G.A.2.2.3.1 Hvilke sager behandles i fogedretten?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke sager der kan behandles i fogedretten.
Afsnittet indeholder:
- Fogedrettens kompetence
- Udlæg
- Andre sager
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Fogedrettens kompetence
xHvor RIM bistår offentlige kreditorer med at inddrive gæld, er det fogedretten, der bistår de private kreditorer med at inddrive gæld hos andre private. Fogedretten har imidlertid også kompetence til at behandle visse indsigelser og klager over inddrivelsesskridt, som RIM foretager. Fogedretten har således kompetence til at prøve indsigelser, som fremsættes mod udlæg, der foretages af pantefogeden, ligesom fogedretten er ”klageinstans” for visse bestemte kontrolafgifter. Fogedrettens kompetence som ”klageinstans” kræver særlig lovhjemmel. Se afsnittet "andre sager" nedenunder.x
xFogedretten er som hovedregel ikke kompetent til at afgøre indsigelser mod andre inddrivelsesmåder end udlæg, fx en afgørelse om lønindeholdelse. Sådanne indsigelser eller klager vil som udgangspunkt skulle indbringes for Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten. Inddrivelsesbekendtgørelsen og gældsinddrivelsesloven regulerer over RIM's afgørelser .x
Hvis pantefogeden i tilknytning til en udlægsforretning nægter at tiltræde en afdragsordning efter RPL § 525, kan skyldner protestere over dette, og denne protest kan indbringes for fogedretten. Se SKM2011.318.ØLR hvor Østre Landsret fandt, at en skyldner i medfør af SKINDL § 6 kan klage til fogedretten over et afslag på en afdragsordning efter RPL § 525.
xFogedretten kan dog ikke tage stilling til en sag, hvor RIM har givet afslag på en afdragsordning, når dette ikke er sket i tilknytning til en udlægsforretning. Hvor RIM har truffet en afgørelse om en afdragsordning i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens bestemmelser, kan der klages herover til Skatteankestyrelsen. Hvis der i stedet er tale om en afdragsordning, som RIM har aftalt med skyldner som led i RIM’s faktiske forvaltningsvirksomhed, så kan ordningen ikke påklages. Se herom Landsskatterettens udtalelse i SKM2010.833.LSR.x
Fogedretten tager også stilling til de indsigelser, der fremsættes under en afhentningsforretning på baggrund af et udlæg foretaget af pantefogeden.
Pantefogedens beregning af retsafgift i forbindelse med udlægsforretningen kan også påklages til fogedretten. Se § 3 i retsafgiftsbekendtgørelsen.
Udlæg
Indsigelser mod pantefogedens udlæg afgøres af fogedretten. Se SKINDL § 6.
Fogedretten behandler indsigelser primært efter reglerne i RPL §§ 499-503.
De indsigelser, der kan indbringes for fogedretten, skal enten vedrøre
- det krav, der foretages udlæg for eller
- selve udlægsforretningens foretagelse.
Indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden kan derfor vedrøre:
- Hjemlen for udpantningsretten
- Kravets eksistens, herunder om kravet er ophørt
- Kravets størrelse og forfaldstid
- Fremgangsmåden under udlægsforretningen
- Genstanden for udlæg
- Afhentning af udlagte genstande
- Beregning af retsafgiften
særligt vedrørende skattekrav
Fogedretten kan ikke tage stilling til skattemyndighedernes ansættelse af beregningsgrundlaget, skattepligten og selve skatteberegningen.
Bemærk
Referatet i UfR 2004.2797.VLK angiver:
"Retsplejelovens § 504 om genoptagelse af fogedforretning gælder også prøvelse af told- eller pantefogedudlæg.
D gjorde indsigelse mod et pantefogedudlæg, men udeblev fra det berammede retsmøde til behandling af indsigelsen i fogedretten. Senere begærede D fogedsagen genoptaget under henvisning til retsplejelovens § 504, og til at det udlagte aktiv var udlægsfritaget. D oplyste ikke, hvorfor han var udeblevet fra fogedretsmødet. Fogedretten afviste begæringen, da der ikke var hjemmel i skatteinddrivelsesloven til genoptagelse, og da loven ikke indeholder nogen henvisning til retsplejelovens § 504. Heller ikke princippet i retsplejelovens § 367, stk. 1, eller almindelige retsgrundsætninger gav efter fogedrettens opfattelse hjemmel for genoptagelse. Landsretten udtalte med henvisning til forarbejderne til skatteinddrivelsesloven, at det uden sikre holdepunkter for det modsatte er betænkeligt at afskære en skyldner, der ikke har været til stede under en fogedforretning, fra den adgang til genoptagelse, der fremgår af retsplejelovens § 504, nr. 4. Da der ikke forelå et sådant sikkert grundlag, blev kendelsen ophævet, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i fogedretten med henblik på stillingtagen til, om sagen burde genoptages i medfør af retsplejelovens § 504Landsretten udtalte med henvisning til forarbejderne til skatteinddrivelsesloven, at det uden sikre holdpunkter for det modsatte er betænkeligt at afskære en skyldner, der ikke har været til stede under en fogedforretning, fra den adgang til genoptagelse, der fremgår af retsplejelovens § 504, nr. 4. Da der ikke forelå et sådant sikkert grundlag, blev kendelsen ophævet, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i fogedretten med henblik på stillingtagen til, om sagen burde genoptages i medfør af retsplejelovens § 504". >xx<
Andre sager
Skyldners klager over kravets eksistens og størrelse vedrørende kontrolafgifter efter:
- Færdselsloven, LBK xnr. 1324 af 21. november 2018 x
- Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, xLBK nr. 444 af 8. maj 2018 x
- Jernbaneloven, xLov nr. 686 af 27. maj 2015x
- Lov om trafikselskaber xLBK nr. 323 af 20. marts 2015 x
indbringes for fogedretten, uanset om skyldners indsigelse vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under RIMs inddrivelse af kravet. Se § 18 i INDOG (gældsinddrivelsesloven) og Inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.
Reglerne for fogedrettens behandling af indsigelser om krav vedrørende kontrolafgift vil således i alle tilfælde kunne angå kravets berettigelse, berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. I SKM2014.4.LSR fandt Landsskatteretten, at en klage over lønindeholdelse til dækning af gæld, vedrørende gebyr i forbindelse med en kontrolafgift efter Jernbaneloven, skulle indbringes for fogedretten.
I SKM2010.106.ØLR, fandt Østre Landsret ikke, at der skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelse om kravets berettigelse. Fogedretten havde afvist at behandle en indsigelse om berettigelsen af en parkeringsafgift, hvor RIM havde tillagt skyldners indsigelser opsættende virkning. Landsretten udtalte, at INDOG § 18 ikke kan forstås således, at der, uanset restanceinddrivelsesmyndigheden har tillagt en indsigelse opsættende virkning i medfør af INDOG § 2 , stk. 2, skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelser om kravets berettigelse. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten.
Bemærk
- Klager, der ikke vedrører kontrolafgifter, xf.eks.x licensrestancer, er ikke omfattet af § 18 i INDOG (gældsinddrivelsesloven). ><
- Der er særlige klageregler vedrørende klager over idømte og vedtagne bøder, offerafgift, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve. Se afsnit G.A.3.7.1 Bøder: politibøder, administrative bøder og tvangsbøder Bøder: politibøder, administrative bøder og tvangsbøder
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere |
|
Landsretsdomme |
||
|
SKM2017.329.ØLR |
I en sag, havde SKAT ikke tillagt skyldners indsigelse mod en parkeringsafgift opsættende virkning efter INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 2. Skyldner protesterede mod dette og gjorde gældende, at der gælder en uskyldsformodning og derfor burde inddrivelsen være tillagt opsættende virkning. SKAT gjorde under sagen gældende, at hovedreglen er, at et krav ikke skal tillægges opsættende virkning, men at SKAT har mulighed for at beslutte dette. SKAT henvist endvidere til, at den Europæiske Menneskerettigheds-domstol har fastslået, at EMRK art. 6 ikke er til hinder for, at en strafferetlig sanktion kan fuldbyrdes inden der foreligger en endelig domstolsafgørelse. Fogedretten fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med rette, og at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været berettiget. Østre Landsret gav SKAT medhold i, at der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse. Østre Landsret kom til dette resultat, selvom Landsretten samtidig fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med urette. |
|
|
SKM2017.278.BR |
SKAT havde foretaget udlæg, på baggrund af en anmodning fra de tyske skattemyndigheder. Skyldner gjorde gældende, at inddrivelsesdirektivet var implementeret i strid med grundlovens § 20, og i øvrigt var i strid med det danske retsforbehold. Herudover gjorde skyldner gældendende, at der skulle tillades fuld bevisførelse for den tyske fordrings rigtighed ved fogedretten. Fogedretten lagde til grund, at spørgsmålet om inddrivelsesdirektivets lovlighed i forhold til grundlovens § 20 ikke var blevet prøvet ved EU-domstolen eller indirekte ved en præjudiciel forelæggelse. Fogedretten var derfor ikke kompetent til at efterprøve, om dele af inddrivelsesdirektivet var uanvendeligt i dansk ret. Fogedretten fandt endvidere, at direktivet ikke var i strid med det danske retsforbehold. Direktivet skulle derfor lægges til grund i sagen. Som følge heraf fandt fogedretten, at spørgsmålet om den underliggende tyske fordrings rigtighed hørte under de tyske myndigheders kompetencer, hvorfor der ikke blev tilladt bevisførelse for kravets rigtighed ved fogedretten. |
|
|
SKM2011.318.ØLR |
En skyldner fremsatte under en udlægsforretning indsigelse mod, at pantefogeden meddelte afslag på skyldners anmodning om, at kunne afdrage restancen over 10 måneder, jf. RPL. § 525, stk. 2. Østre Landsret fandt som følge af denne bestemmelses forarbejder og SKINDL § 5, at en skyldner i medfør af SKINDL § 6, kan klage til fogedretten over et sådant afslag. Landsretten udtalte, at der for fogedretten kun undtagelsesvist vil kunne være grundlag for at træffe afgørelse om en afdragsordning efter RPL. § 525, stk. 2, og fandt i den konkrete sag, at der ikke var grundlag for at imødekomme skyldners ønske om en afdragsordning. |
|
|
SKM2010.106.ØLR |
SKAT havde indbragt berettigelsen af en parkeringsafgift for fogedretten. Indbringelsen var tillagt opsættende virkning. Fogedretten afviste at behandle sagen. Landsretten fandt ikke, at der skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelse om kravets berettigelse. Sagen blev hjemvist til fogedretten. |
|
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
UfR 2004.2797 xVLKx |
Retsplejelovens § 504 om genoptagelse af fogedforretning gælder også prøvelse af told- eller pantefogedudlæg. |
|
|
SKM2014.4.LSR |
Klage over lønindeholdelse til dækning af gæld, vedrørende gebyr i forbindelse med en kontrolafgift efter Jernbaneloven, skulle indbringes for fogedretten |
|
|
SKM2010.833.LSR |
Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil