Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.4.1.1.2 Koncernforbindelse

Det fremgår af SEL § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., at det er en betingelse for, at selskaber mv. undergives obligatorisk national sambeskatning, at selskaberne mv. er koncernforbundne. Ved koncernforbundne selskaber og foreninger mv. forstås selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. SEL§ 31 C.

Nugældende regler

Ved §§ 6 og 7 i den nye selskabslov, jf. lov nr. 470 af 12/6 2009, og ved § 1, nr. 36, i følgeloven til selskabsloven, jf. lov nr. 516 af 12/6 2009, er koncerndefinitionen i selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven blevet ændret.

Som en konsekvens heraf er også koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne blevet justeret, så den lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet med ændringen er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet. På den baggrund er bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-7, blevet nyaffattet, jf. § 18, nr. 2, i følgeloven. Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, men det skyldes alene, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. Foranstående ændringer er trådt i kraft d. 1. marts 2010, og vil have virkning for indkomstår, der begynder d. 1. marts 2010 eller senere. Se om ikrafttrædelse BEK nr 186 af 24/02/2010.

Den justerede koncerndefinition vil overordnet set kun i mindre omfang føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den hidtidige og den justerede koncerndefinition, idet det nu tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. Afgørende er altså ikke længere hvem der "besidder" ejerandelene. Bemærk hertil at den ny selskabsskattelovs § 31 C, stk. 4 bestemmer, at der foreligger bestemmende indflydelse, selv om moderselskabet ikke ejer et flertal af stemmerettighederne, "hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer......." Se til foranstående SKM2009.388.LSR. Landsskatteretten kommer i afgørelsen frem til, at der er tale om en koncern, blot man formelt "besidder"/ejer stemmeflertallet. Dette uanset eksistensen af en aftale mellem aktionærerne om, at de uanset ejerandel har lige mange stemmer. I den nye koncerndefinition er der som udgangspunkt stadig tale om en koncern hvis et moderselskab ejer mere end 50% af stemmerne i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis det jf. stk. 3 klart kan påvises, at "et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse".

Bemærk i relation til ejeraftaler, at hvor et krav om enighed eller vetoret kun gælder visse beslutninger, må det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt flertalsaktionæren reelt har bestemmende indflydelse i selskabet. Forudsætningen for at ejeraftaler kan tilægges retsvirkning er selvfølgelig, at de overholdes. Hvis aftalen ikke overholdes, vendes der tilbage til udgangspunktet om, at der er tale om en koncern, hvis M ejer > 50% af stemmerne i D. Jf. selskabslovens § 82 er ejeraftaler ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. En flertalsaktionær kan derfor i princippet vælge at bryde en indgået ejeraftale og få vedtaget en beslutning på generalforsamlingen.

Skatterådet tog i SKM2010.677.SR stilling til om en aktionæroverenskomst, hvori det var aftalt, at en række beslutninger krævede 100% repræsentation og tilslutning i bestyrelsen, medførte obligatorisk sambeskatning efter både den nuværende og tidligere affattelse af SEL § 31 C. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering af aktionæroverenskomsten, at der ikke ville eksistere sambeskatning, hverken efter den nuværende eller tidligere affattelse af SEL § 31 C.

I SKM2011.307.SR bekræftede Skatterådet, at et administrationsselskab der besad mellem 75% og 80% af både stemmer og kapital i en række underliggende datterselskaber, ville vedblive med at være sambeskattet i indkomståret 2011 uanset ændringen af koncerndefinitationen i SEL § 31 C. Af de fremlagte ejeraftaler fremgik, at en række beslutninger i de underliggende datterselskaber skulle træffes med enten kvalificeret flertal eller enstemmighed. De omhandlede beslutninger knyttede sig dog primært til udvidelse eller indskrænkelse af selskabernes aktivitet og ikke til den daglige drift. Administrationsselskabet blev derfor anset for både at besidde flertallet af stemmerne og have bestemmende indflydelse. Undtagelsesbestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 3 fandt ikke anvendelse.

I SKM2011.82.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der skulle etableres sambeskatning mellem datterselskabet E ApS og fire overliggende holdingselskaber, da ingen selskaber havde bestemmende indflydelse i datterselskabet E ApS. Situationen var, at A Aps, B ApS, C ApS og D ApS hver især ejede 25 % af kapitalen i datterselskabet E ApS, medens stemmerne var fordelt med 500 stemmer hver til A ApS og C ApS og 125 stemmer hver til B ApS og D ApS. Herudover var der et gældsforhold mellem holdingselskaberne, hvor A ApS var långiver og B ApS, C ApS og D ApS var låntagere. Låntagerne kunne opsige lånet med 10 dages varsel. A ApS var via en håndpantsætningserklæring tillagt retten til, at udpege ledelsen i B ApS, C ApS og D ApS så længe gældsforholdet bestod, men ikke stemmerettighederne i selskaberne, medmindre der skete misligholdelse af gældsbrevet. Det var repræsentantens opfattelse, at A ApS' ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber medførte bestemmende indflydelse og dermed koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 4. Skatterådet fandt derimod efter en konkret vurdering, at hele formålet med konstruktionen var at opnå skattemæssige fordele, idet renteudgifterne i de låntagende selskaber kunne modregnes i renteindtægterne i det långivende selskab via sambeskatning. Endvidere kunne A ApS' bestemmende indflydelse ikke antages reelt at blive udøvet, før en eventuel misligholdelse af gældsbrevet. Dette gjaldt også selvom A ApS måtte blive tillagt en vedtægtsbestemt ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber.

Selskabsskattelovens § 31 C er nu affattet således:

»Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2.Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3.Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4.Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5.Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6.Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7.Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.«

Stk. 8 vedrørende konkurs bibeholdes uændret.

I SKM2010.687.SR bekræftede Skatterådet, at der skulle etableres sambeskatning mellem A ApS og C ApS, som følge af A ApS' ret til - jf. en anpartshaveroverenskomst - at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i C ApS. Ingen af anpartshaverne i C ApS ejede mere end halvdelen af stemmerne. Koncernforbindelsen mellem A ApS og C ApS blev statueret som følge af bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 4, nr. 3. Se også SKM2010.688.SR, hvor retten til at udpege direktøren medførte koncernforbindelse og dermed sambeskatning jf. SEL § 31 C, stk. 4 nr. 3. Det fremgik af vedtægterne, at selskabet ikke havde bestyrelse, men blev ledet af en direktør.

Skatterådet svarede i SKM2010.733.SR benægtende på, at en regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 1 medførte koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed obligatorisk sambeskatning for de underliggende danske selskaber. Hvorimod der ville være tale om koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed obligatorisk national sambeskatning jf. SEL § 31, såfremt koncernen var forpligtet til regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27.

I SKM2011.843.SR blev det påtænkt at lave en konstruktion, hvor Y ApS og Z ApS hver ejede 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i X A/S. Y ApS ville blive tillagt retten til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen frem til d. 30. juni 2016 og skulle derfor sambeskattes med X A/S frem til dette tidspunkt. Fra d. 1. juli 2016 ville retten til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen overgå til Z ApS, hvorfor Z ApS og X A/S skulle sambeskattes fra dette tidspunkt.

Tidligere regler

SEL § 31 C indeholder to koncerndefinitioner. Udgangspunktet er, at den koncerndefinition, der er beskrevet i SEL § 31 C, stk. 1-6, og som svarer til koncerndefinitionen i årsregnskabsloven, anvendes, jf. nærmere nedenfor.

Udgangspunktet fraviges dog ved bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 7, hvorefter moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (Rådets forordning1606/2002/EF af 19. juli 2002), og som efter denne standard er koncernens ultimative moderselskab, skal anvende koncerndefinitionen, der findes i de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen.

Koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 1-6, der som udgangspunkt skal anvendes, er følgende:

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern, jf. SEL § 31 C, stk. 1.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 2, er et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. et moderselskab, hvis det

  1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
  2. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
  3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
  4. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller
  5. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i SEL § 31 C, stk. 2, nævnte forbindelser, er et datterselskab, jf. SEL § 31 C, stk. 3.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og detsdatterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 4. Indirekte ejede stemmerettigheder medregnes således ved opgørelsen af stemmerettigheder.

SKM2010.209.SR. Skatterådet bekræftede, at Selskabet A ApS, B ApS og C A/S skulle sambeskattes efter reglerne i SEL § 31 (national sambeskatning) i indkomståret 2009, idet den formelle besiddelse af stemmeflertallet efter de dagældende regler og praksis var tilstrækkeligt til at statuere koncernforbindelse, også selvom stemmeflertallet var begrænset som følge af en aktionæroverenskomst.

I SKM2009.712.SR blev et selskab (D A/S) anset for at være moderselskab for et andet selskab (B A/S), fordi D A/S ved en aktionæroverenskomst blev tildelt rettentil at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S. Et andet selskab (J A/S) ejede direkte 50 pct. og indirekte 25 pct., dvs. i alt 75 pct. af kapitalen i B A/S, men kontrollerede ikke flertallet afstemmerettighederne i selskabet. J A/S' direkte og indirekte ejerandel på 75 pct. blev ikke anset for at udgøre bestemmende indflydelse over B A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse. Der blev herved henset til, at J A/S havde indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer i B A/S, hvorefter D A/S, hvis indirekte ejerandel var 17,5 pct.,havde retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S.

I SKM2008.408.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne godkendes sambeskatning mellem C Holding ApS og A Aps, da C Holding Aps ikke besad flertallet af stemmerne i A Aps eller på anden måde udøvede bestemmende indflydelse over selskabet, jf. SEL§ 31 C, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-5 og stk. 4. C Holding ApS ejede 50 pct. af A ApS. C Holding ApS ejede desuden 50 pct. af B Holding ApS, som ejede de resterende 50 pct. af A ApS. C Holding ApSejede således direkte og indirekte 75 pct. af kapitalen i A ApS, men da C Holding ApS ikke besad flertallet af stemmerne i B Holding ApS, skulle dette selskabs stemmerettigheder i A ApS ikkemedregnes.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 5. Dette skal ses i sammenhæng med, at der efter selskabslovgivningen ikke udøves stemmeret vedrørende egne aktier, jf. således ASL§ 67, stk. 3.

Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse, bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder ellerpå anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet er de to selskaber koncernforbundne.

Grundbestemmelsen er således den samme som i årsregnskabsloven (og lov om finansiel virksomhed). Bestemmelsen findes også i ASL § 2 og ApSL § 3. Praksis vedrørendedisse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af bestemmelsen i SEL § 31 C. Skatteministeren har dog understreget, at den lignende skattemyndighed kan foretage enselvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. Se bilag 16 til lovforslag L 121 fremsat 2. marts 2005 (kommentar til henvendelse fra Ernst & Young).

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab, og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber. Ved ultimativt moderselskab forstås således det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Flere moderselskaberDet fremgår direkte af koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 3, 2. pkt. at et datterselskab ikke kan have mere end ét moderselskab. Derved kan et selskab ikke indgå i mere end én koncern på samme tid.

Et selskab kan således ikke indgå i to forskellige sambeskatninger på samme tid, selv om regnskabsreglerne helt undtagelsesvis fører til, at et selskab indgår i to forskellige koncerner. Hvis situationen opstår på grund af forskelle mellem årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) vil sidstnævnte som udgangspunkt skulle lægges til grund.

Reglen indebærer også, at to koncerner skal anvende samme konsolideringstidspunkt i de tilfælde, hvor et selskab skifter moderselskab. Hvis en koncern sælger et datterselskab til en anden koncern, vil tidspunktet, hvor datterselskabet udgår af sambeskatning i den sælgende koncern, således være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen i den købende koncern.

Der gælder ikke en særlig rangfølge for koncernindikatorerne i SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1-5. Hvis flere selskaber opfylder en af betingelserne for at være et moderselskab,f.eks. fordi et selskab besidder flertallet af stemmerettighederne, mens et andet selskab har ret til at udnævne flertallet af bestyrelsen, skal der ske en konkret vurdering af datterselskabetskoncernforhold. I den forbindelse vil de faktiske forhold veje tungere end de rent formelle. Dette fremgår af skatteministerens kommentar til et høringssvar fra Advokatrådet. Se bilag1 til lovforslag L 110 fremsat 13. december 2006 (oversigt over høringssvar med kommentarer).

VetoretterI mange tilfælde vil aktionærerne i et selskab have aftalt i en aktionæroverenskomst, at visse beslutninger eller eventuelt alle beslutninger kræver enighed mellem aktionærerne, selvom den ene aktionær formelt besidder flertallet af stemmerettighederne i selskabet. En vetoret udgør således ikke i sig selvbestemmende indflydelse, men kan eventuelt blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

I SKM2011.42.SR bekræftede Skatterådet, at Y A/S, der efter udnyttelse af warrants, besad 51 % af stemmerne i datterselskabet A ApS, skulle sambeskattes med A ApS. B ApS havde 49 % af stemmerne i A ApS samt nogle vetorettigheder. Vetorettighederne ændrede dog ikke ved ledelsens kompetence til at styre den daglige drift, hvorfor A A/S som følge af den bestemmende indflydelse efter SEL § 31 C, stk. 3 skulle sambeskattes med A ApS.

I SKM2009.388.LSR var et selskab (G1 ApS) ejet af selskabet H1 A/S og personen AE med hhv. 75 pct. og 25 pct. H1 A/S og AE havde indgået en anpartshaveroverenskomst, hvorefter parterne var enige om at have lige mange stemmer i tilfælde afstemmeafgivning. Landsskatteretten fastslog, at H1 A/S som ejer af 75 pct. af G1 ApS besad flertallet af stemmerettighederne, og dermed skulle anses som moderselskab efter SEL § 31 C, stk. 1,nr. 1.

I SKM2009.445.SR var et selskab (C A/S) ejet af A ApS og B ApS med 50 pct. afsåvel aktier som stemmerettigheder til hver aktionær. Skatterådet bekræftede først og fremmest, at A ApS ville opfylde definitionen på et moderselskab, hvis det afaktionæroverenskomsten fremgik, at A ApS har ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Skatterådet blev desuden spurgt, om A ApS fortsat ville være moderselskab, hvis det fremgik af aktionæroverenskomsten, at visse dispositioner af afgørende betydning krævede, at begge aktionærer eller et flertal i bestyrelsen var enige i dispositionen. Af SKATsindstilling, som blev fulgt af Skatterådet, fremgår det, at som SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2, er formuleret, er der ikke mulighed for at tage de faktiske omstændigheder med ibetragtning. Da A ApS udpeger flertallet af bestyrelsen anser SKAT det for usandsynligt, at B ApS vil få indflydelse i kraft af "vetoretten". A ApS ville derfor fortsat være moderselskab. Afgørelsen er en berigtigelse af SKM2009.375.SR, som derfor er ophævet.

I SKM2008.688.SR fandt Skatterådet ikke, at den "vetoret", selskabet C A/S var tillagt, kunne sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i B A/S, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 3. Selskaberne A A/S og BA/S skulle derfor sambeskattes. Vetoretten bestod i, at der ikke kunne træffes bestyrelsesbeslutning om et forslag, uden at mindst ét af de bestyrelsesmedlemmer, som var udpeget af C A/S,tiltrådte det givne forslag.

I SKM2006.442.SR blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at selskabet A var koncernforbundet med det udenlandske selskab B efter SEL § 31 C, stk. 7, dvs. koncernforbundet efter de internationale regnskabsstandarder. A var ejet af fonden C og det udenlandske selskab B. Cejede 35 pct. af aktiekapitalen, mens B ejede 65 pct. af aktiekapitalen. Alle aktier i A var tillagt samme rettigheder. C og B havde indgået en aktionæroverenskomst, der regulerede nogle nærmere opregnede forhold. Bl.a. var det aftalt, at en ændring af virksomhedsområdet/territoriet krævede enighed mellem B og C.B indgik i en koncern, hvis ultimative moderselskab, D, var notet på Euronext Paris og New York Stock Exhange, og D anvendte således IAS som nævnt i artikel 4 i rådets forordning. A indgik ifølge det oplyste fuldt ud i konsolideringen. Skatterådet fandt derfor, at koncerndefinitionen i IAS fandt anvendelse ved afgørelsen af, hvorvidt B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7. Skatterådet fandt ikke, at det ud fra de forelagte oplysninger klart kunne påvises, at B's ejerskab af stemmeflertallet ikke udgjorde bestemmende indflydelse, idet Skatterådet konkret skønnede, at B ved indgåelse af aktionæroverenskomsten ikke kunne anses for at have fralagt sig den bestemmende indflydelse. Skatterådet fandt derfor ud fra en samlet konkretvurdering af de forelagte oplysninger, at B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7.

Øvrig praksis

I SKM2007.558.SR bekræftede Skatterådet, at der mellem et moderselskab (A) og etselskab (E), der var ejet 100 % af et selskab (C), der var ejet 51 % af moderselskabet eksisterer sambeskatning i 2007. Skatterådet bekræftede endvidere, at der mellem moderselskabet (A) oget selskab (F), der var ejet 50 % af moderselskabets 100 % ejede datterselskab (D) eksisterer sambeskatning i 2007. Koncernforbindelsen med F blev begrundet med, at bestyrelsesformanden i F havde denafgørende stemme ved stemmelighed, og bestyrelsesformanden blev udpeget af D.

Herudover bekræftede Skatterådet, at en indsendt aktieoverdragelsesaftale med overtagelsesdag den 1. januar 2008 ikke bevirker, at sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab afbrydes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en option med et nærmere specificeret indehold ikke ville afbryde sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab. Det blev understreget i afgørelsen, at tidspunktet for ophøret af koncernforbindelsen efter SEL § 31 C følger konsolideringsreglerne for koncernregnskabet og kan ligge på et senere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet. Det er således det regnskabsmæssige konsolideringstidspunkt - og ikke aftaletidspunktet - der anvendes ved afgørelsen af, hvornår et koncernforhold er etableret eller ophørt.

I SKM2006.107.SR skulle Skatterådet tage stilling til, om der var etableret koncernforbindelse mellem nogle selskaber efter SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1 og/eller 2. Skatterådet blev bedt om, at bekræfte, at en obligatorisk national sambeskatning ville omfatte selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, C og D.A Fuld og begrænset skattepligt ejede 100 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i B, hvorfor A og B var koncernforbundne, jf. SEL§ 31 C, stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet var i stedet, om A skulle inddrage datterselskabet C og dermed også dettes datterselskab D, hvori C ejede 52 pct. af stemmerettighederne, i den obligatoriske sambeskatning. A ejede 50 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i C. Ifølge en aktionæroverenskomst indgået mellem A og den anden aktionær i C, havde A imidlertid ret til at udnævne flertallet af medlemmerne af C's bestyrelse. Skatterådet kom derfor frem til, at A var koncernforbundet med C, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2, hvorfor såvel C som det med C koncernforbundne selskab, D, skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1. Skatterådet kunne således bekræftes,at den obligatoriske nationale sambeskatning ville omfatte selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, C og D.

I sagen SKM2006.106.SR skulle Skatterådet blandt andet tage stilling til, på hvilket tidspunkt en koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, var ophørt henholdsvis etableret. I sagen skulle der gennemføres en skattefri ophørsspaltning af B A/S. Ophørsspaltningen skulle ske til tre modtagende nystiftede selskaber, herunder blandt andet A A/S. I forbindelse med spaltningen skulle blandt andet samtlige aktier i det helejede datterselskab AA A/S indskydes i A A/S. Spaltningen blev vedtaget den 3. juni 2005 med selskabsretlig virkning pr. 1. januar 2005. Spørgsmålet var herefter, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem B A/S og AA A/S skulle anses for ophørt henholdsvis, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem A A/S og AA A/S skulle anses for etableret. Skatterådet kom frem til, at tidspunktet for vedtagelsen af spaltningenskulle anses for tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen. Også i sagen SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem et indskydende selskab i en skattefriophørsspaltning og et helejet datterselskab først skulle anses for ophørt på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen. Se i samme retning SKM2006.498.SR og SKM2006.526.SR. Se endvidere vedrørende datoen for etablering henholdsvis ophør af koncernforbindelse SKM2006.335.SR.

I SKM2007.298.SR fandt Skatterådet, at selskabet D ApS var moderselskab ihenhold til SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2) og nr. 5). D ApS var således koncernforbundet med A A/S, hvorfor Skatterådet fandt, at sidstnævnte selskab skulle indgå i denobligatoriske nationale sambeskatning.

SKM2007.372.SR: To spørgsmål vedrørende koncernforbindelsen efter SEL § 31 C blev afvist, idet de ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2.

I SKM2008.861.SR kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet A A/S kunne sambeskattes med moderselskabet B A/S, jf. SEL § 31 C.B A/S havde ikke mere end 50 % af stemmerettighederne i A A/S, men B A/S havde ret til at indstille 3 bestyrelsesmedlemmer i A A/S ud af en bestyrelse på 3-5 medlemmer.

Sambeskat-
ningskredsen
Det skal bemærkes, at selskaber og fonde kan være en del af koncernen, uden at de indgår i sambeskatningen. Sambeskatningen omfatter kun de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i SEL § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1, se henholdsvis S.D.4.1.1.1 Skattesubjekterne. og S.D.4.2.1.1 De grundlæggende betingelser.

De i SEL § 31, stk. 1, eller § 31 A, stk. 1, nævnte selskaber m.v. skal endvidere indgå i sambeskatningen, hvis der er koncernforbindelse, medmindre der er hjemmel til at holde dem ude af sambeskatningen, enten fordi de skal holdes ude af sambeskatningen, se afsnit S.D.4.1.1.3 Selskaber, der skal holdes ude af sambeskatningen., eller fordi de kan holdes ude af sambeskatningen, jf. SEL § 31 C, stk. 6, se nedenfor. Se endvidere SKM2006.105.SR, hvor Skatterådet blandt andet udtalte, at den nationale sambeskatning er obligatorisk for de selskaber mv., der er opregnet i SEL § 31, stk.1, og da det i sagen omhandlede selskab, M, var et anpartsselskab og derfor omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SEL § 31, stk. 1, skulle M deltage i den obligatoriske nationale sambeskatning, medmindre M kunne holdes ude af sambeskatningen efter de særlige bestemmelser i SEL § 31 C.

Selskaber, der kan holdes ude af sambeskat-
ningen

Bestemmelsen om, at selskaber under nærmere angivne betingelser kan holdes uden for sambeskatningen jf. den tidligere affattelse af SEL § 31 C, stk. 6 (nedenfor), er ophævet ved ændringen af SEL § 31 C, jf. lov nr. 516 af 12/6 2009.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 6, kan et selskab holdes ude af sambeskatningen, hvis

  1. det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse,
  2. det er et datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
  3. det er et datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det.

SEL § 31 C, stk. 6, finder ikke anvendelse, hvis det ultimative moderselskab aflægger koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, jf. SEL § 31 C, stk. 7. Seogså SKM2008.483.SR.

SEL § 31 C, stk. 6, indeholder tre tilfælde, hvor datterselskaber kan holdes ude af sambeskatningen. De tre tilfælde svarer til undtagelserne i ÅRL § 114. Den fjerdeundtagelse i ÅRL er ikke medtaget, idet fonde ikke kan indgå i en sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1. Skatteministeren har under behandlingen af lov nr. 426 af 6. juni 2005(lovforslag L 121) uddybet de tre undtagelser i svaret på spørgsmål 45 fra Folketingets Skatteudvalg.

Den første undtagelse er datterselskaber, hvor der er betydelige og vedvarende hindringer, som i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder overdatterselskabets aktiver eller ledelse. Undtagelsen sigter til de tilfælde, hvor moderselskabet i realiteten er frataget muligheden for at udøve de rettigheder, der er grundlaget forkoncernforholdet. Der kan f.eks. være tale om en dattervirksomhed, der har hjemsted i et land, der på grund af undtagelsestilstand eller krig lægger retlige eller faktiske hindringer ivejen for udøvelsen af bestemmende indflydelse på dattervirksomhedens ledelse eller ligefrem båndlægger væsentlige aktiviteter af betydning for erhvervsaktiviteterne.

Endvidere omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor modervirksomheden nok besidder flertallet af stemmerne i den pågældende virksomhed, men er forhindret i at udøve bestemmende indflydelse på grund af f.eks. et stemmeloft.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, når der er tale om udefra kommende hindringer. Selvskabte hindringer eller passivitet berettiger derimod ikke til anvendelse af bestemmelsen.

Den anden undtagelse er datterselskaber, hvor de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger. Det skal bemærkes, at denne undtagelse ikke finder anvendelse ved små mangler eller ved uvæsentlige mangler - i disse tilfælde foretages der i stedet en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Undtagelsen finder således udelukkende anvendelse ved store og væsentlige mangler. Undtagelsen kan dog finde anvendelse i tilfælde, hvor væsentlige oplysninger er tilintetgjort ved udefra kommende begivenheder. I den forbindelse skal det erindres, at Skatterådet kan afbryde international sambeskatning, hvis der ikke udleveres de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, se S.D.4.3.3 Skatterådets afbrydelse af international sambeskatning.

Den tredje undtagelse er datterselskaber, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og hvor moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. Det forudsættes, at der er tale om en reel hensigt til overdragelse, og at kapitalandelene søges solgt, således at bestemmelsen normalt kunfår betydning for besiddelser i et eller to år. Fortsætter besiddelsen udover en sådan periode, må dattervirksomheden inddrages i koncernregnskabet.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis dattervirksomheden allerede har været konsolideret og nu sættes til salg. Sådanne dattervirksomheder indgår i konsolideringen indtildet endelige salg er gennemført - og der ikke længere er bestemmende indflydelse.

Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om midlertidig besiddelse. Der findes ingen præcis angivelse af, hvor lang tidsperioden kan være. Tidsperioden vil afhænge af den enkelte virksomhed. Eksempelvis vil ventureselskaber, der som vedtægtsbestemt formål og som aktivitet erhverver kapitalandele med henblik på videresalg, kunne have en lidt længere tidsperiode end andre selskaber. Tidsperioden kan dog normalt ikke overskride 2-3 år og kriterierne skal være opfyldte, hvilket vil sige, at kapitalandele udelukkende skal besiddes medhenblik på videresalg. Der skal således være en reel hensigt til at sælge dattervirksomheden, dvs. at ledelsen i koncernen aktivt skal lede efter en køber. Sælges dattervirksomheden ikke - og viser det sig at der ikke var en reel hensigt om at sælge - kan datterselskabet inddrages i sambeskatningen med tilbagevirkende kraft ved genoptagelse af tidligere indkomstår.

Bestemmelsens ordlyd omfatter tilfælde, hvor et datterselskab overtages med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån.Disse situationer kan være omfattet af 2. pkt. i den foreslåede nr. 3 og datterselskabet skal i givet fald holdes udenfor sambeskatningen. Se afsnit S.D.4.1.1.3 Selskaber, der skal holdes ude af sambeskatningen.

I SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at der ikke i SEL § 31 C, stk. 6, er hjemmel til at holde det ultimative moderselskab ude af sambeskatningen, idet bestemmelserne i SEL § 31 C, stk. 6, om hvilke selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen, alle vedrører datterselskaber. Det ultimative moderselskab er imidlertid det selskab, der ermoderselskab uden at være datterselskab, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

I SKM2008.483.SR fandt Skatterådet, at selskabet A A/S og A A/S´ danske datterselskab, B A/S, ikke kunne holdes ude af sambeskatningen med andre koncernforbundne selskaber, herunder C ApS, jf. SEL § 31 C, stk. 6.

Kilde: Skat
 

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.