Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.G.5.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet

Gevinst og tab på aktier skal normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 1, >jf. dog nedenfor vedrørende nye regler fra og med indkomståret 2010.<

Realisationsprincippet

Gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor afståelsen, jf. definitionen i § 30, har fundet sted. Ved afståelse forstås i relation til ABL (aktieavancebeskatningsloven) salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se i øvrigt afsnit S.G.2.5 Fastlæggelse af anskaffelses- og afståelsestidspunkter.

Det afgørende for fastlæggelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for beslutningen om udlodningen og ikke beslutningen om likvidation, selskabets endelige opløsning eller selve udlodningen afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Reglen om, at det er tidspunktet for beslutningen om udlodningen, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder, når der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Derudover kan fastlæggelsen af erhvervelsestidspunktet have en betydning, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning. Også her er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om erhvervelsen.

For såvel erhvervelses- som afståelsestidspunktet gælder, at det for aktier, der er handlet på børsen, er børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund. Valørdatoen er derimod uden betydning.

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, anses aktierne dog for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

For aktier, der ikke er omfattet af §§ 8-9 A (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.), gælder der særlige regler for erhvervelsestidspunktet for så vidt angår:

1) tildelte tegningsretter med adgang til tegning til favørkurs,

2) aktier, der erhverves til favørkurs på grundlag af tildelte tegningsretter,

3) tildelte aktieretter,

4) aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, og

5) aktier, der erhverves på grundlag af købte aktie- og tegningsretter.

Reglerne for erhvervelsestidspunktet for tegnings- og aktieretter samt aktier, erhvervet ved udnyttelse af tildelte eller købte tegnings- eller aktieretter, blev væsentligt ændret ved den nye aktieavancebeskatningslov, jf. bemærkningerne til § 23 stk. 1 i lovforslaget om den nye aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat den 16.11.2005). De nedenfor anførte regler er de regler, der gælder efter den nye aktieavancebeskatningslov.

For tildelte retter m.m. er erhvervelsestidspunktet tildelingen/tegningen/udnyttelsen. For aktier erhvervet på grundlag af købte retter er erhvervelsestidspunktet tegningen/udnyttelsen.

Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen/udnyttelsen.

Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 29 A.

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

Vedrørende tegningsretter, der ydes som led i et ansættelsesforhold, se afsnit A.B.1.10 Medarbejderaktier og andre medarbejderordninger, A.B.1.13 og A.B.1.15 Medarbejderaktier - LL § 7H.

Lagerprincippet

Skattepligtige, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 (d.v.s. skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier) kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 2, >jf. nedenfor vedrørende nye regler fra og med indkomståret 2010. <

Vælger den skattepligtige at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse, og afståelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Told- og skatteforvaltningen er bemyndiget til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 3. Der vil f.eks. kunne gives tilladelse til, at andre end næringsdrivende - der efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2 kan vælge at anvende lagerprincippet - kan benytte lagerprincippet.

Endvidere kan der gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper vedrørende aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, tillige kan benyttes i forhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven).

Dog kan selskaber m.v. og personer ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet. Dette gælder f.eks. i forhold til investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.

Såfremt der er opnået tilladelse til at benytte et andet opgørelsesprincip, kan dette kun ændres igen efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 3.

Skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 4. Endvidere skal den skattepligtige anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 4.

Herudover skal gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, opgøres efter lagerprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23 stk. 5. Se nærmere i afsnit S.G.9 Investeringsselskaber.

Nye regler fra 2010

>Bemærk, at reglerne om anvendelse af realisationsprincippet eller lagerprincippet er ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Efter de nye regler skal selskaber normalt anvende lagerprincippet, jf. afsnit S.G.4 Selskaber og afsnit S.G.8.2 Den skattemæssige behandling af næringsaktier. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. De nye regler beskrives i LV 2010-1.<

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.