Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvem sidder i vurderingsankenævnet?

A.A.1.6.2.1 Sammensætning

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for vurderingsankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

  • Antal nævn og medlemmer
  • Stedlig kompetence
  • Udnævnelse af medlemmer
  • Personer, der ikke kan være medlem
  • Udtræden og fritagelse for medlemskab
  • Besluttende led
  • Ny vurderingsankenævnsstruktur

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 10 vurderingsankenævnskredse og 10 skatte- og vurderingsankenævnskredse. Se BEK nr. 1227 af 24/10/2013.

Stedlig kompetence

Klage over en ejendomsvurdering mv. behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende.

Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 2, stk. 2.

Udnævnelse af medlemmer

Vurderingsankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter endvidere, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3.

Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at 

  • foretage udnævnelse af medlemmer og suppleanter til skatte-, vurderings- og motorankenævn
  • meddele udtræden af ankenævn
  • imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn
  • meddele orlov fra nævnsarbejde.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk 3 og SFL § 9.

Baggrunden for bemyndigelsen til at foretage udnævnelser er, at det ikke længere findes nødvendigt, at det er ministeren personligt, der meddeler de indstillede personer beslutningen om udnævnelse, idet kommunalbestyrelsens indstilling normalt vil være afgørende for, hvem der udnævnes.

Om udnævnelser for den ordinære funktionsperiode blev det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at der påtænktes anvendt en procedure, hvorefter skatteministeren godkender en navneliste over medlemmer og suppleanter i de enkelte nævn udarbejdet af Skatteforvaltningens Ankecenter, hvorefter chefen for Ankecentret bemyndiges til at tilskrive nævnsmedlemmerne og suppleanterne om udnævnelsen, jf. afsnit 3.1.3.1. i bemærkningerne til lovforslaget.

Direktøren for Skatteankestyrelsen er ikke bemyndiget til at tilbagekalde udnævnelse af nævnsmedlemmer og suppleanter. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 4.

Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævnet omfatter. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen foretages efter forholdstalsvalg. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3 og kommunestyrelseslovens § 25.

Under særlige omstændigheder kan direktøren for Skatteankestyrelsen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Funktionsperioden for vurderingsankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 2.

Et vurderingsankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 1.

Personer, der ikke kan være medlem

Personer, der er ansat i Skatteforvaltningen eller i Skatteankestyrelsen, kan ikke være medlem af vurderingsankenævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 15, stk. 1.

Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævnet eller motorankenævnet kan ikke samtidig være medlem af vurderingsankenævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 15, stk. 2.

Udtræden og fritagelse for medlemskab

Det at være vurderingsankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

  • på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år
  • har været medlem af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder
  • ikke har dansk indfødsret
  • af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se SFL § 8, stk. 5.

Et medlem skal udtræde, hvis det mister sin valgbarhed. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 1.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 2.

Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at meddele udtræden af ankenævn og til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn. Se SFL § 9, stk. 1 og stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til direktøren for Skatteankestyrelsen.

Besluttende led

Vurderingsankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Selv om et vurderingsankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende 

  • kræve at få tilsendt mødeindkaldelse
  • deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde.

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede vurderingsankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 3 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 7.  

Ny vurderingsankenævnsstruktur

Lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love ændrer fremadrettet den nuværende vurderingsankenævnsstruktur, reglerne om klagebehandling af vurderingssager mv. Loven har ikrafttrædelse den 1. januar 2018. Lovens § 1, nr. 2-20 og 36-66 vedrørende vurderingsankenævnenes sammensætning, klagebehandling mv. finder dog ikke anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019, jf. dog stk. 5. For sådanne klager og anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse. Se LOV nr. 688 af 08/06/2017 § 22, stk. 4.

Der kommer som følge af LOV nr. 688 af 08/06/2017 ny bekendtgørelse som ændrer BEK nr. 1227 af 24/10/2013.

Der vil i forbindelse med oprettelsen af de nye vurderingsankenævn blive udstedt en forretningsorden, hvor de nærmere regler for nævnenes virke skal fastsættes. BEK nr. 1515 af 13/12/2013 ændres dermed. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.