Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvad betragtes som en rabat i forbindelse med moms? Skal der betales moms af en værdikupon?

D.A.8.1.1.3.2.3 Definition: Rabat

Indhold

Dette afsnit definerer begrebet rabat set i relation til momsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne
  • Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon, der skal medregnes i momsgrundlaget
  • Når en kupon er solgt af detailhandleren så er momsgrundlaget kuponens faktiske pris
  • Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som producenten faktisk modtager for varerne
  • Salgsfremmende gave er ikke rabat, rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris
  • Rabat er rabat til den egentlige køber
  • Kreditter udstedt af fordelsklub
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også afsnit D.A.4.10.3.5 Momsgrundlaget ved formidling, salg eller indløsning af vouchere mv. om værdikuponer.

Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne

En rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne. En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 1. Når detailhandleren accepterer en kupon, som han har udleveret til kunden ved et tidligere salg foretaget til den normale detailsalgspris, giver detailhandleren en ubetinget rabat ved accept af kuponen. Den ubetingede rabat, der altså opnås på det tidspunkt hvor transaktionen finder sted, skal der ikke opkræves moms af. Se sag C-126/88, Boots Company.

Det skal bemærkes, at den rabatkupon, som var omtvistet i den pågældende dom fra EF-domstolen, udelukkende forpligtede til et prisnedslag. Rabatkuponen repræsenterede ikke en værdi. Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon. Om værdikuponer, se afsnit D.A.4.10.3.5 Momsgrundlaget ved formidling, salg eller indløsning af vouchere mv..

Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som producenten faktisk modtager for varerne

I tilfælde, hvor en producent uddeler rabatkuponer til forbrugere, der indløser dem hos detailhandlere, og hvor producenten (eventuelt via en grossist) refunderer detailhandleren værdien af de indløste rabatkuponer, kan producenten reducere sit momsgrundlag med den ydede rabat.

En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 1. Se sag C-126/88, Boots Company.

Som følge af EF-domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC., udsender Skatteministeriet TfS1994, 472SKM. Det fremgår af meddelelsen, at praksis ifølge MNA1968, 162 herved ændres.

Herefter kan producenter, der til forbrugerne uddeler rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, nedsætte deres momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon. Se TfS1994, 472SKM.

ML § 27, stk. 3, nr. 2 og § 27, stk. 4 skal forstås sådan, at når en kupon som led i et salgsfremstød accepteres af detailhandleren, og denne fremsender kuponen til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det indløste beløb, som er angivet på kuponen. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter med en kupon på produkternes emballage, hvorefter en kunde kan fremsende kuponen til producenten, som derefter udbetaler kunden det angivne beløb, kan producenten tilsvarende fradrage det indløste beløb, som er angivet på kuponen, i producentens momsgrundlag. Se sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd

Dette er begrundet i, at den pris, der betales af den endelige forbruger indeholder moms, og dermed vil enhver nedsættelse af denne pris, f. eks som følge af en kupon, indeholde en momsdel, der berettiger producenten til en efterfølgende nedsættelse af sit momsgrundlag. Indeholder prisen, der betales af den endelige forbruger ikke moms, vil en nedsættelse af denne pris ikke indeholde en momsdel, der berettiger producenten til en efterfølgende nedsættelse af sit momsgrundlag. Se sag C-427/98, Kommissionen mod Tyskland, præmis 61-64. 

Salgsfremmende gave er ikke rabat, rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris

En rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris. Hvis nedsættelsen udgør 100 pct. af prisen, er der derimod tale om en vederlagsfri levering. I situationer hvor kunder ved køb af fx brændstof til den fulde detailpris får udleveret vouchere, som senere kan indløses til goder fra en liste, er der derfor ikke tale om rabat. Salget af brændstof og overdragelse af goder mod vouchere udgør to adskilte transaktioner. Der er ikke igennem prisen for brændstof betalt en modværdi for de udleverede goder. De udleverede goder er betegnet som gaver, og kunderne betaler den samme pris for brændstof, uanset om de tager imod kuponerne eller ej. Indløsningen af voucherne er altså ikke en rabat. Se sag C-48/97, Kuwait Petroleum. Se afsnit D.A.4.3.2 Udtagning af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 1.

Udbetaling af et beløb svarende til hele købsprisen i henhold til et værdibevis 10 år efter køb af en vare som led i en salgskampagne, er ikke en rabat efter ML § 27, stk. 4. Ud fra en momsmæssig vurdering er der tale om to adskilte transaktioner, som momsmæssigt set ikke påvirker hinanden. Den ene transaktion vedrører salg af varer, som skete for 10 år siden. Den anden transaktion vedrører udleveringen af penge mod forevisning af garantibeviser 10 år efter salget. Se SKM2002.217.TSS.

Rabat er rabat til den egentlige køber

En bonus udbetalt til skoler, som er omfattet af en skolemælksordning, kan ikke anses som en rabat, når beløbet tilfalder den enkelte skole og ikke den egentlige køber af skolemælk. Se TfS1999, 33LSR.

Kreditter udstedt af fordelsklub

I SKM2019.432.SR opnår et medlem af en fordelsklub i forbindelse med medlemskabet af klubben et antal kreditter, som kan bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kan anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skal derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kan efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud betales med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne består af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden har købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skal betales særskilt for fragt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-544/16, Marcandi

For at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skulle hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, havde ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfaldt. Værdien af de anvendte kreditter nedsatte ikke prisen for varen.

Funktionen "køb nu" gjorde det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der var identisk med den vare, der var på auktion. Ved købet af den identiske vare købte kunden varen til en "oprindelig pris" oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden fik i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfaldt også i denne situation.

En kunde, der ikke vandt auktionen og ikke anvendte "køb nu"-funktionen kunne i stedet anvende "optjent rabat"-funktionen. Denne funktion betød, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik fik en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden kunne anvende som "betaling" for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til "optjent rabat".

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skulle fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgjorde en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget var det beløb, der blev betalt for kreditterne.

EU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgik i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen så skulle værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skulle værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen. Endeligt udtalte domstolen, at selv hvis rabatten svarede til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kunne varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. Til forskel for situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, blev varerne leveret mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken.

C-462/16, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Boehringer Ingelheim Pharma fremstillede farmaceutiske produkter og leverede dem som afgiftspligtige leveringer til tyske apoteker gennem grossister. Hvad angik den (offentlige) tyske lovpligtige sygeforsikringsordning udleverede apotekerne farmaceutiske produkter til personer, som var dækket på grundlag af en rammeaftale med forbundet for sygekasser. Leveringen af de farmaceutiske produkter blev foretaget til sygekasserne, som stillede dem til rådighed for deres forsikrede. Apotekerne ydede sygekasserne en rabat på prisen for de farmaceutiske produkter. Boehringer Ingelheim Pharma skulle som medicinalvirksomhed godtgøre apotekerne eller, såfremt der blev benyttet  grossister, de sidstnævnte denne rabat. I momsmæssig henseende betragtede den tyske skatteforvaltning rabatten som en nedsættelse af vederlaget.

Hvad derimod angår de farmaceutiske produkter til personer, som var dækket af en privat sygeforsikring, udleverede apotekerne de farmaceutiske produkter til disse personer på grundlag af individuelt indgåede aftaler. Det private sygeforsikringsselskab køber ikke de farmaceutiske produkter, men godtgjorde blot deres forsikrede de af dem afholdte udgifter, når de søger herom. I dette tilfælde skulle Boehringer Ingelheim Pharma yde det private sygeforsikringsselskab en rabat på prisen på det farmaceutiske produkt. Den tyske skatteforvaltning anerkendte i momsmæssig henseende ikke denne rabat som en nedsættelse af vederlaget.

 EU-domstolen fandt, at set i lyset af de principper, som Domstolen har fastlagt i dommen i sag C-317/94, Elida Gibbs om fastsættelse af afgiftsgrundlaget for moms, og henset til EU-rettens ligebehandlingsprincip, skulle momsdirektivets artikel 90, stk. 1, fortolkes således, at den rabat, som en medicinalvirksomhed i medfør af en national lov ydede et privat sygeforsikringsselskab, i henhold til artikel 90, stk. 1, medføre en nedsættelse af afgiftsgrundlaget til fordel for medicinalvirksomheden, når leveringen af farmaceutiske produkter fandt sted gennem grossister til apoteker, som foretog udleveringer til personer dækket af en privat sygeforsikring, der godtgjorde sine forsikrede udgiften til køb af farmaceutiske produkter. At det var de forsikrede selv, og ikke forsikringsselskaberne, der var de direkte modtagere af leveringerne af de omhandlede lægemidler, medførte derfor ikke et andet resultat.

C-461/12, Granton Advertising BV

Rabatkort. Indehaveren af et Grantoncard kunne opnå varer eller ydelser som blev tilbudt af de tilknyttede virksomheder på fordelagtige vilkår, som var aftalt mellem disse virksomheder og Granton Advertising. F.eks. prisnedslag.

Når indehaveren af kortet fremviste dette, afslog den tilknyttede virksomhed fra at opkræve en del af den normale pris, hvorfor den pågældende indehaver ikke foretog nogen betaling svarende til størrelsen af dette nedslag. Den omstændighed, at den tilknyttede virksomhed accepterede at undlade at opkræve det pågældende beløb, udgjorde en rabat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra b) (Momssystemdirektivets artikel 79, litra b).

C-427/98, Kommissionen mod Tyskland

Den modværdi, som detailhandleren modtog, var varens fulde pris, der delvist blev betalt af den endelige forbruger og delvist af producenten. For detailhandleren indebar kuponen en ret til betaling fra producenten svarende til den rabat, der blev ydet den endelige forbruger. Det fulgte heraf, at det beløb, der svarede til kuponernes pålydende værdi, for detailhandleren udgjorde et aktiv, der blev realiseret ved indløsning af kuponerne, og at kuponerne skulle anses for et betalingsmiddel til denne værdi. Detailhandlerens momsgrundlag ved salget til den endelige forbruger svarede altså til den fulde detailpris, nemlig til den pris, der blev betalt af den endelige forbruger, hvortil kom det beløb, som detailhandleren fik godtgjort af producenten.

For så vidt angår producentens momsgrundlag, se også sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd.

For så vidt angår detailhandlerens momsgrundlag, se afsnit D.A.4.10.3.5 Momsgrundlaget ved formidling, salg eller indløsning af vouchere mv..

C-48/97, Kuwait Petroleum

Ydelsen af en rabat eller en bonus forudsatte, at der blev leveret et gode mod vederlag. Udtrykkene "bonus" og "rabat" angav i sig selv, at der var tale om blot en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris. Hvis nedsættelsen udgjorde 100% af prisen, som det var tilfældet i hovedsagen, var der derimod i realiteten tale om vederlagsfri levering.   

C-317/94, Elida Gibbs Ltd

Når en kupon, kunne accepteres af detailhandleren og detailhandleren fremsendte den til producenten og fik udbetalt det angivne beløb, var producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvendte, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning solgte produkter med en kupon på produkternes emballage, var producentens momsgrundlag også lig med den salgspris, som producenten anvendte, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. 

Bemærk derimod, at hvis en formidler, der handler i andens navn (tjenesteyderens navn), på eget initiativ tildeler forbrugeren en rabat i forhold til tjenesteyderens pris, så nedbringer denne rabat hverken momsgrundlaget for formidlerens ydelse til tjenesteyderen eller momsgrundlaget for tjenesteyderens ydelse til forbrugeren. Se EU-domstolens domme i sag C-149/01, First Choice Holidays, og sag C-300/12, Ibero Tours GmbH.

C-126/88, Boots Company Plc

I de tilfælde, hvor Boots helt eller delvist afholdt omkostningerne ved de salgsfremmende ordninger, var det kun, når den kupon - som blev afleveret til Boots -, efterfølgende blev overdraget til leverandøren, at kuponen havde en monetær værdi for Boots. Værdien svarede til det beløb, som leverandøren faktisk havde betalt til Boots i henhold til parternes kontrakt. I den situation, som var omtvistet her i sagen, repræsenterede kuponen for Boots kun en forpligtelse til at yde et prisnedslag, hvis eneste formål var at tiltrække kunder.

Udtrykket "rabat og bonus, der ydes køberen eller aftageren, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted", omfatter forskellen mellem de leverede varers normale detailsalgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne, når denne fra kunden accepterer en kupon, som han har udleveret til kunden ved et tidligere salg foretaget til den normale detailsalgspris.

C-126/88, Boots Company Plc ændrer praksis ifølge MNA1968, 162. Se TfS1994, 472SKM.

Landsskatteretskendelser

TfS1999, 33LSR

En forening var leverandør af tilskudsberettiget skolemælk til elever. Afsætningen skete under iagttagelse af de fikserede maksimumspriser.

Landsskatteretten fandt, at der forelå en fornøden og direkte forbindelse mellem den modtagne fællesskabsstøtte og den som følge deraf reducerede salgspris ved levering af skolemælk. Landsskatteretten kunne herefter tiltræde, at tilskuddet skulle indgå i momsgrundlaget efter ML (momsloven) § 27, stk. 1, og den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt. Vedrørende den bonus, som blev udbetalt af foreningen, lagde Landsskatteretten til grund, at der til skolerne udbetaltes 10 kr. pr. rettidig tilmeldt elev pr. halvår, og at ydelsen af skolerne kunne anvendes til brug for skolemælksordningen på en eller anden måde. Da beløbet tilfaldt skolen og ikke den egentlige køber af skolemælken, kunne foreningens udgifter hertil ikke anses for en rabat.

Skatterådet

SKM2019.432.SR

Skatterådet bekræftede, at medlemskabet af en fordelsklub var en elektronisk leveret ydelse. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for at anse ydelsen for en elektronisk leveret ydelse ikke alene var opfyldt i forbindelse med oprettelse og fornyelse af medlemskabet, men også i forbindelse med den ydelse, som kunden efterspurgte fra spørger bestående i opnåelse af rabatter, deltagelse i auktioner og modtagelse af håndplukkede købsforslag.

I forbindelse med medlemskabet af klubben opnåede medlemmet et antal kreditter, som kunne bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kunne anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kunne efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud blev betalt med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne bestod af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden havde købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skulle betales særskilt for fragt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.