Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Skal man beskattes af varer, man køber med rabat fra sin arbejdsgiver?

C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning, når medarbejderne får eller køber varer eller tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2021.97.BR

To hovedaktionærer skulle beskattes af rådigheden af fri bolig som følge af, at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes familie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt. I sagen gjorde sagsøger gældende, at udlejningen skulle betragtes som et skattefrit personalegode, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt., og at der derfor ikke var grundlag for at beskatte A og B af værdien af fri bolig. Skatteministeriet gjorde hertil gældende, at LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. ikke kan finde anvendelse i den konkrete sag, idet den omhandlede bolig ikke var stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold. Retten tog i sagen Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Landsskatteretten

SKM2017.61.LSR

En ansat i et bilfirma købte af sin arbejdsgiver biler, som han senere solgte til arbejdsgiveren med en betydelig fortjeneste. Fortjenesten ansås for skattepligtig som yderligere løn.

Klagerens købspriser og gensalgspriser til arbejdsgiveren resulterede i en økonomisk gevinst, som Landsskatteretten fandt, var skattepligtig som yderligere løn jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og SL (statsskatteloven) § 4. Klagerens køb og salg af bilerne skulle bedømmes samlet og anses ikke for omfattet af rabatreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.

Skatterådet

SKM2012.491.SR

Køkken- og serveringspersonale kunne få måltider skattefrit ved betaling af kostprisen. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. Skatterådet lagde vægt på, at der var fremlagt et detaljeret regnskab over beregningen af kostprisen, hvor der indgik både direkte og indirekte omkostninger.

SKM2011.614.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at den selvejende institution B kan tilbyde alle A kommunes medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i D, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet fremhævede, at der i begge tilfælde er tale om institutioner, der hovedsageligt finansieres med de kommunale midler, hvilket indebærer, at kommunen ikke har nogen form for avance. Dette betyder, at enhver rabat på adgangsbilletter, kort m.m. til svømmehallerne, der gives til de ansatte i kommunen, må anses for at være et skattepligtigt personalegode, som nævnt i LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

SKM2011.556.SR Personale kunne skattefrit modtage mad og drikke fra forretningens eget sortiment, hvis betalingen dækkede de samlede omkostninger ved fremstillingen af maden. En betaling på 20 kr. var ikke tilstrækkelig, da fremstillingsprisen var mellem 26,00 og 28,75 kr. (inkl. moms).
SKM2011.418.SR

X-tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Dette gjaldt også andre tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X-tv-programpakker og øvrige programpakker.

Skatterådet bekræftede, at rabatreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3., 2. pkt., kunne anvendes for A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver var samme juridiske enhed.

Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011).
SKM2011.387.SR

Et internet tv-abonnement stillet til rådighed for medarbejdere, var ikke et arbejdsredskab. Skatterådet fandt imidlertid, at internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Mht. værdiansættelsen kunne tv- internetabonnementet værdiansættes til arbejdsgivers kostpris, da abonnementet var udbudt af arbejdsgiveren.

Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011).

SKM2007.567.SR

Skatterådet finder, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af den normale, skal beskattes af den herved opnåede fordel. Skatterådet finder, at godet ikke er omfattet af den særlige praksis for skattefrihed for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet finder endvidere, at rabatreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, kun kan finde anvendelse for ansatte i det pågældende datterselskab, men ikke for ansatte i andre selskaber i koncernen.

SKM2006.186.SR

En grossist holdt kurser for sine kunders ansatte. Kursisterne havde mulighed for at optjene point, som kunne udbetales i form af varer fra grossistens varesortiment til dennes salgspris. Kursisterne kunne uden beskatning købe tilsvarende varer hos deres arbejdsgiver med en rabat svarende til arbejdsgivers avance efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt. SKAT fastslog derfor, at varernes skattepligtige værdi skulle ansættes på samme måde, som hvis de ansatte havde købt varerne gennem deres arbejdsgiver, dvs. efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.