H.A.1.2.2 Ejendomme, der er undtaget fra vurderingspligten

Indhold

Afsnittet handler om reglerne for de ejendomme, der er undtaget fra vurdering og beskriver de forskellige ejendomme.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Helt eller delvist undtaget fra vurdering
• De enkelte undtagne ejendomme
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Nogle ejendomme er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1

Ejendommene er undtaget, da de ikke er frit omsættelige, så længe de bliver brugt til det formål, som de er opført til. Ejendommene har derfor ikke umiddelbart nogen værdi i handel og vandel.

VUL § 7, stk. 1 er udtømmende og der kan ikke sluttes udvidende fra bestemmelsen til ejendomme, hvis forhold ligner ejendommene, som er nævnt i bestemmelsen.

Helt eller delvis undtaget fra vurdering

Når en ejendom er undtaget, gælder undtagelsen både arealer, bygninger og andre anlæg.

Når et ubebygget areal er undtaget fra vurdering, kan hele arealet eller en del af arealet være undtaget fra vurdering. Hvis det er let at afgrænse, hvad der er undtaget fra vurdering, og hvad der skal vurderes, bliver kun de arealer undtaget, der klart bliver brugt til undtagne formål, mens resten vurderes.

Når SKAT skal afklare, om en bygning er undtaget fra vurdering, foretager SKAT et selvstændigt skøn med hensyn til, om en væsentlig del af bygningen bliver brugt til formål, der er undtaget fra vurdering. Ved denne afklaring skal der tages udgangspunkt i, hvilken del af anvendelsen der i værdi er mest væsentlig.

Når en bygning i væsentligt omfang bliver brugt til et undtaget formål, bliver hele bygningen med hele den tilhørende grund undtaget fra vurdering.

Afgørelse om, at en ejendom er undtaget fra vurdering, bliver truffet af SKAT og kan påklages til de sædvanlige instanser. Se afsnit A.A.10.1.1 Klagestruktur om klagestrukturen

Bemærk

At en ejendom er undtaget fra vurdering, må ikke forveksles med hel eller delvis fritagelse for kommunal ejendomsbeskatning. Se afsnit H.A.6.4.2 Andre fordelinger.

De enkelte undtagne ejendomme

Følgende ejendomme er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1:

1. Kirker
2. Kirkegårde og parkeringspladser
3. Offentlige torve, gader, veje og parkanlæg
4. Befæstningsanlæg og militære flyvestationer
5. Fyranlæg
6. Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg
7. Rutebilstationer
8. Havneanlæg og arealer
9. Kanalanlæg
10. Lufthavnsanlæg
11. Københavns Frihavn.

Ad a) Kirker

Ved en kirke forstås bygninger, der er bestemt til kirkelige handlinger. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 1.

Folkekirkens kirker er undtaget fra vurdering.

Omfattet er også andre kirker og gudstjenestehuse, der tilhører de ved kongelig resolution anerkendte trossamfund eller andre trossamfund, der er godkendt af Kirkeministeriet, og der har præster, som er eller vil kunne forventes bemyndiget til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Se ægteskabsloven § 16, stk. 1, nr. 3, lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015.

Bygninger med tilknytning til kirken, fx kapeller og bygninger med lokaler til konfirmationsforberedelser, er også undtaget fra vurdering.

Når en bygning er undtaget fra vurdering, gælder det hele bygningen, selv om nogle af rummene bliver brugt til andre formål end kirkelige handlinger, hvis disse rum udgør en mindre væsentlig del af bygningen.

En kirke, som er ved at blive bygget, er også undtaget fra vurdering, fra den første vurdering efter byggeriet er påbegyndt.

Kirkens faste ejendom bliver opdelt i to kategorier:

• kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård - kaldet "kirkegodset"
• præstegården med eventuel have og øvrige tilliggende - kaldet "præstelodden".

Det er "kirkegodset", der er undtaget fra vurdering.

Menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde er ikke undtaget fra vurdering. Den grund, der hører med til forsamlingshuset, er fritaget for kommunal grundskyld, medmindre forsamlingshuset bliver drevet erhvervsmæssigt. Se kommunal ejendomsskattelov § 7, stk. 1 litra e. Denne fritagelse påvirker ikke vurderingspligten.

Ad b) Kirkegårde og parkeringspladser

Definition: En kirkegård er arealer, der er godkendt af myndighederne til indretning af begravelsesplads.

Kirkegårde er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1, nr.1.

Bygninger, der er opført på kirkegården, og som bliver brugt i tilknytning til kirkegården, fx kapel, krematorium, kirkegårdskontor og lignende er også undtaget fra vurdering.

Parkeringsanlæg, der er nødvendige for kirken og kirkegården, er undtaget fra vurdering.

Ad c) Offentlige torve, gader, veje og parkanlæg

Torve, gader, veje og parkanlæg, der tilhører kommunerne og staten, og som ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 2.

Torve

Definition: Et torv er en åben plads, der udgør et led i en bys gade- og vejnet.

Forudsætningen for, at torvene er undtaget, er at de i væsentlig omfang tjener offentlige færdselsformål, herunder parkering.

Pladser, der er bestemt til andre formål, fx udstillinger, markeder, opvisninger eller optræden, er ikke undtaget fra vurdering.

Arealer, der bliver udlejet til fx stadepladser eller på anden måde bliver udnyttet erhvervsmæssigt, er ikke undtaget fra vurdering.

Gader og veje

Definition: Gader og veje er arealer, der er inddraget til kørende eller gående offentlig færdsel.

Det er kun statens og kommunernes gader og veje, der er undtaget fra vurdering. Se afsnit H.A.1.2.3 Ejendomme, der i praksis kan forbigås ved vurderingen om private vejanlæg.

Broer, viadukter og andre anlæg, der tjener til at føre gade og veje over eller under andre trafikårer og vandveje, bliver anset for at høre med til gade- og vejarealet, og er undtaget fra vurdering.

Hvis der er indrettet forretninger, kontorlokaler, servicestationer eller andre vurderingspligtige bygninger over eller under gade- og vejarealet, skal disse bygninger og det tilhørende grundareal vurderes.

Parkanlæg

Definition: et parkanlæg er et anlæg, der er holdt fri for bebyggelse og kørende trafik.

Parkanlægget er med beplantning, indretning m.m. bestemt til rekreative og æstetiske formål. Forudsætningen for at parkanlægget er undtaget fra vurdering, er at offentligheden har fri adgang, men adgangen kan godt være begrænset til bestemte tider af døgnet.

Hvis et område af parken vedvarende udnyttes erhvervsmæssigt, skal dette areal vurderes.

Skove er ikke parkanlæg, selv om de fortrinsvis bliver benyttet til rekreative formål. Offentlige badestrande er heller ikke undtaget fra vurdering.

Ad d) Befæstningsanlæg og militære flyvestationer

Befæstningsanlæg

Definition: Et befæstningsanlæg er et militært anlæg, hvor der i tilfælde af krig skal kunne udføres egentlige kamphandlinger fra.

Befæstningsanlæg er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 3.

Der bliver lagt afgørende vægt på, at anlægget er etableret og opretholdt med det formål, at det skal bruges til kamphandlinger i krigstid.

Følgende anlæg er blevet anset for at være befæstningsanlæg:

• Forter, der umiddelbart kan gøres kampklare
• Kanon- og raketstillinger
• Radarstationer
• Ammunitionsdepoter
• Kommandocentraler.

Civilforsvarets kommandocentraler er også undtaget fra vurdering. Se TfS 1989.560.

Oplistningen er ikke udtømmende.

Bemærk at arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der bliver udnyttet erhvervsmæssigt, er ikke undtaget fra vurdering.

Militære flyvestationer

En militær flyvestation kan ikke i sin helhed anses for et samlet befæstningsanlæg, der er undtaget fra vurdering. Se SKM2006.731.HR, som viser, at selv om en bygning eller et anlæg er udpeget til at blive brugt i tilfælde af krig, kan dette ikke tillægges betydning, da det er forholdene på vurderingstidspunktet, der er afgørende.

Arealer og bygninger inden for flyvestationernes område, der ikke tjener militære formål, skal vurderes.

Rulle- og startbaner på militære flyvepladser og lufthaven skal vurderes, men de arealer, der bliver brugt til dette, kan vurderes til 0 kr.

Ad e) Fyranlæg

Fyranlæg er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 4.

Det gælder for stationære fyr herunder radiofyr, der tjener til sikring af sø- eller luftfart. Sådanne fyranlæg er undtaget fra vurdering uanset ejerforhold.

Eventuelle driftsbygninger regnes også med til fyranlægget.

Selvstændige fyrmesterboliger med tilhørende grunde er ikke undtaget fra vurdering.

Ad f) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg

Undtaget fra vurdering er

• jernbaneanlæg
• havne-, kanal- og lufthavnsanlæg

der efter reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, når arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også bliver benyttet til andre formål. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.  Det er forudsat, at de formål, der er tale om, knytter sig accessorisk til driften af anlægget.

Bemærk at både offentlige og privat ejede anlæg er undtaget fra vurdering, når de er godkendt til at blive brugt i den offentlige trafik.

Jernbaneanlæg

Definition: Til et jernbaneanlæg hører hele det areal, der er inddraget til formålet. Det gælder i første række selve banelegemet og arealer, der afgrænser dette.

Som en del af banelegemet anses:

• rangerterræner
• broer, viadukter
• andre anlæg der tjener til at føre jernbanen over eller under andre trafikårer og vandveje.

Til jernbaneanlægget hører også:

• stationerne, dvs. stationsbygninger med tilhørende perroner, læsseramper og tilkørselsanlæg i øvrigt
• administrations- og værkstedsbygninger
• andre bygninger, der bliver brugt til at opretholde jernbanedriften, fx remiser.

Bemærk, at selv om en jernbanestation indeholder restauration, rejsebureau, postekspedition og andre forretninger, der fortrinsvis er indrettet til at betjene de rejsende, er hele stationen fortsat undtaget fra vurdering.

En fabriksejendom, hvor der blev fremstillet jernbanesveller, er af Højesteret anset for ikke at være en sådan værkstedsbygning eller lignende bygning, der er undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, nr. 5. Se SKM2005.206.HR.

Følgende bygninger ved jernbaneanlæg skal vurderes:

• Tjenesteboliger
• Bygninger, der bliver udlejet
• Bygninger, der ikke har sammenhæng med jernbaneanlægget, fx DSB og Banedanmarks administrationsbygninger, der ligger uden for arealet
• Bygninger der ikke bliver brugt til at opretholde jernbanedriften, fx Post Danmarks bygninger - det gælder også, selv om de ligger på umatrikulerede arealer
• Fabriksspor mv. der bliver brugt til bestemte private virksomheder
• Jernbaneanlæg der kun bliver brugt til museumsformål(veteranjernbaner).

Ad g) Rutebilstationer

Rutebilstationer har ikke altid været undtaget fra vurdering.

Det er en speciel udvidelse af VUL § 7, stk. 1, nr. 5, der har været gældende siden 1977. Udvidelsen blev begrundet med, at rutebilkørsel havde erstattet togene på mange strækninger, og at rutebilerne udgik fra de tidligere jernbanestationer. Praksis viser, at bestemmelsen om rutebilstationer er blevet snævert fortolket.

Landsskatteretten har fastslået, at et garageanlæg, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en rutebilstation, skal vurderes. Se LSR 1982.91

Rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, og som har rutetrafik med tilladelse efter lovgivningen om buskørsel, er også undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.

Ad h) Havneanlæg og arealer

Definition: Ved et havneanlæg forstår man de arealer inden for havneområdet, der er bestemt til at blive brugt til havnetrafikale formål.

Til havneanlæg hører derfor:

• Anlægspladser
• Færgelejer
• Kajgader
• Havnespor.

Til havneanlægget hører også:

• Havnens administrationsbygninger
• Eventuelle værkstedsbygninger
• Andre bygninger, der bliver brugt til at opretholde trafikken fx billet salg og toldkontrol
• Bygninger der rummer omklædningsrum, bad og kantine for funktionærer og havnearbejdere.

En færgeterminal er også undtaget fra vurdering, selv om terminalen til dels bliver brugt til andre trafikale formål. Se ovenfor om jernbanestationer.

Følgende bygninger skal vurderes:

• Boliger, herunder en havnefogedbolig
• Lagerbygninger
• Pakhuse
• Dokker
• Ophalingsbeddinger og lignende anlæg selv om de ligger i havneområdet.

Bemærk at en godsterminal, der udelukkende bliver brugt til omlastning, og som er ejet af en enkelt virksomhed, og som ikke er åben for andre virksomheder, skal vurderes.

Arealer

Hvis havnen har erhvervet arealer med henblik på at kunne udvide havneområdet, så hører disse arealer efter praksis til havneanlægget og er undtaget fra vurdering. Arealer uden for havneområdet, som tilhører havnen, skal vurderes.

Hvis en del af havneområdet bliver udlejet eller brugt til andre formål end trafikale, så skal denne del af havneområdet vurderes. Det gælder dog ikke, hvis den anden anvendelse er midlertidig.

Har lejeren af et areal opført bygninger på arealet, skal bygningerne selvstændig vurderes efter reglerne for vurdering af bygninger på lejet grund. Se afsnit H.A.2.2.1.6 Bygninger på fremmed grund.

Både offentlige og privat ejede havne er undtaget fra vurdering, når de kan anløbes af skibsfarten uden særlige vilkår.

En privat havn, der giver medlemmer, interessenter eller kommanditister fortrinsret til at anløbe, er ikke undtaget fra vurdering.

Ad i) Kanalanlæg

Et kanalanlæg bliver brugt af skibsfarten til almindelig gennemsejling.

Ad j) Lufthavnsanlæg

Til et lufthavnsanlæg hører hele det areal, der er inddraget til formålet herunder start- og landingsbaner og de arealer omkring banerne, der bliver holdt afspærret af hensyn til flytrafikken.

Til lufthavnsanlægget hører:

• Lufthavnsterminaler
• Lufthavnens administrations- og værkstedsbygninger
• Hangarer
• Navigationstårne mv.

En lufthavnsterminal er undtaget fra vurdering, selv om terminalen til dels også bliver benyttet til andre end trafikale formål. Se ovenfor om jernbanestationer.

Bygninger, der ikke har direkte sammenhæng med lufthavnsanlægget, skal vurderes, selv om de ligger på lufthavnsområdet.

Et cateringkøkken med tilhørende areal var således ikke undtaget fra vurdering, selv om det lå på Københavns Lufthavns område, fordi køkkenet ikke direkte tjente eller var bestemt for at tjene luftfarten. Se HRD af 18. januar 1972, UfR 1972, 248 (SAS Catering mod Finansministeriet).

Både offentlige og privat ejede lufthavne er undtaget fra vurdering, når de tjener til at opretholde den almindelige flytrafik herunder chartertrafik.

Et bygningskompleks, der omfattede bl.a en hangarbygning opført på lejet grund i Esbjerg Lufthavn, blev hovedsageligt brugt ved helikopterflyvninger til og fra boreplatforme. Bygningskomplekset blev anset for at være vurderingspligtigt, da det kun blev brugt til at opfylde bestemte virksomheders interne transportbehov. Se HRD af 17. november 2000, TfS 2000, 974 (Maersk Air A/S mod Skatteministeriet).

Ad k) Københavns Frihavn

Bygninger og grunde på Københavns frihavns område er undtaget fra vurdering. Se § 7, stk. 1 i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn og VUL § 7, stk. 1, nr. 6.

Bygninger og arealer i København frihavns område, som ikke bliver brugt til havnetrafikale formål er også undtaget fra vurdering.

Dette er anderledes i forhold til havneanlæg i almindelighed. Se ad h) Havneanlæg.

På frihavnens område er det herefter kun privatejede bygninger på lejet grund, der er vurderingspligtige.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: