Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Er der fradragsret for moms ved restaurantsbesøg?

D.A.11.5.7.2 Restaurationsydelser ML § 42, stk. 1, nr. 5 og ML § 42, stk. 2

Indhold

Virksomheder har begrænset fradragsret for indkøb mv., som vedrører restaurationsydelser, når udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter. Se ML (momsloven) § 42, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Reelt egen kantine
  • Catering
  • Restaurationsydelser til virksomhedens indehaver og ansatte
  • Restaurationsydelser til ledsagere
  • Eksempler
  • Lokaleleje er en biydelse til restaurationsydelsen
  • Incomingbureauer og deres kunders adgang til fradrag for restaurationsydelser
  • Betaling for både hotel og restauration
  • Salgsfremmeordninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Moms af udgifter til restaurationsydelser er ikke fradragsberettiget. Se ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter. Se ML (momsloven) § 42, stk. 2.

Den begrænsede fradragsret på 25 pct. af momsen af restaurationsydelser omfatter kun udgifter til egentlige restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens egen kantine. Fradraget er betinget af, at de pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes karakter præciseres det, at udgifterne skal være af streng erhvervsmæssig karakter i overensstemmelse med kravene efter EU's 6. momsdirektiv. Udgifter til restaurationsbesøg af delvis privat karakter giver derfor ikke ret til fradrag. Tilsvarende vil udgifter til restaurationsbesøg, som ikke står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål med udgiften, kun kunne fradrages på grundlag af et reduceret beløb svarende til sædvanlige restaurationsudgifter under hensyn til det gældende prisniveau. Se bemærkningerne til lov nr. 428 af 14. juni 1995.

Vedrører bare en del af udgiften til arrangementet private formål, vil fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan altså ikke ske fordeling af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat del. Se TfS2000, 442TSS.

Reelt "egen" kantine

Virksomheder har begrænset fradragsret for indkøb mv., som vedrører restaurationsydelser, når udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter. Se ML (momsloven) § 42, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Den begrænsede fradragsret på 25 pct. af momsen af restaurationsydelser omfatter kun udgifter til egentlige restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens egen kantine. Fremmed kantine sidestilles med restaurant. Der kan i praksis forekomme tvivl, om en kantine skal anses for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se TfS1995, 630TSS.

Om egne kantiner, se D.A.4.3.3 Udtagning af varer og ydelser til ikke fradragsberettigede formål ML § 5, stk. 2 og D.A.4.3.4 Udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv. ML § 5, stk. 3.

Catering

Fradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er derfor ikke fradrag for køb fra cateringsvirksomheder eller virksomheder, der driver diner transportable og lign. Se TfS1995, 630TSS.

Restaurationsydelser til virksomhedens indehaver og ansatte

Restaurationsydelser til indehaver og personale er ikke omfattet af bestemmelsen om fradrag for kost til virksomhedens indehaver og personale i ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf er bespisning af ansatte som udgangspunkt omfattet af fradragsmuligheden i ML (momsloven) § 42, stk. 2. Der er dermed fradragsret for restaurationsudgifter til virksomhedens indehaver eller ansatte. Dette forudsætter at udgifterne afholdes som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter, og udgifterne er af streng erhvervsmæssig karakter. Se TfS1995, 630TSS.

Eksempler på situationer, hvor der er fradragsret for ansatte:

  • Der er fx fradragsret for de restaurationsudgifter, der afholdes for en handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter.
  • Der er også fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og lignende.
  • Holder virksomheden for egne ansatte møder "ude i byen", og serveres der i den forbindelse forretningsfrokost, er der også fradragsret for udgiften efter bestemmelsen.
  • Vedrører restaurationsudgiften både egne ansatte og forretningsforbindelser, er der også fradragsret for den del af udgiften, der vedrører egne ansatte.

Den eneste betingelse for fradragsretten i disse tilfælde er, at udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter. Se TfS1995, 630TSS.

Restaurationsydelser til ledsagere

Deltagelse af ansattes ægtefæller i et arrangement udelukker ikke fradragsret efter ML (momsloven) § 42, stk. 2. Det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed som udgangspunkt er af strengt erhvervsmæssig karakter. Det er mindre væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører luksusforbrug. Det er skattemæssigt anerkendt, at udgifter til ledsageres deltagelse ved personalearrangementer kan fradrages fuldt ud som en personaleudgift. Hvis det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende arrangement af fx slægtninge, private venner og andre, ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører private formål - vil der ikke være fradragsret for nogen del af momsen af indkøbte restaurationsydelser vedrørende arrangementet. Se TfS2000, 442TSS.

Eksempler

Der er flere eksempler fra retspraksis som belyser, hvornår der er tale om restaurationsbesøg af strengt erhvervsmæssig karakter:

  1. Ikke restaurationsydelse
  2. Strengt erhvervsmæssig karakter
  3. Ikke strengt erhvervsmæssig karakter

Ad a) Ikke restaurationsydelse

Billetter til fodboldarrangementer med spisning, kan ikke anses for restaurationsydelser. Der er altså ikke adgang til en begrænset fradragsret efter ML (momsloven) § 42, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Fodboldbilletter erhvervet i forbindelse med sponsorat, der er givet til udvalgte kunder, må anses for repræsentation, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Billetter til såkaldte VIP-arrangementer på et fodboldstadion eller til rejser i forbindelse med sportsbegivenheder i udlandet, skal også betragtes som repræsentation omfattet af ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Se SKM2006.398.HR.

Ad b) Strengt erhvervsmæssig karakter

Restaurationsudgifter til en virksomheds indehaver eller ansatte personale i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost, er af strengt erhvervsmæssig karakter. En virksomhed har altså fradragsret efter ML (momsloven) § 42, stk. 2, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af personalet i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på en restaurant. Se TfS1998, 462MNA.

Udgifter til virksomhedens aktionærer i forbindelse med jubilæumsfest er restaurationsydelse af strengt erhvervsmæssig karakter. Se SKM2003.52.LSR.

Ad c) ikke strengt erhvervsmæssig karakter

Ved vurderingen af, om udgifter til restaurationsydelser til en virksomheds personale er af streng erhvervsmæssig karakter må der lægges vægt på, om restaurationsbesøgene har en naturlig tilknytning til og er betinget af de arbejdsopgaver, som personalet udfører. En virksomheds udgifter til personalets daglige indtagelse af morgenmad eller et andet måltid på en restaurant, kan hverken anses for at have en naturlig tilknytning til eller være betinget af de arbejdsopgaver, som personalet udfører. Se SKM2004.400.LSR.

Lokaleleje er en biydelse til restaurationsydelsen

En bileverance tæller ikke som en selvstændig leverance, fordi den momsmæssigt behandles som hovedleverancen. En leverance skal anses for en hovedleverance

  • når den for kunderne udgør et mål i sig selv, og
  • ikke udgør et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedleverance på de bedst mulige betingelser.

Se afsnit D.A.8.1.1.8 Fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser om momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser. Se i øvrigt afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser som er det generelle afsnit om hovedleverancer og bileverancer.

Uanset om lokaleleje er skjult i kuvertprisen eller opkræves særskilt, er der tale om en restaurationsydelse og ikke lokaleleje. Hvis en virksomhed har til hensigt at bespise en kunde og bestiller et bord på en restaurant, vil der i kuvertprisen indgå en skjult udgift til leje af andel af lokale. Hvis samme virksomhed ønsker at bespise en større kreds af kunder, og beslaglægger et helt lokale eller hele restaurationen, kan der efter restaurationens prispolitik blive opkrævet en kuvertpris, plus et beløb for lokaleleje. Uanset om lokalelejen er skjult i kuvertprisen eller opkræves særskilt, er der også i dette tilfælde tale om en restaurationsydelse og ikke lokaleleje. Udgift til lokaleleje og servering af et måltid for potentielle købere i forbindelse med fx krosalgsarrangementer, er altså ikke fuldt fradragsberettiget som lokaleleje eller reklameudgift, men er kun en restaurationsydelse som evt. kan fratrækkes med 25 pct., jf. ML (momsloven) § 42, stk. 2. Se SKM2003.72.VLR.

Incomingbureauer og deres kunders adgang til fradrag for hotel- og restaurationsydelser

Forståelsen af hvad et incomingbureau er, fremgår af SKM2007.784.SR.

Incomingbureauer kan ikke betragtes som en kursusvirksomhed, men en virksomhed, der i et vist omfang arrangerer virksomheds- eller koncernmøder, studiearrangementer (fx landbrugsbesøg), tekniske besøg og faglige kurser, danske eller internationale. Incomingbureauernes opgave består kun i at drage omsorg for gennemførelsen af arrangementet, et såkaldt "pladsarrangement", hvor følgende ydelser kan indgå:

  • transfer til og fra lufthavn eller banegård,
  • hotelreservation,
  • bespisning af mødedeltagerne,
  • leje af konferencelokale,
  • tolkebistand og - udstyr,
  • bistand fra konferenceværtinder/-guider,
  • bemanding af hospitality desk.

Se SKM2007.784.SR.

Efter ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5, kan virksomhederne ikke fradrage købsmoms, som vedrører restaurationsydelser. Efter ML (momsloven) § 42, stk. 2, kan virksomhederne dog fradrage 25 pct. af købsmomsen af restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter. Meningen i ML (momsloven) § 42, stk. 2 er at sikre, at det endelige forbrug af disse ydelser kun fradrages med 25 pct. af momsen. Incomingbureauer der, i eget navn men for en andens regning, formidler restaurationsydelser, kan derfor enten

  1. selv nøjes med at trække 25 pct. af momsen fra og lade kunden have fuld fradragsret eller
  2. trække hele momsen fra og særskilt fakturere restaurationsydelser med henblik på, at kunden kun fradrager 25 pct. af momsen af denne ydelse.

Det gælder den situation, hvor restaurationsydelser som biydelser indgår i et kursus, en konference eller et andet lignende arrangement.

I tilfælde, hvor et incomingbureau i eget navn, men for en andens regning, formidler restaurationsydelser (selvstændig hovedydelse) med momsmæssigt beskatningssted her i landet, vil incomingbureauet alene kunne anvende mulighed 2.

Incomingbureauet kan vælge mulighed 2 og dermed selv opnå fuldt fradrag, selvom restaurantydelserne sælges til en køber, der efter momsloven ikke har fradragsret eller kun delvis fradragsret.

Se SKM2008.949.SKAT.

Betaling for både restauration og hotel

Der er fradrag for 25 pct. at momsen af restaurationsydelser og for hele af momsen af hotelovernatninger i det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter. Se ML (momsloven) § 42, stk. 2.

Når hoteller sælger overnatning inkl. morgenmad til én samlet pris eller hoteller sælger kursus- og konferenceophold til en døgnpris, der både indeholder overnatning og bespisning, er der i momsretlig sammenhæng tale om salg af to selvstændige hovedydelser. Dette gælder uanset om hoteller, kursus- og konferencevirksomheder mv. markedsfører deres produkter til én samlet pakkepris, eller om branchen i sin markedsføring prissætter de enkelte ydelser separat.

Hvis det samlede vederlag skal anses for betaling for eksempelvis både overnatning og morgenmad, skal køber - for at kunne udøve fradragsretten korrekt efter ML (momsloven) § 42, stk. 2 - kunne fremlægge en faktura, hvor vederlaget er fordelt mellem overnatning og morgenmad i overensstemmelse med faktureringsreglerne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. En manglende eller forkert fordeling vil for den momsregistrerede køber betyde, at han ikke kan fradrage nogen del af momsen, da fakturaen ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58. Hvis tilgiften i form af fx gratis morgenmad ved køb af hotelovernatning skal anses for vederlagsfrit overdraget, skal den som nævnt anføres på fakturaen med 0 kr. Den momsregistrerede køber har således ikke betalt nogen moms af tilgiften, og køber kan derfor fratrække hele momsbeløbet, da hele vederlaget vedrører overnatningen. Se SKM2011.229.SKAT.

Salgsfremmeordninger

Om salgsfremmeordninger, se afsnit D.A.4.3.6 Udtagning af varer og ydelser ved salgsfremmeordninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.398.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et bryggeri havde momsfradrag for udgifter til fodboldbilletter, som bryggeriet havde erhvervet i forbindelse med sponsorater indgået med forskellige fodboldklubber.

Afgørelsen af, om der kunne foretages fradrag for moms af det beløb, som sponsorvirksomheden havde betalt for billetter mv. ved sponsorkontrakter, måtte træffes på grundlag af den brug, sponsor havde gjort af billetterne.

Efter det, der var fremkommet for Højesteret, måtte de billetter mv., som var givet til udvalgte kunder, anses for anvendt til repræsentation, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Der kunne ikke gives bryggeriet medhold i, at nogen af arrangementerne kunne anses for restaurationsydelser.

Tidligere SKM2003.401.ØLR

Landsretsdomme

SKM2003.72.VLR

En sagsøgers udgifter til servering af et måltid for potentielle købere af sagsøgerens produkter ved krosalgsarrangementer måtte i efter forarbejderne til lov nr. 534 af 13/12 1985 anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i medfør af ligningslovens § 8, stk. 4. Udgifterne havde karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for en bestemt kreds af forretningsforbindelser og udgjorde efter deres art typiske repræsentationsudgifter efter Ligningsloven.

Udgifterne til leje af lokaler, hvori såvel bespisning som den efterfølgende demonstration af varer fandt sted, udgjorde en integreret del af krosalgsarrangementerne og lod sig ikke udskille fra repræsentationsudgifterne efter Ligningsloven.

Af samme grund kan sagsøgeren kun fradrage 25 % af afgiften hertil i medfør af ML (momsloven) § 42, stk. 2.

Tidligere ikke offentliggjorte landsskatteretskendelser

2-3-1923-0211 (Indkomståret 1997) og

2-3-1668-0256 (Indkomståret 1998 og 1999)

Landsskatteretsafgørelser

SKM2004.400.LSR

Sagen handlede om en virksomheds udgifter til, at personalet dagligt indtog morgenmad eller et andet måltid på en restaurant beliggende i den ejendom, hvorfra virksomheden blev drevet. Landsskatterette fandt at disse udgifter hverken kunne anses for at have en naturlig tilknytning til eller være betinget af de arbejdsopgaver, som personalet udførte. Klageren var derfor ikke berettiget til fradrag for udgifterne efter ML (momsloven) § 42, stk. 2. I stedet var udgifterne omfattet af ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5, og der er derfor ikke fradrag for udgifterne.

SKM2003.52.LSR

Der blev i forbindelse med bankens 100 års jubilæum afholdt et arrangement for aktionærerne. Deltagelsen i arrangementet var betinget af, at deltagerne skulle købe en billet. Billetprisen var 75 kr., og det var oplyst, at indtægterne ved billetsalget ikke dækkede de samlede omkostninger ved arrangementet.

Landsskatteretten fandt, at bankens afholdelse af en jubilæumsfest for aktionærerne samlet set måtte karakteriseres som restaurationsydelser som omhandlet i ML (momsloven) § 42, stk. 2.

Henset til, at der var tale om et arrangement afholdt i anledning af bankens 100-års jubilæum, fandtes udgiften hertil endvidere at være af streng erhvervsmæssig karakter.

Banken fandtes derfor berettiget til som fællesomkostninger, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 1, at fradrage 25 pct. af momsen af de afholdte udgifter.

TfS1998, 462MNA

Nævnet traf afgørelse om, at ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5, efter ændringen i 1995 ud fra en naturlig sproglig forståelse også omfatter en virksomheds udgifter til restauranter afholdt i forbindelse med personalefester, herunder jubilæums- og julefrokoster. Det er samtidig nævnets opfattelse, at købsmomsen af udgifterne i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost for personalet og under omstændigheder som i den foreliggende sag berettiger til fradrag efter reglen i ML (momsloven) § 42, stk. 2.

Skatterådet

SKM2007.784.SR

Incomingbureauer kan ikke betragtes som en kursusvirksomhed, men en virksomhed, der i et vist omfang arrangerer virksomheds- eller koncernmøder, studiearrangementer (fx landbrugsbesøg), tekniske besøg og faglige kurser, danske eller internationale.

Incomingbureauernes opgave består kun i at drage omsorg for gennemførelsen af arrangementet, et såkaldt "pladsarrangement", hvor følgende ydelser kan indgå: transfer til og fra lufthavn eller banegård, hotelreservation, bespisning af mødedeltagerne, leje af konferencelokale, tolkebistand og - udstyr, bistand fra konferenceværtinder/-guider, bemanding af hospitality desk.

Den konkrete kursusvirksomhed kan derfor ikke sammenlignes med et incomingbureau.

Forståelsen af hvad et incomingbureau er, fremgår af SKM2007.784.SR

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.