D.A.5.11.9.2 Momsfritagne investeringsforeninger
Indhold
Dette afsnit handler om betingelserne for, at et investeringsinstitut er omfattet af begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
Afsnittet indeholder:
- > Investeringsinstitutter omfattet af begrebet "investeringsforening" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f
- Mulighed for at støtte ret på den tidligere definition af begrebet "investeringsforening" i en overgangsperiode
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, styresignaler mv.
Investeringsinstitutter omfattet af begrebet "investeringsforening" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f
Ifølge EU-domstolen skal medlemsstaterne foretage et skøn for at definere, hvilke investeringsinstitutter, der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsen.
Ved udøvelsen af skønnet er medlemsstaterne forpligtede til at leve op til bestemmelsens formål, som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes. Se EF-domstolens dom i sag C-363/05, JP-Morgan.
Betingelserne for at investeringsinstitutter er omfattet af begrebet "investeringsforening"
1) Fonde, der udgør investeringsinstitutter for kollektiv investering i værdipapirer omfattet af UCITS-direktivet
og
2) Fonde, der - uden at udgøre investeringsinstitutter for kollektiv investering omfattet af UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.
Investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet, vil derfor altid være en investeringsforening omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
Er investeringsinstituttet ikke omfattet af UCITS-direktivet, skal der derimod altid foretages en konkret vurdering af, om det pågældende investeringsinstitut fremviser lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.
Betingelser for at non-UCITS investeringsinstitutter momsretligt kan anses for at være en investeringsforening
I overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momskomiteens guideline fra det 109. møde som blev afholdt den 1. december 2017, skal de følgende fem betingelser alle være opfyldt, for at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening i momslovens forstand.
- Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
- Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
- Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
- Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
- Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne
Derimod er det ikke et krav, at investeringsinstituttet er åbent for offentligheden i lighed med det krav, som stilles til de investeringsinsititutter, som omfattes af UCITS-direktivet, jf. C-424/11, Wheels. At også lukkede investeringsselskaber, som eksempelvis ITC (Investment Trust Companies) er omfattet af begrebet "investeringsforening" i fritagelsesbestemmelsen, er også fastslået af EU-Domstolen i sag C-363/05, JP Morgen Fleming Claverhouse Investment Trust plc.
Ved vurderingen af, om et investeringsinstitut momsretligt kan anses for at være en investeringsforening kan der ikke lægges vægt på, om det pågældende investeringsinstitut er omfattet af definitionen på en alternativ investeringsfond i FAIF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU). Alternative investeringsinstitutter vil derfor kun blive anset som en investeringsforening i momslovens forstand, såfremt det pågældende investeringsinstitut opfylder de fem ovenfor nævnte betingelser. Tilsvarende fortolkning er anlagt af EU's Momskomite i guideline fra det 109. møde, som blev afholdt den 1. december 2017.
Fortolkning af de fem betingelser for at non-UCITS investeringsinstitutter kan anses for at være en investeringsforening
Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt de fem betingelser er opfyldt.
Vurderingen af, hvorvidt betingelserne er opfyldt, skal ske på stiftelsestidspunktet.
Et investeringsinstitut, som ikke opfylder betingelserne på stiftelsestidspunktet, men som opfylder betingelserne på et senere tidspunkt, skal fra og med det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt, anses for en investeringsforening omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
Betingelse 1: Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
Det er en betingelse, at investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering.
Betingelsen fordrer en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer, jf. dog straks nedenfor vedrørende "Master-feeder strukturer".
Derimod er det ikke et krav, at det pågældende investeringsinstitut, i lighed med UCITS-investeringsinstitutterne, har som eneste formål at foretage kollektiv investering. Se herfor sag C-464/12, ATP PensionService A/S, hvor EU-Domstolen fastslog, at der var tale om en investeringsforening, til trods for at pensionskassen også leverede supplerende forsikringsdækning, når forsikringselementet alene var sekundært.
Der vil endvidere være tale om en investeringsforening i tilfælde, hvor eksempelvis en pensionskasse både leverer supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær.
Instituttet skal dog i alle tilfælde have som sit primære formål at foretage kollektive investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, for at investeringsinstituttet momsretligt kan blive kvalificeret som en investeringsforening.
Master-feeder strukturer
Når medlemmet af investeringsforeningen selv er en investeringsforening, eksempelvis et pensionsinstitut, som netop foretager kollektiv investering af medlemmernes midler, vil betingelsen om kollektiv investering være opfyldt, selvom pensionsinstituttet m.v. er det eneste medlem i en investeringsforening. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de reelle investorer.
Betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering vil også anses som opfyldt, såfremt det pensionsinstitut, som er det eneste medlem af investeringsforening, ikke selv opfylder betingelserne for at kunne anses som en investeringsforening.
Afdelinger i en investeringsforening
En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed. Investeringsforeninger skal være organiseret med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelse herom.
Ved afgørelsen af, om der foretages kollektiv investering, skal der foretages en bedømmelse af den enkelte afdeling i investeringsforeningen.
Betingelse 2: Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
Det er en betingelse, at investeringsinstituttet investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.
EU-Domstolen har i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X udtalt, at der vil være tale om risikospredning ved investering i fast ejendom, når formuen investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.
Betingelsen om, at der skal investeres ud fra princippet om risikospredning, skal i forhold til investering i fast ejendom og andre aktiver end værdipapirer fortolkes efter de samme principper, som er afgørende for at investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet anses for at investere ud fra princippet om risikospredning.
Feederinstitutter
Som det gælder for UCITS-institutterne, vil kravet om risikospredning være opfyldt, når feederinstituttet investerer i en anden UCITS (masterinstituttet). Masterinstituttet skal dog selv overholde reglerne om risikospredning.
Betingelse 3: Investeringsrisikoen skal bæres af investorerne og afkastet skal afhænge af investeringerne
For at et investeringsinstitut, herunder et pensionsinstitut, kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen og det er et krav, at afkastet hænger af investeringerne. Se sag C-424/11, Wheels.
Risikobegrebet
Begrebet "risiko" er udtryk for sandsynligheden for at en uønsket hændelse indtræffer.
Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal derfor forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt.
Pensionsinstitutter og kravet om at investeringsrisikoen skal bæres af investorerne
Kravet indebærer, at det er den enkelte pensionskunde, som i medfør af aftalen, skal bæres investeringsrisikoen. Bæres en væsentlig andel af investeringsrisikoen af andre fx en arbejdsgiver eller pensionselskabet, bæres investeringsrisikoen ikke af pensionskunden. Se samme konklusion i guideline fra det 109. møde i EU's Momskomite, som blev afholdt den 1. december 2017.
I forhold til allokeringen af investeringsrisikoen skal der helt overordnet sondres mellem "Tilsagnsordninger" (Defined Benefit) og "Bidragsdefinerede ordninger (Defined Contribution).
Tilsagnsordninger (Defined Benefit)
>Tilsagnsordninger er pensionsordninger, hvor de fremtidige pensionsydelser er forud fastsat.
I en tilsagnsordning har pensionskunden et retskrav på at få en pensionsydelse, hvis størrelse typisk er baseret på en formel, hvor der fx henses til slutlønnen sammenholdt med det antal år, hvor den pågældende har været ansat i virksomheden eller til det gennemsnitlige lønniveau i den periode, hvor den pågældende har været ansat.
Kan summen af de af arbejdsgiveren/sponsorvirksomheden foretagne indbetalinger til pensionsordningen og investeringsafkastet ikke dække pensionsydelserne, er arbejdsgiveren/sponsorvirksomheden typisk forpligtet til at foretage yderligere indbetalinger til ordningen. At arbejdsgiveren enten ikke kan eller ikke vil foretage yderligere indbetalinger medfører dog ikke, at pensionskunden bærer investeringsrisikoen. Se sag C-424/11, Wheels.
I rene tilsagnsordninger bæres investeringsrisikoen derfor ikke af pensionskunderne, men derimod af arbejdsgiveren/sponsorvirksomheden. Se tilsvarende konklusion i EU-Domstolens dom i sag C-424/11, Wheels og Momskomiteens guideline fra det 109. møde, som blev afholdt den 1. december 2017.
Bidragsdefinerede ordninger (Defined Contribution)
Ved bidragsdefinerede ordninger forstås pensionsordninger, hvor størrelsen af de bidrag, som skal indbetales til en pensionsordning, er forud fastsat, mens størrelsen af den pensionsydelse, som den ansatte vil modtage, afhænger af afkastet af de foretagne investeringer.
I en bidragsdefineret ordning fremkommer de fremtidige pensionsydelser således som et produkt af de indbetalinger, der er foretaget til ordningen og den forrentning, som indbetalingerne har kastet af sig i pensionsordningens løbetid (med fradrag for omkostninger).
I rene bidragsdefinerede ordninger bæres investeringsrisikoen derfor af pensionskunderne. Se tilsvarende konklusion i Momskomiteens guideline fra det 109. møde afholdt den 1. december 2017.
Pensionsordninger med elementer fra både tilsagnsordninger og bidragsdefinerede ordninger
De rene tilsagnsordninger (Defined Benefit) og de rene bidragsdefinerede ordninger (Defined Contribution) udgør to yderpunkter. Mellem disse to yderpunkter findes pensionsordninger, som indeholder elementer fra både tilsagnsordninger og bidragsdefinerede ordninger.
I pensionsordninger, som indeholder elementer fra både tilsagnsordninger og bidragsdefinerede ordninger, vil investeringsrisikoen typisk være delt mellem flere parter fx mellem pensionskunden og pensionsselskabet.
I forhold til pensionsordninger, som indeholder elementer fra både tilsagnsordninger og bidragsdefinerede ordninger, vil betingelsen om, at pensionskunderne skal bære investeringsrisikoen, kun være opfyldt, når den enkelte pensionskunde bærer en væsentlig andel af investeringsrisikoen. Se, tilsvarende konklusion i Momskomiteens guideline fra det 109. møde, som blev afholdt den 1. december 2017.
Bidragsdefinerede pensionsordninger med en tilknyttet garanti
Garantien ved bidragsdefinerede pensionsordninger kan bestå i enten en rentegaranti eller en ydelsesgaranti.
En rentegaranti indebærer, at pensionskundens indbetalinger til ordningen og tilskrevet afkastet fra tidligere år, hvert år i hele pensionsordningens løbetid, forrentes med en nominel minimumsrente.
En ydelsesgaranti indebærer, at pensionskunden har en garanti for en bestemt pensionsudbetaling, hvis kunden indbetaler det forud fastsatte beløb frem til pensionstidspunktet, svarende til en gennemsnitlig forretning i pensionsordningens løbetid med garantirenten.
Forskellen mellem en rente- og ydelsesgaranti er således, at rentegarantien sikrer pensionskunden en fast årlig minimumsforrentning af pensionsformuen, mens en ydelsesgaranti indebærer en garanti for, at pensionsformuen i pensionsordningens løbetid gennemsnitlig forrentes med den garanterede rentesats.
Det er derfor uden betydning for afgørelsen af, hvem der bærer investeringsrisikoen, om der er er tale om en pensionsordning med en rente- eller en ydelsesgaranti.
For en pensionskunde, som har fået en garanti om en vis forretning af pensionsformuen - eventuelt blot en minimumsrente/minimumsforrentning på 0 pct. - er der ingen risiko for tab af allerede foretagne indbetalinger på pensionsordningen, ligesom der heller ikke er risiko for tab af det afkast af investeringerne, som allerede er tilskrevet den pågældende pensionskundes depot. Uanset resultatet af de foretagne investeringer, vil et negativt resultat således aldrig kunne medføre, at kunden får mindre end den forrentning af pensionsformuen, som kunden er garanteret. Konsekvenserne af et ringere investeringsafkast end det, som er garanteret, herunder risikoen for et negativt afkast, bæres således af pensionsinstituttet og ikke af pensionskunden.
En pensionskunde, som har en garanti for en minimumsrente/minimumsforrentning på mere end 0 pct., vil herudover også opnå ret til et afkast, uanset om resultatet af de foretagne investeringer aktuelt eller over en periode tilsiger en sådan forrentning af pensionsformuen eller ej.
Risikoen for, at der opnås et investeringsafkast minimum svarende til den garanterede minimumsrente/minimumsforrentning, påhviler således pensionsinstituttet og ikke pensionskunden.
Pensionskunder, som er garanteret en vis minimumsrente/minimumsforrentning - herunder blot en garanti på 0 pct. - som er uafhængig af resultatet af de af pensionsinstituttet foretagne investeringer, bærer således ikke investeringsrisikoen. Investeringsrisikoen ved denne type af pensionsprodukter bliver derimod båret af pensionsinstituttet.
Ved afgørelsen af, hvorvidt de enkelte pensionskunder bærer en væsentlig del af investeringsrisikoen, skal der derfor henses til, hvorvidt der til den konkrete aftale er tilknyttet en garanti i form af enten en rentegaranti eller en ydelsesgaranti. Er der en tilknyttet garanti vil det være udtryk for, at pensionskunden ikke bærer investeringsrisikoen.
Pensionsordninger med en tilknyttet garanti og en ret til bonus
I medfør af den aftale, som ligger til grund for en pensionsordning med en tilknyttet garanti, kan det tillige være aftalt, at pensionskunden har ret til bonus.
Retten til bonus indebærer, at pensionskunden i løbet af pensionsordningens løbetid har mulighed for at opnå en ekstra gevinst oven i den forrentning, som er garanteret af pensionsinstituttet. Retten til bonus indebærer således ikke, at pensionskunden har et egentlig retskrav på bonus, hverken idet enkelte år eller i pensionsordningens løbetid.
Det forhold, at der i aftalen om et pensionsprodukt med en tilknyttet garanti gives mulighed for en yderligere gevinst i form af en bonus, medfører som udgangspunkt ikke, at en væsentlig del af investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne.
Investeringsrisikoen i medlemsejede pensionsinstitutter
I medlemsejede pensionsinstitutter, der er etableret af fx de fagforeninger, der repræsenterer medlemmerne, vil ejerkredsen og kundekredsen være den samme, således at pensionsinstituttets egenkapital og overskud tilhører medlemmerne.
Selvom der er tale om et medlemsejet pensionsinstitut, så påtager pensionskunderne sig ikke en yderligere investeringsrisiko ved at være en del af ejerkredsen. Ved den konkrete vurdering af, hvorvidt investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne, er det derfor uden betydning, om der er tale om et medlemsejet pensionsinstitut.
Afkastet skal afhænge af investeringerne
At afkastet skal afhænge af investeringerne indebærer, at afkastet skal hidrører fra det udbytte, som opnås ved, at de indbetalte midler investeres. Dvs. det udbytte, som oppebæres, som følge af at de til pensionsordningen indbetalte midler investeres i obligationer, aktier og andre investeringsaktiver.
I forhold til pensionsprodukter indebærer kravet, at der i aftalen ikke må være krav om, at fx arbejdsgiveren/sponsorvirksomheden skal foretage supplerende indbetalinger for at sikre at pensionskunden en bestemt pensionsydelse.
Betingelse 4: Investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn
Det er en betingelse for, at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet er underlagt et "særligt statsligt tilsyn", svarende til det tilsyn, som investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet er underlagt i medfør af direktivet. Se, EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.
I Danmark er det Finanstilsynet, som fører tilsyn med den finansielle sektor. Ved afgørelsen af, hvorvidt non-UCITS investeringsinstitutter opfylder betingelsen om, at de i medfør af de nationale regler er underlagt et særligt statsligt tilsyn, vil Finanstilsynets vurdering og stillingtagen til den konkrete type af investeringsinstitut være afgørende.
Tilsynet med alternative investeringsforeninger
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. FAIF-direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland, at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder FAIF-direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.
Tilsynet med forvalterne af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvaltere opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.
Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:
- Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
- Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om alternative investeringsfonde
På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder forvaltet af en forvalter omfattet af FAIF-direktivet er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn som UCITS-investeringsinstitutterne er undergivet.
Ved vurderingen af om en alternative investeringsforening opfylder betingelserne for momsretligt at kunne anses for en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand, er det derfor afgørende, om forvalteren har en tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller alene er registreret efter lovens § 9.
Forvaltes en enhed af en forvalter, som alene er registreret hos Finanstilsynet efter lovens § 9, er enheden ikke undergivet et særligt statsligt tilsyn med den konsekvens, at enheden momsretligt ikke kan asens for at være en investeringsforening. Forvaltes enheden af en forvalter med tilladelse efter lovens § 6 er betingelsen om, at investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn derimod opfyldt.
Tilsynet med pensionsinstitutters investeringer via underliggende enheder
Finanstilsynet har oplyst, at investeringer, som pensionsinstitutter foretager via underliggende enheder, typisk vil være undergivet Finanstilsynet tilsyn med pensionsinstituttet.
Ifølge Finanstilsynet kan tilsynet enten være et direkte tilsyn eller et indirekte tilsyn. Der vil være tale om et direkte tilsyn, når den underliggende enhed selv er en reguleret finansiel virksomhed, fx en bank, investeringsforening m.v. Der vil være tale om et indirekte tilsyn, når pensionsinstituttet har indgået en outsourcingaftale med en underliggende enhed om investering af pensionsmidlerne.
I de tilfælde, hvor den underliggende enhed er undergivet et direkte tilsyn i kraft af, at den underliggende enhed selve er en reguleret finansiel virksomhed vil betingelsen om, at enheden skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn altid være opfyldt.
I de tilfælde, hvor den underliggende enhed ikke selv er en reguleret finansiel virksomhed, er det derimod i alle tilfælde nødvendigt at foretage en vurdering af, hvorvidt den konkrete enhed opfylder betingelsen om at være underlagt et særligt statsligt tilsyn. Det skyldes, at Finanstilsynet vurderer, at disse enheder typisk - men ikke nødvendigvis i alle tilfælde - vil være undergivet Finanstilsynet tilsyn.
Vurderingen af, hvorvidt den underliggende enhed konkret opfylder betingelsen om at være underlagt et særligt statsligt tilsyn, foretages af Finanstilsynet. Finanstilsynets vurdering skal lægges til grund ved Skattestyrelsens afgørelse af, om betingelsen er opfyldt.
Tilsynet med de selskaber m.v., som det konkrete investeringsinstitut investerer i
At en investeringsforening, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn, investerer i et selskab, en fond m.v. medfører ikke, at de pågældende selskaber, fonde m.v., dermed også bliver undergivet et særligt statsligt tilsyn. Dette, uanset om investeringsforeningen ejer en stor eller lille del af fx aktiekapitalen i det pågældende selskab.
Betingelse 5: Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til samme kreds af investorer
Betingelsen om, at investeringsinstituttet skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at det konkrete investeringsinstitut skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at det er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne.
Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investering.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, styresignaler mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-595/13, Fiscale Eenheid X | EU-Domstolens fastslog, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, svarende til artikel 135, stk. 1, litra g i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at investeringsselskaber som de i hovedsagen omhandlede selskaber, hvori der er indskudt kapital af flere investorer, som bærer den risiko, der er forbundet med forvaltningen af aktiverne indskudt i disse selskaber med henblik på køb, besiddelse, administration og salg af fast ejendom for at opnået et afkast, der udloddes til samtlige andelshavere i form af dividendeudbetaling, idet de sidstnævnte også drager fordel af andelens værdistigning, kan anses for "investeringsforeninger". For at der er tale om en investeringsforening omfattet af bestemmelsen er det dog en forudsætning, at det pågældende investeringsselskab er under lagt et særligt statsligt tilsyn. | Skattestyrelsen har med baggrund i bl.a. denne dom udsendt styresignalet SKM2019.548.SKTST. |
| C-464/12, ATP PensionService A/S | 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at de omhandlede pensionskasser kan være omfattet af denne bestemmelse, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne. Det har i denne henseende ingen betydning, at bidragene indbetales af arbejdsgiveren, at størrelsen af indbetalingerne beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, at måden, hvorpå pensionsopsparingen udbetales, kan variere, at bidragene er fradragsberettigede i henhold til reglerne om indkomstskat, eller at det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement. | SKAT har med baggrund i dommen udsendt styresignalet SKM2015.734.SKAT |
| C-424/11, Wheels Common Investment Fund Trustees Ltd, m.fl. | 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og artikel 135, stk. 1, litra g), i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at en investeringsfond, hvori en pensionsordnings aktiver er samlet, ikke er omfattet af det i bestemmelserne omhandlede begreb "investeringsforening", når medlemmerne af ordningen ikke bærer den risiko, der er knyttet til forvaltningen af fonden, og når de bidrag, arbejdsgiveren indbetaler til pensionsordningen, for ham udgør et middel til at opfylde sine retlige forpligtelser i forhold til sine ansatte. | Skattestyrelsen har med baggrund i bl.a. denne dom udsendt styresignalet SKM2019.548.SKTST. |
| C-44/11, Deutsche Bank AG | Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder). Ydelserne bestod i:
I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring. Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne. Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse. Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f). | Individuel porteføljeforvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT. |
| C-363/05, JP-Morgan | EU-domstolen fastslår, at momsfritagelsen af investeringsforeninger giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet »investeringsforeninger«. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2012.288.LSR | Et selskabs levering af forvaltningsydelser til kollektive investeringsinstitutter - venturefonde - som kollektivt investerer i aktier og anparter i selskabet med henblik på deltagelse i ledelsen og driften af disse, var momsfritaget, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Selv om de omhandlede venturefonde beskæftigede sig med opkøb og deltagelse i driften af de opkøbte selskaber, blev det lagt det til grund som ubestridt, at fondene udgjorde kollektive investeringsinstitutter. Landsskatteretten fandt herefter, at de omhandlede venturefonde var sammenlignelige med og i konkurrence med egentlige investeringsforeninger med hensyn til risikospredning i forbindelse med værdipapirer. Selskabets levering af forvaltningsydelser til venturefondene var dermed omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, jf. pkt. 7 i Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR. Dermed blev SKATs afgørelse ændret, hvilket Skatteministeriet, Koncerncentret ikke havde udtalt sig imod. | Det bemærkes, at Skatteministeriet, Koncerncentret, efter en konkret vurdering fandt, at de 3 omhandlede "fonde" formentligt enten ville kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, efter lovændringen i Lov nr. 98 af 10 februar 2009, eller efter lovændringen alene ville være "diskvalificeret" fra ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, fordi de var transparente enheder. Koncerncentret var således efter nærmere overvejelse enig i kendelsen, men ikke i begrundelsen. Med styresignalet SKM2019.548.SKTST er betingelserne for at en juridisk enhed momsretligt kan anses for at være en investeringsforening ændret. Såfremt praksisændringen samlet set er til ugunst kan der støttes ret på hidtidige praksis, herunder SKM2012.288.LSR, indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet. SKM2019.548.SKTST blev offentliggjort den 7. november 2019. |
| SKM2015.405.SR | Skatterådet bekræftede, at de udenlandske fonde kunne anses som investeringsforeninger i den forstand, som begrebet "investeringsforening" anvendes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at fondene var sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet, ligesom fondene måtte anses for at være i konkurrence med disse. | Med styresignalet SKM2019.548.SKTST er betingelserne for at en juridisk enhed momsretligt kan anses for at være en investeringsforening ændret. Såfremt praksisændringen samlet set er til ugunst, kan der støttes ret på hidtidig praksis herunder SKM2015.405.SR, indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 7. november 2019. |
| SKM2014.329.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at ydelser leveret af et administrationsselskab til et investeringsselskab kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der er herved henset til, at investeringsselskabet opfylder betingelserne om, at selskabet skal have til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden eller en vis videre kreds, samt at der gives investorkunden en spredning af sin risiko. | Med styresignalet SKM2019.548.SKTST er betingelserne for at en enhed momsretligt kan anses for en investeringsforening ændret. Såfremt praksisændringen samlet set er til ugunst, kan der støttes ret på hidtidig praksis, herunder SKM2014.329.SR, indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 7. november 2019. |
| SKM2013.547.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning er momsfri. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi med et særskilt vederlag, og at der indgås en anden kontrakt - med et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælger værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kan ikke anses for momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne leveres til de enkelte investorer. | |
| SKM2008.353.SR | Skatterådet præciserede begrebet investeringsforening i fritagelsesbestemmelsen i momsloven om forvaltning af investeringsforeninger. Rådet udtalte vejledende, at spørger - et børsnoteret aktieselskab - kunne anses for en investeringsforening i momslovens forstand. | Med styresignalet SKM2019.548.SKTST er betingelserne for at en enhed momsretligt kan anses for en investeringsforening ændret. Såfremt praksisændringen samlet set er til ugunst, kan der støttes ret på hidtidig praksis, herunder definitionen i SKM008.353.SR, indtil 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 7. november 2019. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil