efterfølgende hævet fra 100.000 kr. til 250.000 kr. Se SKM2010.435.ØLR og A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i skatte- og afgiftsstraffesager |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil