Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.H.2.1.9.11 Regulering af anskaffelsessummen med betaling for mælkekvoter, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beskatning af fortjeneste ved afståelse af mælkekvoter.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvilke mælkekvoter
  • Afståelsessummen for mælkekvoter
  • Anskaffelsessummen for mælkekvoter
  • Toldning mv.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fortjeneste ved afståelse af visse mælkekvoter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af den landbrugsejendom, som mælkekvoten er knyttet til.

Fortjenesten ved afståelsen af mælkekvoten indgår i fortjenesten ved afståelsen af ejendommen ved, at både ejendommens anskaffelsessum og afståelsessum skal reguleres med betalingen for mælkekvoten og med det beløb, der er modtaget ved afståelsen af mælkekvoten.

Se især EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 4 og 5.

Bemærk

Mælkekvoteordningen er ophørt efter bekendtgørelse nr. 432 af 30. april 2014 den 31. marts 2015. Som følge heraf er der i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 5, indsat et nyt 2. pkt. (lov nr. 202 af 27. februar 2015) som betyder, at en mælkekvote, der er udløbet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens udløb med en afståelsessum på nul.   

Hvilke mælkekvoter

De gældende regler for beskatning af fortjeneste ved afståelse af mælkekvoter er gennemført ved lov nr. 1386 af 20. dec. 2004. Loven, der har virkning fra og med 1. januar 2005, trådte i kraft den 15. juni 2006. Se BEK nr. 589 af 15. juni 2006.

Herefter omfatter ejendomsavancebeskatningsloven kun beskatning af fortjeneste ved afståelse af mælkekvoter, som

  • er købt eller tildelt i perioden til og med den 31. december 2004, og
  • afstås før eller samtidigt med afståelsen af landbrugsejendommen.

Bemærk

Afståelse af andre mælkekvoter beskattes efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 40 C. Se afsnit C.C.2.4.5.3 Afskrivning på kvoter og betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordninger om beskatning af fortjeneste ved afståelse af mælkekvoter efter afskrivningsloven.

Afståelsessummen for mælkekvoter

Køber og sælger skal i købsaftalen, i skødet eller på anden skriftlig måde fordele den samlede kontantomregnede afståelsessum, så det bl.a. fremgår, hvor stor en del af overdragelsessummen, der vedrører overdragelse af mælkekvoter, som er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 5, og afsnit (C.H.2.1.9.2 Fordeling af overdragelsessummen på aktiver) om fordelingen af overdragelsessummen på aktiver.

Ved denne fordeling af afståelsessummen vil en mælkekvote fra før 1. januar 2005, der er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, og som er udløbet, blive anset for afstået på tidspunktet for kvotens udløb til en afståelsessum på nul kr.

Anskaffelsessummen for mælkekvoter

Der er forskellige regler, alt efter om afståelse af mælkekvoten sker sammen med afståelse af hele ejendommen eller som en delafståelse.

Afståelse af mælkekvote før eller sammen med hele ejendommen

Når afståelse af en mælkekvote sker sammen med afståelse af hele ejendommen, gælder der særlige regler for:

  1. Forhøjelse af anskaffelsessummen
  2. Nedsættelse af anskaffelsessummen

Ad a. Forhøjelse af anskaffelsessummen

Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum forhøjes anskaffelsessummen for ejendommen med det beløb, der er betalt for en mælkekvote ved købet eller tildelingen, og som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 1. pkt.

Hvis ejeren har fået tildelt en mælkekvote gratis og er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Det gælder, uanset om betalingen for mælkekvoten indgår i opgørelsen af fortjenesten. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 2. pkt.

Når mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstået den 18. juni 1993 eller senere, er det dog samtidigt en betingelse for forhøjelse af anskaffelsessummen, at der skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag, der er modtaget som betaling ved afståelse af mælkekvoten. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 4. pkt. Hvis mælkekvoten er udløbet, nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med værdien nul, for kvoter der ikke er omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40 C, idet vederlaget for en sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4 nr. 7.

Da anskaffelsessummen kun skal nedsættes med vederlag for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere, gælder betingelsen om forhøjelsesadgangen tilsvarende kun i forhold til mælkekvoter, der afstås den 18. juni 1993 eller senere. Se pkt. b. om nedsættelse af anskaffelsessummen.

Se afsnit (C.H.2.1.9.4 Opgørelse af anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993) om opgørelsen af anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993.

Bemærk

Hvis ejendommen er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A om indeksregulering af anskaffelsessummen, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten tildeles/erhverves. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 3. pkt.

Ad b. Nedsættelse af anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for en ejendom nedsættes i afståelsesåret med modtaget betaling for afståelsen af en mælkekvote. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, nr. 6. Hvis kvoten er udløbet, nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med værdien nul, idet vederlag for en udløbet kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb til et beløb på nul. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4 nr. 7.

Når indekseringsreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A anvendes, sker nedsættelsen efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, nr. 6, i den regulerede anskaffelsessum for det år, hvor mælkekvoten afstås. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 7, 3. pkt.

For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og som anvender en af indgangsværdierne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, 1., 2. eller 5. pkt., som anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen kun nedsættes efter § 5, stk. 4, nr. 6, med betaling for mælkekvoter, der er afstået den 18. juni 1993 eller senere. Nedsættelsen sker uanset, hvornår mælkekvoten er erhvervet. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 8, 4. pkt.

Delafståelse af ejendom med mælkekvote

Når afståelse af mælkekvote sker sammen med afståelse af en del af ejendommen, gælder der særlige regler for:

  1. Forhøjelse af anskaffelsessummen
  2. Nedsættelse af anskaffelsessummen.

Se i afsnittet ovenfor om afståelse af mælkekvote sammen med hele ejendommen.

Ad a. Forhøjelse af anskaffelsessummen

Når ejeren kun afstår en del af en fast ejendom, forhøjes anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen med en forholdsmæssig andel af det beløb, som ejeren har betalt for mælkekvoten.

Den forholdsmæssige andel opgøres på grundlag af forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for hele ejendommen (der ikke udgør boligdelen). Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 6. pkt.

Ad. b. Nedsættelse af anskaffelsessummen

Når ejeren kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes anskaffelsessummen for denne del af ejendommen med en forholdsmæssig andel af den betaling, der er modtaget ved afståelse af mælkekvoter. Beregningen af det beløb, der skal henføres til den afståede del af ejendommen, sker efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for den af ejendommen, der ikke udgør boligdelen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3, 6. pkt.

Bemærk

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ved anskaffelsessummen for både den afståede del af ejendommen og hele ejendommen (der ikke udgør boligdelen) skal forstås den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdien, hvor denne benyttes, før reguleringen efter de øvrige regler i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5.

Se også

Se afsnit (C.H.2.1.9.10 Opgørelse af anskaffelsessummen for jorden ved delafståelse af visse landbrugsejendomme med videre) om delafståelse af landbrugsejendomme mv., der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Toldning mv.

Hvor mælkekvotens størrelse reguleres enten i form af en procentvis nedsættelse af alle kvoter efter generelle regler eller ved, at en del af kvoten inddrages uden erstatning (toldning), kan anskaffelsessummen forhøjes med betalingen for de bortregulerede mælkekvoter. Det gælder, selv om betingelsen om, at anskaffelsessummen også skal nedsættes med en modsvarende betaling, i sagens natur ikke opfyldes.

Se også

Se afsnit (C.H.2.1.22 Eksempler på beregning af fortjenesten), der indeholder eksempler på beregning af fortjenesten ved afståelse af mælkekvoter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2011.660.VLR Vederlagsfri tildeling af mælkekvoter. Skattepligt for ejer af vederlagsfri tildelte mælkekvoter på tildelingstidspunktet, uanset at mælkekvoterne først var omsættelige for ejeren efter fem års ejertid.

SKM2009.719.ØLR

Tidspunkt for salg af mælkekvote. Salg af mælkekvote efter salg af ejendom. Østre Landsret fandt, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten skattemæssigt var sket samtidigt, så salget af mælkekvoten ikke kunne ske skattefrit. Beskatning af mælkekvote.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2002.381.LSR

Tidspunkt for salg af mælkekvote. Salg af mælkekvote efter salg af ejendom. En aftale om afståelse af en landbrugsejendom var betinget af, at sælger fik afstået mælkekvoten før overtagelsen af ejendommen. Landsskatteretten fandt, at betingelsen om salg af mælkekvoten skulle tillægges virkning som en resolutiv betingelse, fordi sælgeren af ejendommen ansås for i fornødent omfang at have rådigheden over, hvorvidt mælkekvoten blev afstået på førstkommende kvotebørs. Ejendommen kunne derfor ikke anses for først at være afstået sammen med mælkekvoten.

 

Ligningsrådet

SKM2005.261.LR

Succession, mælkekvote. Dødsbo. Udlodning af en landbrugsejendom fra et dødsbo med succession omfattede også succession i mælkekvoter, som afdøde havde afstået. Derfor skulle anskaffelsessummen i opgørelsen af fortjenesten ved den efterfølgende delafståelse af landbrugsejendommen nedsættes med en forholdsmæssig del af det vederlag, som afdøde havde modtaget ved afståelsen af mælkekvoterne.

Den bindende forhåndsbesked blev indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede det bindende svar (ikke offentliggjort).

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.