Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.C.2.1.3.1.2.1 Oplysninger om formuen og privatforbrug

Dette afsnit handler om skattepligtige fysiske personers oplysningspligt efter anmodning til at give Skatteforvaltningen oplysninger om formueforhold m.v. Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Formueoplysninger m.v.
  • Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligt

Regel

Efter SKL (skattekontrolloven) § 55 skal skattepligtige fysiske personer efter anmodning fra Skatteforvaltningen inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb og om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 B, stk. 1.

SKL (skattekontrolloven) § 55 erstatter hjemlen i den tidligere gældende SKL (skattekontrolloven) § 6 B om Skatteforvaltningens indhentelse af formueoplysninger m.v.

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL (skattekontrolloven)

Gældende SKL (skattekontrolloven)

Indholdet af ændringer

§ 6 B, stk. 1

§ 55, stk. 1. og 2

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne indhente supplerende formueoplysninger m.v. hos enhver skattepligtig fysisk person, dvs. uanset om den pågældende er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet. Skatteforvaltningen vil kun kunne anmode om oplysningerne, hvis Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, f.eks. fordi de er indberettet af tredjemand efter reglerne om automatisk indberetning i skatteindberetningsloven. Dette fremgår ikke af loven men følger af proportionalitetsprincippet.

§ 6 B, stk. 4

§ 55, stk. 3, og § 56, stk. 2

Bestemmelsen er en videreførelse. Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst efter SKL (skattekontrolloven) § 74, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har indsendt de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om.

Formueoplysninger m.v.

SKL (skattekontrolloven) § 55 handler om skattepligtige fysiske personers pligt til efter anmodning at komme med supplerende formueoplysninger.

Efter SKL (skattekontrolloven) § 55 skal Skattepligtige fysiske personer efter anmodning fra Skatteforvaltningen inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb og om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 6 B, stk. 1.

Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen indhente supplerende formueoplysninger m.v. hos enhver skattepligtig fysisk person, dvs. uanset om den pågældende er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet.

Formålet med bestemmelsen er at kunne kontrollere, om der er en naturlig sammenhæng mellem den skattepligtiges indkomst og forbrug.

Oplysningerne kan kræves i forbindelse med oplysningsskemaet (selvangivelsen) eller på andre tider af året.

Skatteforvaltningen vil kun kunne anmode om oplysningerne, hvis Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, f.eks. fordi de er indberettet af tredjemand efter reglerne om automatisk indberetning i skatteindberetningsloven. Det følger af proportionalitetsprincippet og de almindelige forvaltningsretlige principper, at Skatteforvaltningen kun kan anmode om oplysningerne, i det omfang Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger.

Rimelig frist

Den skattepligtige skal gives en rimelig frist til at efterkomme en anmodning. Som udgangspunkt bør fristen ikke være mindre end en måned.

Ægtefæller

Efter SKL (skattekontrolloven) § 55, stk. 2, påhviler pligten til at meddele oplysninger efter § 55, stk. 1 også en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret, jf. KSL (kildeskatteloven) § 4.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 B, stk. 1, 2. pkt.

Med bestemmelsen er det præciseret, at der er tale om en selvstændig oplysningspligt for ægtefællen. SKL (skattekontrolloven) § 55 vil således kunne anvendes over for enhver fysisk person og kan anvendes uafhængigt over for begge ægtefæller. Hovedmanden har derimod ikke krav på at få oplysningerne fra sin ægtefælle.

De pågældende skal være samlevende ægtefæller ved udgangen af indkomståret, men behøver ikke være ægtefæller på oplysningstidspunktet. Om ægtefæller kan anses for at være samlevende afgøres efter KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 3-6.

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 3. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse (faktisk samlivsophævelse) anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 4. Bortfalder den fulde skattepligt efter KSL (kildeskatteloven) § 1 for en af ægtefællerne eller begge, anses samlivet for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 6. Hvis den fulde skattepligt er bortfaldet for en af ægtefællerne eller begge, kan der ikke efter bestemmelsen anmodes om oplysninger for en ægtefælle.

SKL (skattekontrolloven) § 55 gælder både fuldt og begrænset skattepligtige og vil derfor kunne anvendes individuelt over for hver af ægtefællerne, hvis den pågældende er enten fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet.

Bortfalder den fulde skattepligt for den ene ægtefælle på grund af dennes død, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes over for dødsboet, idet SKL (skattekontrolloven) § 55 kun omfatter fysiske personer. Her finder SKL (skattekontrolloven) § 63 om dødsboers oplysningspligt anvendelse.

Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligt

Efter SKL (skattekontrolloven) § 55, stk. 3, kan Skatteforvaltningen, hvis oplysningerne ikke er indsendt inden den frist, der er fastsat i anmodningen, foretage en skønsmæssig ansættelse efter SKL (skattekontrolloven) § 74.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 B, stk. 4.

Skatteforvaltningen vil således kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst efter SKL (skattekontrolloven) § 74, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har indsendt de ønskede oplysninger.

Endvidere fremgår det direkte af SKL (skattekontrolloven) § 72, stk. 2, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge daglige tvangsbøder for at søge at fremtvinge indsendelse af formueoplysninger efter SKL (skattekontrolloven) § 55.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.